Miljøgodkendelse

De danske bryggerier og tapperier er miljøgodkendte i henhold til miljøbeskyttelsesloven, således at deres miljøindsats løbende optimeres i tæt samarbejde med de lokale miljømyndigheder. Cirka 95% af alt øl og læskedrik, der i dag fremstilles i Danmark sker på miljøgodkendte bryggerier og tapperier. De resterende ca. 5% fremstilles på især mindre bryggerier, der reguleres via konkrete påbud fra de lokale myndigheder.

Bryggeriernes og tapperiernes miljøindsats er primært fokuseret på at begrænse forbruget af ressourcer ved:

  • Optimering af energiforbrug
  • Begrænsning af vandforbrug
  • Reduktion af udledning af spildevand
  • Begrænsning af emballageforbrug

Indsatsen sker dels via kravene i virksomhedens miljøgodkendelse, dels gennem virksomhedens eget miljø-egenkontrolprogram og endelig via virksomhedens miljøstyringsprogram. Herudover kan der være mere specifikke godkendelser, f.eks. krav fastsat i virksomhedens spildevandstilladelse.

Større bryggerier og tapperier skal desuden opfylde kravene om forudgående offentlig høring, når de søger om miljøgodkendelse, og deres miljøgodkendelse bliver derefter regelmæssigt taget op til revurdering af miljømyndighederne.

Royal Unibrew A/S har tillige valgt at blive registreret efter Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, EMAS-II.

Grønne regnskaber og miljøredegørelser
Hvert år skal de miljøgodkendte bryggerier og tapperier udarbejde et grønt regnskab. Det grønne regnskab viser virksomhedens miljøpræstation i det forløbne år, og der sammenlignes med de sidste 5 år, således at virksomheden kan dokumentere en fortsat trend i sin miljøpræstation.

Bryggerier, der er registreret efter EMAS II eller ISO/EN 14001 certificeret, udarbejder på samme måde en miljøredegørelse hvert år.

Cirka 90% af alt affald genanvendes, fx:

  • Frasorteret glas bruges til fremstilling af nye glasflasker, mens frasorterede plastflasker sendes til genanvendelse til fx fremstilling af nyt plastmateriale.
  • Etiketter (etiketpulp) kan bruges til papirfremstilling eller til kompostering
  • Kielselguhr kan bruges som jordforbedringsmateriale
  • Spildevandet kan have et højt organisk indhold, hvorfor spildevand fra bryggerier er efterspurgt hos de lokale rensningsanlæg, der kan bruge spildevandet som en slags ”gødning” til at holde den biologisk proces i gang – og sparer dermed penge.

Biprodukter:

  • Maltspirer og mask er biprodukter, der bruges som dyrefoder eller anvendes i brødmel.
  • Overskudsgær kan ligeledes bruges som dyrefoder. Gær har et højt protein- og vitaminindhold, og er godkendt af EU som en funktionel fodertilsætningsstof, der fremmer fordøjelsen af fibre.
  • Mask kan også bruges som biomasse til brændselsformål.
  • Under brygning dannes kulsyre. En del genbruges under tappeprocessen i den færdige øl og kan bruges til (kulsyreholdige) læskedrikke. Kulsyren er dannet under en biologisk proces (fra gæringen) og er således klimaneutral. Andre anvendelser for kulsyre er frysning af fødevarer (tøris), som drivmiddel i brandslukningsmateriel, neutralisering af spildevand, beskyttelsesgas under svejsning mv.