Den Skandinaviske Bryggerhøjskole skal have ny formand

drammen1

Den hidtidige formand for Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, Carsten Kyster, har valgt at forlade posten for bedre at kunne koncentrere sig om en række internationale aktiviteter i sit nye job uden for bryggeribranchen.

Bestyrelsen har valgt at indsætte direktøren for Bryggeriforeningen, Niels Hald, som midlertidig formand, indtil en permanent formand for Den Skandinaviske Bryggerhøjskole er fundet.

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole skal fokusere på sine kerneaktiviteter, nemlig at uddanne skandinaviske brygmestre (Diploma Master Brewers) i samarbejde med Københavns Universitet og at tilbyde små og mellemstore bryggerier i Skandinavien diplomkurser til en attraktiv pris.

Direktør Gitte Gross har valgt at søge nye jobudfordringer og forlader derfor Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, som fremover vil blive ledet af skolens Training Manager, Kim L. Johansen.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikationschef Louis Illum Honoré, Bryggeriforeningen, tlf.: 5158 8796


Læs flere artikler