Alle artikler fra Bryggeriforeningen

  • Læs hele artiklen 05.09.2017

    Ny dansk ungdomsserie vil genopfinde måden vi snakker om unge og alkohol på



    De seneste uger er debatten om unge og alkohol endnu engang blusset op i forbindelse med den meget omtalte puttefest i Dyrehaven. Den evigt gyldige debat om hvor meget danske unge drikker og deres alkoholkultur i al almindelighed er (stadig) et stærkt debatteret emne, men hvordan snakker vi egentlig om emnet og rykker debatten i noget?

    plakat-640

    Det spørgsmål tager en ny kampagne ved navn Fastland op. Kampagnen er skabt af Alkoholpartnerskabet, og hovedelementet i kampagnen er en ungdomsserie i 4 afsnit, der fra den 1. september ruller hen over Facebook og andre sociale medier. I serien følger vi en række unge der holder privatfest, tonen er ærlig og rå og med instruktør Martin Skovbjergs egne ord “betongrå”.

    Netop tonen og det visuelle er en af seriens helt afgørende elementer ifølge Martin, da den skal afspejle de unges virkelighed, han uddyber selv:

    “Fastland er et forsøg på at give en virkelighedstro skildring af, hvordan det er at være ung og omgås alkohol. Der er ikke nogen morale i Fastland – det er op til folk selv at tage stilling til det de ser. Vi har skabt serien sammen med de unge, i deres sprog, tone og virkelighed”.

    Og netop pointen med at være ikke-moraliserende er et gennemgribende tema i kampagnen, som formand i Alkoholpartnerskabet Niels Hald forklarer:

    “Det er vores hensigt med Fastland at skabe et neutralt debatforum – altså et afsæt for en mere nuanceret og ikke-moraliserende debat om unge og deres alkoholvaner. Det er afgørende for os, at vi ikke taler ned til de unge eller på anden måde skaber en debat, der på forhånd har givet alle svarene. Hvis vi skal genopfinde debatten om unge og alkohol er vi nødt til at starte så neutralt som muligt – ellers får vi aldrig de unge i tale”.

    Og ifølge Alkoholpartnerskabet er der god grund til at få de unge i tale, da debatten om unge og alkohol ikke bare handler om at fortælle, hvor meget eller hvor lidt man skal drikke, men også om hvad de unges alkoholkultur har af konsekvenser for deres liv set i et større perspektiv.

    “Debatten om unge og alkohol er nødvendig, fordi vores alkoholkultur er så afgørende for måden vi ikke bare klarer os på i de unge år, men også senere hen. Eksempelvis er der for ganske nylig en undersøgelse, der viser, at unge, der vælger ikke at drikke, har større risiko for at droppe ud af deres uddannelse – selv på de videregående uddannelser. Det vil altså sige, at vi ikke bare skal anskue debatten fra et synspunkt omkring de meget unge, men også de lidt ældre. Netop det tema forsøger vi også at sætte i et nyt lys i Fastland”, fortsætter Niels Hald.

    Helt konkret er en af seriens skuespillere, Alma, med til festen selvom hun ikke drikker og hun ender ofte op i rollen som den beskyttende og påpasselige veninde, hvilket har afstedkommet at mange, der allerede har set det første afsnit af Fastland, synes hun virker lidt irriterende og “hønemor-agtig”. Netop disse kommentarer synes Martin Skovbjerg er vigtige at forholde sig til:

    “Det er meget interessant at karakteren Alma fremprovokerer så mange forskellige følelser – det synes jeg siger lidt om vores alkoholkultur. Jeg er på ingen måde bedre end nogen andre og det er heller ikke hensigten på nogen måde at tage Almas parti, men derimod blot at vise hvor svært det er at være ædru blandt fulde venner. Det er en vigtig problemstilling at vise så vi kan snakke om den”.

    Fastland serien er lanceret på Facebook (www.facebook.com/fastland) og de følgende 3 uger vil de resterende afsnit få premiere.

    Alkoholpartnerskabet er et samarbejde mellem Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, HORESTA, Danmarks Restauranter & Caféer, GODA, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark og Bryggeriforeningen, som er sekretariat for partnerskabet.


  • Læs hele artiklen 21.08.2017

    Konference om næste skridt for den cirkulære økonomi



    Dansk-Retursystem-indsamling-630

    Den cirkulære økonomi rummer enorme potentialer for både miljøet og virksomhederne. Det har mange danske virksomheder allerede indset. Men hvordan sikrer vi, at den cirkulære økonomi får endnu mere luft under vingerne? Og hvad kan vi lære af de virksomheder, som er kommet længst? Det tager Bryggeriforeningen temperaturen på og indbyder til konference på Christiansborg den 6. oktober.

    Her giver politikere, erhvervsledere og praktikere deres perspektiver på nutid og fremtid for den cirkulære økonomi. Som input til drøftelserne vil de danske bryggerier fremlægge deres hidtidige erfaringer med den cirkulære økonomi.

    Martin Breum er moderator for konferencen, som finder sted i Fællessalen på Christiansborg den 6. oktober 2017 kl. 08:30 til kl. 13:00.

    På konferencen kan deltagerne blandt andre møde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, formanden for regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi, Flemming Besenbacher, samt miljø- og erhvervsordfører for Radikale Venstre Ida Auken, der er vært for konferencen.

    Se det detaljerede program og tilmeld dig her.


  • Læs hele artiklen 30.06.2017

    Aldrig har bryggerierne betalt mere for sine flasker og dåser



    Aluminiumsballer-630

    Sidste år betalte bryggerierne 238 mio. kr. for at indsamle og genanvende sine flasker og dåser gennem Dansk Retursystem. Det er 10 mio. kr. mere end året før og ny rekord.

    Samtidig betalte bryggerierne i 2016 rekordmange penge i emballageafgift, nemlig 239 mio. kr. – mod 223 mio. kr. i 2015.

    Det viser nye tal fra Bryggeriforeningen.

    – Vi betaler for Dansk Retursystem med glæde. For det er kun rimeligt at rydde op efter sig selv og spare på de knappe ressourcer. Men det er urimeligt, at bryggerierne samtidig skal betale emballageafgift, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

    Han fremhæver, at emballageafgiften i sin tid blev oprettet med det fornuftige miljømæssige formål at få producenterne til at spare på emballagen, men spørger:

    – Når vi i dag samler stort set alle vores flasker og dåser ind og genbruger dem, hvorfor skal vi så dobbeltbeskattes?

    Den vægtbaserede emballageafgift blev afskaffet af S-R-SF-regeringen. Men fjernelsen af afgiften omfattede ikke bryggeriernes produkter, og resultatet er, at der nu er afgift på dåser og flasker, der indsamles og genbruges. Til gengæld er der ingen afgift på emballager, der i stedet ender som affald. Dermed bliver den eneste branche, der selv indsamler og genvender næsten al sin emballage – altså bryggeribranchen – straffet med en afgift.

    – Emballageafgiften er ikke blot unfair over for bryggerierne. Det sender også et skidt miljøpolitisk signal, at dem, der rydder op efter sig selv, bliver straffet med en miljøafgift. Samtidig hæmmer afgiften det indenlandske salg og dermed væksten i Danmark, siger Niels Hald.

     


  • Læs hele artiklen 01.06.2017

    Mød Bryggeriforeningen på fem Folkemøde-arrangementer



    Folkemoede_630-bf

    Vil du dele en valgbajer med din lokalpolitiker, eller vil du hellere løbe en tur i Bornholms skønne natur? Er du interesseret i at høre en politisk debat om punktafgifter, eller er du mere til at blive klogere på dansk kvalitetsøl? Hvis du er folketingspolitiker ønsker du måske hellere skåle med kollegerne og høre om bryggeriernes samfundsmæssige betydning?

    Fælles for disse arrangementer er, at Bryggeriforeningen står bag dem alle. Herunder kan du se, hvordan de ser ud i detaljer:

    Torsdag den 15. juni kl. 18.00-19.30
    A24 Det Politiske Ståsted, Danchells anlæg, Allinge.
    Mød kommunal- og regionspolitikere over en øl fra deres lokalområde til snak og quiz i det grønne.

    Torsdag den 15. juni kl. 20
    H11, LA-skibet, Kajen i Allinge Havn.
    Folketingspolitikere mødes til et socialt arrangement, som Bryggeriforeningen indleder med at fortælle om bryggeriernes samfundsmæssige betydning.

    Lørdag den 17. juni kl. 7.30
    J99, Kæmpestranden, ved Det Fælles Sundhedstelt.
    5 km-motionsløb arrangeret i samarbejde med Tejn Idrætsforening. Gratis alkoholfri øl og vand. Gratis t-shirt til de første 20 løbere i mål.

    Lørdag den 17. juni kl. 10.15-10:55
    L20, Grønbechs Hotel.
    Oplev debatten ”Punktafgifter: Dummebøder og byrder for erhvervsliv?” mellem blandt andre Lea Wermelin (S) og Jakob Engel-Schmidt (V).

    Lørdag den 17. juni kl. 17:45-18:15
    F1, Landbrug & Fødevarer, ved Allinge Røgeri / Biblioteket
    Under titlen ”Bajere eller bæredygtige hipsterøl?” fortæller forfatteren og ølentusiasten Carsten Berthelsen om den danske ølrevolution, mens deltagerne smager på varerne.


  • Læs hele artiklen 24.05.2017

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole skal have ny formand



    drammen1

    Den hidtidige formand for Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, Carsten Kyster, har valgt at forlade posten for bedre at kunne koncentrere sig om en række internationale aktiviteter i sit nye job uden for bryggeribranchen.

    Bestyrelsen har valgt at indsætte direktøren for Bryggeriforeningen, Niels Hald, som midlertidig formand, indtil en permanent formand for Den Skandinaviske Bryggerhøjskole er fundet.

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole skal fokusere på sine kerneaktiviteter, nemlig at uddanne skandinaviske brygmestre (Diploma Master Brewers) i samarbejde med Københavns Universitet og at tilbyde små og mellemstore bryggerier i Skandinavien diplomkurser til en attraktiv pris.

    Direktør Gitte Gross har valgt at søge nye jobudfordringer og forlader derfor Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, som fremover vil blive ledet af skolens Training Manager, Kim L. Johansen.

    For yderligere oplysninger kontakt venligst:

    Kommunikationschef Louis Illum Honoré, Bryggeriforeningen, tlf.: 5158 8796


  • Læs hele artiklen 11.05.2017

    Kvindelig øl-pionér modtager Bryggeriforeningens Jubilæumslegat



    En af pionérerne bag dansk specialøls succes, den 61-årige brygmester og erhvervskvinde Birthe Skands, modtager den danske ølbranches højeste hædersbevisning. Hun tildeles Bryggeriforeningens Jubilæumslegat, som blev oprettet i 1949 og gives til en person, der har ydet en særlig indsats i foreningens arbejde eller for branchen som sådan.

    Birthe Skands var en af de første, der etablerede et mikrobryggeri i Danmark – nemlig i 2003 sammen med sin mand, Morten. Hun meldte kort efter Bryggeriet Skands ind i Bryggeriforeningen og medvirkede dermed betydeligt til, at andre mikrobryggere fulgte med ind i foreningen.

    ”Birthe viste vejen for andre nye bryggerier og understregede tidligt, at en forudsætning, for at den danske ølbranche kan få succes, er, at vi kan samarbejde med hinanden – store som små”, sagde formanden for Bryggeriforeningen Anders Bering ved prisoverrækkelsen onsdag aften.

    Oprindeligt var Birthe Skands kemiingeniør, men blev i 1980 optaget på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole og uddannet der i 1982.  Hun blev ansat af Carlsberg, som sendte hende til Kina, hvor hun som 28-årig fik ansvaret for at lede overdragelsen af Danbrew-bryggeriet. Efter nogle år i Kina hentede Carlsberg Birthe Skands tilbage til Danmark, hvor hun blev leder af produkt- og udviklingsafdelingen på Carlsberg, inden hun i 2003 valgte at gå solo for at trække i alle ølhanerne selv.

    Birthe og Morten Skands har for nylig solgt Bryggeriet Skands, der ligger i Brøndby, men Birthe Skands er fortsat med i bestyrelsen for bryggeriet.

    Birthe Skands

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    For yderligere oplysninger kontakt venligst:

    Kommunikationschef Louis Illum Honoré, Bryggeriforeningen, tlf.: 5158 8796


  • Læs hele artiklen 02.05.2017

    Nyt digitalt billed-id skal forhindre salg af alkohol og spil til mindreårige



    I Danmark er der aldersbegrænsning på, hvornår man må købe alkohol, tobak, spil og håndkøbsmedicin. Men desværre har vi ikke tradition for hverken at spørge efter eller vise legitimation. Det giver store udfordringer for forbrugere, forhandlere, forældre og myndigheder. Derfor bakker Bryggerforeningen op om Smart ID – et nyt digitalt billed-id, der gør det let for unge at vise deres alder. Smart ID bliver præsenteret for danskerne gennem en reklame- og pr-kampagne, som starter i denne uge.

    Det er vores alles fælles ansvar at få skabt en kultur, hvor det er lige så naturligt at vise ID, som det er at vise billet i toget. For der er en grund til, at der er alders-begrænsninger på visse produkter – de er kun for voksne.

    Bryggeriforeningen vil gerne gøre sit for at skabe en anden kultur og samtidig gøre det lettere både at vise og spørge efter id. Derfor støtter Bryggeriforeningen – sammen med detailbranchen og producenter af varer med aldersbegrænsning – op om Smart ID, som er udviklet af Danske Spil.

    Smart ID er en app, der gør det lettere for unge altid at have billedlegitimation på sig. Pas og kørekort ligger ikke lige så naturligt i de unges lommer, som mobiltelefonen gør. App’en er gratis, sikker og nem at downloade. Smart ID gør det nemt at vise sin alder og nemt at identificere, om en kunde overholder aldersgrænserne og kan derfor bidrage til at ændre danskernes forhold til at efterspørge og vise billed-id.

    Du kan læse mere om Smart ID her:

    http://www.smart-id.dk/


  • Læs hele artiklen 20.04.2017

    Bryggeriforeningens vækstkatalog 2017

    Danske bryggerier er blandt verdens førende, når det gælder størrelse og kvalitet. Dette katalog beskriver, hvordan bryggerierne kan bidrage til yderligere vækst og beskæftigelse i Danmark.

    Ølsalget steg i 2016 – med 0,1 procent! Det lyder ikke af meget. Men det er ”Breaking News” efter mange års fald.

    Vi tilskriver det vækstpakken fra 2013, der reducerede afgiften på øl med 15 % og fjernede afgiften på sodavand. Årtiers fald blev afløst af en stigning på 2-3 procent i ølsalget i 2014. Så faldt det en lille smule i 2015 – formentlig på grund af en elendig sommer. Men nu ser kurven ud til for alvor at være knækket.

    Der kommer stadig flere, nye bryggerier til, og den danske øl revolution kan udvikles til en ny, dansk eksportsucces, hvor nye spændende øl udvikles og fremstilles i Danmark. Samtidig skal øl og læskedrikke tilbage som danskernes foretrukne drikkevare. Begge dele kræver innovation og udvikling af råvarer og teknologier samt gode, stabile rammer for innovation og produktudvikling.

    Bryggerierne er i en god gænge med vækst, som gerne skal fastholdes. Regeringen har fremlagt et regeringsprogram med ønsker om at øge beskæftigelsen, løfte velstanden og reducere udgifts – og skattetrykket.

    Bryggerierne hilser initiativerne velkomne og meget relevante for at skabe vækst, indtjening og arbejdspladser i bryggeribranchen og dermed også i Danmark. Vi har en række forslag, der kan være med til at trække samfundet og økonomien i den rigtige retning.

    Du kan læse mere i vores pjece Vækst 2017 ved at klikke på billedet.

    vækstfolder2017_300


  • Læs hele artiklen 19.04.2017

    Optimisme hos bryggerierne: Vækst i medarbejdere, eksport og salg



    Alle tal peger opad, når man spørger de mindre bryggerier om deres forventninger til fremtiden og udviklingen i antallet af medarbejdere. Bryggeriforeningens medlemmer har blandt andet svaret på spørgsmål vedrørende eksport, antal medarbejdere, investeringer i produktionsudstyr og forventningerne til fremtiden.

    Nye medarbejdere
    Når det drejer sig om beskæftigelse, så viser undersøgelsen, at 60 % af bryggerierne har flere ansatte i dag end for et år siden og at antallet af ansatte på de mindre bryggerier er samlet set steget med 22 % det seneste år.

    Eksport
    Undersøgelsen viser samtidig, at 65 % af bryggerierne angiver, at de eksporterer og at antallet af lande, de eksporterer til er steget med 10-15 % det seneste år. Der er også optimisme, når det gælder forventningerne til den fremtidige eksport. Hele 63 % af bryggerierne forventer, at deres eksport vil stige i 2017. De største aftagere af dansk specialøl er de nordiske lande, Sverige, Norge og Finland. Men der eksporteres også til lande som Frankrig, Spanien og Italien og USA. Også Kina og Singapore optræder på listen over lande med smag for dansk specialøl.

    Undersøgelsen viser samtidig, at de bryggerier, der eksporterer, i gennem snit sender 22 % af deres produktion ud af landet. Men tallet dækker over meget store variationer. Eksporten svinger mellem et par procent og op til 90 %.

    Salg og investeringer
    Ni ud af ti bryggerier forventer at øge deres samlede salg i 2017 i forhold til året før. Optimismen afspejler sig også i bryggeriernes investeringer i nyt, større og mere effektivt udstyr. 80 % har investeret i nyt produktionsudstyr de seneste to år, og knap 75 % af bryggerierne forventer at investere i nyt produktionsudstyr de næste par år.

    Dansk specialøl i fortsat vækst
    Optimismen blandt bryggerierne har bund i virkeligheden og afspejler sig i deres salg. Specialøllets andel af det samlede salg af øl i Danmark steg fra 5,8 procent i 2015 til 6,1 procent i 2016, målt på volumen. Stigningen svarer til en vækst på 5 procent. Og ni ud af ti bryggerier forventer et øget salg i 2017 i Danmark i 2017.

    -Væksten fra de foregående år fortsætter. Specialøllet udgør en stadig stigende del af det samlede salg. Og alle forventer, at den stigning vil fortsætte. Det afspejler sig også i de mindre bryggeriers udmeldinger om forventningerne til udviklingen i det fremtidige salg: Ni ud af ti bryggerier forventer et øget salg i 2017 i Danmark i 2017.

    Samtidig er der store forventninger til specialøllet, målt på værdi. Forventningerne i branchen er, at specialøllet kan komme til at udgøre helt op til 30 % af værdien af det samlede, danske ølsalg i 2020, siger Niels Hald, der er direktør i Bryggeriforeningen.
    På nuværende tidspunkt vurderes specialøllet at udgøre ca. 17 af værdien af ølsalget i Danmark.


  • Læs hele artiklen 14.03.2017

    Information om ​​ingredienser og næringsindhold bør gælde for al alkohol



    Bryggeriforeningen og De europæiske bryggerier i Brewers of Europe bifalder EU-Kommissionens opfordring om, at alkoholholdige drikkevarer fremadrettet bør forsynes med information om ingredienser og næringsindhold, der matcher kravene til ikke-alkoholiske drikkevarer. Værdierne skal angives pr. 100 ml., som det gælder for andre fødevarer.
    Allerede i 2015 besluttede Brewers of Europe frivilligt at arbejde frem mod mærkning med information om ingrediens- og næringsindhold, og Brewers of Europe forventer, at 60 % af den mængde øl, der rammer hylderne i butikkerne ved udgangen af 2017 vil være forsynet med informationen, enten på etiketterne eller via online platforme.

    Læs pressemeddelelse fra Brewers of Europe her


  • Læs hele artiklen 25.01.2017

    Slut med projekt skolevand: Bryggeriforeningens kommentar



    Bryggeriforeningens kommentar:

    I Danmark har vandet i hanerne en super god kvalitet. Vand på flaske er et supplement, som kan bruges, hvis du er på farten og som alternativ til andre drikkevarer. Indpakningen er praktisk, nem og bekvem at have med, og vandet er friskt og koldt.  90 % af flaskerne bliver indsamlet og genanvendt via Pant- og Retursystemet.

    Vi synes, det er ærgerligt, at forsøget nu stoppes. Vand på flaske kan være et godt alternativ for børn, der ikke drikker mælk. Der er også børn, der ikke husker at få drukket nok vand i løbet af skoledagen. Og endelig er vand et godt alternativ for børn, der måske ellers ville vælge at købe andre drikkevarer. Det er præcis, de argumenter skoleledere har brugt for at indgå i forsøget. Samtidig har forældrene vished for at børnene har fået vand i løbet af dagen, når flasken kommer tom retur i skoletasken. Hygiejnen ved drikkedunke, der ikke bliver kogt rene løbende kan også være et problem.

    Baggrund
    Slut med skolevand. Flaskevandsproducenten Aqua D’Or stopper et forsøg med vand til skolebørn efter massive protester. I løbet af kort tid har det nye initiativ med drikkevand i flasker til skolebørn fået mere end 15.000 underskrifter imod sig, og det får Aqua d’Or til at stoppe projektet, der har kørt på 11 folkeskoler i Danmark, skriver DR Sjælland.


  • Læs hele artiklen 20.12.2016

    Sodavandsdåser: Kommentar til Forbrugerrådet Tænk Kemis undersøgelse



    ”Bryggeriforeningen har ikke fået testrapporten, og Forbrugerrådet Tænk Kemi har ikke ønsket at oplyse, hvilket laboratorium der har gennemført testen, så vi ved ikke, hvor valid testen er. Vi ved kun, at det hverken er drikkevaren eller migrationen, der er testet, hvilket ellers er et krav ifølge reglerne. Og som vi har fået forelagt resultaterne af testen, så viser de, at der er forskel på indholdet i dåserne fra Carlsberg og Royal Unibrew. De to virksomheder har imidlertid samme leverandør af dåser, og resultaterne burde være fuldstændig ens. Det rejser yderligere spørgsmål ved testens validitet.

    Hvis man tænker sig, at det målte indhold i dåsen blev overført til selve indholdet skal en person drikke 120 dåser sodavand om dagen for at overskride den af EFSA anbefalede, acceptable TDI på 4 mikrogram per kg kropsvægt per dag. Selv med DTU Fødevareinstituttets anbefalede TDI på 0,7 mikrogram per kg kropsvægt per dag kan en person på 60 kg hver dag drikke 21 dåser sodavand uden at overskride TDI – hvis alt BPA fra dåsen blev overført til læskedrikken. Ved fastsættelsen af den anbefalede grænseværdi (TDI) for BPA har EFSA taget højde for risikoen for lav-dosiseffekter ved at have anvendt en ekstra sikkerhedsfaktor på 6 gange, udover at have øget sikkerhedsmarginen til 150 gange mod tidligere 100 gange.
    Fødevarestyrelsen har også adskillige gange testet fødevareemballager og produkter for BPA. Disse undersøgelser bekræfter, at der ikke er problemer med at drikke sodavand fra dåse. De testede emballager er derfor på ingen måde i nærheden af at være problematiske i forhold til de gældende anbefalinger og regler.

    Vores medlemmer er meget optagede af forbrugernes sikkerhed og beskyttelse. Der udvikles løbende nye emballager. De emballager, vi bruger pt, er gennemtestede og lever op til alle krav. Nye emballager skal langtidstestes og vurderes til at være mindst lige så sikre som de nuværende, før de tages i brug. Under alle omstændigheder har forbrugerne altid muligheden for at vælge at købe produktet i en flaske, hvis de føler sig mere trygge ved det.

    Per Sten Nielsen, Kommunikationschef, Bryggeriforeningen


  • Læs hele artiklen 07.11.2016

    Den store nordiske øl karrusel

    Afgiften på øl har udspillet sin rolle. Den øger forbruget og skader miljøet. Danskerne køber øl i tyske grænsebutikker. Svenskerne køber øl i Danmark og i den tyske grænse. Nordmændene køber øl i Sverige. Og finnerne gør det i Estland.

    Afgiften på øl har udspillet sin rolle. Den øger forbruget og skader miljøet.

    Danskerne køber øl i tyske grænsebutikker. Svenskerne køber øl i Danmark og i den tyske grænse. Nordmændene køber øl i Sverige. Og finnerne gør det i Estland.

     

    kollage-450”Jeg kalder det den store, nordiske øl karrusel. Forskellen i afgifterne i de forskellige nordiske lande har ingen nævneværdig effekt på forbruget. Hvis de har en effekt, så er den negativ. Den enorme grænsehandel betyder, at forbrugerne køber til lager. Samtidig skader den enorme grænsehandel miljøet, fordi øllet bliver transporteret af private og smuglere på kryds og tværs af landegrænserne, siger Cecilia Giertta, som er direktør for Sveriges Bryggerier.

    Ifølge CAN, Centralforbundet for alkohol og narkotikaoplysning i Sverige, drak svenskerne på 15 år og opefter 9,4 liter ren alkohol i 2014. Det svarer nogenlunde til danskernes forbrug. Svenskerne er henvist til Systembolaget, når de skal købe øl, vin og spiritus. Priserne og afgifterne på alkohol er en del højere end i Danmark, og 23 % af alkoholen er såkaldt uregistreret forbrug, det vil sige grænsehandel eller smuglervarer.

    Forskellene i afgiftsniveauerne i de forskellige nordiske har med andre ord den konsekvens, at befolkningerne i de nordiske landekøber op til 30 % af det øl, de drikker, i et naboland.

    Erfaringerne viser, at forbruget stiger, når forbrugerne køber store mængder af en vare og har den stående i kælderen eller udhuset.

    Analysehuset Regioplan udarbejdede i 2014 en rapport for Brewers of Europe, der belyste afgifternes betydning for økonomien. Det fremgik, at de nordiska lande hvert år mister 12 milliarder kroner i udeblevet salg og 2590 jobs på grund af øl karusellen. Den viste også, at 52,7 procent af forbrugerne i de nordiske lande køber øl i et naboland. Samtidig viste den, at transporten af øl i øl karussellen har en negativ påvirkning på miljøet, der påvirkes med ekstra  791.000 ton CO2 per år.

    http://www.can.se/contentassets/1c4f8a925f354c2eaa8b0770d96c1869/hur-mycket-dricker-svensken_webb.pdf

     


  • Læs hele artiklen 03.11.2016

    Bryggerier diskrimineres

    Hvorfor er der emballageafgift på øl og sodavand, men ikke på tun på dåse, cornflakes i plast og pap eller andre fødevarer, indpakket i plastik, aluminium eller glas?

    Hvorfor er der emballageafgift på øl og sodavand, men ikke på tun på dåse, cornflakes i plast og pap eller andre fødevarer, indpakket i plastik, aluminium eller glas?

    ”Det virker helt besynderligt, at vi som den eneste branche, der selv indsamler og genvender næsten al vores emballage, bliver straffet med en afgift, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    For nogle år siden afskaffede SRSF regeringen den vægtbaserede emballageafgift. Med et pennestrøg forsvandt afgiften på emballage til fx dyrefoder, kemiske stoffer, kølervæske, smøremidler, maling, bekæmpelsesmidler, rengøringsmidler, parfume og saucer.

    ”Resultatet er, at der nu er afgift på emballager, der indsamles og genanvendes. Til gengæld er der ingen afgift på emballager, der i stedet ender som affald på forbrændingsanstalterne, siger Niels Hald.

    Argumentet for at fjerne den vægtbaserede afgift var først og fremmest at lette virksomhederne for administrativt bøvl. Hensynet til miljøet spillede ikke den store rolle.

    ”Principielt er vi modstandere af afgifter, fordi de hæmmer danske virksomheders konkurrenceevne. Jeg taler ikke for en genindførelse af den vægtbaserede emballageafgift. Men ud fra en miljømæssig betragtning giver det ingen mening at straffe klassens duks, nemlig bryggerierne, der selv har udviklet og betalt et af verdens bedste pant og retursystemer, samtidig med at den emballage, der bliver brændt til skade for miljøet slipper for afgift, siger Niels Hald.

    Han påpeger samtidig, at emballageafgiften vender den tunge ende nedad, ligesom punktafgifterne i øvrigt. Den er forholdsmæssigt dyrere for de små bryggerier.

