Om Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark.

Bryggeriforeningens formål
Bryggeriforeningens formål er at være den organisation i Danmark, som varetager og formidler hele øl- og læskedrikbranchens interesser overfor Folketing, myndigheder, medier og den øvrige offentlighed. Det drejer sig bl.a. om fælles erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitiske synspunkter.

Bryggeriforeningen repræsenterer desuden sine medlemmer i organisationer, som internationalt arbejder for at fremme øl- og læskedrikbranchens interesser.

Bryggeriforeningens aktiviteter
Bryggeriforeningen har initiativer og kampagner for en fornuftig alkoholkultur i ungdomsmiljøer, hvor øl som et lavalkoholdigt produkt kan indgå i moderate mængder. Der er kampagner både rette mod de unge og deres forældre.

Bryggeriforeningen arbejder desuden på at skabe øget kendskab om øl. Det gør vi bl.a. ved at finansiere Brygmesterkorpset, som består af en række brygmestre, som tager rundt i landet og fortæller om øl. Derudover udgiver foreningen en trykt ølguide, undervisningsmateriale om øl til kokke- og tjenerskoler og driver ølsiden Det Danske Ølakademi.

Bryggeriforeningen er desuden medejer af Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, der er en af verdens førende uddannelsesinstitutioner for bryggere.

» Er du klar.com

» Klarsnak.com

» Det Danske Ølakademi

» Den Skandinaviske Bryggerhøjskole