Norske bryggere på skolebænken

drammen1low

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole har skræddersyet et diplombryggerkursus med fokus måling af alkoholindhold og hygiejne. Foto: Nikolaj Hansen

En test af 138 forskellige øltyper har viste i fjor, at cirka 60 procent af den norske mikrobryg indeholder mere alkohol end tilladt for at blive solgt i norske supermarkeder. Er øllet stærkere end 4,75 alk. vol. Må det kun sælges i Vinmonopolet. Dem kan der imidlertid være langt imellem i Norge.

Tallene fremgår af en analyse fra Bryggeri- og Drikkevareforeningen, Norges Bryggeriforening.

– Det er overvejende de nyeste, mindste og mindst erfarne, som brygger for stærkt øl, siger Petter Nome, direktør i Bryggeri- og Drikkevareforeningen, der samtidig understreger, at mikrobryg står for under 1,5 % af salget i dagligvarebutikkerne.

Den norske brancheforening har taget initiativ til at oprette tjekpunkter på ni store bryggerier over hele landet, hvor mikrobryggerierne kan få målt alkoholprocenten. De første uger var det gratis. Herefter betales kosteprisen.

Norge oplever for tiden en ølrevolution, som minder om den, der startede her i Danmark for 15 år siden. Ifølge Bryggeriforeningens direktør i Danmark, at der formentlig tale om børnesygdomme, som kan kureres med forholdsvis enkle midler i form af uddannelse og træning.

På den baggrund har Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, der er ejet af bryggeriforeningerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland, været i dialog med de norske mikrobryggere og skræddersyet et kursus fordelt over to gange i år.

Det første blev holdt den første uge i januar hos Haandbryggeriet i Drammen med besøg på Aass Bryggeri. Op mod en snes bryggere havde meldt sig til diplombryggerkurset for bl.a. at få mere viden om måling af alkohol i øllet.

Et tilsvarende kursus bliver holdt i næste uge på Aass Bryggeri med besøg på Haandbryggeriet.

– Bryggerhøjskolen designer kurser og seminarer inden for bryg og læskedrikke, hvis der er særlige behov. Vores undervisere stiller gerne op der, hvor kursisterne foretrækker at modtage undervisningen, siger Gitte Gross, der er rektor på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

Blandt kursisterne var den 73-årige Terje Aass, der som økonomiuddannet, var direktør for Aass Bryggeri i perioden fra 1979 til 2013. Han er nu mikrobrygger i Bryggerhuset.

Til Drammens Tidende fortæller han, at han er med som co-brygger, men arbejdstitlen er kulturmedarbejder. Terje Aass er begejstret for den åbenhed, der er blandt mikrobryggere for at dele viden.

Kursisterne mødes igen i juni, hvor de skal fremlægge deres projekt på 15 sider for at vise, at de har fået kendskab til de mange facetter af ølbrygning, herunder ikke mindst styring af alkohol og rengøring.

drammen2low

 

 

 

 

 


Læs flere artikler