    ”Dåser og flasker, der indsamles via en lovpligtig pantordning, bør naturligvis fritages for afgift. Sådan fungerer systemet i Finland med godkendelse fra EU’s konkurrencemyndigheder. Der er intet, der hindrer en tilsvarende ordning i Danmark.


  • Læs hele artiklen 02.11.2016

    Smart ID: Nyt digitalt billed-id skal forhindre salg af spil og alkohol til mindreårige



    smartid-630

    Danske Spil har, i samarbejde med Alkoholpartnerskabet, lanceret et gratis digitalt billede id, der kan bruges, når man køber spil, alkohol og andre varer med aldersbegrænsning. Målet er at gøre det lettere for unge at legitimere sig og sætte en stopper for salg til mindreårige.

    Læs mere om initiativet her


  • Læs hele artiklen 15.06.2016

    Ny grænsehandelsrapport
    – Kommentar fra direktør Niels Hald

    Lavere afgifter gavner danskerne

     

    Lavere afgifter gavner danskerne.

    Grænsehandelsrapporten viser, at vækstpakken fra 1. juli 2013 virker. Grænsehandelen falder på grund af afgiftsændringerne. Grænsehandelen med øl og sodavand er ifølge Skatteministeriet faldet med henholdsvis 28 og 24 % i forhold til 2012.

    De danske afgiftsreduktioner har samtidig haft en positiv effekt på det hjemlige salg: Bryggeriforeningens opgørelser viser, at salget af sodavand i den danske detailhandel i første kvartal af 2016 er steget med 13,8 % i forhold til samme kvartal inden afgifterne blev sænket. På samme måde er salget af øl nu svagt stigende i Danmark efter mange års uafbrudt tilbagegang. Her er den tilsvarende stigning 1,9 %.

    Skeptikerne mente, at afgiftslettelserne ikke ville slå igennem på forbrugerpriserne. Det er ikke tilfældet. Priserne er faldet markant på sodavand i Danmark til gavn for forbrugerne. Tilbudsprisen på 1½ liter mærkevare-sodavand er nu ofte så lav som 10 kroner. Ifølge Danmarks Statistik er priserne på sodavand faldet med 15 % efter afgiftsændringerne. Faldet er reelt højere, da statistikken også indeholder juice og andre produkter, som ikke har haft afgiftsreduktioner.

    Forbrugerpriserne på øl er faldet med 10 % siden juni 2013.

    Omfanget af grænsehandelen med øl og læskedrikke er fortsat højt. Derfor anbefaler vi at fjerne emballageafgiften på øl og sodavand. En afgift som ikke findes i Tyskland. Ved at fritage pantbelagt emballage mindsker staten grænsehandelen, det skaber danske arbejdspladser og det hjemlige salg øges. Det vil samtidig gavne miljøet.

    Læs hele rapporten her


  • Læs hele artiklen 31.03.2016

    Dansk vandmærke på ny økonomisk kurs

    Nornir Water fra Danish Bottling Company ventes at give sit første overskud i 2017

    Nornir Water fra Danish Bottling Company ventes at give sit første overskud i 2017

    Danish Bottling Company har været i finansiel uvejr, siden det blev stiftet i 2004 som en del af Rynkeby mosteri på Fyn med det formål at være løntapperi for kildevand- og læskedrikproducenter og markedsføre eget kildevand i PET-flasker i konkurrence med store aktører som Aqua d’Or, Carlsberg og Royal Unibrew. Men nu er selskabet på rette kurs og sigter mod overskud næste år.

    For to år siden blev en gæld på næsten 100 mio. kr. konverteret til aktiekapital. Bygninger og boring blev året efter overtaget fra et kommanditistselskab. Og endelig vil endnu en investering i ny tappemaskine i år fordoble kapaciteten og dermed sænke forbruget af lønkroner per liter vand. Samlet set styrker det rentabiliteten.

    – Som en mindre aktør på markedet er det vores ambition at være førende vand- og læskedrikproducent i forhold til nicher og fleksibilitet. Vi kommer ikke til at vinde på volumen, men vi kan levere vand med unik label på to uger. De nye tiltag skulle gerne give fuld effekt fra 2017, hvor virksomheden i givet fald for første gang vil kunne levere sorte tal på bundlinjen, siger adm. direktør Morten Ernstsen.

    Datterselskab i Harald Nyborg

    Som et 100 pct. ejet datterselskab i Harald Nyborg-koncernen er Danish Bottling Company ikke en kerneaktivitet for ejerne Kurt og sønnen Erling Dall. Koncernen driver butikskæderne Harald Nyborg, Jem & Fix og Daells Bolighus. Og på sigt kan et frasalg til en større drikkevarevirksomhed komme på tale.

    Men indtil da kan netop ejerskabet under Harald Nyborg være med til at gøre Danish Bottling Company til en god forretning gennem salg til Kina, hvor Harald Nyborg som storindkøber af nonfood kan aktivere sit netværk.

    – Koncernens kontakter i Kina kan bane vej for vores danske mineralvand i supermarkeder, der i forvejen har udenlandsk kvalitetsvand på hylderne. Vi har gode erfaringer med at sælge rent vand til hospitaler i Hamborg-området, som ikke må bruge det lokale drikkevand. Hvis vi også kan vinde den kinesiske forbrugers tillid med vores produkt, står vi med et betydeligt potentiale og bogstaveligt talt en forgyldt kilde, vurderer Morten Ernstsen.

    Han forklarer, at Danis Bottling Company henter sit vand fra Nornir-kilden i en 117 meter dyb boring i Brande. Her har det strømmet i undergrunden som en flod gennem ca. 2.000 år.  Det er altså helt uden spor af menneskelig aktivitet og bliver kun filtreret for jern og mangan.

    De første containere med vand fra kilden og med Nornir-etiketten på både dansk og kinesisk blev sendt til Kina kort før jul. Endnu et skridt for at trænge ind på det kinesisk marked bliver taget i samarbejde med Gjorslev Gods og Arla.

    – Lige nu tester vi vand i en kinesisk udgave af bag-in-box, som skal sælges sammen med modermælkserstatning. Er der noget, som den kinesiske middelklasse tager sig råd til efter en stribe miljøskandaler, så er det en garanti for rene produkter til deres børn, siger Morten Ernstsen.

    Medlem af Bryggeriforeningen i 2009

    Danish Bottling Company blev medlem af Bryggeriforeningen i 2009. To år efter, at Kurt Daell blev storaktionær sammen med sin søn Erling Daell.  Frem til 2010 fik Royal Unibrew tappet sit mærke Egekilde hos Danish Bottling Company.

    – Tabet af Royal Unibrew som kunde var mærkbart og har påvirket virksomheden i en årrække. Men siden har vi fået REMA som totalkunde på hele deres private label sortiment af kildevand med og uden brus og med og uden smag, oplyser Morten Ernstsen, som gennem Bryggeriforeningen har fået kontakt med sodavandsfabrikken Frem i Ribe og nu tapper deres sortiment af sodvand på PET-flasker.

    Desuden har Danish Bottling Company haft mindre opgaver for Thisted Bryghus og er netop nu i dialog med Bryggeriet Fuglsang om et muligt samarbejde om tapning af naturligt mineralvand.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Morten Ernstsen har været direktør for Danish Bottling Company i fem år. Han stiftede i 2005 Company Products International A/S, der specialiserede sig i at sælge logovand til bl.a. firmaer, festivaller og større private kunder. Foto: Flemming Effersøe

     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Danish Bottling Company har myndighedstilladelse til at indvinde 250 mio. liter vand årligt. Med en ny tappemaskine når produktionskapacitet op på cirka 85. mio liter.  Men foreløbig trækker DBC kun 20 mio. liter vand svarende til 40 mio. halvliters flasker op fra kilden. Fotos: Flemming Effersøe 

     

     

     

    Vand med tostrenget strategi

    Oprindeligt blev Danish Bottling Company etableret af Jørn B. Jensen, som tidligere har arbejdet med nøglefærdige mejerier, og Mogens Hess. Siden blev ejerkredsen i et kommanditistselskab udvidet med bl.a. tidligere købmand Arne Løvbjerg og tidligere direktør i Harald Nyborg-kæden Ib Schmidt Hansen.

    Investorerne satsede oprindeligt omkring 30 mio. kr. på ombygning af den tidligere boligtekstilvirksomhed Södahl i Brande og opstilling af nye maskiner i egne produktionsfaciliteter.

    Det er stadig Danish Bottling Companys ambition at være et førende løntapperi, der også udvikler produkter sammen med sine kunder, samtidig med at der udvikles og markedsføres egne brands.

    Det var baggrunden for, at den Morten Ernstsen blev ansat som direktør i 2011 i forbindelse med, at Danish Bottling Company året for købte hans virksomhed Company Products International A/S med speciale i design af unik kildevand til bl.a. firmaer og festivaller.

    Danish Bottling Company råder over en særlig ”labelgenerator”, hvor kunder online kan designe deres unikke vand, mens DBC sikrer, at oplysningerne på etiketten overholde markedsføringsregler og fødevarelovgivning.

    Sideløbende arbejder DBC på at opbygge sit eget mærke; Nornir Water, der retter sig mod de mellemste og øverste segmenter inden for hotel, restaurant og catering. Den blev i 2009 lanceret i en nyudviklet PET-flaske, der opfører sig som en lettere udgave af en glasflaske. Samtidig kan flasken fremstilles med langt lavere CO2-udledning.

    Danish Bottling Company har myndighedstilladelse til at indvinde 250 mio. liter vand årligt. Med en ny tappemaskine når produktionskapacitet op på cirka 85. mio liter.  Men foreløbig trækker DBC kun 20 mio. liter vand svarende til 40 mio. halvliters flasker op fra kilden.

    Virksomheder beskæftiger 30 medarbejdere med økonomichef Peter Bagger som daglig driftsleder, mens direktør Morten Ernstsen har ansvaret for salg.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Foto: Flemming Effersøe

     

     

     

     

     

     


  • Læs hele artiklen 30.03.2016

     Tore Jørgensen giver kornet mere værdi

    Frustreret landmand forvandlet til visionær bonde og brygger med en mission om at genskabe balancen i dansk landbrug fra en mark i Herslev ved Roskilde

    Frustreret landmand forvandlet til visionær bonde og brygger med en mission om at genskabe balancen i dansk landbrug fra en mark i Herslev ved Roskilde

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Tore Jørgensen dyrker sit eget økologiske korn, som opbevare i tre store siloer, inden det bliver maltet. Foto: Flemming Effersøe

    Efter 12 år på markedet for mikrobryg har landmand og økonom Tore Jørgensen skabt en platform, hvor Herslev Bryghus forlener økologi og økonomi til glæde og gavn for ham selv, medarbejderne, naturen, kunderne og lokalsamfundet. Visionen om et landbrug i balance og tættere kobling mellem produkt og kunde er for alvor begyndt.

    Fremover skal et dusin ansatte på bryghuset betragte sig som medarbejdere på en gård, der brygger øl, dyrker økologisk korn, har kødkvæg på markerne og samarbejder med lokale avlere om råvarer.

    – Angst giver ingen positiv udvikling, men det gør næstekærlighed. Næstekærlighed skaber innovation og vækst, flytter grænser, giver bedre økonomi for flere. Økonomi betyder at dele eller bytte, til alles bedste, siger Tore Jørgensen, der var selvstændig landmand med svineproduktion og jordbrug fra han var 22 til 32 år. Allerede som 16-årig begyndte han at tjene sine penge i en svinestald.

    Han fortæller, at produktionen var baseret på konstant at levere råvarer til en lavere pris. Samtidig var der ingen kobling mellem producent og kunde. På supermarkedernes hylder var det meste anonymiseret bag intetsigende eller utroværdige labels og kun prisen talte.

    Økologi er mere end et mærke

    – Det var frustrerende at producere til et marked, hvor kvalitet, nærhed, miljø og livsglæde i bedste fald var reduceret til en Antioniusgris med lidt mere halm eller et statskontrolleret økologimærke, siger Tore Jørgensen og konstaterer: – For mig er økologibegrebet bredere end et forbud mod kunstgødning og pesticider og tilsat lidt dyrevelfærd i den animalske produktion.

    Han håber, at det kan være med til at tjene som inspiration for et dansk landbrug, der efter hans mening er et vigtigt og uundværligt erhverv i Danmark; men som samtidig har skabt en afkobling mellem produkt og kunde og dermed udhulet råvarernes værdi.

    – Dansk landbrug er i krise og kan ikke producere sig ud af krisen. Mange landmænd kan ikke længere leve af priserne på korn, kød og mælk. De kan ikke fortsætte ad den samme vej, og derfor forudser jeg, at økologi og konventionel landbrug vil være ligeværdige om få år. Mange trends i markedet peger i retning af, at kunder efterspørger nærhed og tillid til fødevarerne. Der mangler tryghed, fordi forbrugerne ikke kan gennemskue værdikæden fra mark til i sidste ende spisebordet.

    Alt begynder med råvarerne

    Som 32-årige solgte Tore Jørgensen sit landbrug i Dialund og købte en mindre landejendom i Herslev med 30 hektar jord. Han begyndt at læse international økonomi på RUC og levede af sin opsparing og SU. Studielivet var en stor omvæltning fra arbejdsdagene i svinestalden, og Tore brugte en del år på at ”tumle” rundt mellem bøger, byliv og brakmark, indtil at han fik formuleret en drøm om korn og øl.

    – For mig begynder alt med råvarerne. Og jeg fik den ide, at øl kunne blive den løftestang, som jeg kunne bruge til at forædle en råvare, så den kunne give værdi i hele forsyningskæden fra mark til kunde. Jeg brugte et år på at studere ølbrygning og lærte mig selv at brygge øl. Næste skridt var at gøre det økologisk og endelig så vidt muligt at bruge egne eller lokale råvarer, fortæller Tore Jørgensen og tilføjer:

    – Det nyeste er, at vi har lavet aftale om, at Østagergårds kvæg fra foråret skal afgræsse vores græsmarker. Det giver vores landbrug en stærkere sammenhæng med naturen og bidrager til en åben virksomhed, hvor de lokale og andre kan opleve kredsløbet mellem mark og øl. Køerne spiser kløver, skider, gøder og jeg får ny næring til at dyrke mit byg til bryg.

    – Det bliver et mere rigtigt landbrug med et bedre sædskifte. Samarbejdet har ligeledes en menneskelig dimension, eftersom de unge medarbejdere på Østagergård får en direkte dialog og kontakt med en kommerciel virksomhed, siger Tore Jørgensen.

    Kvalitet og innovation

    Som kommerciel virksomhed med en løbende pæn indtjening er Tore Jørgensen konstant på jagt efter lidt mere af markedet gennem flere øl, mere smag, højere præcision, større punktlighed og forbedring af organisationen:

    –  Konkurrencen skærpes konstant. De små bryghuse forbedrer hele tiden kvaliteten og er innovative, mens de store bryggerier presser prisen med deres kæmpe produktionsapparat og distributionssystem med lave omkostninger.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Tore Jørgensen: – Øl ændrer ikke verden, og en brygger i Herslev har blot et begrænset udsyn. Det er vores kultur på Herslev Bryghus at være lokal i tankegangen omkring produktion og forbrug.  Men det betyder ikke, at vi skal lukke os om os selv. For vores verden er global, med fri bevægelighed af varer, global påvirkning af miljøet, fri information, og det medfører at folk flytter sig. Foto: Flemming Effersøe 

     

     

     

    Tore Jørgensen: – Økonomi og økologi har det til fælles, at de første to stavelser kommer af det græske ord ”oikos”, som betyder ”husholdning”.  Sat sammen med henholdsvis ”nomos” og ”logos” får vi henholdsvis regler for og viden om, hvordan vi holder hus i balance med naturen og hinanden. Det har været min mission med at skabe Herslev Bryghus.

     


  • Læs hele artiklen 29.03.2016

    Håndbrygger på toppen

    Direktør René Diget Søgaard Sørensen har sammen med sin bestyrelse forvandlet sin hobby til et bryghus og spillested, hvor egenkapitalen op til 10 års jubilæet oversteg aktiekapitalen

     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

     

     

    Direktør René Diget Søgaard Sørensen har sammen med sin bestyrelse forvandlet sin hobby til et bryghus og spillested, hvor egenkapitalen op til 10 års jubilæet oversteg aktiekapitalen.  Efter mange år med store afskrivninger på bryghus, brygværk og biler har der været overskud på driften siden 2011. Foto: Flemming Effersøe

    Skawbo René Diget Søgaard Sørensen har som brygmester og direktør stået i spidsen for Skagen Bryghus, siden det i oktober 2006 kunne sætte sit første bryg over på et Kasper Schulz 20 hl brygværk i Skagens gamle elværk fra 1918. Kun to bryg ud af over 1.000 bryg er blevet droppet – på grund af gæren.

    Finansieringen af det nye bryghus kom på plads efter en stiftende generalforsamling i december 2005, hvor overvejende lokale aktionærer skød fem millioner kroner ind i selskab for at realisere den lokale drøm om et mikrobryggeri. Siden er yderligere seks millioner aktiekroner skudt ind i selskabet, og nye aktionærer fra hele landet er kommet til.

    Med sit muskuløse og bastante korpus, opsigtsvækkende tatoveringer og nordjyske dialekt er René Diget Søgaard Sørensen ikke just prototypen på en akademisk anlagt brygmester eller en diplombrygger med hipsterattitude. Han brygger sit bryg på noget andet.

    Som autodidakt håndbrygger trækker han på sin uddannelse som radio-tv-fagtekniker og især mange års erfaring fra fiskeindustrien, hvor han som tillidsmand mobiliserede et organisatorisk talent og fik en bunke kurser i hygiejne. Og så er der ikke den fisk, han ikke kan filetere på et splitsekund.

    Danmarksmester i håndbryg i 2004

    Med et danmarksmesterskab i håndbryg i 2004 var der rift om René Diget Søgaard Sørensen ved foredrag hos Round Table, Rotary og Lions Club, hvad der efterhånden gav den dengang godt 30-årige håndbrygger modet til tage ordet i større forsamlinger. På et møde med Lions Club på Brøndums Hotel var flere lokale pengemænd og mange borgere derfor klar til at gøre den lokale håndbrygger til et af byens kommercielle eventyr.

    – Jeg har lært mig selv at brygge godt øl fra bunden. Jeg er ikke bange for tekniske udfordringer og sætte mig ind i nye systemer. Fra fiskeindustrien ved jeg desuden, at hygiejne og styr på processerne er nøglen til et godt og sikkert produkt, siger René Diget Søgaard Sørensen, der som ung teenager drak Guld Tuborg og Havskum og lyttede til heavy metal.

    Interessen for øl blev for alvor vakt i 2001, hvor faderen til en af Renés kammerater købte en ølbog. Her kunne han læse, at det var muligt at købe sit eget bryggerudstyr i en butik i Vejle. Snart stod René med sin egen tjekkiske pilsner på 5 pct., der blev så godt modtaget af venner og familie, at det førte til oprettelsen af Skagen Bryggerlaug.

    – Vi var otte medlemmer, som over en fireårig periode bryggede 30 forskellige bryg. Men jeg kunne ikke få nok og nåede at lave mine egne 150 forskellige øl på en 60 liters gruekedel hjemme i mit værksted. Samtidig fik jeg gennem min hjemmeside skagenbryghus.dk kontakt med ølentusiaster over alt i landet, fortæller René Diget Søgaard Sørensen.

    Velkonsolideret mikrobryggeri

    Efterhånden har Skagen Bryghus også udviklet sig til et af Nordjyllands største spillesteder. I 2016 er der lavet aftale med 70 solister eller bands, som tilsammen dækker over 110 spilledage, primært fredag og lørdag.

    – I gården, som vi kalder Danmarks største biergarten, har vil plads til op mod 500 gæster. Inde i frokostrestauranten kan der være op til 200 gæster ved en koncert. Alligevel må vi skuffe mange gæster, som der ikke er plads til. Derfor udvider vi til efteråret med en ekstra restaurant på 1. salen i en sidebygning med kig til bryganlæg, musikscene og den oprindelige bar/restaurant i stuen, fortæller René Diget Søgaard Sørensen.

    Aktionærerne kan glæde sig over at benhårde afskrivninger hele vejen gennem finanskrisen har gjort det muligt at købe første og anden sal på det gamle elværk inklusiv grunden. Ud over gærtanke er der investeret i nyt tag, ny bar og udvidet gårdhave.

    Samtidig er egenkapitalen nu større end aktiekapitalen og den langfristede gæld nedbragt til fire millioner kroner. Ifølge bestyrelsesformand Bent Hviid gør det Skagen Bryghus til et af Danmarks mest velkonsoliderede mikrobryggerier.

    Flere bryg med ny teknik

    Passionen for håndbrygget øl kulminerede med et borgemøde i Skagen i sommeren 2005, hvor 150 fremmødte fik serveret smagsprøver på René Diget Søgaard Sørensens hjemmebryggede Shotgun India Pale Ale. Der blev indgået tegningsaftaler og tilsagn på næsten tre mio. kr. til et bryghus.

    10 år senere er Skagen Bryghus i perioder ved at bukke under for sin egen succes, selv om den årlige brygkapacitet er øget fra 170.000 til 270.000 liter ved i flere omgange at øge kapaciteten med flere serveringstanke og gærtanke.

    – Bryghuset er bevaringsværdigt i klasse 2, og vi kan derfor ikke bryde mure ned for at skaffe mere plads. Derfor overvejede vi at flytte tapperiet til en garage bagest på grunden for at få plads til nye tanke, forklarer René Diget Søgaard Sørensen og tilføjer:

    – Men i samråd med chefkonsulent Michael Knoth fra Alectia og tidligere ejer af Gourmetbryggeriet tager vi nu i stedet springet som formentlig det første mikrobryggeri og anskaffer os en separator fra SPX Flow.

    Den særlige teknik har nu fået en dimension, så den også er attraktiv for mindre bryggerier. Separatoren forkorter lagringstiden en uge på bryghusets mest solgte øl Drachmann Pilsner, da restgæren bliver slynget fra øllet. Det betyder, at Skagen Bryghus kan øge den årlige kapacitet en hel del.

    Ud over salg i bryghuset og gårdhaven råder Skagen Bryghus over fire salgsbiler og tre distributører til hele Danmark. I det ny år styrkes salgsindsatsen i Sydjylland og på Fyn.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Med husets egne recepter sørger den tidligere håndbrygger og nuværende brygmester og direktør René Diget Søgaard Sørensen og hans ni faste medarbejderes og 35 sæsonmedarbejdere for, at der strømmer rigelige mængder øl til skagboer og de mange turister, som efterhånden har fundet vej til bryghuset et stenkast fra kirken. Foto: Flemming Effersøe

     

     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Spotlight Band spillede over 100 gæster varme med pop og rockhits fra 1980’erne og 1990´erne. Alle musikarrangementer er med gratis entre. Fotos: Flemming Effersøe.

     

     

     


  • Læs hele artiklen 29.01.2016

    Sundhedsminister bakker op om Alkoholpartnerskab

    - Forebyggelse kræver, at mange aktører tager ansvar. Derfor er det en god ide at bruge viden og kompetencer fra virksomheder og organisationer som supplement til det forebyggende arbejde og den oplysning, som foregår gennem myndigheder og kommuner.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Foto: Flemming Effersøe

    – Forebyggelse kræver, at mange aktører tager ansvar. Derfor er det en god ide at bruge viden og kompetencer fra virksomheder og organisationer som supplement til det forebyggende arbejde og den oplysning, som foregår gennem myndigheder og kommuner.

    -Det sagde sundhedsminister Sophie Løhde på konferencen ”Alkoholforebyggelse – den danske model”.

    Som mor til tre børn oplever sundhedsordfører Jane Heitmann (V), at det kan være en stor udfordring at tale om alkohol med sine børn. Samtidig med at hun er meget bevidst om, at de spejler sig i forældrene: – Børn lytter meget mere til deres forældre, end vi voksne tror.

    Det fortalte sundhedsordføreren, da hun bød 100 tilhørere velkommen i Fællessalen på Christiansborg til konferencen. Med tråde tilbage til den græske og danske oldtid forsøgte hun at pejle sig ind på den danske model: – Egtvedpigen fik øl med på sin sidste rejse, mens Platon sagde, at drenge skulle holde sig fra vin.

    For Alkoholpartnerskabet er det netop en målsætning at udsætte de unges alkoholdebut og få dem til at drikke mindre. Det bygger videre på en tendens, hvor danske unge gennem en årrække har mindsket deres alkoholforbrug.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Sundhedsminister Sophie Løhde.

    Sundhedsminister Sophie Løhde indledte konferencen, der også bød på en debat mellem politikere fra S, V, I og DF. Camilla Thorning fra DR ledte tilhørere og debattører sikkert gennem dagen.

    Alkoholpartnerskabets kampagne med Party Prinsen aka Mathias Obdrup Jakobsen har nu næsten 25.000 fans på Facebook, og kampagnefilmene er blevet vist mere end 1.5 millioner gange på nettet. Kampagnen sætter fokus på salg af alkohol til unge i butikkerne.

    Den skal hjælpe, så situationen kan løses med et smil, når ekspedienterne i butikkerne spørger de unge om ID, der beviser, at de er gamle nok til at købe alkohol. Det kan være grænseoverskridende og svært for både yngre og ældre ekspedienter at spørge om ID. Partyprinsen har givet de unge og ekspedienterne et fælles referencepunkt, som letter situationen

    Mathias Opdrup har haft en enorm gennemslagskraft på de sociale medier. I rollen som Party Prinsen er han en antihelt, en kikset type, som de unge lægger afstand til og griner af. Filmene er frække og med kant, hvilket er forudsætningen for overhovedet at få de unge i tale.

    – Vi er stolte af, at vi er nået ud til så mange unge med et alvorligt budskab, siger Niels Hald, der er formand for Alkoholpartnerskabet, som står bag kampagnen. Han understreger, at partnerskabet bevidst har bestræbt sig på at lave en anderledes kampagne i øjenhøjde med de unge i et sprog”, de forstår.

    Og kampagnen har virket. 42 % af de adspurgte medarbejdere hos Netto og 7-Eleven har oplevet, at kampagnen har været en hjælp, og 25 % oplever, at de nu har nemmere ved at spørge om ID. Butikschefer i Netto har samtidig oplevet flere annullerede transaktioner på alkohol, hvilket tilskrives øget årvågenhed om salgsaldersgrænserne hos personalet.

    Læs mere om Alkoholpartnerskabet.

     


  • Læs hele artiklen 27.01.2016

    Rekord: 1.298 nye danske øl i 2015

    For andet år i træk kom der over 1.000 nye øl fra de danske bryggerier. Et år hvor 15 nye bryggerier debuterede, så der nu er 172 i Danmark ifølge Beerticker.dk

    For andet år i træk kom der over 1.000 nye øl fra de danske bryggerier. Et år hvor 15 nye bryggerier debuterede, så der nu er 172 i Danmark ifølge Beerticker.dk

    haderslev3lowOptimismen boblede blandt de danske bryggerier som aldrig før i 2015. Hele 1.298 nye danske øl kom på markedet i Danmark i 2015. I gennemsnit 3½ øl hver dag. 17% flere end året før – i 2014 kom 1.108 nye øl.

    Det fremgår af en oversigt lavet af Beerticker.dk, der har stået for oversigterne over nye danske øl siden 2007. Ifølge Peter Myrup Olesen, som står bag Beerticker.dk, er det den mest komplette og korrekte oversigt, der eksisterer.

    Oversigt over antal nye danske øl på det danske marked siden 2000:

    • 2000: 15
    • 2001: 21
    • 2002: 30
    • 2003: 54
    • 2004: 82
    • 2005: 234
    • 2006: 506
    • 2007: 556
    • 2008: 647
    • 2009: 604
    • 2010: 590
    • 2011: 616
    • 2012: 756
    • 2013: 927
    • 2014: 1.108
    • 2015: 1.298

    I løbet af de sidste 10 år er der således kommet 7.608 nye danske øl. 1.298 dækker alle kommercielle nye danske øl i løbet af 2015. Lige fra øl der nu er fast del af sortimentet til små engangs bryg, der kun har været tilgængelig en kortere periode.

    antal øl

    Følgende danske bryggerier og kontraktbryggerier kom med flest nye øl i 2015:

    Her er angivet de øl, der kom på det danske marked i 2015.

