Ifølge avisen blev sammenhængen opdaget ved lidt af en tilfældighed, da et forskerhold på universitetet i Extremadura i Spanien undersøgte 1.700 kvinders drikkevaner. I forbindelse med undersøgelsen fik kvinderne ultrascannet deres hænder. Knoglerne i de øldrikkende kvinders hænder var gennemsnitligt væsentlig stærkere end deres medsøstres.
Ifølge lægen Juan D. Pedrera-Zamorano, der stod for undersøgelsen, er forklaringen simpel. Silicium er vigtigt for knoglerne. Og i den vestlige del af verden er øl en af de vigtigste kilder til dette stof.
Knogleskørhed rammer oftest kvinder efter overgangsalderen.
- Tilstrækkelig indtagelse af silicium gennem kosten ser ud til at have betydning for optimal forebyggelse af knogleskørhed. Indtaget af silicium er positivt forbundet med knoglemineraltætheden. En øl indeholder cirka 7 mg silicium. Det er cirka 5-8 gange mere pr. genstand end i vin, siger fødevarechef i Bryggeriforeningen Mariane Furbo.
Hvis man drikker for meget øl, overskygges de gavnlige effekter, dog hurtigt af de skadelige. Hvis man ikke drikker alkohol, skulle alkoholfri øl have samme virkning på knoglerne.
16-11-2009 -
|