Carbon footprint

Bryggeriforeningen har beregnet branchens samlede klimaaftryk og ”carbon footprint” for øl, læskedrikke og kildevand. Herudover er der udviklet et værktøj, som bryggerier og tapperier kan bruge til at beregne virksomhedens klimaregnskab. Dette værktøj kan bruges til at finde ud af, hvor en indsats har størst effekt.

Resultaterne er sammenfattet i en række faktaark, som kan downloades.

Branchen fraråder ”Carbon Footprint labelling” af produkter, primært af følgende grunde:

a) ”Carbon footprint” data er for upræcise til at kunne bruges som produktbeskrivelser:

  • datausikkerheder på +/- 20% – 30% på primærdata og +/- 30% – 50% på sekundærdata
  • data kan være forældet eller ikke altid være til rådighed, f.eks. integrerede processer

b) Livscyklusvurderinger er meget ressourcekrævende, og der skal gennemføres en ny:

  • hver gang beregningsforudsætninger ændres væsentligt, fx ved leverandørskifte (råvarer, ingredienser, hjælpematerialer, energi, emballage), ændret distribution mv.
  • periodisk, fordi data har begrænset holdbarhed og hele værdikæden er under konstant udvikling.

c) Det vil kræve forskellige etiketter for de samme produkter, afhængig af: · salgskanal (detail, HoReCa, convenience, festivaler, sportsklubber m.fl.) · distributionsform (central levering eller pr. butik, levering med stor eller lille lastbil, tankvogn, beer-drive m.v.) · forpakningstype (flaske, dåse, kasser, bakker, pallestørrelser) · og hvordan færdigvaren opbevares hos kunder (hylder, kølning).

d) Sammenhænge er for komplekse til at kunne blive sammenfattet i et mærke.

e) Der er ikke enighed om metode eller afgrænsning for beregninger, hvorfor det ikke er muligt at vide, hvad en beregning omfatter, og dermed kan beregninger ikke sammenlignes. De kan med andre ord være mere vildledende end vejledende.

f) Der er endnu ikke enighed om en fælles europæisk eller international standard for beregning af ”carbon footprint” for drikkevarer. Branchen ønsker at afvente en politisk beslutning om ”carbon footprint” mærkning af drikkevarer, inden branchen tager konkret stilling til, hvordan branchen i så fald kan mærke sine produkter. Det bør imidlertid ske på et ensartet grundlag og være baseret på en internationalt anerkendt standard.

Branchens klimaaftryk
På spørgsmål om branchens samlede klimaaftryk henvises til 5.C.2.3.

Carbon footprint
Klimaaftrykket – eller ”carbon footprint – for øl, læskedrikke og kildevand varierer afhængig af geografisk placering, valg af råvarer, energiform, materialer, emballager m.v., og regnestykket er uhyre kompliceret og vil altid være afhængig af dataenes kvalitet.

På baggrund af en fælles indsats og med tal fra en lang række kilder, er det imidlertid muligt at komme frem til nogle branchegennemsnit. Disse beregninger er samlet og vist for henholdsvis øl, læskedrikke og kildevand i forskellige typiske emballager, og de er samlet i 9 forskellige faktaark, der kan downloades her.

Klimaaftrykket for øl i forskellige emballager:

· 33 cl genbrugsflaske af glas: 108 – 162 CO2-eq g/flaske

· 33 cl aludåse: 139 – 209 CO2-eq g/flaske

· 50 cl engangsglasflaske: 337 – 505 CO2-eq g/flaske

Det skal dog bemærkes, at disse intervaller ikke kan sammenlignes direkte, fx kan en 50 cl glasflaske ikke sammenlignes med en mindre glasflaske.

Øl leveret i genbrugsglasflasker medfører færre emissioner af drivhusgasser end aluminiumsdåser og engangsglasflasker. For øl leveret i returglasflasker er det dyrkning af korn i landbruget, der er den vigtigste kilde til emission af drivhusgasser.

Engangsemballage vejer tungt i emissioner ved indkøb, men modsvares i vidt omfang af gevinsten ved at indsamle og genanvende emballagen. Som eksempel kan nævnes aluminiumsdåser, der ”koster” 206 g CO2 ved anskaffelse, men godskrives med (-) 133 g CO2 ved genanvendelse.

Kortlægningen viser en vis – men ikke stor – forskel på, om øl sælges i en genbrugsflaske eller i en aludåse, når begge emballagetyper indsamles via pant- og retursystemet.

Klimaaftrykket for læskedrikke i forskellige emballager:

· 25 cl genbrugsglasflaske: 78 – 116 CO2-eq g/flaske

· 50 cl PET genbrugsflaske: 122 – 184 CO2-eq g/flaske

· 50 cl PET engangsplastflaske: 146 – 218 CO2-eq g/flaske

· 33 cl aludåse: 122 – 184 CO2-eq g/dåse

Klimaaftrykket for kildevand i forskellige emballager:

· 30 cl engangsglasflaske: 168 – 252 CO2-eq g/flaske

· 50 cl engangsplastflaske: 116 – 174 CO2-eq g/flaske

I beregningerne indgår ikke emissioner knyttet til opbevaring hos dagligvarehandelen, transport mellem butikken og forbrugeren (forhold som bryggeriet/tapperiet ikke har nogen indflydelse på).

”Carbon footprint” for øl, læskedrikke og kildevand i forskellige emballagetyper ligger inden for et overraskende lille interval på mellem 97 – 210 g CO2 per enhed.

Dog ligger øl i 50 cl engangsglas på et noget højere niveau, men der kan ikke sammenlignes direkte, for dels er der 50% mere øl i flasken end i 33 cl glas/dåse, og dels er emballagen som følge heraf betydeligt større.