    • 123: Mikkeller
    • 68: Ølsnedkeren
    • 66: WarPigs Brewpub
    • 50: To Øl
    • 44: Nørrebro Bryghus
    • 43: Det Lille Bryggeri (inkl. Shadow Brew)
    • 33: Amager Bryghus
    • 32: Rocket Brewing Company
    • 31: Kølster Malt og Øl
    • 31: Svaneke Bryghus
    • 29: Dry & Bitter Brewing Company (inkl. Fermentoren)
    • 28: Humleland
    • 26: Bryggeri Skovlyst (Hareskoven)
    • 26: Søgaards Bryghus
    • 23: Kongebryg
    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Foto: Flemming Effersøe

    Mikkeller og To Øl er kontraktbryggerier, der får brygget langt hovedparten af deres øl ved andre bryggerier. Således var Ølsnedkeren igen i 2015 det danske bryggeri, som har brygget flest øl på eget anlæg.

    Om listen over nye danske øl

    http://beerticker.dk/nye-danske-oel-2015

    Det er niende år i træk Beerticker.dk’s bagmand Peter Myrup Olesen udarbejder en liste over nye danske øl.  Listen inkluderer i Danmark kommercielt tilgængelige øl fra dansk cvr-registrerede bryggerier og kontraktbryggerier. Listen er baseret på oplysninger indsamlet fra utallige kilder i løbet af året. Til sidst er listen gjort tilstræbt komplet og korrekt, baseret på at langt størstedelen af de danske bryggerier er blevet kontaktet af Beerticker.dk.

    Nye bryggerier i 2015

    Danmark har nu 172 bryggerier og kontraktbryggerier. Sidstnævnte får brygget deres øl på andre bryggeriers anlæg. Det fremgår af en oversigt fra Beerticker.dk

    15 bryggerier og kontraktbryggerier debuterede med øl i 2015:

    • Alefarm Brewing (kontrakt/snart bryggeri)
    • Bugtens Bryghus (bryggeri)
    • Frederikssund Bryghus (bryggeri)
    • Gamma Brewing Company (kontrakt)
    • Geddal Gaardbryggeri (bryggeri)
    • Gedser Bryghus (bryggeri)
    • Hallegaard Small Batch Brewery (bryggeri)
    • Hareskovens Bryggeri Skovlyst (bryggeri)
    • Hopkings Brewing Company (bryggeri)
    • Howling Monkey (kontrakt)
    • Jacobi Craft Brew (bryggeri)
    • Ladager Bryghus (bryggeri)
    • Olsens (bryggeri)
    • WarPigs Brewpub (bryggeri)
    • WestEnd Brygcentral (kontrakt)
    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Foto: Flemming Effersøe

    Det slutter ikke her. Beerticker.dk har kendskab til en helt række flere bryggerier, der er på vej.

    Kun 3 bryggerier og kontraktbryggerier lukkede i 2015 – Slagelse Bryghus, der gik konkurs samt Det Gale Bryggeri og Beer Garage, der valgte at lukke. Beer Garage både åbnede og lukkede i 2015, og er derfor ikke medtaget på ovenstående oversigt over nye bryggerier i 2015. Ud over Slagelse Bryghus, gik Nibe Bryghus også konkurs i 2015, men blev hurtigt videreført under nyt ejerskab.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Foto: Flemming Effersøe

    – Det kan måske undre nogen, at Bryggeri Skovlyst er medtaget her som værende et nyt bryggeri i 2015. Baggrunden er en opsplitning af Skovlyst i to. Skovlyst Production A/S og det nye selskab Hareskovens Bryggeri Skovlyst ApS, som udover navnesammenfaldet ikke længere har noget med hinanden at gøre. Sidstnævnte brygger og serverer kun øl ved restauranten i Hareskoven. Skovlyst Production står bl.a. bag flaskeøl i detailhandlen, oplyser Peter Myrup Olesen, Beerticker.dk.

    Beerticker.dk’s oversigt dækker over selskaber bag bryggerierne. Eksempelvis tæller Royal Unibrew kun som et bryggeri, selvom Royal Unibrew har danske bryganlæg både i Faxe og Odense.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Foto: Flemming Effersøe

     


  • Læs hele artiklen 14.01.2016

    Norske bryggere på skolebænken

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole har skræddersyet et diplombryggerkursus med fokus måling af alkoholindhold og hygiejne

    drammen1low

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole har skræddersyet et diplombryggerkursus med fokus måling af alkoholindhold og hygiejne. Foto: Nikolaj Hansen

    En test af 138 forskellige øltyper har viste i fjor, at cirka 60 procent af den norske mikrobryg indeholder mere alkohol end tilladt for at blive solgt i norske supermarkeder. Er øllet stærkere end 4,75 alk. vol. Må det kun sælges i Vinmonopolet. Dem kan der imidlertid være langt imellem i Norge.

    Tallene fremgår af en analyse fra Bryggeri- og Drikkevareforeningen, Norges Bryggeriforening.

    – Det er overvejende de nyeste, mindste og mindst erfarne, som brygger for stærkt øl, siger Petter Nome, direktør i Bryggeri- og Drikkevareforeningen, der samtidig understreger, at mikrobryg står for under 1,5 % af salget i dagligvarebutikkerne.

    Den norske brancheforening har taget initiativ til at oprette tjekpunkter på ni store bryggerier over hele landet, hvor mikrobryggerierne kan få målt alkoholprocenten. De første uger var det gratis. Herefter betales kosteprisen.

    Norge oplever for tiden en ølrevolution, som minder om den, der startede her i Danmark for 15 år siden. Ifølge Bryggeriforeningens direktør i Danmark, at der formentlig tale om børnesygdomme, som kan kureres med forholdsvis enkle midler i form af uddannelse og træning.

    På den baggrund har Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, der er ejet af bryggeriforeningerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland, været i dialog med de norske mikrobryggere og skræddersyet et kursus fordelt over to gange i år.

    Det første blev holdt den første uge i januar hos Haandbryggeriet i Drammen med besøg på Aass Bryggeri. Op mod en snes bryggere havde meldt sig til diplombryggerkurset for bl.a. at få mere viden om måling af alkohol i øllet.

    Et tilsvarende kursus bliver holdt i næste uge på Aass Bryggeri med besøg på Haandbryggeriet.

    – Bryggerhøjskolen designer kurser og seminarer inden for bryg og læskedrikke, hvis der er særlige behov. Vores undervisere stiller gerne op der, hvor kursisterne foretrækker at modtage undervisningen, siger Gitte Gross, der er rektor på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

    Blandt kursisterne var den 73-årige Terje Aass, der som økonomiuddannet, var direktør for Aass Bryggeri i perioden fra 1979 til 2013. Han er nu mikrobrygger i Bryggerhuset.

    Til Drammens Tidende fortæller han, at han er med som co-brygger, men arbejdstitlen er kulturmedarbejder. Terje Aass er begejstret for den åbenhed, der er blandt mikrobryggere for at dele viden.

    Kursisterne mødes igen i juni, hvor de skal fremlægge deres projekt på 15 sider for at vise, at de har fået kendskab til de mange facetter af ølbrygning, herunder ikke mindst styring af alkohol og rengøring.

    drammen2low

     

     

     

     

     


  • Læs hele artiklen 12.01.2016

    Alkoholforebyggelse og partnerskaber

    Den 29. januar 2016 inviterer Alkoholpartnerskabet til konference på Christiansborg om alkoholforebyggelse og partnerskaber

    bannere parnterskab

    Den 29. januar 2016 inviterer Alkoholpartnerskabet til konference om alkoholforebyggelse og partnerskaber i Fællessalen på Christiansborg kl. 9.00-13.00.

    Med allerede 70 tilmeldte er der lagt op til stor interesse for konferencen.

    Alkoholpartnerskabet er et samarbejde mellem Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, HORESTA, Danmarks Restauranter & Caféer, GODA, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark og Bryggeriforeningen.

    Partnerskabet arbejder for en ansvarlig alkoholkultur i Danmark, og Alkoholpartnerskabet har fokus på at øge ligheden i sundhed og reducere den del af befolkningen, der har de største udfordringer med en sund og ansvarlig alkoholkultur.

    Se hele programmet for konferencen og tilmeld dig her: http://alkoholpartnerskabet.dk/konference-om-alkoholforebyggelse/

    Det er gratis at deltage.

     


  • Læs hele artiklen 12.01.2016

    Lyssky handel med slik og sodavand

    Bryggeriforeningen: - Illegal handel er en udfordring ikke blot for den danske stat; men også for os som producenter og for de handlende.

    Antallet af sager, hvor der svindles med slik og sodavand, er støt stigende. Det skriver dr.dk.

    Antallet af bøder i sliksager er næsten tredoblet og antallet af påbud i sliksagerne er mere end fordoblet i 2015 i forhold til året før. Det viser de nyeste tal fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg, der også afslører, at myndighederne beslaglagde over 548 tons sodavand i 2015.

    De store mængder sodavand blev først og fremmest beslaglagt hos grossister. Alene ved en enkelt kontrol beslaglagde Skat og Fødevarestyrelsen 77 tons sodavand på et uregistreret fødevarelager på Torvekanten 5 i Valby.

    Skat har i 2015 øget sit fokus på illegal handel med slik, sodavand og andre fødevarer.

    I de første ti måneder af 2015 foretog Skat 325 kontroller hos forretninger og grossister, der behandler fødevarer.

    – Illegal handel er en udfordring ikke blot for den danske stat; men også for os som producenter og for de handlende. Urimelig og ulovlig konkurrence er en hæmsko for branchen, siger direktør Niels Hald, Bryggeriforeningen.

    Selv om afgifterne på læskedrik helt blev fjernet i 2014, kan der fortsat være et incitament til at handle læskedrikke illegalt.

    – Et uregistreret handel kan bidrage til at give ulovlige ikke skattepligtige indtægter. Der er også en særlig dansk emballageafgift, som især slår igennem på dåser. Endvidere er der gebyr til Dansk Retursystem og en mindre momsforskel mellem Danmark og Tyskland på seks procentpoint, siger Niels Hald.

    Bryggeriforeningen formoder dog, at det illegale salg er gået ned i forbindelse med at afgiften på sodavand er blevet afskaffet.

    http://www.dr.dk/nyheder/penge/stigning-i-svindel-med-slik

     


  • Læs hele artiklen 15.12.2015

    Fortynd julen

    For at klare sig godt gennem julen og gøre det hele vejen frem til nytår i topform, er det vigtigt med et afbalanceret forbrug af alkohol, sodavand og vand

    Brygeri.soft.fa

    Julemåneden er traditionelt en hektisk tid på året; julefrokoster, sent ude om natten med vennerne og hygge sammen med familien. For mange er det også en periode med mere mad og drikke end godt er.

    – For at klare sig godt gennem julen og gøre det hele vejen frem til nytår i topform, er det vigtigt med et afbalanceret forbrug af alkohol, sodavand og vand, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Hvis man veksler mellem alkoholholdige drikke og læskedrikke hele aftenen, kan man bedre styre og begrænse optagelsen af ​​alkohol og vedligeholde sin væskebalance.

    For bilister er ikke-alkoholholdige drikke naturligvis en selvfølge. Og de kan glæde sig over, at markedet rummer et væld af læskedrikke med forskellig smag med og uden kulsyre.

    Samtidig kan læskedrikke været et bedre alternativ til alkoholholdige drikke målt på kalorier. I nedenstående tabel kan du se de gennemsnitlige kalorier pr 100 ml i din foretrukne drik.
    Gennemsnitlige kalorier pr 100ml:
    Rødvin 83
    Hvidvin 75
    Pilsner 38
    Minimælk 38
    Læskedrik/sodavand 40
    Læskedrik med ingen eller få kalorier Fra 0 til 4
    Vand 0

    Kilde: Unesda


  • Læs hele artiklen 11.12.2015

    Øl i vækst

    Fynske ildsjæle er symbolet på en bryggerbranche med ambitioner og visioner

    Fynske ildsjæle er symbolet på en bryggerbranche med ambitioner og visioner

    Der er sket rigtig meget i den danske bryggeribranche i de sidste 10-15 år. Forbrugernes kendskab er vokset markant. Øl har fået et løft som produkt. Kvaliteten er kraftigt forbedret og antallet af bryggerier er vokset fra 20 i år 2000 til 120 her i 2015. Nogle mener endda, at der nu er 150 bryggerier i Danmark, selvom nogle af dem er så små, at bryggeren kan nå at drikke det meste selv!

    Vi har oplevet en ølrevolution, som vi har beskrevet i et nyt stort magasin, der også er omtalt her i bladet og kan læses på vores hjemmeside. Det vidner om en blomstrende branche med masser af gå-på-mod, iværksætterånd og idealisme. En branche med stolte traditioner men samtidig med ambitioner og visioner. En branche, vi bryggere er stolte af.

    I det nye nummer af Nyt fra Bryggeriforeningen kan du også læse om et fynsk erhvervseventyr i Ørbæk, som begyndte med cola og blev til Brown Ale og Fynsk Forår og meget mere takket være to ildsjæle, Niels og Nicolai Rømer.

    forsidedec15


  • Læs hele artiklen 08.12.2015

    Vinproducenter slipper for afgift

    Mens øl bliver beskattet i alle EU-lande, er det lykkedes for vinproducenterne at slippe med en nulsats. Vinlandene beskytter deres produktion

    europakort

     

    Mens øl bliver beskattet i alle EU-lande, er det lykkedes for vinproducenterne at slippe med en nulsats. Vinlandene beskytter deres produktion.

    På et Europa kort, som Bryggeriforeningen har udarbejdet, er det tydeligt, at nulsatsen på vin hænger nøje sammen med, om landet primært er et øl- eller vinland.

    Et EU-direktiv fastslår, at medlemslandene skal opkræve en afgift på øl. Men samme direktiv tillader landene at have en nulsats for vin. Bryggerierne skal altså afregne afgift, mens vinbønderne slipper.

    – Frankrig har ganske vist en vinafgift. Men den er nærmest af symbolsk karakter med knap 30 øre per liter mod eksempelvis den danske vinafgift på 11,59 kr. per liter, siger direktør Niels Hald, Bryggeriforeningen.

    Derfor er Frankrig markeret med en rød farve på Europakortet, som symboliserer nul afgift på vin.

    Når det gælder ølafgiften ligger Danmark og Frankrig på stort set samme niveau.

    – Men trods ølafgiften nyder de franske bryggerier alligevel en vis form for hjemmemarkedsbeskyttelse, da de i vidt omfang opnår en lempelse i afgiften, siger Niels Hald.

    Som følge af den såkaldte moderationsordning har mindre bryggerier mulighed for at opnå en reduktion i afgiften. Ordningen betyder, at bryggerier, der producerer op til 200.000 hl, kan slippe med en lavere afgift. Det udnytter franskmændene fuldt ud.

    – De selvstændige, franske bryggerier er langt mindre end globale bryggerier som Heineken og Carlsberg. Og derfor kan de få glæde af moderationen, hvilket globale bryggerier ikke kan, forklarer Niels Hald.

    Alkoholbeskatningen i EU er reguleret af et strukturdirektiv og et satsdirektiv. Kommissionen har planer om at revidere strukturdirektivet, men har ikke planer om at ændre satsdirektivet, der fastslår at minimumssatsen for vin kan være nul.

    • Strukturdirektivet fastsætter reglerne for afgiftsopkrævningen, dvs. afgrænsning af definitioner og fritagelser.
    • Satsdirektivet fastlægger EU’s mindstesatser. De betyder, at medlemslandene skal opkræve afgifter, der er lig med eller højere end EU’s minimumssats. Minimumssatserne kan være nul, som den er for vin.

  • Læs hele artiklen 30.11.2015

    10 procent vækst i salget af specialøl i Coops butikker

    Flere af butikkerne i kæderne Irma, SuperBrugsen og Kvickly sælger nu så mange specialøl, at de udgør mere end halvdelen af butikkernes omsætning på øl

    Flemming Effersøe

     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    På 10 år er antallet af specialøl i Coops butikker steget fra en håndfuld til over 105 varianter plus lokalt sortiment. Manden bag denne udvikling er den 47-årige Kenn Thomsen, som den 1. august i fjor blev markedschef for Fakta og derfor har givet øl-stafetten videre til første kategorichef Susanne Hegnbo og fra 1. november i år Jesper Ringe Christensen. Foto: Flemming Effersøe

     

     

     

    I de første ni måneder af 2015 har Coops butikker solgt 10 procent flere specialøl målt på værdi i forhold til samme periode året før. Enkelte butikker i Irma, SuperBrugsen og Kvickly sælger lige så meget specialøl som almindelige øl – målt på værdi.

    Danske og udenlandske specialøl udgør nu 15 procent af omsætningen. Totalt set er Coops markedsandel på godt 40 pct. Men når det gælder specialøl er det koncernens mål at erobre 50 pct. af markedsandelen i dagligvarehandlen.

    Det er baggrunden for, at Coop har inviteret specialøllet med ombord i sit magasin Vin & Co. I september-udgaven skriver magasinet om den danske ølrevolutionen og gennemgår 12 øltyper.

    I magasinets leder opfodrer kategorigruppechef Brian Karstens sine kunder til at prøve sig frem med forskellige øltyper i stedet for at købe den samme slags.

    Også i månedsmagasinet Samvirke sætter Coop i oktober fokus på øllet med et tema om øl og kvinder, ølcocktail, kundernes bedste øloplevelse, portræt af Bøgedal Bryghus og en guide til, hvordan man kan kende forskel på sin øl.

    Fra 2004 til 2014 var det Kenn Thomsen, der stod i spidsen for en omfattende opbygning af Coop-butikkernes sortiment af specialøl fra en håndfuld til over 100 varianter.

    – Vi sælger øl til en højere værdi og flere flasker. Sådan var det ikke i begyndelsen af det nye årtusinde, hvor kategorien led under dalende salg og værdi. Dengang handlede markedet kun om 30 styk pilsnere på tilbud, fortæller Kenn Thomsen.

    Willemoes åbnede døren til ny ølverden
    Kenn Thomsen kom til Coop fra en stilling som Key Account Manager i Carlsberg. To år senere troppede topledelsen i Bryggeriet Vestfyen op på hans kontor i Albertslund og fortalte om deres nye stout og ale. Tanken var at sælge den på den klassiske 33 cl returflaske.

    – Jeg lovede at købe alt, hvad de kunne producere, hvis de kunne tappe den i nyt udstyr. Vi havde brug for et helt andet udtryk end den gængse pilsnerflaske for at skabe merværdi, forklarer Kenn Thomsen.

    Efter en halv times betænkningstid havde bryggeriet besluttet sig for at omstille en ledig linje til tapning af læskedrik til Willemoes-serien i engangsflasker. Den er siden gået sin sejrsgang blandt Coops kunder.

    – Med etableringen af Dansk Retursystem i 2000 som led i lovliggørelsen af dåser til øl og sodavand var det også blevet muligt logistisk muligt at håndtere engangsflasker, tilføjer Kenn Thomsen.

    Stouten og alen fra Willemoes blev anmeldt af forfatteren Allan Mylius Thomsen i Go’morgen Danmark, endnu inden den var nået ud i alle Coops butikker, hvad der medførte telefonstorm på Kenn Thomsens kontor. Butikslederne overalt i landet blev bestormet af kunder, der ville købe den nye øl.

    Svaneke Bryghus blev Kenn Thomsen næste erobring. Han havde hørt om bryggeriets restaurant i Svaneke, hvor dets bryg havde været på hanerne siden 2000. Mindre partier fandt også vej til Kvickly i Nexø og Rønne.

    – Det lykkedes mig efter nogen overtalelse at få en aftale med Tim Stender fra Svaneke Bryghus om, at vi kunne sælge deres øl i hele landet i de daværende Kvickly xtra varehuse. Øllet blev revet ned af hylderne i en fart, så vores butikker på Bornholm i en periode måtte skuffe deres kunder. Der var simpelt hen ikke øl nok til hjemmemarkedet.

    Kvalitet og nærhed

    Rise Bryggeri kom hurtigt med på den nye bølge, da Kenn Thomsen under et besøg på det dengang helt nye bryggeri ville høre, hvad bryggeriet på Ærø gerne ville være kendt for.  Historien viste sig at være i baghaverne, hvor der ofte står et stort valnøddetræ. Det blev til Ærø Hertug Hans No. 5 Valnød, som siden har været en klassiker på Coops butikshylder.

    – Semper Ardens fra Carlsberg var blevet et stærkt mærke på restauranterne. Den fik vi også på hylderne til en pris, som for alvor fik danske mikrobryggere til at se et forretningsmæssigt potentiale, siger Kenn Thomsen. I Coop har Jacobsen taget over efter Semper Ardens.

    Ken Thomsen opfordrer de danske mikrobryggere til at være tro mod deres oprindelige ide om kvalitet og nærhed til et bestemt marked eller målgruppe: – Den lokale forankring er næsten altid adgangsbillet til hyldeplads i den lokale butik. Derimod er kampen om landsdækkende hyldeplads inde i en fase, hvor konkurrencen skærpes både mellem de mindre og mellemstore danske bryggerier og de øl, som vi importerer direkte fra udenlandske bryggerier.

    I dag er Kenn Thomsen innovationschef i Fakta og har sikret, at specialøl nu også er kommet på dagsorden med større udvalg i discountbutikkerne.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Afdelingsleder Herman Olsen var som ølkøbmand pioner inden for sit felt og kunne allerede i 2005 tilbyde kunderne i SuperBrugsen Fensmark ved Næstved over 200 varianter af specialøl klods op af vinafdelingen. Foto: Flemming Effersøe

    haderslev3low

    Kvickly Haderslev

    helsingelow

    Kvickly Allerød

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    SuperBrugsen Belling

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    SuperBrugsen Ringe

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     


  • Læs hele artiklen 27.11.2015

    Nordisk Råd genfremsætter forslag om fælles nordisk pant

    Bryggerier og dagligvarehandel har flere gange fastslået, at jura, økonomi og teknik gør det umuligt at indføre et fælles nordisk pantsystem

     

    Selv om det flere gange er fastslået, at jura, økonomi og teknik gør det umuligt at indføre et fælles nordisk pantsystem, så er det ikke desto mindre, hvad Nordisk Råd igen fremsætter et ønske om på et møde i Reykjavik.

    Forslaget skal gøre det muligt at indløse pant, som er betalt i nabolandet. Selv om dagligvarehandlen og bryggerierne har redegjort for uforholdsmæssigt store omkostninger og juridiske og tekniske barrierer ved et fælles pantsystem i forhold til den reelle nytteværdi og miljøgevinst, så udtaler Nordisk Råd, at ”der vil være åbenlyse fordele”.

    Nordisk Råd har siden 2010 foreslået at indføre et fælles pantsystem i Norden uden at få forslaget igennem i Nordisk Ministerråd.

    Det er den bilaterale aftale mellem Danmark og Tyskland om pant i visse grænsebutikker nær den tysk/danske landegrænse, der får rådet til at konkludere, at der ikke er nogen tekniske, juridiske eller økonomiske hindringer for et fælles pantsystem.

    Danmark er positivt stemt over for at indgå bilaterale aftaler men pointerer, at det er vanskeligt, når alle har forskellige pantsystemer. – Vores pantaftale med Tyskland har været mere end 10 år undervejs, siger Danmarks energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

     


  • Læs hele artiklen 25.11.2015

    Den Danske Ølrevolution – mød de danske bryggere

    I år 2000 var der 18 bryggerier i Danmark. I 2015 var der 120. De seneste 10 til 15 år har været en lang optur for de danske bryggerier

    I år 2000 var der 18 bryggerier i Danmark. I 2015 var der 120. De seneste 10 til 15 år har været en lang optur for de danske bryggerier.

    Forkælelsen af forbrugerne med bedre smag, kvalitet og udbud er gået hånd i hånd med produktudviklingen og antallet af arbejdspladser på de nye bryggerier, hos distributørerne og forhandlerne. Dansk øl har udviklet sig til at være en både folkelig og raffineret drik.

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole fik samtidig hurtigt hævet kvaliteten af det danske mikrobryg med sin diplombryggeruddannelse, da entusiastiske håndbryggere ville erobre en bid af ølmarkedet.

    Selv om ølrevolutionen siden har kostet flere mikrobryggerier livet, og mange har betalt dyre lærepenge, så tegner der sig et billede af, at brygmestre uden stor startkapital, autodidakte håndbryggere og kapitalstærke partnere har formået at opbygge stærke brands.

    For 10 år siden fik vi i Bryggeriforeningen et medlem, som var et blandt flere fyrtårne i den danske ølrevolution: IT-konsulent Allan Poulsen bryggede i 1995 sine første øl i sin kælder på et 40 liters kobberanlæg. I 2005 stod han i spidsen for Brøckhouse med 14 ansatte og en årlig produktion på 500.000 liter øl.

    Som flere andre måtte Brøckhouse give op under finanskrisen. Men andre som Ørbæk Bryggeri og Svaneke Bryghus formåede at kæmpe sig gennem krisen og har udviklet sig til store specialølsbryggerier.

    I Danmark kan vi være stolte af frontløbere som Allan Poulsen fra Brøckhouse, Tim Stender fra Svaneke Bryghus, brygmester Anders Kissmeyer fra Nørrebro Bryghus og Carlsberg, som satte sine bedste bryggere til at udvikle Semper Ardens – forløberen for Husbryggeriet Jacobsen.

    Danske bryggere er kendt som innovative. De opfattes generelt som spændende og nye i udlandet. En levende og dynamisk underskov af danske håndbryggere og mikrobryggere eksperimenterer med nye smagsvarianter helt uden at være bundet af historien.

    De små bryggeres succes med at udvikle spændende typer af mikrobryg og speciaøl har inspireret de store danske bryggerier som fx Carlsberg, Royal Unibrew, Bryggeriet Fuglsang og Thisted Bryghus til at udvikle nye serier af specialøl til både barer, restauranter og dagligvarehandlen. Og Harboes Bryggeri har overtaget Ølfabrikken og Gourmetfabrikken.

    Nogle af de succesrige danske mikrobryggerier har nærmest ikke brugt penge på at markedsføre sig i udlandet. Kvaliteten af deres øl har talt for sig selv.

    Fælles for bryggere som Mikkeller, Evil Twin, To Øl, og Amager Bryghus er, at de er blevet hypet og rost som nogle af de bedste på kloden på ølsider som Ratebeer.com, hvor ølentusiaster anmelder forskellige bryg.

    Amager Bryghus har bl.a. lavet nogle særlige øl i samarbejde med amerikanske bryggere, fx en imperial stout med cedertræ og sort peber samt en ale med skumfiduser, grahamskiks og kakaobønner.

    Husbryggeriet Jacobsen, der er ejet af Carlsberg, udfordrer også fra tid til andet øllets grænser med Limited Editions. Jacobsen står fx bag en Mermaid Porter med østersmag.

    Takket være Carlsberg og Royal Unibrew er Danmark en globalt anerkendt ølnation. Og nu finder danske mikrobryg også vej ud på det globale ølmarked.

    NFB-4-15-TRYKomslag02-1low

    I magasinet Den Danske Ølrevolution 2000 – 2015 kan du komme tæt på flere af de bryggere, som har været med til at skabe den danske ølrevolution. Klik på billedet og få magasinet som i-paper.

     

     


  • Læs hele artiklen 04.11.2015

    Antallet af bryggerier i Europa fordoblet siden 2008



     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Warpigs i Kødbyen åbnede i foråret 2015. Foto: Flemming Effersøl

     

     

     

     

     

     

     

     

    Efter en meget vanskelig periode i 2008-2009 for de europæiske bryggeri har såvel forbruget som produktionen stabiliseret sig fra 2010.

    – De mange nye bryggerier, der åbner i Europa, viser, at øl spiller en betydelig rolle for Europas økonomiske genopretning, siger Pierre-Olivier Bergeron, generalsekretær for Brewers of Europe.

