Formålet med de høje svenske alkoholafgifter er at begrænse forbruget. Men effekten er, at svenskerne i stedet køber en stor mængde øl, vin og spiritus i udlandet. Eller også fremstiller de det selv! I ethvert velassorteret svensk supermarked kan man finde hylder der bugner med whisky-, rom, cognac og andre essenser. Alene på www.vinkälleren.net kan man finde 8 forskellige whisky essenser, som formentlig ikke alle sammen skal bruges til fremstilling af kage – eller sovs!

Modsat effekt
I løbet af de sidste 15 år er det svenske alkoholforbrug steget med næsten 30 procent. Samtidig udgør egenimport og smuglervarer i dag 30 procent af svenskerne forbrug af øl med mere end 3,5 procent alkoholstyrke. Og svenskerne drikker stærkere øl end tidligere. I 1994 udgjorde øl med mindre end 3,5 procent alkoholstyrke 64 procent af markedet. Det tal er nu nede på 33 procent. Samtidig er vores naboer bekymrede over omfanget af salget af illegal alkohol til den svenske ungdom. Et salg, der for en stor dels vedkommende, styres af personer, der i forvejen har volds-, våben eller narkodomme.

Hele 26 % af svenskernes samlede alkoholforbrug udgøres af egenimport, smugling og hjemmebrændt sprit! Når de medregnes, er svenskernes forbrug af ren alkohol på knap 10 liter om året i stedet for de officielle 7. Myndigheder har således mistet kontrollen med en meget stor del af handelen med alkohol.

Sundhed
Selvom det svenske alkoholforbrug er en del større, end det fremgår af de officielle tal, så kan dette øjensynligt ikke spores på svenskernes helbredstilstand. I en undersøgelse fra 1995 - forud for Sveriges optagelse i EU - forudså svenske forskere, at en forøgelse af alkohol forbruget på en liter pr. indbygger ville betyde en vækst på 10 procent i dødeligheden som følge af alkoholrelaterede skader. Hvis dette skulle holde stik, skulle antallet af alkoholrelaterede dødsfald være steget med 20 procent siden 1995. Dette er så langt fra tilfældet. Ifølge de svenske sundhedsmyndigheder er udviklingen i tallet flad!

- Det er en interessant iagttagelse. Vores hjemlige Forebyggelseskommission har søgt at forklare forskellen i middellevetiden mellem svenskere og danskere (svenskerne lever i gennemsnit tre år længere) med at danskerne - udover at ryge mere - også drikker mere end svenskerne. Nu viser det sig, at svenskerne drikker en del mere end det fremgår af de officielle tal. Men samtidig viser tallene, at det forøgede indtag af alkohol, ikke har forøget antallet af alkoholrelaterede dødsfald. Med andre ord. Forskellen i middellevetiden mellem Sverige og Danmark skal søges et andet sted end i alkoholforbruget, siger direktør i Bryggeriforeningen, Niels Hald. 

Læs også Svenskernes hævn