”Jeg har en mistanke om, at politikerne tror, at det kun er de store bryggerier, der vil blive ramt af forhøjede afgifter. Sandheden er, at en øget afgift på fx 30 % procent vil betyde døden formange afmikrobryggerierne”, siger Anders Kissmeyer, bryggeridirektør i Nørrebro Bryghus.
Det er dyrt at producere kvalitetsøl. Prisen på en flaske ligger på mellem 35 og 40 kroner i butikkerne, og erfaringen viser, at forbrugerne ikke vil betale mere. Flere af de små bryggerier er nystartede og derfor sårbare på økonomien, men også mange af de etablerede mikrobryggerier kører med underskud.
”Det virker helt absurd, hvis sådan et initiativ skal udslette den fornyelse i det danske ølunivers, som mikrobryggerierne er. Vores rolle på markedet er netop at begrænse alkoholforbruget ved at erstatte kvantitetmed kvalitet og tilbyde oplevelser og fordybelse snarere end bevidstløst bælleri”, siger Anders Kissmeyer.
Formanden for Forebyggelseskommissionen har offentlig argumenteret for øgede afgifter for at få reduceret forbruget. Hvis ølforbruget for alvor skal reduceres, må det forudsætte en afgiftsstigning af en vis størrelse. En afgiftsforøgelse på fx 30 % vil betyde 250.000 kr. i ekstra afgifter for en brygger, der producerer 3.000 hektoliter øl om året.
De fleste mikrobryggere producerer mindre. Men mange lever i øjeblikket på bankernes svindende nåde, så er 100 – 200 tusinde kroner ud af budgettet lig med økonomisk knock-out, siger Anders Kissmeyer.
De dystre fremtidsudsigter bekymrer også direktøren for Bryggeriforeningen, Niels Hald.
”Alle statistikker viser, at ølforbruget er faldet med 1/3 siden 1980, mens salget af vin og spiritus omvendt er steget. Politikerne risikerer at dræbe den fantastiske kvalitetsudvikling, der er sket af det danske øl igennemde senere år. En udvikling, der har bragt Danmark op i top tre i verden, når det gælder innovation og kvalitet. Jeg synes politikerne skal tænke sig godt om, før de beslutter sig for en afgiftsforøgelse på et dansk, lav-alkoholisk kulturprodukt som øl.”
Det største problemer imidlertid, at en øget afgift ikke vil have den virkning, Forebyggelseskommissionen ønsker. ”Forbruget vil ikke falde men forblive uændret. Forbrugerne vil søge mod discountprodukterne og grænsehandelen. Smugleriet vil stige betragteligt, og vi vil formentlig ligeledes opleve en voldsom stigning i det illegale kiosksalg”, siger Niels Hald.
19-12-2008 -
|