    Den europæiske brancheorganisation for bryggerier har offentliggjort 2015-udgaven af en statistik, der ser på centrale tal og tendenser i bryggeribranchen. Tallene viser udviklingen fra 2009 til 2014 i 28 EU-medlemsstater samt Norge, Schweiz og Tyrkiet.

    – 2015 tallene er meget lovende og viser, at branchen og dens værdikæde er på vej til at blive genoprettet, efter at finanskrisen ramte økonomierne i 2008/09, siger Pierre-Olivier Bergeron.

    Der er nu 7000 aktive bryggerier i EU – det dobbelte af antallet i 2008.

    Alene i 2014 kom der 700 nye bryggerier til, hvilket svarer til en stigning på 12 pct. i forhold til året før.

    I 2014 steg antallet af arbejdspladser på bryggerierne med 3,4 % i forhold til året før.

    – Det er af stor betydning, da hvert af disse job skaber yderligere arbejdspladser i hele værdikæden “fra korn til glas” i restauranter og cafeer, landbrug, transport og detailhandel, siger Pierre Olivier Bergeron og tilføjer:

    – Åbningen af de mange nye bryggerier vidner også om den begejstring, som forbrugerne har for mangfoldigheden og kvaliteten af vores produkter. Det er den “positive historie om øl” i bred forstand, og i det perspektiv ser fremtiden lys ud”.

    Han understreger samtidig, at bryggeriernes succes i høj grad afhænger af de muligheder, som politikerne giver bryggerierne for at konkurrere med hinanden, med andre produkter, herunder vinen, og på tværs af landegrænserne.

    Klik her for at se statistikken: http://www.brewersofeurope.eu/site/media-centre/index.php?doc_id=840&class_id=31&detail=true

    vækstforside web

     

     

     

     

     

     

     

    Bryggeriforeningens bud på, hvad politikerne kan gøre for at fremme væksten hos danske bryggerier.


  • Læs hele artiklen 04.11.2015

    USA tangerer bryggeri-rekord

    Databasen i den amerikanske Brewers Association viser, at der for første gang siden 1870’erne er flere end aktive 4.000 bryggerier

    Databasen i den amerikanske Brewers Association viser, at der for første gang siden 1870’erne er flere end aktive 4.000 bryggerier fordelt ud over de amerikanske stater.

    Selvom det er vanskeligt at bekræfte præcise tal fra det 19. århundrede, er det ifølge Brewers Association næsten helt sikkert første gang, USA har krydset barrieren på 4.000 bryggeri barriere siden 1870’erne.

    Van Wieren (1995) bemærker, at Internal Revenue Department tælles 2.830 “ale og lager bryggerier i drift” i 1880, ned fra et højt punkt på 4.131 i 1873.

    – Forsætter tempoet af åbninger i forhold til lukninger er det sandsynligt, at der senere i 2015 eller begyndelsen i 2016 vil være flere aktive bryggerier i USA end på noget tidspunkt i den amerikanske historie. Det er et bemærkelsesværdigt resultat, der ville have været utænkelig i slutningen af ​​1970’erne, hvor antallet af amerikanske bryggerier var under 100, skriver Bart Watson, cheføkonom for Brewers Association.

    Det er Brewers Associations formål at fremme og beskytte amerikanske håndværksbryggerier, deres øl og fællesskabet blandt bryginteresserede entusiaster.

    craft beer marketshare USA

    https://www.brewersassociation.org/insights/4000-breweries/

     


  • Læs hele artiklen 30.10.2015

    Økologisk øl på vej mod et boom

    Selv om danskerne er det folkefærd i Europa, som bruger flest penge på økologiske varer, udgør salget af økologiske øl mindre end et par procent af det samlede ølsalg

    Selv om danskerne er det folkefærd i Europa, som bruger flest penge på økologiske varer, udgør salget af økologiske øl mindre end et par procent af det samlede ølsalg. Men nu satser flere bryggerier på et større marked for økologisk øl med lancering af nye økologiske produkter.

    Coop er samlet set med kæderne Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og fakta markedsleder inden for salget af økologiske varer, mens Dansk Supermarkeds kæde Netto har den største enkeltstående markedsandel med knap 17 pct. i 2013 (Kilde: GfK)

    – Økologisk øl udgør ca. 2,5 pct. af ølsalget, og det ligger i 2014 på niveau med 2013. Vi forventer en svag vækst i salget i 2015, siger kategorichef Susanne Hegnbo fra Coop.

    Til sammenligning har havregryn, mælk, æg, pasta mad- og spiseolier samt frugtsaft og hvedemel markedsandele på over 20 pct. Men det økologiske øl har taget de første skridt til at bevæge sig væk fra bunden af den økologiske pyramide over markedsandele.

    Danmark er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel i detailhandlen.  Samlet set udgjorde markedsandelen for økologiske fødevarer i detailhandlen 8,0 pct. i 2013, hvor der blev solgt for næsten seks mia. kr. økologiske.

    Derudover blev der solgt for cirka 1 mia. kroner økologiske fødevarer via alternative salgskanaler som gårdbutikker, abonnementsordninger, internetbutikker og specialbutikker ifølge et markedsnotat fra Økologisk Landsforening. Grossister og cateringvirksomhed, som sælger mad til offentlige og private køkkener og kantiner, købte i 2013 økologi for 0,9 mia. kr.

    – Thisted Bryghus har været et af de første bryggerier til at vise vejen for ypperlige kvaliteter af økologisk øl. Og i dag er bryggeriet kult. Der er forsat er et stort udviklingspotentiale inden for økologiske drikkevarer og nydelsesmidler, hvilket bekræftes af de mange stærke økologiske produktlanceringer inden for området på det seneste, siger Henrik Hindborg, der er markedschef i Økologisk Landsforening.

     

    Økologisk tøven

    Cirka halvdelen af Bryggeriforeningens ølproducerende medlemmer har økologisk øl i deres produktportefølje. Carlsberg, Royal Unibrew, Svaneke Bryghus og Bryggeriet Frejdahl under Bryggeriet Vestfyen og Herslev Bryghus har i år lanceret nye økologiske øl.

    Ud over mangel på råvarer og et fortsat for lille marked fremgår det af en rundspørge til medlemmerne, at Fødevarestyrelsen med sin administration af de økologiske regler gør det til en udfordring, hvis man både producerer konventionelt og økologisk.

    Ørbæk Bryggeri har valgt kun at producere økologisk. Trods dette markante valg forventer Ørbæk Bryggeri en begrænset stigning i salget som følge af mangel på råvarer.  Det gælder især humlen. Bryghuset Braunstein og Nørrebro Bryghus har ligeledes 100 pct. fokus på økologi.

    Herslev Bryghus har siden januar 2013 udelukkende produceret økologisk øl. Og fra og med høsten 2014 kommer grundlaget for ølproduktionen fra bryghusets egne marker. – Vi brygger også øl med vildeplanter og lignende, som dog ikke er økologisk, men vi er 100 pct. økologiske i vores tankegang om natur, ansvarlighed og renhed, siger direktør Tore Jørgensen.

    Men ellers viser Bryggeriforeningens rundspørge blandt medlemmerne, at der er en udbredt forventning til, at markedet for økologisk øl vil udvikle sig positivt de kommende år. Imidlertid kan mangel på råvarer og krav til kontrol i en produktion, som både er konventionel og økologisk, være en barriere for nogle bryggerier.

    Et enkelt medlem har opgivet at producere økologisk øl, selv om der er forventning til, at markedet vil stige. Forklaringen er administrativt besvær med både en økologisk og konventionel produktionslinie.

    Specialkonsulent Robert Lind fra Fødevarestyrelsen forklarer, at der er ekstra krav til økologisk produktion i EU-reglerne for beskytte økologiens troværdighed:

    – Vi er klar over, at økologi kræver en ekstra indsats. Til gengæld kan man i Danmark bryste sig af at have et Ø-mærke med 25 år på bagen, der har en kendskabsgrad på 97 pct. hos forbrugerne, og at tilliden er tårnhøj.  84 pct. har tillid til kontrollen bag Ø-mærket. Så man får forhåbentlig også noget til gengæld, der kan omsættes i en merpris, udover at man beskytter grundvandet, naturen osv.

    Bryggeriejer Anders Busse fra Indslev Bryggeri lancerede en første øko-øl i 2013 og har i dag to økologiske varianter i sortimentet:

    – Økologisk øl udgør nu 20 pct. af vores produktion. Og vi forventer, at det stiger. Men måske ikke så hurtigt på grund af øget administration og mangel på råvarer.

    Senior Brand Manager Christian Lund-Martorell fra Royal Unibrew, som netop er gået ind på markedet med en økologisk øl, forventer ligeledes et stigende marked. Men tempoet afhænger af gennemsigtighed og betalingsvillighed.

    På Midtfyns Bryghus og Amager Bryghus bliver der eksperimenteret i stor stil og anvendt niche-prægede råvarer, som det kan være vanskeligt at købe med økologisk dokumentation.

    Harboes Bryggerier og Aarhus Bryghus har også valgt at se tiden an, da økoregnskab og tid til myndighedskontrol er administrativt tungt.

     

    Økologisk øl i 20 år 

     

    I år er det 20 år siden, at A/S Thisted Bryghus, som det første danske bryggeri, startede produktion af økologisk øl. Økologisk Thy Pilsner kom på markedet i 1995.

    Siden kom økologisk Thy Classic og økologisk Thy Humle. Cirka 30 pct. af bryghusets omsætning er i dag økologisk. Økologisk Thy Pilsner er samtidig christianitternes foretrukne ølmærke; den kendte røde etiket med tre gule prikker som Christiania Økologisk Pilsner.

    – Thisted Bryghus har været et af de første bryggerier til at vise vejen for ypperlige kvaliteter af økologisk øl. Og i dag er bryggeriet kult. Der er forsat er et stort udviklingspotentiale inden for økologiske drikkevarer og nydelsesmidler, hvilket bekræftes af de mange stærke økologiske produktlanceringer inden for området på det seneste, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.

    Han fremhæver, at økologi vil være et stærkt konkurrenceparameter i de kommende år, hvor konkurrencen mellem de mange nye bryggerier skærpes, og forbrugernes forventninger til øllet vokser.

    En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at sundhed, miljø og dyrevelfærd er blandt de parametre som danskerne lægge vægt på, når de køber økologisk.

    For at fremme den økologiske udvikling på bryggerierne er Fødevarestyrelsen åben overfor en dialog om en branchekode for økologi til bryggerier. Men styrelsen vurderer også, at det meget handler om at få indkørt faste procedurer for at opfylde kravene om mængdemæssig sporbarhed i af de økologiske råvarer gennem virksomheden.

    – Udfordringen indenfor bryggerierhvervet kan måske også være mulighed for at dele hinandens erfaringer med økologi lidt bredere. For der er jo en del der allerede har fundet vejen frem med økologisk ølbrygning, siger specialkonsulent Robert Lind fra Fødevarestyrelsen.

    Royal satser på tilgængelighed og pris

    2015 er udråbt som økologiens år. Ikke mindst med Coop som bannerfører. Koncernen indledte året med at bebude prisfald på en milliard kr. på økologi over en årrække. Samtidig viser en undersøgelser fra Landbrug & Fødevarer, at knap 80 pct. af forbrugerne i Danmark gerne vil købe mere økologi, hvis det er billigere og mere tilgængeligt.

    Det ønske vil Royal Unibrew gerne opfylde og har derfor i slutningen af april lanceret Royal Økologisk Pilsner.

    – Det har været vigtigt for os er at gøre det muligt for økologi-interesserede forbrugere at købe økologisk øl, som ikke koster en bondegård. Royal Økologisk Pilsner er som navnet siger en pilsner, der både appellerer til mænd og kvinder, siger Christian Lund-Martorell, senior brand manager for Royal Beer hos Royal Unibrew.

    Han vurderer, at den nye økologske øl også kan blive et stort hit ved koncerter og festivaler: – I hvert fald oplever vi allerede stor efterspørgsel på Royal Økologisk Pilsner hos flere koncert- og festivalarrangører.

    Back to basic med Tuborg Rå

    Tuborg rå

    Efter at have testet økologiske øl af flere omgange, satser den anden store bryggerikoncern i Danmark; Carlsberg til efteråret stort på, at det økologiske boom denne gang også afføder succes på hylderne for mainstream-øl. Derfor lancerer bryggerigruppen øllen Tuborg Rå, der er både ufiltreret og økologisk.

    Blandt specialøllene har Carlsberg i forvejen Jacobsen Ekstra, der er en økologisk øl, men ifølge Pernille Arnt, der er senior innovation manager i Carlsberg Danmark, er man efter flere produkttest gennem årene nu klar til en større mainstream-udrulning.

    – Vi har testet økologisk øl før og har også tidligere set et potentiale, men denne gang mener vi, at timingen er den helt rigtige, når vi ude i markedet kan se en trend, der peger mere i retning af back to basics, end vi tidligere har set, siger Pernille Arnt.

    100 pct. økologi på Ørbæk Bryggeri

    Familien Rømer købte i 1996 det lukkede Ørbæk Bryggeri og kunne året efter producere økologisk juice og sodavand under navnet NaturFrisk.

    – I 2001 følte vi, at tiden var moden til genoptage ølproduktionen på Ørbæk Bryggeri. Og det skulle være en økologisk ølproduktion. Vores første bryg var på gaden året efter. Det var Brown Ale, som vandt guldmedalje samme år, fortæller Nicolai Rømer og tilføjer:

    – Vi mener, at der for vores børn og efterkommeres skyld er al mulig grund til at tænke og handle økologisk for at bevare balancen i naturen.

    Danmarks første alkoholfri og økologiske øl

    Greenlight 2 (2)low

     

    Brygmester Jan Paul på Svaneke Bryghus har i år brygget en øl, som både er økologisk og alkoholfri. Det er første gang i Danmark:

    – At brygge alkoholfri øl er ikke bare noget man gør, fordi man finder det lystigt. Det kræver først og fremmest et klart standpunkt: Vil man fjerne alkoholen fra en færdig øl? Eller vil man brygge en øl uden alkohol op fra bunden? Førstnævnte bringer et balanceret produkt ud af balance. Sidstnævnte åbner muligheder – men det er svært, forklarer brygmester Jan Paul.

    Han valgte den svære løsning.

    Under anvendelse af en speciel gæringsproces er det lykkedes Jan Paul at skabe en alkoholfri øl, som ifølge ham selv rent faktisk smager af øl – plus lidt til: – Gæringsprocessen lader de samme smagsnuancer opstå som i almindeligt øl, men fordi alkoholen ikke ”forstyrrer”, vil man samtidig opleve en anderledes intensiv smag af malt og humle, end man umiddelbart vil forvente.

     

    Bryggerier og brands med økologisk øl:

    Bryggeriet Skands.*

    Bryghuset Braunstein *

    Svaneke Bryghus*

    Bryggeriet Vestfyen (Bryggeriet Frejdahl) *

    Tuborg*

    (Dagmarbryggeriet)

    Fur Bryghus*

    Grauballe Bryghus*

    Hancock

    Herslev Bryghus*

    Hornbeer*

    Husbryggeriet Jacobsen*

    Nørrebro Bryghus*

    Rise Bryggeri*

    Royal Unibrew*

    Samsø Bryghus

    Søbogaard (brygger ikke selv, men lægger navn til øl fra et økologisk kontrolleret bryggeri)

    Søkildegaard

    Thisted Bryghus*

    Viborg Bryghus*

    Ørbæk Bryggeri*


    Kilde: Økologisk Landsforening, der har lavet den seneste opdatering i januar 2015, og Bryggeriforeningens medlemsundersøgelse i maj 2015. Der tages forbehold for en ufuldstændig oversigt, da det erfaringsmæssigt hurtigt kan skifte om et bryggeri har økologisk produktion eller ej. Medlemmer af Bryggeriforeningen markeret med *.

     

     


  • Læs hele artiklen 28.10.2015

    Straf til klassens duks

    Bryggerier indsamler og genanvender tæt på 100 % af deres emballage. Alligevel bliver de straffet med afgift

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Meningen med emballageafgiften er at nedbringe mængden af emballage og dermed mængden af affald.

    ”Hvorfor skal bryggerierne straffes med afgiften, når vi indsamler og genanvender tæt på 100 % af vores emballager”, spørger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Han finder det naturligt, at emballage, der indsamles via en lovpligtig pantordning, fritages for afgift, for hvorfor skal bryggerier og tapperier pålægges afgiften, når de om nogen rydder op efter sig? Og hvor er incitamentet til at nedbringe affaldsmængden, hvis man alligevel skal betale afgiften, fortsætter han.

    Bryggerierne driver et effektivt pant- og retursystem, som nogle betegner som et af verdens bedste og mest effektive, og som netop er opfundet for at mindske belastningen af miljøet.

    Både pantkrav, pantniveau, returtagningsforpligtigelse og krav til returprocenten er i dag lovreguleret og obligatorisk for alle, der sælger øl og læskedrikke i Danmark.

    For pantbelagt emballage har afgiften dermed udtjent sin rolle med at skulle understøtte pantniveau og indsamling frem for at købe nye emballager. Et andet argument er, at afgiften ikke længere har indflydelse på returprocenten. 90 % indsamles uanset afgiften. Afgiften har heller ingen indflydelse på skrotpriser og dermed afsætning.

    Fjernelsen af afgiften for emballager, der er omfattet af en pantordning, står derfor højt på bryggeriernes ønskeliste i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger og drøftelserne om nye vækstpakker.


  • Læs hele artiklen 27.10.2015

    Bryggeriernes ønsker til den kommende fødevare- og landbrugspakke



    Regeringen vil fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, og til at skabe mere vækst og beskæftigelse – i samspil med natur og miljø.

    Grundstammen forventes at blive de 16 forslag, der blev præsenteret af V, KF og DF i deres fælles forslag fra december 2014. Pakken skal også indeholde forslag, der letter vilkårene for fødevareerhvervet og fremmer eksporten. Det er oplagt at lette vilkårene for bryggerierne.

    Bryggeriforeningen kan i punktform foreslå følgende:

    Fødevarer:

    1. Novel Food – etablering af et set up, der skal få bugt med den meget uigennemskuelige sagsgang og det meget tunge bureaukrati. Målet må være, at innovation ikke dræbes af administrative krav og papirarbejde.
    2. Digitalisering af eksportdokumenter
    3. Selvstændigt initiativ om mindre virksomheders eksportmuligheder
    4. Øget specialisering af de tilsynsførende
    5. Gennemgang af økologikontrollen for at sikre, at den ikke er unødig restriktiv og kan efterleves i praksis
    6. Opfølgning på Fødevareforlig 3. Mange af de gode hensigter i forliget i forhold til fødevarekontrollen har udsigt til en meget lang implementeringsfase.

    Miljø:

    1. Mindre og mellemstore bryggerier (˂ 1 mio. hl/år) fritages for krav om miljøgodkendelse. – Dansk overimplementering med krav om miljøgodkendelse for bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en årlig kapacitet ned til 50 tons per dag (ca. 183.000 hl/årligt).
    2. Genindfør 8-års fredningsperiode ved meddelelse af en miljøgodkendelse.
    3. Reducer oplysningskravene ved ansøgning om miljøgodkendelse.
    4. En miljøgodkendelsespligtig virksomhed skal ikke redegøre for BAT, hvis virksomhedens udledninger dokumenteret ligger inden for de fastsatte emissionsgrænseværdier.
    5. Forenkling af virksomheders indberetninger til Miljøstyrelsens og EU’s register over udledning af forurenende stoffer (EU’s PRTR-register). – Dansk overimplementering at tilsynsmyndigheden skal godkende et udkast.
    6. Indfør trappetrinsmodel for beregning af den variable del af spildevandsafledningsbidraget for alle fødevarevirksomheder, dvs. også for dem med egen spildevandsledning til det kommunale rensningsanlæg. – I dag én takst, uanset spildevandsmængden.
    7. Fødevarevirksomheder skal ikke rapportere egenkontrolprøver og analysedata for direkte udledning af spildevand til den offentlige database PULS, når virksomheden allerede har indberettet disse oplysninger til tilsynsmyndigheden.
    8. Elektroniske vejledninger fra myndigheder, heriblandt Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, bør kun opdateres fx 1 gang årligt, og altid med en tydelig og klar information om ændringen. Desuden bør digitale vejledninger være mere brugervenlige og have indbygget bedre søgemuligheder.

  • Læs hele artiklen 22.10.2015

    Husbryggeriet hos Carlsberg er vokset ud af sine rammer  

    Kapaciteten på Husbryggeriet Jacobsen er mere end fuldt udnyttet. Bryggeriet, der åbnede for 10 år siden, har nu brug for mere plads

    Flemming Effersøe
    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Foto: Flemming Effersø

    Brygmester Morten Ibsen på Husbryggeriet Jacobsen bygger og brygger bro mellem fortid og nutid. Sammen med diplombrygger Michael Rahbek har han udviklet bryggeriet til en forretning, som nu har brug for mere plads.  

     

     

     

     

     

     

     

     

    Danskerne er så vilde med øllet fra Husbryggeriet Jacobsen, at produktionen sprænger alle rammer i år, hvor bryggeriet fejrer sit 10 års jubilæum. Bryganlægget er oprindelig dimensioneret til 1,7 mio. liter årligt. Men der bliver brygget knap 2,5 mio. liter årligt.

    – Vi er sådan set nået ud over den maksimale kapacitet. Derfor undersøger vi, hvordan vi kan fremtidssikre bryggeriet som en del af det levende miljø i Carlsberg Byen, siger brygmester Morten Ibsen.

    Det var en reaktion på hundredvis af nye mikrobryggerier overalt i landet op gennem årtusindets første årti, som fik Carlsberg til at etablere sit eget “mikrobryggeri” i 2005; nemlig Husbryggeriet Jacobsen med daværende brygmester Jens Eiken i spidsen.

    Selv om Jacobsen kan fejre sit 10 års jubilæum med mere end fuld kapacitetsudnyttelse, så udgør produktionen kun en forsvindende lille del af de mere end 12 mia. liter øl, Carlsberg som verdens 4. største bryggerikoncern producerer på verdensplan.

    Frontløber forfra som pioner
    Som noget nær verdensmester til at producere pilsnere i mærkerne Carlsberg og Tuborg var den danske ølrevolution en helt ny situation for bryggeriet, der ellers havde været en af branchens frontløbere siden det blev etableret i 1847.

    Opkøb og rationaliseringer kulminerede med, at bryggeriets samlede sin danske produktion i Fredericia i december 2008 med undtagelse af det dengang tre år gamle husbryggeri.

    Den første brygmesters opgave var lige så enkel, som den er svær: Jens Eiken skulle skabe nye øl oplevelser, bidrage til at udvikle markedet for specialøl og kombinere Carlsbergs lange øl tradition med nye smagsoplevelser.

    – Det handler om på en og samme tid at være et kommercielt bryggeri og en levende formidler af Carlsbergs kulturhistorie. Det er det samme, mine kolleger, som har startet egne bryggerier, gør, når de fortæller historierne om deres øl. Øl og fortællingen om dens tilblivelse hænger uløseligt sammen på markedet for specialøl og mikrobryg, har Jens Eiken fortalt til Nyt fra Bryggeriforeningen.

    Semper Ardens
    Forløberen til Jacobsen øl var Semper Ardens fra 1999, som var et udviklingsprojekt. De første flasker blev håndtappet og håndetiketteret i kun 3.000 styk. Det var enhver brygmesters drøm. Senere kårede Danske Ølentusiasters brygmesterens efterfølger Morten Ibsens Christmas Ale i Semper Ardens-serien til årets øl.

    Som sin forgænger Jens Eiken lægger Morten Ibsen vægt på, at Husbryggeriet Jacobsen sammen med de mange andre danske mikrobryggerier skal være med til samlet set at løfte kategorien for øl og give den mere værdi gennem kvalitet og unikke smagsoplevelser.

    Morten Ibsen kan betragtes som en slags bro mellem fortiden og nutiden. Han ved, at de toneangivende ølnørder efterspørger vilde og gerne uforudsigelige øl. Men han ved også, at control freak er et absolut positivt ladet ord i Carlsbergs bryggerikultur.

    Som uddannet brygmester med rod i tiden før mikrobryggerierne og HD-studier på Handelshøjskolen kan han forene det faglige håndværk med økonomisk forretningsforståelse.

    – Vi brygger fortrinsvist klassiske øltyper, som er kendt fra udlandet. Til gengæld er der plads til eksperimenter, når vi fra tid til anden brygger en såkaldt Limited Edition, som stikker lidt af fra feltet, dog uden at der er tale om vildskab, forklarer Morten Ibsen.

    Som noget nyt har han indgået en aftale med kokkene på Nordic Food Lab om at skabe en serie nordiske øl til restauranter, som ventes introduceret på udvalgte dele af markedet i 2016. Og dermed bevæger bryggeriet sig lidt uden for sin vante hjemmebane med de meget populære Brown Ale, Golden Naked Christmas samt Saaz Blonde og Weissbier.

    Fra garagebryggeri til husbryggeri
    Den daglige drift på Husbryggeriet Jacobsen bliver varetaget af diplombrygger Michael Rahbek. Han er oprindeligt bageruddannet, men som produktionsleder på tapperiet i Fredericia overbeviste han sin ledelse om, at han skulle bevilges en diplombryggeruddannelse som en del af sin efteruddannelse.

    På tapperiet i Fredericia begyndte Michael Rahbek at interessere sig for den danske ølrevolution. Det skyldtes bl.a. en intern video om det nye fænomen med de mange nye mikrobryggerier og Carlsbergs første mikrobryg Semper Ardens.

    Samtidig bryggede Michael Rahbek hjemme i garagen og var med til at stifte den lokale afdeling af Danske Ølentusiaster. Han vandt flere håndbryg-konkurrencer og satte hele bestyrelsens fælles bryg til vægs med sit eget.

    Da han sammen med ægtefællen Iben for tre år siden flyttede fra Fredericia til en lille lejlighed i Mikkel Bryggersgade i København, måtte Michael skille sig af med en øl samling på 2.000 flasker.

    – Iben er en af de første til at smage, når jeg har brygget en ny øl på mit eget lille anlæg derhjemme, fortæller Michael Rahbek.

    Intet tydede på, at øllet skulle blive et fælles omdrejningspunkt i deres liv. Men for 20 år siden fik de stort set samtidig job på Tuborg Bryggerierne i Fredericia. Michael i tapperiet og Iben som sekretær.

    Ibens smagsløg viste sig at være så veludviklede, at hun fik en plads i Carlsbergs smagepanel og lærte at sætte ord på øl fejl og samtidig fik hun skærpet sine sensoriske sanser, som Michael Rahbek siden har fået stor glæde af som diplombrygger. I dag arbejder hun for Bureau Veritas.

    På spørgsmålet om det bedste bryg, som han har lavet, svarer han, at spørgsmål ikke kan besvares. Det beror på, hvad øllets skal drikkes til:

    – Men du kan spørge om mit værste hjemmebryg. Det var en inficeret Brown Ale. Jeg vil gerne have, at vi gør det lidt bedre hver gang. Det er altid meget tilfredsstillende at smage et fejlfrit bryg, hvad enten det er på Jacobsen eller hos nogle af de andre bryggere.

    Den dybfølte interesse for dansk mikrobryg betyder også, at Michael Rahbek snarere opfatter de danske mikrobryggere som kolleger end som konkurrenter.

    Efter flere års optur for de mere humlede øltyper spår Michael Rahbek, at en større trend med sur øl vil udvikle sig meget i de kommende år: – Næsten alle mikrobryggerierne brygger deres egen variant af en belgisk sur øl. Om to-tre år tror jeg, at vi vil se lige så meget sur øl, som vi ser IPA’erne i dag.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Den dybfølte interesse for dansk mikrobryg betyder, at Michael Rahbek snarere opfatter de danske mikrobryggere som kolleger end som konkurrenter.  Foto: Flemming Effersøe


  • Læs hele artiklen 20.10.2015

    15 år med Svaneke Bryghus

    Nye ejere og mere kapital har forvandlet mikrobryggeri til specialølsbryggeri. Svaneke Bryghus på Bornholm begyndte som restaurantbryggeri. Nu er det et af Danmarks største specialølsbryggerier med en vækst på 30 pct. de seneste fem år

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Den 39-årige Daniel Barslund blev udnævnt til direktør for Svaneke Bryghus i januar i fjor. For at sikre bryghusets fortsatte vækst sætter han fokus på produktudvikling og eksport. Foto: Flemming Effersøe

    I 2006 overvejede stifteren af Svaneke Bryghus Tim Stender at udvide ejerkredsen for at skaffe kapital til et nyt og større bryggeri. Tid, plads og ressourcer var blevet en udfordring fra 2005, hvor øllet indtil da – i varierende kvalitet – overvejende var blevet solgt i specialbutikker og lokalt.

