Slut med projekt skolevand: Bryggeriforeningens kommentar

Bryggeriforeningens kommentar:

I Danmark har vandet i hanerne en super god kvalitet. Vand på flaske er et supplement, som kan bruges, hvis du er på farten og som alternativ til andre drikkevarer. Indpakningen er praktisk, nem og bekvem at have med, og vandet er friskt og koldt.  90 % af flaskerne bliver indsamlet og genanvendt via Pant- og Retursystemet.

Vi synes, det er ærgerligt, at forsøget nu stoppes. Vand på flaske kan være et godt alternativ for børn, der ikke drikker mælk. Der er også børn, der ikke husker at få drukket nok vand i løbet af skoledagen. Og endelig er vand et godt alternativ for børn, der måske ellers ville vælge at købe andre drikkevarer. Det er præcis, de argumenter skoleledere har brugt for at indgå i forsøget. Samtidig har forældrene vished for at børnene har fået vand i løbet af dagen, når flasken kommer tom retur i skoletasken. Hygiejnen ved drikkedunke, der ikke bliver kogt rene løbende kan også være et problem.

Baggrund
Slut med skolevand. Flaskevandsproducenten Aqua D’Or stopper et forsøg med vand til skolebørn efter massive protester. I løbet af kort tid har det nye initiativ med drikkevand i flasker til skolebørn fået mere end 15.000 underskrifter imod sig, og det får Aqua d’Or til at stoppe projektet, der har kørt på 11 folkeskoler i Danmark, skriver DR Sjælland.


Læs flere artikler