    Efter at øllet var blevet brygget i den gamle købmandsgård i Svaneke, blev det transporteret i tanke ned til havnen, hvor det blev lagret et sted, tappet et andet sted og pakket til distribution et tredje sted.

    – Der var ekstremt meget manuelt arbejde. Det var ikke rationelt og efterhånden umuligt at håndtere med stadig større efterspørgsel, fortæller direktør Daniel Barslund, Svaneke Bryggeri.

    Det store markedsmæssige gennembrud kom, da den daværende kategorichef for øl i Coop, Kenn Thomsen, overtalte Tim Stender til at levere øllet til de daværende 14 Kvickly xtra varehuse (størstedelen tidligere OBS! varehuse). Øllet havde da allerede fundet vej til Kvickly i Rønne og Nexø.

    Kapitaludvidelsen blev sikret ved at optage rejekoncernen Ocean Prawns som medejer med 50 pct. Firmaet ejes af Kristian Barslund Jensen og sønnerne Martin og Daniel Barslund.

    Med den nye kapitalstærke medejer, som gennem generationer har tjent en formue på først laks og siden rejefiskeri i Nordatlanten, blev der åbnet for pengekassen, så brygmester Jan Paul kunne købe et BrauKon bryganlæg på 5.000 liter, tankkapacitet ad libitum, fuldautomatisk tappelinje og god lagerplads.

    I forbindelse med direktørskiftet i fjor, hvor Daniel Barslund tog over efter Tim Stender, har stifteren reduceret sin ejerandel til 25 procent. 10 procent ejes af grossistvirksomheden Premium Beer og resten af Ocean Prawns.

    Samtidig med justering af ejerforholdene investerede bryghuset i 2014 i en 650 m2 ekstra lagerhal og yderligere tankkapacitet.

    Bryggeriet har desuden investeret i en grønnere profil, som bl.a. inkluderer solceller, gas og LED belysning.

    I dag har Svaneke Bryghus kapacitet til at brygge ca. 3,5 millioner liter årligt.

    Coop Danmark er en af de største kunder med eneforhandling af fire varianter og seks varianter i fast sortiment. Siden er bl.a. en ny serie udviklet i samarbejde med den bornholmske kunster Poul Pava, som er kommet i Meny’s 120 butikker.

    Nyt bryghus i 2007

    I 2007 – året før finanskrisen bragede løs – åbnede Svaneke Bryghus det nye bryggeri lidt uden for byen for at imødekomme den kraftigt stigende efterspørgsel.

    – Men finanskrisen ændrede med et slag fokus fra kvalitet til pris. Heldigvis betød det nye bryghus, at vi kunne matche prispresset og fastholde kvaliteten. Derfor har vi siden 2008 formået at øge væksten med 30 pct., fortæller Daniel Barslund.

    Den tyskuddannede brygmester Jan Paul bruger stadig brygværket på 1.000 liter i restauranten til at eksperimentere med nye øl. Der er årligt 60.000 spisende gæster og 80.000 besøgende.

    – Det er også her, at vi får feedback fra lokale og turister på vores øl, inden vi kaster os ud på et større del af markedet, siger Daniel Barslund og tilføjer:

    – Samtidig er restaurantbryggeriet et unikt udstillingsvindue, som er med til at fastholde historien om vores specialøl, der er lavet på en særlig gær, vores eget vand, de bedste råvarer og den tid, som det tager at lave et god bryg. Og så er vores øl ufiltreret, da gæren har den egenskab, at det selv klarer øllet.

    Fra fiske- til øleventyr

    For Daniel Barslund er det bornholmske øleventyr et helt hyt kapitel for en familie som gennem tre generationer har tjent deres penge på havet som fiskere.

    Familien Barslund Jensen kommer oprindeligt fra Esbjerg og rejste til Bornholm for at være med i fiskeeventyret i Østersøen. Da det sluttede måtte de bornholmske fiskere søge ud på ukendt farvand. Og det gjorde enkelte af dem til millionærer.

    – Samme år som jeg blev født pantsatte min far (Kristian, red.) alt for at investere i en rejekutter. Han vidste intet om rejsefiskeri, men har siden skabt Ocean Prawns, som har tjent så mange penge, at vi kunne skyde kapital ind i Svaneke Bryghus, da det havde behov for en stor udvidelse i 2007, siger Daniel Barslund.

    Efter sin bankuddannelse i Nordea på Bornholm rejste Daniel Barslund i 2002 til Aalborg, hvor han frem til 2008 arbejdede i salgsafdelingen i Ocean Prawns og havde ansvaret for et lager og salg til Norge.

    På kontoret i Aalborg med en håndfuld medarbejdere var de salgsmæssige udfordringer for Daniel Barslund efterhånden udtømte. Og da Svaneke Bryghus efter sin udvidelse havde brug for en medarbejder, som kunne vedligeholde og udvikle de salgsmæssige relationer til ikke mindst de store dagligvarekæder, var Daniel klar til at rejse hjem til Bornholm.

    – Børnesygdommene og den svingende kvalitet af øllet var overstået. Virksomheden skulle professionaliseres, hvad jeg syntes var en spændende udfordring, siger Daniel Barslund, som i 2012 blev udnævnt til produkt- og slagschef og fra januar 2014 fik det fulde ansvar som direktør.

    – Med undtagelse af et par år som følge af meget stor afskrivninger på det nye bryggeri har vi formået skabe plus på bundlinjen. Vi er stolte over, at al Svaneke øl fortsat brygges og tappes i Svaneke, og at vi samtidig bidrager til at skabe udvikling og arbejdspladser lokalt i Danmarks smukkeste købstad.

    Vi tror på, at der er gode muligheder i fortsat at udvikle en sund forretning, siger Daniel Barslund

    Alkoholfri økologisk øl

    Med lanceringen af den økologiske og alkoholfri Greenlight tidligere i år har samarbejdet mellem den 39-årige direktør Daniel Barslund og 38-årige brygmester Paul Jan manifesteret sig i et banebrydende produkt med stort salgspotentiale.

    – Jan Paul elsker at ”nørde” med gæren. Derfor lykkedes det ham at udvikle en alkoholfri øl, som rent faktisk smager af øl, siger Daniel Barslund.

    Nye produkter er lig med større salgsmuligheder. Men direktøren kan ikke presse sin brygmester til at brygge nye øl, som er kopier af andre øl. Jan Paul insisterer på at lave sine helt egne øl. Og han nyder at bruge det gamle bryganlæg i købmandsgården til at eksperimentere.

    – Man kan lave vidunderlige smagsnuancer med ganske få komponenter. Det enkle kan rumme en mangfoldighed af muligheder. Kunsten for mig er at lave en kompleks smag med få ingredienser, siger Jan Paul.

    Han har respekt for, at den nye direktør er utålmodig efter at se nye produkter, som kan differentiere bryggeriet i en stadig hårdere konkurrence mellem de gamle og etablerede bryggerier og de mange kolleger blandt mikrobryggerne, der lige som Svaneke Bryghus har udviklet sig til store specialølsbryggerier.

    ”Viel spass als Braumeister”OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Når Jan Paul ikke står og kigger ned i mikroskopet eller brygger på nye øl, færdes han hjemmevant blandt Svanekes mange kunstnere eller blandt gamle venner på fristaden Christiania i København. Ofte tager han også ud på havet for at fiske og filosofere over livet.

    Da Jan Paul blev student fra Duborg-Skolen i Flensborg, satte kammeraterne som overskrift over ham i den blå bog: ”Viel spass als Braumeister”. Han vedgår gerne, at han var lidt nørdet:

    – I gymnasiet lavede jeg i ferierne sådan nogle ’low budget’ ture på tommeltot til vindistrikter i Sydtyskland.

    En overgang ville han være ønolog, men fandt ud af, at man som opvokset i Nordtyskland ikke har den nødvendige baggrund og indføling i vinens væsen for at blive en god vinmester.

    I stedet blev han brygmester, som i Tyskland er en femårig ingeniøruddannelse. Jan Paul tog uddannelsen på universitetet i München med praktikophold på Flensburger Brauerei og Bryggeriet Fuglsang i Haderslev.

    Endnu inden han var begyndt på uddannelsen til brygger i Tyskland, besøgte han den daværende brygmester Peter Clemmensen på Thisted Bryghus. Som nyuddannet vendte han tilbage og spurgte brygmesteren om at kunne få lov at arbejde på bryghuset et par måneder.

    Peter Clemmensen var netop begyndt at planlægge en stenøl og havde brug for hjælp til smag og varmeberegning. Samme år var Jan Paul med på Thisted Bryghus stand ved Ølfestivalen, hvor Peter Clemmensen med et smil på læben annoncerede, at han havde en tysk brygmester til salg.

    Tim Stender fra Svaneke Bryghus var hurtigst på aftrækkeren. Og siden har Jan Paul adopteret Bornholm som sit nye hjem, hvor han er tæt på sin søn og ex-hustru.

    Som en af øens mange excentrikere ses han altid med hat og fuldskæg og har bosat sig på en landejendom i Østermarie med egen vindmølle. Den gamle flaskegrønne BMW har netop fået selskab af en 40 år gammel Volga, som han selv har kørt hjem fra Armenien.

    – Jeg har beregnet, at man skal køre mindst 160.000 km, før en ny bil i det samlede miljøregnskab er mere miljøvenlig end en gammel og brugt, siger Jan Paul.

    Jan Paul modtog i fjor Bryggeriforeningens jubilæumslegat for at være en vigtig og god ambassadør for branchen og for øllet.  Med legatet på 10.000 kr. kunne han rejse til Vermont sidste efterår for at møde sin ven amerikaneren Shaun Hill (tidl. Nørrebro Bryghus), nu Hill Farmstead Brewery og finde ny inspiration til sit arbejde som brygmester.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Det gamle bryghus.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Det nye bryghus.


  • Læs hele artiklen 19.10.2015

    Færre unge drikker alkohol hver weekend

    Andelen af drenge og piger, der drikker alkohol hver weekend, eller næsten hver weekend er faldet med 34 pct. for pigerne og 43 pct. for drengene siden 1996

    Andelen af drenge og piger, der drikker alkohol hver weekend, eller næsten hver weekend er faldet med 34 pct. for pigerne og 43 pct. for drengene siden 1996.

    Det viser Ungdomsprofilen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

    Det er den hidtil største danske undersøgelse af gymnasie- og erhvervsskoleelevers sundhedsadfærd, helbred og trivsel nogensinde. Den er baseret på svar fra godt 75.000 elever landet over.

    Samtidig er andelen, der aldrig drikker, steget med 83 pct. siden 1996.

    Resultaterne fra Ungdomsprofilen 2014, er således fint i tråd med eksempelvis undersøgelsen ”Danskernes Sundhed”, der blev offentliggjort sidste år, og som også viste en markant nedgang i de unges alkoholforbrug.

    Ungdomsprofilen 2014 viser også unges forbrug af sodavand og energidrik. Her er konklusionen, at det særligt er de unge drenge, der drikker sodavand og energidrik, og at erhvervsskoleeleverne drikker mere end gymnasieeleverne.

     

    Bryggeriforening.Unge og alko


  • Læs hele artiklen 09.10.2015

    Tidligere skatteminister: Øl er bedre end vin og spiritus



    ”Det er en dårlig ide at nedsætte afgiften på vin og spiritus. Så synes jeg hellere, vi skal sænke afgiften på øl.”

    Tidligere skatteminister Jonas Dahl (SF) var klar i mælet, da han i sommer fik forelagt et forslag om en sænkelse afgiften på vin og spiritus.

    Ifølge Jonas Dahl vil forslaget være det samme som at subsidiere udenlandske arbejdspladser.

    – Der er ikke mange arbejdspladser i fransk rødvin. Jeg synes, vi har lov til at være nationalromantiske på det her område. Jeg synes ikke, der er noget galt i, at der bliver gjort forskel på afgiften på øl og vin. Og jeg mener sagtens, man kan gøre forskellen i afgiften på vin og øl endnu større, end den er i dag. Det handler om danske arbejdspladser, siger Jonas Dahl, der henviser til, at Frankrig, for nylig hævede afgiften på øl med 160 pct. – uden at røre afgiften på vin.

    – Alt andet lige er det jo nemmere, at få en stor brandert på af fx vodka end af øl. Med sidstnævnte er der en naturlig grænse form, hvor meget, man kan indtage. Så også ud fra en sundhedsmæssig betragtning foretrækker jeg øl frem for vin og spiritus, siger Jonas Dahl.

    Trend: Væk med afgifter
    Han er ikke tilhænger af, at man helt fjerner afgiften på øl, men han mener, at der generelt er en trend væk fra punktafgifter på særlige produkter.

    – Vi har alle sammen behov for at gøre rent engang imellem. Og måske trænger der til en hovedrengøring, når det gælder diverse afgifter. Nogle af dem er jo temmelig svære at finde rundt i. Og nogle af dem giver mindre provenu til staten, end det koster at inddrive dem, siger den tidligere skatteminister.

    Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti.

    – Der er ikke mange arbejdspladser i fransk rødvin. Jeg synes, vi har lov til at være national romantiske på det her område, siger den tidligere skatteminister Jonas Dahl, som gerne ser større forskelsbehandling af afgifterne på øl, vin og spiritus.


  • Læs hele artiklen 09.10.2015

    Spiritus scorer på ciderens tillægsafgift

    Høj afgifter hæmmer innovation og vækst

    Den særlige, ekstra afgift på ciderprodukter som Somersby er et oplagt sted at starte i regeringens kamp mod fjollede punktafgifter. Det mener Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Staten mister ikke penge på at fjerne afgiften, som til gengæld giver uforholdsmæssigt meget bøvl for virksomhederne.

    – Afgiften på produkter som Somersby bør afskaffes. Der er faktisk hele tre tillægsafgifter for de såkaldte RTD-produkter (Ready to Drink). Tillægsafgifterne er komplicerede at administrere for både virksomheder og myndigheder. Samtidig giver de anledning til urimelige forskelle i beskatningen af konkurrerende produkter, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Somersby og lignende drikkevarer blev omfattet af RTD-afgiften i 2010. Det medførte øjeblikkeligt en stor nedgang i salget. I stedet udgør grænsesalget nu mere end halvdelen af salget af nogle af produkterne. Tilhængerne af afgiften mente, at cider især var rettet mod de unge. Hensigten var at begrænse deres alkoholforbrug, men effekten har været, at de unge i stigende grad køber spiritus, som de selv blander og undgår straf-afgiften.

    Afgiftsreglerne for RTD-produkter er komplicerede og administrativt tunge og samtidig hæmmer de muligheden for udvikling af varegruppen. Den høje afgift bremser innovationen og salget i Danmark og skader dermed vilkårene for yderligere udvikling af produkter i kategorien. Et sundt og godt hjemmemarkedet er en forudsætning for fortsat produktudvikling.

    -Dansk cider har stor international succes i blandt andet USA, Australien og UK, og det globale cidermarked undergår en stadig udvikling med en gennemsnitlig årlig vækstrate fra 1999 til 2012 på 3,8 pct. Vækstpotentialet er fortsat stort på en række markeder i blandt andet Asien, siger Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 08.10.2015

    Afgift øllet

    Hvorfor har vi egentlig en ølafgift?

    Leder fra Nyt fra Bryggeriforeningen oktober 2015

    Hvorfor har vi egentlig en ølafgift?

    Nydt med måde er øl jo en god, sund og traditionel, dansk dagligvare som alle andre. Sidste år forsvandt afgiften på sodavand. Initiativet skulle skabe vækst og dynamik, og det var præcis det, der skete. Priserne faldt og salget steg. Afgiftslettelsen var med til at skabe øget vækst i detailhandelen, der meldte om et stigende antal medarbejdere.

    Nu må turen være kommet til øllet. Selvom den tidligere regering nedsatte afgiften med 15 pct. er den stadig 10 pct. højere, end da Socialdemokraterne og Radikale kom til magten i 2011. En reduktion af afgiften vil tilskynde til investeringer i branchen og udnytte et stort vækstpotentiale både i Danmark og på eksportmarkederne.

    Bryggerierne benytter ofte hjemmemarkedet som testmarked, når de udvikler nye øl. Det bør afgiftsniveauet understøtte. De nuværende, høje afgifter virker stik modsat. Den danske øl-revolution kan udvikles yderligere og blive til en eksportsucces, hvor nye øl udvikles og fremstilles i Danmark. Samtidig skal øl igen være danskernes foretrukne drikkevare frem for importeret vin.

    Ølafgiften bør sænkes, så bryggerierne, der bidrager med indtjening og arbejdspladser – ikke bare på bryggerierne; men også i restauranter, butikker, landbrug – kan udvikles yderligere og skabe endnu flere arbejdspladser, der især retter sig mod ufaglærte/kortuddannede unge.

    Den særlige, ekstra afgift på ciderprodukter som Somersby er et oplagt sted at starte i regeringens kamp mod fjollede punktafgifter. Staten mister ikke penge på at fjerne afgiften, som til gengæld giver uforholdsmæssigt meget bøvl for virksomhederne. Tilhængerne af afgiften mente, at cider især var rettet mod de unge. Hensigten var at begrænse deres alkoholforbrug. Men effekten har været den stik modsatte. De unge køber i stigende grad hård spiritus, som de selv blander. Så undgår de straf-afgiften.

    Emballageafgiften er også et godt sted at tage fat ved et eftersyn af afgiftssystemet. Meningen med emballageafgiften er at nedbringe mængden af emballage og dermed mængden af affald. Hvorfor skal bryggerierne straffes med afgiften, når de indsamler og genanvender tæt på 100 % af deresOLYMPUS DIGITAL CAMERA emballager? Dåser og flasker, der indsamles via en lovpligtig pantordning, bør naturligvis fritages for afgift.

    I dette nummer ser vi også nærmere på Bryggeriernes ønsker til den kommende Fødevare- og Landbrugspakke. Og derudover kommer vi bredt rundt i den sprudlende og skummende danske øl verden.

     

    Niels Hald, direktør,
    Bryggeriforeningen


  • Læs hele artiklen 02.10.2015

    Seminarer på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole

    I efteråret 2015 har Bryggerhøjskolen planlagt en række seminarer om nye ingredienser, alkoholfri øl, fadlagring og eksotisk gær

    I efteråret 2015 har Bryggerhøjskolen planlagt en række seminarer om nye ingredienser, alkoholfri øl, fadlagring og eksotisk gær.

    • Nye ingredienser – 19. oktober 2015
    • Alkoholfri øl – 29. oktober 2015
    • Fadlagring – 19. november 2015
    • Eksotisk gær – 9. december 2015

    Alle seminarer finder sted fra kl. 15 til 18.

    Målgruppen er personer fra øl- og læskedrikbranchen eller relateret leverandør/servicevirksomhed, ølentusiaster, ølskribenter, ølbloggere, hjemmebryggere og andre med interesse i øl og ølbrygning.

    Det anbefales, at man har en basal viden om ølbrygning.

    Pris per seminar er kr. 1.000. For studerende er prisen kr.  200 kr. Tilmelder du dig til alle 4 seminarer samtidig betaler du kun for 3. Priser er ekskl. 25% moms. Ved aflysning mindre end 7 dage før betales fuld pris.

    Tilmelding senest to uger før til ssb@brewingschool.dk eller www.brewingschool.dk

    For yderligere information kontakt uddannelseschef Kim L. Johansen at klj@brewingschool.dk eller +45 33 27 24 03

    Her kan du læse mere om seminarerne:

    SEMINAR OM INGREDIENSER I ØLPRODUKTION

    Danmark har en stolt tradition, når det gælder brygning af øl. Vi har også en udvikling, der i disse år er kendetegnet ved en stor iver for at eksperimentere og udvikle nye spændende produkter baseret på nye ingredienser og efter nye metoder.

    Men – er der risiko for ”at komme galt afsted”, hvis man selv samler urter og andre smagsgivere til øl? Og hvad kan man som brygger gøre, så man fortsat sikrer en spændende udvikling – uden at komme galt afsted?

    Disse spørgsmål sætter vi fokus på den 19. oktober 2015, hvor vi har samlet 3 dygtige folk, der vil se på nye ingredienser og smagsgivere fra tre forskellige vinkler: Hvad er ” det nye sort” inden for ingredienser? Hvad kigger forskerne på, når de vurderer nye ingredienser? Og hvordan undgår man at komme galt afsted, når man kaster sig ud i nye eksperimenter?

    FOR HVEM?

    Arrangementet er for alle, der fremstiller øl i lille eller stor skala og som eksperimenterer med nye smagstilsætninger til øl.

    PROGRAM:

    Kl. 15.00 Velkomst v. Gitte Gross, direktør for den Skandinaviske Bryggerhøjskole

    Kl. 15.05 Morten G. Jensen, forsker fra Carlsbergs Forskningscenter, fortæller om den nyeste forskning når det gælder nye ingredienser til brug ved fremstilling af øl.

    Kl. 16.15 Pause

    Kl. 16.30 Kirsten Pilegaard og Pelle Thonning Olesen, seniorrådgivere fra DTU Fødevareinstituttet vil fortælle om, hvad der ligger til grund for DTU Fødevareinstituttets vurdering af om ingredienser i øl er risikable eller ej, med udgangspunkt i casen om ”hø øl”.

    Kl. 17.00 Hanne Boskov Hansen, Specialkonsulent i Fødevarestyrelsen fortæller om lovgivningen på området, og hvordan man som virksomhed eller brygger kan sikre sig i forhold til at bruge ingredienser, der er lovlige og sikre.

    Kl. 17.30 Netværk og smagsprøver på øl med nye smagsgivere

    HVOR & HVORNÅR?

    Arrangementet foregår på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, Gamle Carlsberg Vej 16, 2500 Valby, 19. oktober 2015, kl. 15-18

    PRIS & TILMELDING

    Arrangementet koster 1000 kr./ studerende 200 kr. og du tilmelder dig hos Dorthe Sommer: ds@brewingschool.dk. Tilmelder du dig alle 4 seminarer, er det ene gratis. Se mere på www.brewingschool.dk 1/1

     

    SEMINAR OM ALKOHOLFRI ØL

    Markedet for alkoholfri øl er i vækst. Det har i flere år været populært i forskellige lande i Europa og også i Danmark er der en øget efterspørgsel. Forbrugeren ønsker et alternativ, som smager som øl uden at gå på kompromis med tidens sundhedsmæssige trend. Ændringen af grænsen for, hvornår en øl kan kaldes alkoholfri til 0,5% alkohol har ligeledes medvirket til, at flere nye varianter er kommet på markedet.

    På vores seminar den 29. oktober 2015 kigger vi nærmere på mulighederne for alkoholfri øl i Danmark. Oplægsholderne repræsenterer såvel store som små bryggerier og vil hver især præsentere deres idéer med hensyn til produkter og afsætning af alkoholfri øl.

    FOR HVEM?

    Arrangementet er for alle, der interesserer sig for øl enten ved at brygge øl eller blot ved at drikke det.

    PROGRAM:

    Kl. 15:00 Velkomst v. Gitte Gross, direktør for den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

    Kl. 15:05 Kim L. Johansen, uddannelsesleder på den Skandinaviske Bryggerhøjskole, giver et kort overblik over de forskellige metoder til at fremstille alkoholfri øl.

    Kl. 15:30 Pernille Arnt, Innovationsdirektør, Carlsberg, fortæller om udviklingen af Nordic og hvilke idéer, der ligger bag Nordic produkterne

    Kl. 16:15 Pause

    Kl. 16:30 Jan Paul, brygmester hos Svaneke Bryghus, fortæller om udviklingen af Greenlight og hvordan en mikrobrygger ser på markedet for alkoholfri øl.

    Kl. 17:15 Netværk og smagsprøver på forskellige alkoholfri øl

    HVOR & HVORNÅR?

    Arrangementet foregår på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, Gamle Carlsbergvej 16, 1799 København V. 29. oktober 2015, kl. 15-18.

    PRIS & TILMELDING

    Arrangementet koster 1.000 kr./ studerende 200 kr. Pris ekskl. moms, du tilmelder dig hos Dorthe Sommer: ds@brewingschool.dk. Tilmelder du dig alle 4 seminarer, får du det ene gratis. Se mere på www.brewingschool.dk 1/1

     

    SEMINAR OM FADLAGRING AF ØL

    Flere og flere bryggerier har fået øjnene op for fadlagring af deres øl, for at introducere særlige smage og karakteristika til øllet. Nogle vælger at bruge helt nye fade af enten amerikansk, fransk eller ungarsk eg, med lige præcis den ristning de værdsætter. På den måde får man den rene smag fra egetræsfadene. Endelig kan man også tilsætte egechips for at give smag til øllet.

    Andre sætter deres lid til brugte fade, hvor der har været lagret alt fra vin til mere eller mindre eksotiske spiritusser; rom, whisky, sake, akvavit osv. Disse helt særlige fade har optaget en masse smag og aroma og vil derfor videregive disse indtryk til øllet.

    Det er broget skare af muligheder, når det kommer til fadlagring af øllet, og i den forbindelse har vi fået to fantastiske oplægsholdere til at komme forbi torsdag d. 19. november 2015, for at gøre os alle sammen meget klogere på mulighederne omkring fadlagring.

    FOR HVEM?

    Arrangementet er for alle, der fremstiller øl i lille eller stor skala og som eksperimenterer med nye smagstilsætninger til øl.

    PROGRAM:

    Kl. 15.00 Velkomst v. Gitte Gross, direktør for den Skandinaviske Bryggerhøjskole

    Kl. 15.05 Christian Skovdal, Beer Here og Penyllan, gennemgår naturligvis sine egne erfaringer med fadlagring gennem hans virke i både Beer Here og Penyllan, men samtidig også de historiske aspekter omkring det.

    Kl. 16.10 Pause

    Kl. 16.25 Tobias Emil Jensen, brygmester ved To Øl, vil fortælle om det mere videnskabelig bag de processer som foregår under fadlagringen, krydret med nogle erfaringer fra sit arbejde i To Øl.

    Kl. 17.30 Netværk og smagsprøver på fadlagrede øl

    HVOR & HVORNÅR?

    Arrangementet foregår på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, Gamle Carlsberg vej 16, 1799 København V, 19. november 2015, kl. 15-18.

    PRIS & TILMELDING

    Arrangementet koster 1000 kr./ studerende 200 kr. Pris er ekskl. moms og du tilmelder dig hos Dorthe

    Sommer: ds@brewingschool.dk. Tilmelder du dig alle 4 seminarer, er det ene gratis. Se mere på www.brewingschool.dk 1/1

     

    SEMINAR OM EKSOTISKE ØLGÆR

    I de seneste år har vi i Danmark oplevet en stor stigning i antallet af specialøl og mikrobryggerier. Mange er meget innovative og nye typer gær bliver i stigende grad brugt til fremstilling af nye øltyper.

    På vores seminar den 9. december 2015 sætter vi fokus på 2 af disse lidt mere eksotiske gærtyper: Pichia og Brettanomyces. Pichia anvendes nu som aromagiver i visse typer vin og flere studerende fra Bryggerhøjskolen har lavet forsøg hos Christian Hansen A/S med at bruge denne gær til øl. Brettanomyces findes i de traditionelle belgiske spontangærede øl, men kan også købes hos diverse kultursamlinger.

    FOR HVEM?

    Arrangementet er for alle, der fremstiller øl i lille eller stor skala og som eksperimenterer med forskellige gær og øltyper.

    PROGRAM:

    Kl. 15:00 Velkomst v. Gitte Gross, direktør for den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

    Kl. 15:05 Kim L. Johansen, uddannelsesleder på den Skandinaviske Bryggerhøjskole, giver et kort oplæg om gærtyper brugt i ølbrygning.

    Kl. 15:15 Sofie Saerens, Application Manager, vin hos Christian Hansen A/S, fortæller om Pichia gær som aromagiver i vin og hvilke erfaringer man har med at bruge Pichia til øl.

    Kl. 16:15 Pause

    Kl. 16:30 Thomas Schøn, brygmester hos Rocket Brewing Company ApS fortæller om sine erfaring med at bruge Brettanomyces og hvilke ølstile, han bruger dem til. Thomas har tidligere brygget øl hos Mikkeler.

    Kl. 17:30 Netværk og smagsprøver på øl med Brettanomyces

    HVOR & HVORNÅR?

    Arrangementet foregår på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, Gamle Carlsbergvej 16, 1799 København V. 9. december 2015, kl. 15-18.

    PRIS &TILMELDING

    Arrangementet koster 1.000 kr./ studerende 200 kr. Pris er ekskl. moms, du tilmelder dig hos Dorthe Sommer: ds@brewingschool.dk. Tilmelder du dig alle 4 seminarer, får du det ene gratis. Se mere på www.brewingschool.dk


  • Læs hele artiklen 23.09.2015

    Norske mikrobryggere i søgelyset

    Cirka 60 procent af øllet fra norske mikrobryggerier, som forhandles i butikker, er stærkere end tilladt

    Cirka 60 procent af øllet fra norske mikrobryggerier, som forhandles i butikker, er stærkere end tilladt. Det viser prøver, der er foretaget for Bryggeri- og Drikkevareforeningen – en brancheorganisation bryggerier i Norge.

    Test på 138 forskellige øltyper viser, at cirka 60 procent er for stærke, og nogle har et alkoholindhold på over syv procent. Imidlertid må norske supermarkeder kun sælges øl med et maksimalt alkoholindhold på 4,75 procent.

    Er øllet stærkere, kan det kun lovligt købes i Vinmonopolet. Dem kan der være langt imellem i Norge.

    Der er ikke mistanke om, at nogle af mikrobryggerierne bevidst har brygget for stærkt øl og sat en mærkat på, der viser, at øllet har en alkoholprocent under 4,75 procent.

    Bryggeri- og Drikkevareforeningen er nu i dialog med toldvæsnet, sundhedsmyndighederne og supermarkederne for at finde en praktisk løsning på problemerne.

    På en pressekonference i går tirsdag var budskabet fra Bryggeri- og Drikkevareforeningen, at ”der naturligvis skal være korrekt information om øllet, og at lovgivningen skal overholdes”.

    – Der er tale om håndbryggere, der har handlet i god tro og som ikke har været gode nok til at beregne alkoholindholdet i det færdige øl, hvor større bryggerier systematisk måler alkoholindholdet, siger Petter Nome, direktør i Bryggeri- og Drikkevareforeningen.

    Direktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen i Danmark har ikke hørt tilsvarende problemer i Danmark:

    –  De fleste danske bryggere er uddannede brygmestre eller diplombryggere. De har egenkontrolprogrammer, der sikrer, at det faktiske alkoholindhold svarer til det, der deklareres på etiketten – inden for de tolerancer, der er tilladt ifølge fødevarereglerne.

    En del af egenkontrolprogrammet anvendes til at sikre, at der sker korrekt afgiftsbetaling. Et sådant verifikationsprogram er en integreret del af bryggeriets drift, og det skal indsendes til SKAT som en del af kravene til at blive godkendt som autoriseret oplagshaver.

    Niels Hald tilføjer, at bryggerierne ingen interesse har i at sælge stærk øl og angive en lavere alkoholprocent på etiketten. Faktisk går udviklingen herhjemme i øjeblikket i retning af at flere og flere bryggerier eksperimenterer og brygger mere alkoholsvage øl.

    – Man skal nok også tage med i betragtning, at mange af de norske mikrobryggerier er nystartede. Norge gennemlever pt en ølrevolution, som minder om den, der startede her i Danmark for 15 år siden. Så måske er der i virkeligheden tale om børnesygdomme, som kan kureres med forholdsvis enkle midler i form af uddannelse og træning, siger Niels Hald.

    Reglerne i Danmark

    Fødevaremærkning: Det faktiske alkoholindhold skal svare til det deklarerede alkoholindhold. Følgende tolerancer accepteres ved angivelse af alkoholindholdet, som skal måles ved 20oC: 0,5 pct. vol. for øl med højst 5,5 pct. vol., og 1 pct. vol. for øl over 5,5 pct. vol.


  • Læs hele artiklen 01.09.2015

    Øl modvirker nyresten

    Moderate øldrikkere har nedsat risiko på 41 % for at få nyresten. Det viser et amerikansk studie, som er offentliggjort i Clinical Journal of the American Society of Nephrology.

    Moderate øldrikkere har nedsat risiko på 41 % for at få nyresten. Det viser et amerikansk studie, som er offentliggjort i Clinical Journal of the American Society of Nephrology.

    Nyresten er sten, der dannes i urinen og som kan sætte sig fast i nyre eller urinleder. Stenene består af krystaller og organisk materiale, og de fleste af stenene indeholder calcium (kalk).

    Kost, fedme, dehydrering og visse sygdomme som f. eks. diabetes kan øge risikoen for nyresten. Nyresten rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde.

    Ifølge undersøgelse har mennesker, der hyppigt drikker øl, en markant lavere risiko for at danne nyresten, end dem der slet ikke drikker øl. Vin og kaffe har også en effekt – om end lidt lavere.

    Læs mere her.


  • Læs hele artiklen 31.08.2015

    90 års fødselsdag for Bryggerhøjskolen

    Ølekspert Carsten Berthelsen og kok Carsten Kyster giver smagsprøver på, hvordan øllet kan stige til vejrs i det gastronomiske univers

     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Rektor Gitte Gross, Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, byder velkommen. Foto: Flemming Effersøl

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    – Det er ingen hemmelighed, at vi godt kan bruge flere elever på skolen; både når det gælder vores brygmesteruddannelse, som vi driver sammen med Københavns Universitet, når det gælder mikrobrygger uddannelsen på skolen, og når det gælder kurser rettet mod branchen i almindelighed.

    – Det er baggrunden for, at vi nu fokuserer mere både på skolens kommunikation og markedsføring og på nye målgrupper for skolens aktiviteter – både nationalt og internationalt.

    Det siger rektor Gitte Gross fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

    Hun kunne mandag den 31. august på plænen bag Faxehus på Gamle Carlsberg Vej i København byde velkommen til 80 gæster fra ministerier, styrelser, universiteter, hotel- og restaurantskole, Forbrugerådet, Danske Ølentusiaster og journalister, der var samlet for at fejre skolens 90 års fødselsdag.

    Her fik de smagsprøver på, hvordan øllet kan opnå en ny status som ledsager til maden, men også som ingrediens.

    Efter tre måneder på posten som rektor for Bryggerhøjskolen kan Gitte Gross konstatere, at hun er kommet til en ualmindeligt spændende branche, der virkelig har meget at byde på:

    – Det er fantastisk at mærke den stolthed, der er i branchen – koblet med en meget stor iver for at eksperimentere og udvikle nye produkter, med nye ingredienser og efter nye metoder.

    Gitte Gross erkender, at det stiller krav til skolen med henblik på at kunne levere de ”de traditionelle uddannelser”, som skolen er kendt for; men også at hjælpe branchen til at imødekomme de nye ønsker og behov, så udvikling og fx sikkerhed af nye ingredienser går hånd i hånd.

    – Helt konkret pusler vi allerede nu med et nyt kursus, der involverer sikkerheden af nye ingredienser, sagde Gitte Gross i sin tale og opfordrede gæsterne til at kontakte skolen, hvis de har ønsker og ideer til nye aktiviteter på skolen.

    Selv om antallet af bryggerier i Skandinavien sætter en naturlig grænse for, hvor mange bryggere, der er behov for at uddanne, så viser erfaringerne ikke desto mindre fra skolens alumnenetværk, at mange unge bryggere rejser videre til følgeindustrien til branchen eller relaterede virksomheder som Novo Nordisk.

    I 2010 indledte skolen et tæt samarbejde med Københavns Universitet om at etablere en overbygning på fødevareuddannelsen i brygvidenskab.

    – Jeg håber meget, at vi kan udvide dette samarbejde til også at omfatte egentlige forskningsprojekter, meget gerne også med DTU og andre relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Målet er både at øge det forskningsfaglige miljø, der kan smitte af på uddannelsen, men også at skabe regulær ny fælles viden, der kan gavne hele branchen. Et af de emner, jeg tror kan bidrage til en positiv udvikling for øllet, er mere viden om øl og mad, sagde Gitte Gross.

    Øllet op i det gastronomiske felt

    OLYMPUS DIGITAL CAMERAØlekspert Carsten Berthelsen (tv) og kok Carsten Kyster.

    Under 90 års fødselsdagen viste ølekspert Carsten Berthelsen og kokken Carsten Kyster sammen med elever og medarbejdere fra Hotel og restaurantskolen, at øl går rigtig fint i spænd med næsten al slags mad, både som ingrediens og drik til maden og til det sure, salte, stærke og søde køkken.

    Specialøl fra Herslev Bryghus, Nørrebro Bryghus, Hornbeer og Husbryggeriet Jacobsen blev serveret sammen med fire retter, der var komponeret af Carsten Kyster. På en efterfølgende buffet blev øllet sat sammen med endnu flere retter og tre af Arlas unikaoste: Kry, Havgus og Høgelundgaard. Til de tre oste blev serveret ferskener pocheret i rugøl.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Carsten Berthelsen glædede sig over, at brygmestrene; også de historiske fra Carlsberg, Albani og Ceres var kommet frem i lyset sammen med en stor og innovativ underskov af håndbryggere, som for en stor dels vedkommende siden har fået blåstemplet deres kvalitet som diplombryggere fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

    – Hvad kan det ikke blive til, når vi om 10 år er samlet for at fejre skolens 100 års fødselsdag, spurgte Carsten Berthelsen, der glædede sig over at være indbudt som taler med den eneste baggrund, at han altid har interesseret sig brændende for øllet – ganske som J. C. Jacobsen formulerede det, da han grundlagde Carlsberg i 1847: Semper Ardens.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Produktionsdirektør i Carlsberg, Carsten Kyster, formand for Bryggerhøjskolens bestyrelse.


  • Læs hele artiklen 28.08.2015

    Folkefest hos Fuglsang

    Hundredvis af lokale borgere var torsdag den 27. august samlet på Bryggerivej i Haderslev for sammen med brødrene Kim og Claes, fætteren Henning, alle 5. generation i familien Fuglsang, at fejre virksomhedens 150 års jubilæum. Formanden for Bryggeriforeningen Carsten Hänel takkede Fuglsang for et vigtig bidrag til det foreningspolitiske arbejde

     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Casten Hänel, formand for Bryggeriforeningen

    Ministre, byens borgmester, direktører, leverandører, forretningskunder i ind- og udland samt hundredvis af lokale borgere var torsdag den 27. august samlet på Bryggerivej i Haderslev for sammen med brødrene Kim og Claes, fætteren Henning, alle 5. generation i familien Fuglsang, og medarbejdere fra bryggeriet og malteriet i Haderslev og malteriet i Thisted at fejre Danmarks ældste familie-ejede bryggeri. 150 år.

    Direktør Kim Fuglsang bød velkommen på dansk, tysk og engelsk. Og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, der sad på forreste række, fik invitation til på en senere tidspunkt at drikke en Bock sammen med Fuglsang-direktøren for at høre hans syn på en ny pantaftale med tyskerne, gødning af maltbyg og bureaukratiske eksporterklæringer.

    Formanden for Bryggeriforeningen, Carsten Hänel, der er adm. direktør i Carlsberg Danmark, fremhævede i sin tale, at Fuglsang foreningspolitisk har spillet en vigtig rolle:

    –  Jeg skal ikke lægge skjul på, at Bryggeriforeningen historisk set af mange er blevet set som Carlsbergs forening og talerør. Det var Fuglsang med til at bløde op på, da man i 2004 valgte at søge medlemsskab af foreningen. Bryggeriet var på den måde en spydspids, der banede vejen for en række nye medlemmer i Bryggeriforeningen. Det betyder, at langt størstedelen af den danske bryggerbranche nu er samlet i foreningen – fra de mindste mikrobryggerier til branchens største spillere.

     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Fra venstre ses brødrene Kim og Claes og fætteren Henning.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Som sønderjyde kunne Carsten Hänel fortælle, at han ikke bare kender Fuglsang-trioen Kim, Claes og Henning som kolleger og konkurrenter:

    – Vi har en historie sammen. Den går mange år tilbage. Jeg kender jer fra min opvækst som en del af det tyske mindretal i Sønderjylland. Det er et tilhørsforhold, der også har præget bryggeriets lange historie – både i gode og mindre gode tider. Som andre sønderjyder er jeg vokset op med ”Pip” øl, der i dag er ude i hele Sønderjylland og også både syd for grænsen og nord for Kongeåen.

    – Men sagt i al beskedenhed er der jo kun Carlsberg, der kan måle sig med Fuglsang, når det gælder alder og traditioner.

    Carsten Hänel konstaterede, at både Carlsberg og Fuglsang var skabt af driftige og stædige mænd. Men også når det gælder ejerforholdet er der fælles træk: – Ejerskabet i form af en fond er formentlig samtidig en væsentlig årsag til, at de to bryggerier har overlevet så mange menneskealdre under eget navn.

    Bryggeriforeningens formand fortalte også, at Fuglsang har afgørende betydning på det danske ølmarked:

    – Malterierne leverer en stor del af de råvarer, som er grundlaget for den danske ølproduktion, nemlig den gode dansk bygmalt. Fuglsang er med til at synliggøre, at malt og øl er et forarbejdet landbrugsprodukt. Fuglsang har også ydet et væsentligt bidrag til den debat, der i øjeblikket verserer, når det det gælder de danske gødskningsregler og proteinindholdet i malten.

     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen sammen med Allan Jylov fra Brøggeriet i Sønderborg.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Se flere fotos på Det Danske Ølakademi på Facebook.

     

     

     

     

     

     


  • Læs hele artiklen 10.08.2015

    Aarhus Bryghus satser på lokal vækst

    Brygmester Niels F. Buchwald har 10 års jubilæum som mikrobrygger. Åbent hus på bryggeriet lørdag den 12. september

    Brygmester Niels F. Buchwald har 10 års jubilæum som mikrobrygger.   Det bliver fejret med åbent hus lørdag den 12. september fra kl. 14 – 19. For særligt indbudte vil der være reception fra kl. 12.

    Fra et telt på pladsen foran bryggeriet bliver der skænket fadøl og serveret mad til ”særdeles gunstige priser”. Den musikalske underholdning står på irsk folkemusik, dansk top fra 70’erne og de største hits fra 60’erne i sædvanlig Aarhus Bryghus stil. Fra klokken 17 underholder Railroad med gedigen blues.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Efter godt 20 år som brygmester på Ceres og Thor, som i dag er brands under Royal Unibrew, kunne brygmester Niels F. Buchwald i september 2005 sælge sit første bryg til Dansk Supermarked som selvstændig brygger. Aarhus Bryghus stod klar et halvt år før som bryggeri nummer 25 i Danmark.

    Danmark har nu ca. 120 store og små bryggerier – en seksdobling siden årtusindeskiftet.

    – Pilsneren udgør stadig ca. 90 procent af det danske ølmarked. Men vi kan se, at andre øltyper som fx IPA, der er mere humlede, og mørke øl som Imperial Stout har taget godt 10 pct. af ølmarkedet i USA. Og det er en udvikling, som vi formentlig også vil se i Danmark, siger Niels F. Buchwald.

    Øl med nørde-faktor som den københavnske øliværksætter Mikkel Borg Bjergsø mestrer under brandet Mikkeller ligger fjernt fra den ølstil, der kommer til udtryk i de 12 varianter, som for tiden bliver brygget på Aarhus Bryghus.

    Fra begyndelsen var brygmesteren fokuseret på at producere øl til det brede marked efter mottoet: Øl til nydelse, øl til deling og øl til mad: – Hvis man skal leve af det, skal man henvende sig til andre end ølentusiaster. Min primære målgruppe er mænd over 25 år, som har været til vinsmagning.

    – Vores jubilæumsøl er en IPA, som er den mest humlede til dato. Vi forsøgte at lancere en tilsvarende til vores 5 års jubilæum, men da var markedet i Aarhus ikke modent til den type øl. Siden har vi fået et par ølbarer som fx Fermentoren med 20 haner. Det er med til at rykke ved aarhusianernes lyst til at prøve nyt, vurderer Niels F. Buchwald.

    Med en årlig produktion på 250.000 liter øl fordelt ligeligt på flasker og fustager har Aarhus Bryghus efterhånden fordoblet produktionen siden begyndelsen for 10 år siden. Alligevel brygges der ikke mere øl, end det daværende Ceres-bryggeri i Aarhus kunne producere på en formiddag.

    Konstant vækst

    – Vi er først og fremmest et lokalt bryggeri med hovedparten af vores kunder – uanset om det er private, barer, cafeer, restauranter eller butikker – inden for en radius på 25 km. Det betyder også, at vi vil være kendt for at kunne levere frisk fadøl og have frisk øl på hylderne i butikkerne, forklarer Niels F. Buchwald.

    Væksten har konstant ligget på omkring 10 pct. årligt. Og der er plads til yderligere 50 pct. vækst over en årrække uden at sprænge de fysiske rammer på det 1.000 m2 store lejemål på Gunnar Clausens vej i Viby, hvor brygmesteren med sjælden jysk overdrivelse byder leverandører og kunder velkommen med skiltet ”Aarhus Bryghus – World Headquarters”.

    – For os er København ligestillet med den eksport, som vi i begrænset omfang har til Norge, Tyskland, Frankrig og Hongkong. Det er ofte et resultat af tilfældige kontakter, som baner vej til nye markeder. Og det er nok opskriften på eksport for de fleste danske mikrobryggere, som sjældent har ressourcerne til det opsøgende salgsarbejde; hverken lokalt eller globalt. Kunderne må i hvert fald selv komme til mig.

    Drømmen blev til virkelighed

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Drømmen om en fremtid som mikrobrygger blev grundlagt allerede som nyuddannet brygmester, hvor Buchwaldt takket være et rejselegat fik mulighed for at besøge forskellige stater i USA i 1984/85. Han opdagede en ny verden med masser af mod på at eksperimentere med ølstile og dyre råvarer.

    – Som brygmester på et stort bryggeri er man for det første del af et team med økonomer, indkøbere og marketingfolk. Desuden er man underlagt en økonomisk ramme, hvor marginalerne på indkøbspriserne på råvarer vægter højt i modsætning til mikrobryggeren, som har fokus på omkostninger til maskiner og løn og mindre på råvarens pris, fortæller Niels F. Buchwald.

    Selv holdt han investeringsomkostningerne nede ved at købe et produktionsanlæg fra et texansk bryggeri, der var gået fallit. Samtidig kunne han hurtigt etablere en produktion til Dansk Supermarked. Seneste større investering er en såkaldt tunnelpasteur (opvarmning flasker, red.) og flere gærings- og lagertanke.

    Den første tid var hård med lange arbejdsdage alene på bryggeriet.

    – Det var min hustru Karin, som opfordrede mig til at gøre drømmen til virkelighed. Hun kom cyklende med en madpakke, når hun ville se mig. Jeg tabte 17 kg på tre måneder, mindes brygmesteren.

    Som selvstændig nyder han først og fremmest at bestemme hvilke øl, han vil sende på markedet: – Det er min erfaring, at 80 pct. af mine kunder kan lide det, som jeg selv kan lide, siger han.

    Blandt nye produkter fra Aarhus Bryghus er “Spirit of Aarhus”, hvor destilleret øl lagres på egefade. Efter tre år på fade må det kaldes whisky. Den første whisky ventes klar til næste år.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Niels F. Buchwald er uddannet civilingeniør i kemi og brygmester fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole i 1984. Han har i en årrække arbejdet på det daværende Thor og senere Ceres, der i dag er en del af Royal Unibrew. Virksomheden har fem fuldtidsmedarbejdere og flere løst ansatte. Fotos: Flemming Effersøe 


  • Læs hele artiklen 05.08.2015

    Familiefond bag øl og malt

    Bryggeriet Fuglsang fejrer 150 års jubilæum med ny administrationsbygning og udstilling

    Bryggeriet Fuglsang fejrer 150 års jubilæum med ny administrationsbygning og udstilling. Reception den 27. august 2015

    Otte km syd for Haderslev ligger Fuglsanggård ved landsbyen Hoptrup, som for seks generationer siden gav navn til den slægt, som gennem de seneste fem generationer og 150 år har stået bag bryggeriet af samme navn.

    Det var den tyske læge Johann Friedrich Struensee under Kong Christian 7. som fra 1771 udvirkede, at hertugdømmerne og dermed den senere Fuglsang-slægt fik den første navnelov for den brede befolkning. Loven betød, at alle skulle føre fast slægtsnavn i stedet for de tidligere ”sen-navne”.

    Bryggeriet blev grundlagt af Søren Christian Fuglsang året efter, at Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen. Det blev fra 1871 en del af Det Tyske Kejserrige. Først efter genforeningen i 1920 kom Nordslesvig (i dag Sønderjylland) igen under den danske krone. Og dermed var bryggeriet i Haderslev for første gang på dansk jord.

    Med en mindre 2-cifret millioninvestering har Fuglsang-familien i jubilæumsåret skabt en moderne ramme i de gamle bygninger for at fortælle den unikke historie om et mindre provinsbryggeri, som har overlevet krige og kriser ved at satse på både bryggeri og malteri.

    I stedet for at sende overskuddet op i Conrad og Sophus Fuglsangs Fond, der ejer holdingselskabet over de to selvstændige virksomheder; Bryggeriet Fuglsang og Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik i Thisted og Haderslev, har bestyrelsen i den familieejede fond valgt at bruge jubilæumsåret til at binde fortid og fremtid sammen med en helt ny administrationsbygning i det gamle støbehus fra 1908.

    To store investeringer

    – For et par år siden gik vi i banken for at aftale finansiering af en varmepumpe, som kan genbruge varmen fra malteriet. Bankens syntes godt om projektets tilbagebetalingstid på fire år. Men banken syntes mindre godt om vores forventede tilbagebetalingstid på 150 år for investeringen i nye kontorer, vores første fælles-kantine, indgangsparti og udstilling, siger direktør Kim Fuglsang og sender et stort smil til væggen med fotos af forfædrene.

    Eftersom pengene i sidste ende kommer fra den løbende drift, og egenkapitalen er bundsolid, da familien Fuglsang kun kan hæve løn og pension for den indsats, de yder som ansatte i virksomheden, var det kun et spørgsmål om at finde en arkitekt, som kunne forvandle det gamle støberi og de tidligere maltgulve til ny administrationsbygning.

    – Vi har koblet Mikkel Martinusen fra Tegnestuen Mejeriet på opgaven og synes, vi har fået en meget spændende løsning, hvor vi bevarer bygningens oprindelige rustik, ligesom vi har bevaret enkelte af siloerne, så der også er mulighed for at illustrere virksomhedens historie, forklarer Kim Fuglsang.

    Håndværkerne arbejder lige nu på at gøre de sidste detaljer færdigt i byggeriet, så mest muligt kan stå klar til 150 års jubilæet den 24. juli 2015. Dørene bliver åbnet for gæster og venner af ”huset” ved en reception den 27. august, hvor selv udstillingen bliver officielt indviet.

    – Administrationen får til huse øverst oppe i femte etages højde, hvorfra der bliver en pragtfuld udsigt over Haderslev by og Dam. Fælleskantinen bliver på fjerde etage. For 25 år siden var det stadig normalt, at medarbejderne cyklede hjem til frokost. I dag sidder de rundt om og spiser, men det skal gerne ændre sig med den nye fælleskantine, siger Kim Fuglsang.

    Historien sat i system

    Projektmedarbejder Kirsten Clausen fra Industrimuseum Sønderjylland har i en periode haft sin daglige gang på bryggeriet og malteriet for at registrere de mange dokumenter og effekter, som de forskellige generationer af familien Fuglsang har lagt til side for eftertiden i skabe, på hylder og depotrum.

    – Alt er blevet indekseret og lagt i syrefri papkasser. Vi har nøje udvalgt de effekter til udstillingen, som kunne bidrage til en sammenhængende fortælling om virksomhedens historie, forklarer Kim Fuglsang.

    Brødrene Kim og Claes og fætteren Henning håber, at udstillingen kan vise og belyse, hvordan de rejselystne forfædre nysgerrigt har suget viden til sig i både den gamle og nye verden og samlet denne viden og erfaring gennem generationer til det, som er blevet koncernens unikke kombination af bryggeri og malteri.

    -Det er ganske vist blot 2,5 promille af den malt, vi producerer, som vi bruger i eget bryggeri. Men vi må ikke underkende værdien af, at vi også er bryggere i salgsarbejdet af malten. Vi kender branchen og har derfor en god dialog med vores kunder om maltkvalitet og deres særlige behov som bryggerier. Det kan ikke aflæses i regnskabstallene for bryggeridelene. Men det betyder noget for hele virksomheden, siger Henning Fuglsang.

    Stolte af navnet

    Henning Fuglsang er gift med en japaner og taler derfor lidt japansk. Og selv om hans primære ansvar er bryggeriet, så tager han sig også gerne af salgsarbejdet med malten:

    -De japanske kunder er krævende med særlige kvalitetskrav – de vil ofte have mange tekniske informationer og særlige kvalitetsanalyser, og så skader det heller ikke at kende kulturen – her er min kone en stor hjælp.

    Bortset fra kunderne i Skandinavien lyder navnet Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik som det rene volapyk i Asien, Mellemamerika, Rusland, Iran, Tyskland og Skotland, hvor malteriet har mange af sine kunder.

    – Efterhånden som vores konkurrenter fik internationalt klingende navne, følte vi os også fristet til at få et nyt navn. Men nu er vi blevet stædige og er faktisk temmelig stolte af vores navn, siger Kim Fuglsang.

    Om Fuglsang-brandet skal forvaltes af en 6. generation Fuglsang er endnu ikke afgjort. –  Børnene er der, men de er for unge til at tage stilling til deres fremtid. De skal bare følge deres egne ønsker, siger Kim Fuglsang.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Henning Fuglsang (tv) er uddannet civilingeniør og brygmester (VLB Berlin). Han er fætter til brødrene Claes, som også er uddannet civilingeniør og er teknisk direktør i malteriet og Kim, som shipping- og handelsuddannet og er direktør og ”købmand” med primært ansvar for salgsarbejdet i malteriet. Foto: Flemming Effersøe

     

     

     

    Malten giver overskud til bryggeriet

    Bryggeriet Fuglsang har de senere år leveret mindre underskud. Derfor satser bryggeriet nu på en strategi, hvor der bliver solgt mere fadøl på landsplan. Sortimentet i det sønderjyske bryggeri består i dag af 13 øl og en række sodavand.

    – Salget er meget lokalt fordelt på flasker og fustager. En fjerdedel af omsætningen går via grænsebutikkerne til en meget marginal indtjening. På det danske marked har vi efterhånden fået et godt fodfæste med vores halv liters dåser. Og for os sønderjyder er det jo bemærkelsesværdig at opleve vores øl blive opfattet som specialøl i resten af landet, siger brygmester Henning Fuglsang.

    – For mig handler godt øl om, at det skal være i balance. Malten gør øllet fyldigt, og humlen giver en frisk bitterhed. Temperaturen under gæringen må ikke være for høj, men skal være høj nok til at gæren udvikler sig og danner velsmagende øl med flot skum.

    – Malt er øllets sjæl. En stor del af den malt, vi brygger vores øl af, stammer fra vores egen fabrik – så jeg ved, hvilken byg malten er lavet af, hvad der kendetegner de enkelte maltsorter, og at kvaliteten er optimal. Mens malt giver øllet en blød smag, tilfører humle syrlige duft- og smagsindtryk, som kan minde om frugt, forklarer Henning Fuglsang.

    I malteriet kan teknisk direktør Claes Fuglsang glæde sig over, at der er sorte tal på bundlinjen:

    – I 2006 købte vi Dragsbaek Maltfabrik i Thisted og blev dermed en tilstrækkelig stor spiller til at klare os globalt og samtidig have en størrelse, hvor vi kan agere fleksibelt i forhold til vores kunders ønsker, siger Claes Fuglsang.

    Det var den lille, der opkøbte den store, da Fuglsang maltede 50.000 tons årligt og Dragsbaek 100.000 tons.

    Fuglsang er i dag den ene af de to store aktører på det danske maltmarked og eksporterer omkring to tredjedele af den producerede malt til lande som Tyskland, Skotland, Norge, Færøerne, lande i Afrika, Filippinerne, Malaysia, Vietnam, lande i Mellemamerika, Korea og Japan.

    – Det asiatiske marked er interessant, fordi fragtpriserne er forholdsvis lave – mange containere sejler tomme retur fra Europa til Asien. Sækkene med 50 kg fyldes også i en container og de er meget efterspurgte i de afrikanske og asiatiske lande, hvor man ikke har siloer til at opbevare malten, oplyser Henning Fuglsang.

    De asiatiske lande er interesseret i at købe dansk malt, da det er for varmt til at dyrke byg i Asien.

    – I princippet kan man brygge øl af hvad som helst, men kvalitetsøl brygges med minimum 70 procent bygmalt – resten dvs. råfrugten kan enten være majs eller ris, siger Claes Fuglsang.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

     

    Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik aftager omkring 15 procent af den maltbyg, der dyrkes i Danmark. Blot 2,5 promille af malten bruges på eget bryggeri. Foto: Flemming Effersøe

     

    Historien

    Historien om Bryggeriet S.C. Fuglsang A/S begynder i 1864, hvor Søren Christian Fuglsang køber en gammel ejendom i Haderslev. Her etablerer han i 1865 sit bryggeri. (1. generation)

    Med hjælp fra sine sønner Conrad, Sophus og Christian får Søren Christian Fuglsang bryggeriets produktion og salg til at fungere så godt, at familien beslutter at bygge sit eget malteri. (2. generation)

    I 1893 bliver Christian og hans ældre bror Sophus enige om at dele ledelsen mellem sig, så Christian overtager bryggeriet og Sophus overtager maltfabrikken.

    I 1904 dør grundlæggeren Søren Christian Fuglsang i en alder af 88 år.

    Bryggeriet og maltfabrikken moderniseres i 1930’erne. Virksomhederne får bl.a. eget driftslaboratorium, som kontrollerer hygiejne og kvalitet.

    Conrad og Sophus Fuglsang overtager ledelsen af maltfabrikken efter deres far Sophus Fuglsang senior i 1931. (3. generation)

    I 1933 erhverver bryggeriet eneretten for Danmark, Norge og Island til at fremstille Chabeso-ekstrakt. Det bliver en succes, og i 1935 sælges der ca. 12 millioner flasker Chabeso i Danmark. Samme år overtager Sophus Fuglsang junior ledelsen af bryggeriet efter sin onkel Christian Fuglsang.

    I løbet af 1950’erne og 1960’erne indtræder Sophus Fuglsangs tre sønner i familievirksomhederne. Rainer Fuglsang bliver teknisk direktør for malteri og bryggeri, mens Sigurd Fuglsang (far til Henning – i dag brygmester) og Iver Fuglsang (far til Kim og Claes, begge direktører i dag) bliver direktører for henholdsvis malteri og bryggeri. Deres fætter Christian Fuglsang tilknyttes senere bryggeriet og maltfabrikken. (4. generation)

    I 1967 omdannes bryggeriet til det selvstændige aktieselskab Bryggeriet S.C. Fuglsang A/S.

    Maltfabrikken fortsætter under navnet Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik, hvor brødrene Conrad og Sophus Fuglsang ejer hver sin halvdel.

    Den familieejede fond Conrad og Sophus Fuglsangs Fond bliver stiftet i 1984.


  • Læs hele artiklen 25.06.2015

    Vækst og overskud i Bryghuset Møn

    Nye ejere har professionaliseret bryghuset i Stege, som frem til 2013 var præget af både skiftende strategier og ledelse. Nu har bryghuset meldt sig ind i Bryggeriforeningen

    Nye ejere har professionaliseret bryghuset i Stege, som frem til 2013 var præget af både skiftende strategier og ledelse. Nu har bryghuset meldt sig ind i Bryggeriforeningen

    Egentlig drømte kok og restaurantejer David Jensin om et vinslot i Frankrig. Men nu er han sammen med sin kompagnon Thomas Stecher ejer af det 10 år gamle Bryghuset Møn, som ligger idyllisk i den gamle købmandsgård midt i Stege. På tre år har de nye ejere øget Møns bryghusproduktionen fra 40.000 liter til forventede 200.000 liter i år.

    Samtidig kunne bryghuset i fjor for første gang i dets historie notere et overskud – om end det var ganske beskedent. Alt tyder ifølge David Jensin på, at 2015 bliver et nyt rekordår. Både hvad angår indtjening og produktion. Det er baggrunden for, at Bryghuset Møn har fundet tiden moden til at blive medlem af Bryggeriforeningen.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERAUd over sparring og inspiration fra foreningens andre medlemmer, ser vi også frem til at kunne trække på rådgivning, der vil være med til at professionalisere virksomheden. Desuden er medlemskabet også vores ønske om at vise, at vi er en seriøs samarbejdspartner for kunder, leverandører og myndigheder, siger David Jensin (billedet).

     

    Danmarks bedste pilsner

    Det er den tyske brygmester Sven Austel, der de seneste otte år været garant for kvaliteten af øllet. Han har mere end 20 års erfaring som brygger.  Med tysk grundighed har han tilpasset opskrifterne og brygningen på Kasper Schultz-anlægget, så øllet – trods det kalkrige og ubehandlede vand fra undergrunden – smager friskt og blødt.

    Øllet fra Møn blev landskendt, da madmagasinet ”smagogbehag” tidligere på året kårede Grønjægerens Pilsner fra Bryghuset Møn som Danmarks bedste pilsner. Ligesom det blev til en 2. plads for bryghusets Klintekongens Klassik.

    – Selv om vores brygmester altid har leveret en høj og stabil kvalitet, så har skiftende ledelser ikke formået at løfte bryghuset fra det oprindelige hobby-prægede udgangspunkt til en strømlinet forretning, fortæller David Jensin, der som lokal restaurantejer havde store betænkeligheder ved at gå ind i bryggeridrift.

    – Til sidst fik vi et tilbud, som vi ikke kunne sige nej til. Og nu er det min mission at gøre bryghusets øl, som jeg vil kalde ”bourgogne-øl” i kraft af sin let drikkelige karakter til en mærkevare på udvalgte restauranter, forklarer han.

    Netværk af restauratører

    Den oprindelig investor, malermester Ivan Luffe ønskede i 2013 at trække sig økonomisk ud af bryggeriet med restaurant, hvor der var blevet investeret mere end 10 mio. kr. på at gøre det til en god forretning og ikke mindst en turistattraktion. Skiftende ledelser havde indtil da ikke formået at skabe overskud på driften af bryggeri og restaurant på grund af for lille volumen og en uklar profil af produktporteføljen.

    Malermesteren ejer stadig bygningerne – og deraf navnet ”Luffes Gård” – men ejerskabet og driften af lagt i hænderne på David Jensin, der er uddannet på Kong Hans, og Thomas Stecher, der er uddannet revisor, og fra årsskiftet også den tidligere uddeler i Stubbekøbing Kasper Bøgedal.

    Med over 25 år i branchen har David Jensin et betydeligt netværk af restauratør-kolleger rundt om i landet, som har taget sortimentet fra Bryghuset Møn på drikkekortet. Dertil kommer et markant større salg til lokale butikker.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Sammen med salget i bryggeriets egen restaurant og Restaurant David’s i Stege, Cafe Sommerspiret på Møns Klint og Fanefjord Skovpavillon, som indgår i den samlede forretning, er det lykkedes de nye ejere at skabe så stor vækst, at den lokale bank endog har så stor tillid til forretningsplanen, at den har lånefinansieret et nyt fuldautomatisk tappeanlæg i en nærliggende og rømmet fakta-butik.

    – Efter at vi sidste år omstillede produktionen til 33 cl buttede flasker med nye etiketter og skar ned til syv faste øl i sortimentet, strøg salget i vejret, så vi i seks uger ikke kunne følge med efterspørgslen. Det gentager sig ikke i år, hvor vi har udvidet tankkapaciteten og gået bort fra manuel tapning, siger David Jensin.

     


  • Læs hele artiklen 24.06.2015

    En tysk brygmester kom forbi

    I 2004 rejste brygmester Sven Austel fra Sydtyskland til Danmark for på sin ferie sammen med hustruen at studere nogle af de første danske mikrobryggerier

    Allerede i 2004 rejste brygmester Sven Austel fra Sydtyskland til Danmark for på sin ferie sammen med hustruen at studere nogle af de første danske mikrobryggerier. To år senere rejste han igen til Danmark for at holde ferie på Møn og fik øje Bryghuset Møn, som var åbnet året forinden.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    – Efter at have prøvesmagt øllet bad jeg om at tale med ejeren for at forklare, hvorfor jeg ikke ville betale for øllet. Det var simpelt hen for ringe. Det var desværre ikke muligt, så jeg efterlod mit visitkort, hvis ejeren alligevel skulle have lyst til at ringe, fortæller Sven Austel om sit første møde med Bryghuset Møn.

    Et halvt år efter blev han ringet op af malermester Ivan Luffe, som ikke længere havde en brygger. Han ville høre om Sven kunne hjælpe ham med at finde en ny brygger.

    – Efter et par ugers betænkningstid blev jeg og min hustru enige om, at vi lige så godt selv kunne rejse til Møn og tage jobbet som brygmester. Vi var nemlig blev godt og grundigt forelsket i øen under vores ferie, fortæller Sven Austel, som også følte sig på hjemmebane, da han så bryghusets Kaspar Schulz-bryganlæg på 850 liter.

    – Hvis man behandler anlægget ordentligt, så overlever det nemt en brygmester. Og det er dejligt, at vi nu har fået så travlt, at der altid er gang i kedlerne. Det er blevet en hel del sjovere at være brygmester på Møn nu, hvor de nye ejere er fokuseret på at øge volumenen og ikke mindst fastholde kvaliteten, siger Sven Austel.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Den tyske brygmester Sven Austel (th.), 40 år, har nu så travlt, at bryggeriet har ansat den lokale håndbrygger og tømrer Klaus Skou Mortensen, 25 år. Samlet beskæftiger bryggeri og tapperi fem personer, mens den samlede virksomhed med restauranter beskæftiger 45 personer på Møn.


  • Læs hele artiklen 17.06.2015

    Party-Prinsen og promillerne

    Ny kampagne sætter fokus på salg af alkohol til unge i butikkerne

    Ny kampagne sætter fokus på salg af alkohol til unge i butikkerne

    Man skal være 16 år for at købe øl eller vin og 18 for at købe stærkere alkohol. Det ved de fleste – især de unge selv. Alligevel bringer medierne hvert år artikler med unge Mystery-shoppere, som det lykkes at købe alkohol på trods af deres alder.
    partyprinsenlow

    ”Ekspedienter i butikkerne er ofte på alder med kunderne. Det kan være grænseoverskridende at spørge en jævnaldrende om ID, og ældre ansatte kan have svært ved at bedømme de unges alder.” Kampagnen skal hjælpe, så situationen i stedet kan løses med et smil, siger Niels Hald, der er formand for Alkoholpartnerskabet, som står bag kampagnen.

    Løftede pegefingre er ikke vejen frem, hvis man skal have de unge i tale. Derfor er anti-helten Party-Prinsen, alias skuespilleren Mathias Obdrup Jakobsen, valgt til at være kampagnens hovedperson. Ham vil de unge og resten af danskerne i de kommende måneder kunne møde på nettet i form af små film og i Netto og 7-Eleven butikker over hele landet i form af stickers, hyldeforkanter og på ”varepindene” på kassebåndet.

    Til daglig er Niels Hald direktør for Bryggeriforeningen, der har stiftet Alkoholpartnerskabet sammen med Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, HORESTA, Danmarks Restauranter & Caféer, GODA samt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.

    Partnerskabet er et led i regeringens bud på en ny ramme for en ambitiøs forebyggelsespolitik gennem partnerskaber på tværs af offentlige institutioner, civilsamfundet og den private sektor.

    ”Vi er stolte over, at staten har valgt os som samarbejdspartner, i det forebyggende arbejde for en fornuftig alkoholkultur. Vi har bestræbt os på at lave en anderledes kampagne i øjenhøjde med de unge i et sprog, de forstår. Det er formentlig også det, der er grunden til, at Sundhedsministeriet har valgt at støtte Alkoholpartnerskabet”, siger Niels Hald.

    Læs mere på: www.alkoholpartnerskabet.dk eller https://www.facebook.com/partyprinsendk


  • Læs hele artiklen 04.06.2015

    Folkemødeløb på Bornholm

    Efter løbet serveres der gratis vand og alkoholfri øl

    Igen i år er der under folkemødet mulighed for at løbe med politikerne. Løbet finder sted den 13. juni klokken 8.30 fra Kæmpestranden i Allinge.

    Man kan vælge mellem to ruter. En på 2,5 kilometer og en på 5 kilometer.

    Det er gratis at løbe med og der er T-shirts til de første 50 der kommer i mål.

    Folkemødeløbet er arrangeret i samarbejde mellem Tejn IF/Løb og Bryggeriforeningen.

    Efter løbet serveres der gratis vand og alkoholfri øl.

    Bryggeriforening_61 low


  • Læs hele artiklen 02.06.2015

    Pantaftale dur ikke

    Bryggeriforeningens kommentar til pantaftale med Tyskland:

    Bryggeriforeningens kommentar til pantaftale med Tyskland:

    De danske bryggerier er tilhængere af en fornuftig løsning på, at dåser fra grænsebutikkerne i øjeblikket er friholdt for pant. Genbrug af tomme flasker og dåser står højt på vores dagsorden. Danske bryggerier er en helt unik branche, når det gælder indsamling og genanvendelse af vores emballage.

    Vi er imidlertid stærkt forundrede over, at regeringen nu tilsyneladende har indgået en politisk aftale med Tyskland med det snævrest mulige flertal i Folketinget bag sig – uden at de økonomiske konsekvenser er afklaret.

    Aftalen er ikke offentliggjort, men den løsning, der er fremlagt, vil blive meget dyr for bryggerierne og Dansk Retursystem. Det vil kunne koste danske arbejdspladser.  Det har vi for længst meddelt Miljøministeren. Oven i dette indføres en helt ny skat på danskerne i form af en sær-moms, som indebærer, at danske forbrugere årligt vil skulle bidrage med 200 – 300 mio. kr. til Slesvig-Holstens statskasse.

    Aftalen indebærer, at Dansk Retursystem og dermed branchen skal investere mellem 600 – 1.200 mio. kr. i en udvidelse af indsamlingskapaciteten i Danmark, uden sikkerhed for finansieringen. Det er klart, at branchen ikke kan deltage i at påtage sig en investering i den størrelse, uden at vide, om de tyske grænsebutikker vil benytte ordningen. Gør de ikke det, vil der være tale om en fejlinvestering i milliardklassen, og som skal dækkes af de danske forbrugere.

    Der er en mulighed for, at grænsebutikkerne vil forsøge at omgå modellen, fx ved i stedet at sælge tyske produkter med tyske pantmærker. Eller også vil de tyske grænsebutikker i stedet benytte andre modeller, for at deres kunder kan undgå den særlige moms på 19 øre, som de ikke får retur, når de indløser deres pant.  Hvis de vælger at sælge tyske produkter med tysk pant frem for danske, kan det få store konsekvenser for beskæftigelsen på de danske bryggerier og deres økonomi, hvis produkterne produceres uden for Danmark i stedet for i Danmark.

    Normalt er pant det, man får tilbage, når man afleverer sin emballage. Ved grænsen kommer danskerne til at betale 1,19 kr. i pant, men de får kun 1 kroner tilbage. Det kan blive svært at bevare de danske forbrugeres opbakning til et pantsystem, hvor de mister 19 øre, hver gang de afleverer en tom emballage. De danske forbrugere vil fravælge modellen og i stedet købe med tysk pant, fordi de kan få hele pantbeløbet tilbage. Særligt de mange grænsehandlende, som bor tæt på grænsen og som står for halvdelen af grænsehandelen, vil være tiltrukket af at bruge et tysk pantsystem.

    Modellen vil også føre til et omfattende illegalt salg, fx via privat import. Alle andre statsborgere end danske vil fortsat kunne købe i grænsebutikkerne uden pant, og danske statsborgere samt alle andre statsborgere kan desuden fortsat købe uden pant i grænsebutikkerne øst for Slesvig-Holsten.

    Det er glædeligt, hvis der på begge sider af den dansk-tyske grænse kan opnås en fælles vilje til at indføre pant i grænsen, men den forudsatte model må kunne fungere i praksis, så de to pantsystemer kan supplere hinanden. Det er imidlertid ikke tilfældet med den aftalen, der foreligger.

    En forkert løsning kan i værste fald medføre tab af arbejdspladser hos bryggerierne. Derfor kan de danske bryggerier ikke kan støtte den foreslåede aftale i den nuværende form.

     


  • Læs hele artiklen 01.06.2015

    EFSA har offentliggjort udtalelse om koffein

    EFSAs videnskabelige vurdering om koffein er nu endelig offentliggjort

     

    EFSAs videnskabelige vurdering om koffein er nu endelig offentliggjort.

    En af de vigtigste konklusioner er, at et dagligt koffeinindtag fra alle kilder på op til 400 mg dagligt ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for voksne i den almindelige befolkning. Dog med undtagelse af ammende, som ikke bør overskride en daglig dosis på 200 mg. EFSA finder det desuden usandsynligt, at koffein interagerer negativt med andre bestanddele af energidrikke såsom taurin og D -glucurono-γ-lacton – eller alkohol.

    Den videnskabelige vurdering kan findes via følgende link: http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4102.htm.


  • Læs hele artiklen 21.05.2015

    Dessert: Stegt flæsk med persillesovs  

    Fødevareminister Dan Jørgensen var æresgæst, da syv hold kommende kokketalenter i dag fortolkede nationalretten stegt flæsk med persillesovs

     

    Retterne blev serveret med øl, der matchede, og arrangementet foregik på Hotel og Restaurantskolen i Valby.

    Dan Jørgensen var imponeret over de meget kreative og forskellige bud på nationalretten, der strakte sig fra den helt traditionelle version over ”Bon Bon kugler”, smørrebrød og stegt flæsk som hotdog til desserten: Persille is med stegt flæsk.

    Det var sidstnævnte, der løb med førstepladsen i konkurrencen, da dommerpanelet havde voteret: – En kold og crunchy dessert tilberedt på et unikt og overraskende højt teknisk niveau, lød vurderingen af persilleisen med stegt flæsk.

    Dommerpanelet bestod af redaktør på madmagasinet Smag&Behag, Jesper Bo Bendtsen, Mikkel Hesselager, Spis Min Gris, kok og konditor Lene Vietz, samt ølekspert Bjarke Bundgaard fra Carlsberg. 

    Man drikker naturligvis øl til stegt flæsk. De mange fortolkninger blev ledsaget øl fra de danske bryggerier.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Fødevareminister Dan Jørgensen (S) er også øllets minister og prøvesmagte forskellige danske mikrobryg til en række nye bud på stegt flæske med persillesovs.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Kristina Min Barett (tv) og Nicole Kippert duperede juryen med deres fortolkning af stegt flæsk og persillesovs tilberedt og serveret som en kold og crunchagtig dessert. Unikt og overraskende på et højt teknisk niveau, lød det i begrundelsen for bedste bud. Passer perfekt til Jacobsen Velvet Ale.

    Se flere fotos på Det Danske Ølakademi på Facebook.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     


  • Læs hele artiklen 20.03.2015

    Dansk kritik af OECD-rapport

    OECD barsler med en rapport om forbruget af alkohol set i relation til sundhed og økonomi i den vestlige verden  

    Brewers of Europe har gransket et udkast til OECD rapporten ”Drinking Lives Away”. Dommen lyder på en ”ommer”, da konklusionerne er baseret på ensidige og tendentiøse kilder.

    Også fra dansk side lyder der kritik af rapporten. Bryggeriforeningens direktør Niels Hald finder det problematisk, at rapporten synes at være skrevet under åbenbar indflydelse fra svensk alkoholpolitik med deraf følgende trang til salgs- og markedsføringsmæssige begrænsninger.

    På den baggrund har den danske OECD-ambassadør Klavs A. Holm i samtaler med OECD’s vicegeneralsekretær Stefan Kapferer og med de andre OECD-medlemslande i samarbejde med Sundhedsstyrelsen fremført den danske model, som lægger vægt på modvirke det skadelige alkoholforbrug, beskytte børn og unge og bruge nudging frem for afgifter.

    – Alene titlen på rapporten lægger op til generalisering og er ikke saglig, vurderer Klavs A. Holm, som er i dialog med OECD om de danske erfaringer med partnerskaber i bekæmpelsen af de skadelige virkninger af alkohol.

    Den danske OECD-ambassadør støtter Bryggeriforeningens kritik af det grundlag, som OECD-rapporten baserer sine politiske anbefalinger på i relation til øgede afgifter, annoncerestriktioner og minimumspriser på alkohol.

    Bryggeriforeningen stiller sig desuden kritisk over for substansen i rapporten.

    – Vi mener, at rapporten burde have fokuseret på de skadelige virkninger af alkoholindtagelse og ikke på det generelle forbrug.  Derudover har vi flere betænkeligheder med hensyn til evidensen af rapportens oplysninger, siger Niels Hald.

    OECD har ikke tidligere sat fokus på, hvordan den vestlige verdens økonomiske udvikling bliver påvirket af alkoholforbruget. Og det er ifølge Klavs A. Holm tvivlsomt, om organisationen vil fortsætte ad dette spor i kommende rapporter, da det er vanskeligt at opstille en facitliste for indsatser på tværs af forskellige medlemslande i Europa, USA, Canada, Mexico, Australien, New Zealand, Japan, Chile, Israel og Sydkorea.

    Baggrunden for OECD-rapporten om alkohol er den 8. globale konference i Helsinki, som blev arrangeret af WHO og den finske regering i sommeren 2014.

    – Her forpligtede sekretariatet med ansvar for sundhed i OECD som led i sit arbejdsprogram 2013-14 at undersøge muligheder og begrænsninger ved brug af afgifter i forhold til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, forklarer Klavs A. Holm.

    Han understreger, at OECD ikke anviser, hvilke politiske mål medlemslandene bør forfølge, ”men snarere agerer som rejsefører, der fortæller, hvorledes landet bedst, billigst og hurtigst når de stillede mål”.

    Klavs A. Holm har over for OECD fremhævet, at rapportens anbefalinger vedrørende afgifter i høj grad rammer almindelige forbrugere med et moderat forbrug af alkohol. Ligesom afgifterne økonomisk vil ramme de svagest stillede forbrugere hårdest.

    – I stedet bør der fokuseres mere på uddannelse og forebyggelse, som den danske partnerskabsmodel i Alkoholpartnerskabet, der er støtte af Sundhedsstyrelsen, er et godt eksempel på. Og det vil komme til at fremgå af rapporten, siger Klavs A. Holm.

    Flere lande har på baggrund af de danske bemærkninger efterfølgende kommenteret på rapporten, som ventes offentliggjort ugen efter påske. Offentliggørelsen er pga. af Danmarks engagement i sagen blevet udsat, så elementer fra den danske kritik har kunnet komme med.

    Rapporten konkluderer, at afgifter på sundhedsrelaterede varer kan være et effektivt redskab til at fremme sundhed. Men den erkender samtidig, at variationen og kompleksiteten af de virkninger, som det vil medføre for de nationale økonomier, kræver nøje overvejelser af de politikere, som måtte ønske at indføre nye skatter eller reformere eksisterende.

     

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Den danske OECD-ambassadør Klavs A. Holm har arbejdet på, at den danske partnerskabsmodel med selvregulering, forebyggelse og uddannelse bliver beskrevet i en ny OECD-rapport om alkohol.


  • Læs hele artiklen 18.03.2015

    Vækst 2015

    Bryggeriforeningens ønsker til en vækstplan 2015

    2014 var et historisk år for de danske bryggerier og tapperier. Det var det første år uden sodavandsafgift i nyere tid.  Afgiften blev fjernet som et led i regeringens vækstplan med støtte fra et næste enigt Folketing, som også valgte at sænke afgiften på øl med 15 pct.

    Bortfaldet af afgiften på sodavand fik hurtigt effekt. Og det hjemlige salg af både øl og sodavand steg.

    Udviklingen viser, at selv meget små ændringer i afgifterne påvirker markedet og kundernes adfærd. Afgiftsændringerne har haft stor effekt. Der er skabt en helt ny dynamik, hvor priserne er faldet mere end afgiftsændringerne egentlig tilsiger, og samtidig er salget steget.

    Det går godt for både de store bryggerier, men også for de små. Efter nogle hårde år i kølvandet på finanskrisen er stemningen vendt. Optimismen bobler på bryggerierne, der nu har planer om øgede investeringer og positive forventninger til afsætningsmuligheder og ansættelse af flere medarbejdere.

    Stort set samtlige Bryggeriforeningens medlemmer eksporterer øl. Også de små. Og de forventer, at eksporten vil stige de kommende år.

    Dansk øl er fremtrædende på verdensplan, og danske mikrobryg er hele øl verdenens kæledægger. Så der er grund til optimisme og tro på, at eksport kan løfte sektoren yderligere. Det kræver hårdt og målrettet arbejde fremadrettet.

    Der er dog stadig meget, som kan og bør gøres for at forbedre bryggeriernes  rammevilkår. Det gælder lige fra job herhjemme til flere, som er beskæftigede med eksport, hvad der samlet  gavner væksten i Danmark.

    Du kan læse vores pjece Vækst 2015 ved at klikke på billedet.

    vækstforside web


  • Læs hele artiklen 18.12.2014

    Fakta om energidrik

    Der er mange myter om energidrik. Her er fakta.

    Som et stadig relativt nyt produkt på det danske marked i en positiv salgsudvikling er energidrikke genstand for mange spørgsmål. Samtidig florerer en del myter om energidrikke.

    Derfor har Bryggeriforeningen på sin hjemmeside udarbejdet en pjece, som giver alle fakta om energidrikke.

    Energidrikke er læskedrikke, der indeholder koffein og evt. vitaminer og stofferne taurin og glucuronolacton. Energidrikke er godkendte og testet af såvel danske som udenlandske myndigheder. Koffeinindholdet i en 0,25 liter dåse svarer til en kop kaffe.

    Danske læskedrikproducenter har pålagt sig selv et særligt ansvar og har gennem Læskedrikreklamenævnet udarbejdet frivillige retningslinjer for markedsføring af læskedrikke.

    Branchen har selv opstillet retningslinjer for markedsføring af energidrikke, herunder at energidrikke ikke markedsføres som sportsdrikke. Markedsføring af læskedrikke bør generelt ikke indeholde opfordringer, som er i modstrid med gældende råd og anbefalinger for en sund og aktiv livsførelse.

    Produkterne er ikke rettet mod børn, og de markedsføres ikke overfor børn. Der er i dag tydelig mærkning af, at produkterne ikke bør indtages af børn, gravide eller ammende kvinder.

    Klik her for at få mere at vide. 


  • Læs hele artiklen 19.11.2014

    Venner passer på venner

    Det er fedt at feste med sine venner! Men det kan gå rigtig galt, når man har det sjovt. Derfor har Bryggeriforeningen sammen med Røde Kors lanceret kampagnen ”Venner passer på venner”.

    Omdrejningspunktet for kampagnen er en konkurrence og et par film lavet af Martin Høgsted og Magnus Millang fra Danish Dynamite. Budskabet er, at det er vigtigt at passe på hinanden i nattelivet.

    For at være med i konkurrencen skal man gå på en ungdomsuddannelse og være mellem 16 og 20 år. Derudover skal man skrive under på, at man passer på sine venner, når man er i byen eller til fest. Præmien er stand-up show på vinderens skole med to kendte komikere.

    Konkurrencen er slut.

     


  • Læs hele artiklen 07.10.2014

    Grøn optimering

    Grøn omstilling er et udtryk, der er oppe i tiden. Virksomhederne opfordres til at omstille produktionen, så der tages mest muligt hensyn til miljøet. Til fordel for klimaet og virksomhederne og dermed også til fordel for Danmark, der som ”first mover” på den måde samtidig kan opnå konkurrencefordele i forhold til andre lande.

    De danske bryggerier er nået meget langt, når det gælder grøn omstilling. Faktisk er den grønne omstilling på mange måder allerede historie i vores branche. Nu handler det om optimering: Fin-tuning af alle processer med henblik på at minimere forbruget af vand, strøm og affald.

    Optimeringen gælder alle Bryggeriforeningens medlemmer – store som små. Næst efter lønudgiften er udgifterne til energi, vand og bortskaffelse af affald og spildevand de tungeste udgiftsposter på budgettet. Det er her, der kan optimeres i forhold til konkurrenterne.

    Der er selvfølgelig et stænk af idealisme involveret. I en tid med grønne regnskaber og fokus på CSR vil alle selvfølgelig helst tage sig bedst muligt ud. Men kold kalkyle er den vigtigste årsag til den forøgede opmærksomhed omkring grøn omstilling og optimering. Det er en god forretning.

    I dette magasin har vi samlet en række eksempler på de initiativer, de danske bryggerier allerede har eller er i gang med at gennemføre for at optimere processerne. Formålene er flere: At tjene penge, at kunne se sig selv i øjnene, fortsat at kunne fortælle historien om et rent naturprodukt, uden tilsætningsstoffer, der samtidig er skånsomt for miljøet. Og at bevare Danmarks unikke position som en af verdens førende nationer, når det gælder ølproduktion og innovation.

    Læs mere: Bryggerierne & Miljøet


  • Læs hele artiklen 01.10.2014

    Alkoholforbrug: Svenskerne er ved at overhale os

    Årtiers rigid, svensk alkoholpolitik med høj salgsaldersgrænse, forbud mod markedsføring og salg fra statslige monopolbutikker har tilsyneladende overhovedet ikke haft nogen effekt

    Svenskere over 14 år drak i 2013 i gennemsnit 9,9 liter ren alkohol. Det fremgår af en rapport fra det svenske ”Centralförbundet för alkohol- och narkotikaupplysning (CAN)”. Til sammenligning blev der i Danmark solgt 9,4 liter ren alkohol per indbygger over 14 år.

    Lægger man statens officielle tal for grænsehandel oveni, så lander det danske forbrug på lige over 10 liter alkohol per dansker. Med andre ord: Svenskerne drikker nu næsten lige så meget som danskerne. Og om lidt overhaler de os. For mens det danske forbrug er faldet støt de sidste mange år, så stiger det svenske.

    Bombe under svensk alkoholpolitik
    Den svenske afholdsbevægelses lobbyister og svenske politikere har sat meget synlige fingertryk på europæisk alkoholpolitik. Men også på verdensplan er svenskerne en magtfaktor. De har således også haft stor indflydelse på alkoholpolitikken Verdenssundhedsorganisationen WHO.

    – De senest tal for svenskernes forbrug underminerer totalt den svenske alkoholpolitik. I årevis har svenskerne haft held med at argumentere med, at deres skrappe regler holdt forbruget nede. Det gjorde de på baggrund af meget lave og, viser det sig nu, misvisende tal for det faktiske forbrug, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Det er således en myte, at svenskerne drikker meget mindre end danskerne. Men myten er sejlivet, og det virker heller ikke som om, de svenske myndigheder har gjort noget for at aflive den.

    Så sent som i maj i år blev det fx i en artikel på dr.dk fastslået, at danskerne drikker dobbelt så meget som svenskerne. Det blev dokumenteret med tal fra ”World Drink Trends 2005”, der angav det svenske forbrug til at være på 4,9 liter – altså mindre end halvdelen af det faktiske.


  • Læs hele artiklen 01.10.2014

    Unge vælger hård spiritus i stedet for cider

    Den danske beskatning på lavalkoholdig cider går danske unge drikker stadig mere hård spiritus

    – Den høje afgift på cider er et eksempel på et alkoholpolitisk tiltag, der har haft den stik modsatte effekt af den ønskede. De unge drikker nu stærkere og formentlig mere alkohol end de ellers ville have gjort, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    For nogle år siden hævede regeringen afgiften på cider produkter, som fx Somersby, voldsomt. Argumentet var, at de især var rettet mod unge. En højere afgift skulle nedsætte forbruget. Siden er det hjemlige salg styrtdykket, og 60 % af den cider, der bliver drukket i Danmark, er nu købt i tyske grænsebutikker.

    På grund af de høje afgifter og priser i Danmark, drikker de unge i stedet i stigende grad hård spiritus. Mens det samlede alkoholforbrug i Danmark falder, så stiger salget af spiritus. I 2013 var stigningen på 4 procent i forhold til året før, og ifølge analyseinstituttet Nielsen steg salget af vodka med 14 procent.

    De unge er meget rationelle, når de køber alkohol. En genstand cider koster nu cirka 10 kroner, mens en genstand spiritus, fx vodka fås til 5,55 kr. Det er endda ved en flaskepris på 100 kroner. Mange steder kan de unge købe spiritus til 60 og 70 kroner flasken.

    Ødelægger innovationen
    – Et produkt som Somersby går i øjeblikket sejrsgang i blandt andet Nordamerika og Canada. I Danmark har vi i stedet valgt at ødelægge hjemmemarkedet til fordel for hård spiritus. Det giver ingen mening i en tid, hvor man forsøger at fremme innovation og initiativer, der kan skabe vækst, siger Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 26.09.2014

    Fødevareminister Dan Jørgensen: Øllet giver håb for de lokale

    - Det store udvalg af lokale, danske øl har vist danskerne, at øl er mere end bitter humlesmag.

    DAN_JOERGENSEN lowDet siger fødevareminister Dan Jørgensen, som håber, at de danske mikrobryggerier bliver rollemodel for lokale fødevareproducenter.

    – Detailhandlen spiller en vigtig rolle i forhold til at få de mange gode lokale producenter af høj kvalitet, som Danmark er så rig på, helt ud til forbrugerne. Jeg ser gerne, at detailhandlen gør endnu mere for at forbedre udvalget af lokale produkter.

    Fødevareministeren fremhæver ølbranchen som et godt eksempel:

    – De mange øl fra små lokale bryggerier har allerede fundet vej til supermarkedernes hylder. Da jeg var ung og begyndte at få smag for øl, var det småt med valgmulighederne i supermarkedet. Ville jeg have noget mere eksotisk end den klassiske Carlsberg, måtte jeg opstøve en specialbutik.

    Dan Jørgensen glæder sig over, at supermarkedernes hylder i dag bugner af såvel danske som udenlandske øl. – Og vi har helt styr på forskellen mellem ale, lager og stout, siger han.

    Det skyldes ifølge fødevareministeren, at dansk øl er i verdensklasse. Der leges og eksperimenteres på livet løs med nye smage og brygmetoder på de danske bryggerier. Og der åbner nye restauranter, som parrer øl med det nye nordiske køkken. Ligesom der indgås eksportaftaler med bl.a. Japan og USA.

    – Det giver både god smag og arbejdspladser, siger ministeren.


  • Læs hele artiklen 17.09.2014

    Ny formand for Alkoholreklamenævnet og Læskedrikreklamenævnet

    Advokat Pernille Backhausen, 44 år, er valgt som ny formand for Alkoholreklamenævnet og Læskedrikreklamenævnet.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Pernille Backhausen er partner hos Sirius Advokater og bestrider adskillige bestyrelsesposter i forskellige fonde, hos Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådets procesudvalg samt hos Roskilde Festivals driftsselskab Roskilde Kulturservice A/S.

    Derudover har Pernille i en række sager fungeret som voldgiftsdommer og deltaget som medlem af Procesbevillingsnævnet i årene 2007-2010.

    – Det er vigtigt for en branche at forsøge at sætte egne grænser, der dynamisk kan afveje hensynene til branchen med forbrugerbehov og udfordringer. Derfor er et branchenævn et godt alternativ til lovgivning, siger Pernille Backhausen.

    Den nye formand ønsker at udbrede kendskabet til retningslinjerne for alkoholreklamer gennem en mere aktiv profil i medierne.

    – En del overtrædelser kommer ud af uvidenhed. Selv om nævnet ikke har sanktionsmuligheder overfor virksomhederne udover at udtale kritik og udsende en pressemeddelelse, så har netop den udtalte kritik historisk set været med til at sikre en meget høj grad af ansvarlighed, siger Pernille Backhausen.

    Pernille Backhausen afløser Alkoholreklamenævnets formand gennem 14 år, Ejvind Sandal, som er fyldt 70 år og nedtrapper sine arbejdsopgaver.

    Alkoholreklamenævnets medlemmer består af Forbrugerrådet, Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, Kreativitet & Kommunikation, De Samvirkende Købmænd (DSK), HORESTA og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.).


  • Læs hele artiklen 11.09.2014

    Læskedrik stærkt rodfæstet i europæisk økonomi

    De europæiske læskedrikfabrikanter og tapperier bidrager med 55,4 mia. euro til samfundsøkonomien, hvilket er med til at understøtte én million arbejdspladser og bidrager med 22,3 mia. euro i skatter.

    Det viser en ny undersøgelse, som UNESDA har fået udarbejdet af Canadean.

    For hver medarbejder, som er direkte ansat i læskedrikindustrien, bliver der skabt yderligere seks job i hele værdikæden fra produktion til butik eller restaurant.

    Undersøgelsen dokumenter, at læskedrikindustrien en af del af den grundlæggende struktur i europæisk økonomi, da der produceres og aftappes 1.071 forskellige steder i de 28 EU-lande.

    Dermed skaber sektoren økonomiske værdi, beskæftigelse og indkomst i hele forsyningskæden fra landbrugssektoren, som leverer ingredienser som frugt og sukker til fremstilling, emballering og aftapning.

    Det understøtter igen mange tusinder af leverandører inden for transport, design, reklame og markedsføring. Og endelig er det mange ansat i det omfattende distributionsnetværk af barer, restauranter, supermarkeder i alle afkroge af Europa.

    Læs undersøgelsen


  • Læs hele artiklen 11.09.2014

    Aftale om brygmesteruddannelsen på KU Science

    Efter tre års samarbejde med KU Science om brygmesteruddannelse er den akademiske uddannelse nu fuldt ud integreret på Københavns Universitet.

    Rektor på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, Axel G. Kristiansen, og dekan John Renner Hansen har skrevet under på en samarbejdsaftale, som fortsat sikrer kandidatuddannelsen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – Science.

    Samtidig er Diploma Master Brewer Nikolaj Hansen ny medarbejder på Den Skandinaviske Bryggerhøjskolen. Han skal som underviser og universitetskoordinator supportere skolens administrative opgaver på Københavns Universitet og undervise på brygmesteruddannelsen.

    Desuden skal være sagsbehandler på udfærdigelse af fonds – og bevillingsansøgninger.


  • Læs hele artiklen 27.06.2014

    Værd at vide om vand på flaske

    Selv om danskerne har hurtig og nem adgang til postevand over det meste af landet, så er naturligt mineralvand og kildevand på flaske blevet mere og mere populært

    ”Naturligt mineralvand” og ”Kildevand” er beskyttede betegnelser for vand fra en afgrænset kilde, der opfylder særlige krav. Det er karakteriseret ved sin naturlige beskaffenhed, der er kendetegnet ved vandets indhold af mineraler, mikronæringsstoffer eller andre bestanddele.

    Naturligt mineralvand og kildevand kan være med og uden brus, men indeholder hverken sukker eller tilsætningsstoffer.

    Desuden er vandet beskyttet mod enhver form for behandling, men må gerne filtreres. For naturligt mineralvand gælder desuden, at indholdet af mineraler skal fremgå tydeligt af emballagen.

    For at undgå dehydrering har kroppen brug for mindst 2 til 2,5 liter væske hver dag indtaget gennem mad og drikke.

    Vand på flaske opfylder behovene for mange i flere forskellige situationer, hvad enten det er til frokost, efter sport, ved stranden eller for den, der er på vej eller på farten. Det er med andre ord nemt og bekvemt takket være en let flaske med låg, som typisk er afkølet.

    Når den tomme flaske bliver afleveret i butik, får man sin pant tilbage og den tomme flaske bliver brugt til at fremstille nye fødevareemballager af plast.

    Plastflaskerne er fremstillet af en plasttype (PET), hvor der ikke anvendes Bisphenol-A, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Så man kan roligt drikke vand fra flaske uden at bekymre sig om Bisphenol-A.

    Her kan du se en video om historien bag naturligt mineralvand og kildevand.


  • Læs hele artiklen 19.06.2014

    Folkemødeløb på Bornholm

    Et sundt demokrati kræver god fysik og masser af væske

    tejnløbplakat3 Bryggeriforening_51 low Bryggeriforening_54 low Bryggeriforening_61 low Bryggeriforening_62 low Bryggeriforening_69 low Bryggeriforening_74 low


  • Læs hele artiklen 22.05.2014

    Øl som en del af en sund livsstil

    Første oplægsholder på ”Nordic Beer and Nutrition Seminar” var Dr. Aafje Sierksma, direktør for Instituttet for viden om øl, Wageningen Universitet, Holland

    Nordic Beer and Nutrition Seminar 2014Første oplægsholder på ”Nordic Beer and Nutrition Seminar” var Dr. Aafje Sierksma, direktør for Instituttet for viden om øl, Wageningen Universitet, Holland.

    I løbet af oplæggets 30 minutter fik hun manet en række af de mest udbredte myter om øl og sundhed til jorden, og fik samtidigt slået fast, at et moderat indtag af øl, passer fint sammen med en sund livsstil.

    Især kvinder bør overveje at udskifte vinen med øl, fortalte Dr. Aaftje Sierksma, idet øl, til forskel fra vin og spiritus, indeholder en høj mængde let optagelig silicium, som har en knoglestyrkende effekt, hvilket kan virke forebyggende mod knogleskørhed.

    Desuden kan øl mindske dødsrisikoen med op til knap 20% og risikoen for hjertekarsygdom med 20-30%, fortalte hun. Dette gælder på lige fod for øl, vin og spiritus, idet det her er selve alkoholen som har en sundhedsgavnlig effekt. Og vel og mærke kun i moderate mængder, hvor de bedste resultater opnås, når man holder sig inden for anbefalingerne om en genstand om dagen for kvinder og to for mænd. Desuden bør man naturligvis huske samtidigt at spise sundt og dyrke motion, understregede Dr. Aafje Sierksma.

    Apropos motion, så kan øl og sport tilsyneladende også sagtens gå hånd i hånd – og ikke kun fra tilskuerpladserne. Et studie har nemlig vist, at væskebalancen i lige så høj grad kan genoprettes efter sport med øl med op til 2% alkoholindhold som med vand.

    Dr. Aafje Sierksma sluttede sit oplæg af med at mane myten om ølvommen til jorden. Øl indeholder færre kalorier pr 100 ml end fx vin, og der er ingen beviselig sammenhæng mellem fedt på maven og øl. Der imod foreslog hun, at forklaringen skal findes i de snacks og madvarer, som oftest indtages sammen med øl. Tre håndfulde peanuts indeholder nemlig godt tre gange så mange kalorier som en lille fadøl.


  • Læs hele artiklen 22.05.2014

    Øl kan være godt for huden

    Professor Dr. Med. WenChieh Chen fra Afdelingen for dermatologi og allergi, Teknisk Universitet München i Tyskland kom på Nordic Beer and Nutrition Seminar med et bud på øl og ingredienserne i øllets fysiologiske effekt på hudens sundhed

    Nordic Beer and Nutrition Seminar 2014Professor Dr. Med. WenChieh Chen fra Afdelingen for dermatologi og allergi, Teknisk Universitet München i Tyskland kom på Nordic Beer and Nutrition Seminar med et bud på øl og ingredienserne i øllets fysiologiske effekt på hudens sundhed.

    Han fortalte bl.a, at de mange polyfenoler, som findes i malt og humle, har en række dermatologiske effekter, der kan vise sig at kunne gavne over for hududslæt og hudkræft. Indtil videre er der kun udført in vitro-studier og studier på mus, men de præsenterede studier viser flotte resultater i form af fx anti-inflammatorisk effekt og hurtigere heling af sår. Desuden viste et studie, udført på mus med hudkræft, at påsmøring af lunasin, der findes i øl, kunne reducere dannelsen af tumorer med 70%.

    Også når det gælder almindelig skønhedspleje og æstetisk dermatologi, kan øl vise sig at være vejen frem. Dr. Med. WenChieh Chen fortalte i sit oplæg hvordan polyfenolerne i øl både kunne have en foryngende effekt på huden, stimulerede regenereringen af collagen, kunne have en udjævnende effekt i forhold til pigmentfejl, og kunne mindske akneudbrud med sine antibakterielle egenskaber. Så det måske ikke en dum idé at snuppe en tur i øl-spa i ny og næ, og skylle efter med en kold fadøl, afsluttede professoren med et smil.

     

     


  • Læs hele artiklen 22.05.2014

    Et moderat alkoholindtag kan forebygge hjertekarsygdomme

    Studier har vist, at et moderat alkoholindtag på 1-2 genstande om dagen mindsker dødsrisikoen, bl.a. ved at forebygge hjertekarsygdom

    Studier har vist, at et moderat alkoholindtag på 1-2 genstande om dagen mindsker dødsrisikoen, bl.a. ved at forebygge hjertekarsygdom. Dette blev uddybet under ”Nordic Beer and Nutrition Seminar” af Seniorforsker Dr. Henk Hendriks fra TNO, Holland.

    Dr. Henk Hendriks fremlagde bl.a. resultater fra en række studier, der alle pegede på en klar reduktion i død forårsaget af hjertekarsygdom ved et moderat indtag af alkohol sammenlignet med folk, der slet ikke drikker alkohol.

    Dette skyldes bl.a. at alkohol både øger mængden og effekten af HDL-kolesterol (også kaldet det ”herlige” kolesterol), forklarede han.

    HDL-kolesterol forhindrer LDL-kolesterol (også kaldet det ”lede” kolesterol”) i at oxidere og fjerner kolesterol fra blodårerne, så de ikke stopper til. Desuden mindsker alkohol niveauet af fibrinogen og apolipoprotein A1, hvilket mindsker risikoen for blodpropper.Nordic Beer and Nutrition Seminar 2014

    Som om det ikke var nok, peger studier også p å, at et moderat alkoholindtag mindsker risikoen for demens og alzheimers. De mange sundhedsgavnlige effekter ved øl og alkohol opnås dog primært ved at moderat indtag, som fordeles jævnt over ugen. En ugentlig druktur i weekenden er derfor ikke sundt, mens 1-2 genstande om dagen sagtens kan indgå i en sund livsstil.

     

     


  • Læs hele artiklen 22.05.2014

    Biomarkører afslører sammenhænge mellem ølindtag og sundhedsaspekter

    Nordic Beer and Nutrition Seminar kunne præsentere den nyeste danske forskning omkring indholdet af øl

    Nordic Beer and Nutrition Seminar 2014

    Nordic Beer and Nutrition Seminar kunne præsentere den nyeste danske forskning omkring indholdet af øl. Professor i biomedicin Lars Ove Dragsted fra Københavns Universitet løftede sløret for endnu upublicerede data om metabolomik og biomarkører i øl.

    Biomarkører er biologiske bestanddele, der kan afsløre eksempelvis vores helbredstilstand, og som kan følges som en form for fodspor fra de indtages i kroppen. Via biomarkørerne kan man eksempelvis se, hvad, hvornår og hvor meget folk har drukket, og ved at følge øllets biomarkører, er det bl.a. muligt at afdække sammenhænge mellem ølindtag og sundhedsaspekter som eksempelvis hjertekarsygdom, ligesom man kan skelne tydeligt mellem forskellene og effekterne af fx øl, vin og spiritus.


  • Læs hele artiklen 22.05.2014

    Polysakkarider kan hjælpe brygmestre



    Postdoc Jonatan Fangel fra Københavns Universitet kunne på Nordic Beer and Nutrition

    Nordic Beer and Nutrition Seminar 2014

    Seminar fortælle om nyudviklede analyseteknikker. Han redegjorde for mapping af polysakkarider, dvs. komplekse kulhydrater, i øl.

    Det er bl.a. polysakkarider som giver smag og fylde til øl, og nyudviklede analyseteknikker gør det muligt at følge forskellige polysakkariders udvikling under bryggeprocessen, hvilket kan give værdifuld viden for brygmestre og forskere.

     


  • Læs hele artiklen 21.05.2014

    Eksperter: Et moderat forbrug af øl passer fint ind i en sund livsstil

    Fem øl-forskere præsenterede i går nye resultater om øl og sundhed på de nordiske bryggeriforeningers ”Nordic Beer and Nutrition Seminar”

    beer_seminar_690

    Øl er slet ikke så usundt, som mange måske går og tror. Tværtimod kan øl reducere risikoen for både hjertekarsygdom og knogleskørhed. Ingredienserne i øl har også vist sig at være gode for huden, og så kan det endda være en mindst lige så god idé at slukke tørsten med en lavalkoholisk øl frem for med vand efter sport!

    Det var nogle af de overraskende konklusioner, som forskere fra Holland, Tyskland og Danmark i går præsenterede på ”Nordic Beer and Nutrition Seminar” på Københavns Universitet, Science. Seminaret var arrangeret af bryggeriforeningerne i de nordiske lande og både ølentusiaster, forskere, journalister og brygmestre fra hele Norden var mødt op for at høre de fem oplæg.

    Bryggeriforeningen i Danmark vil gerne fremadrettet have mere fokus på, at øl i moderate mængder kan indgå som en naturlig del af en sund livsstil. Formålet med tirsdagens seminar var derfor bl.a. at gøre opmærksom på, at en øl kan have en mindst lige så gavnlig en effekt på helbredet som et glas vin, fortæller Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen:

    ”Danskerne har brygget øl i tusind år, og øl har i århundreder været en vigtig næringskilde og en del af den nordiske kultur. Men i løbet af det seneste halve århundrede har øl fået et dårligere ry i takt med, at vi i Norden er begyndt at drikke mere vin. Det er efterhånden almen kendt, at et glas vin kan være godt for eksempelvis hjertet, men alt for få er klar over, at det samme faktisk gør sig gældende for øl, når det nydes i moderate mængder. Det vil vi gerne gøre folk opmærksomme på.”

    Øl som en del af en sund livsstil
    Første oplægsholder på ”Nordic Beer and Nutrition Seminar” var Dr. Aafje Sierksma, direktør for Instituttet for viden om øl, Wageningen Universitet, Holland. Hun fik manet en række af de mest udbredte myter om øl og sundhed til jorden, og fik samtidigt slået fast, at et moderat indtag af øl, passer fint sammen med en sund livsstil.

    Især kvinder bør overveje at udskifte vinen med øl, fortalte Dr. Aaftje Sierksma, idet øl, til forskel fra vin og spiritus, indeholder en høj mængde let optagelig silicium, som har en knoglestyrkende effekt, hvilket kan virke forebyggende mod knogleskørhed.

    Desuden kan øl mindske dødsrisikoen med op til knap 20% og risikoen for hjertekarsygdom med 20-30%, fortalte hun. Dette gælder på lige fod for øl, vin og spiritus, idet det her er selve alkoholen som har en sundhedsgavnlig effekt. Og vel og mærke kun i moderate mængder, hvor de bedste resultater opnås, når man holder sig inden for anbefalingerne om en genstand om dagen for kvinder og to for mænd. Desuden bør man naturligvis huske samtidigt at spise sundt og dyrke motion, understregede Dr. Aafje Sierksma.

    Øl er godt for huden
    Seminarets anden oplægsholder var Professor Dr. Med. WenChieh Chen fra Afdelingen for dermatologi og allergi, Teknisk Universitet München i Tyskland. Temaet for dette oplæg var øl og ingrediensernes i øllets fysiologiske effekt på hudens sundhed.

    Professoren fortalte, at de mange polyfenoler, som findes i malt og humle, har en række dermatologiske effekter, der kan vise sig at kunne gavne over for hududslæt og hudkræft. Indtil videre er der kun udført in vitro-studier og studier på mus, men de præsenterede studier viser flotte resultater i form af fx anti-inflammatorisk effekt og hurtigere heling af sår. Desuden viste et studie, udført på mus med hudkræft, at påsmøring af lunasin, der findes i øl, kunne reducere dannelsen af tumorer med 70%.

    Også når det gælder almindelig skønhedspleje og æstetisk dermatologi, kan øl vise sig at være vejen frem. Dr. Med. WenChieh Chen fortalte i sit oplæg hvordan polyfenolerne i øl både kunne have en foryngende effekt på huden, stimulerede regenereringen af collagen, kunne have en udjævnende effekt i forhold til pigmentfejl, og kunne mindske akneudbrud med sine antibakterielle egenskaber.

    Et moderat alkoholindtag kan forebygge hjertekarsygdomme
    Seniorforsker Dr. Henk Hendriks fra TNO, Holland, fremlagde bl.a. resultater fra en række studier, der alle pegede på en klar reduktion i død forårsaget af hjertekarsygdom ved et moderat indtag af alkohol sammenlignet med folk, der slet ikke drikker alkohol. Dette skyldes bl.a. at alkohol både øger mængden og effekten af HDL-kolesterol (også kaldet det ”herlige” kolesterol), forklarede han.

    HDL-kolesterol forhindrer LDL-kolesterol (også kaldet det ”lede” kolesterol”) i at oxidere og fjerner kolesterol fra blodårerne, så de ikke stopper til. Desuden mindsker alkohol niveauet af fibrinogen og apolipoprotein A1, hvilket mindsker risikoen for blodpropper.

    Studier peger også på, at et moderat alkoholindtag mindsker risikoen for demens og alzheimers. De mange sundhedsgavnlige effekter ved øl og alkohol opnås dog primært ved at moderat indtag, som fordeles jævnt over ugen. En ugentlig druktur i weekenden er derfor ikke sundt, mens 1-2 genstande om dagen sagtens kan indgå i en sund livsstil.

    Biomarkører og polysakkarider
    De sidste to oplæg på gårsdagens seminar præsenterede den nyeste danske forskning omkring indholdet af øl. Første danske oplægsholder var professor i biomedicin Lars Ove Dragsted fra Københavns Universitet, der kunne præsentere endnu upublicerede data om metabolomik og biomarkører i øl.

    Biomarkører er biologiske bestanddele, der kan afsløre eksempelvis vores helbredstilstand, og som kan følges som en form for fodspor fra de indtages i kroppen. Via biomarkørerne kan man eksempelvis se, hvad, hvornår og hvor meget folk har drukket, og ved at følge øllets biomarkører, er det bl.a. muligt at afdække sammenhænge mellem ølindtag og sundhedsaspekter som eksempelvis hjertekarsygdom, ligesom man kan skelne tydeligt mellem forskellene og effekterne af fx øl, vin og spiritus.

    Postdoc Jonatan Fangel fra Københavns Universitet leverede seminarets afsluttende oplæg om mapping af polysakkarider, dvs. komplekse kulhydrater, i øl. Det er bl.a. polysakkarider som giver smag og fylde til øl, og nyudviklede analyseteknikker gør det muligt at følge forskellige polysakkariders udvikling under bryggeprocessen, hvilket kan give værdifuld viden for brygmestre og forskere fremadrettet.


  • Læs hele artiklen 25.03.2014

    Danskerne drikker mindre

    Antallet af kvinder og mænd, der drikker mere end 14 og 21 genstande om ugen er faldet med 20 procent

    Færre danskere drikker for meget. Også befolkningens samlede alkoholforbrug er faldet. Det fremgår af den Nationale Sundhedsprofil, som blev offentliggjort i marts.

    Andelen af danskere, som overskrider Sundhedsstyrelsen genstandsgrænser er faldet med 20 procent fra 2010 til 2013. Den seneste undersøgelse viser, at det nu er 8,5 procent af de danske kvinder og mænd over 16 år, der drikker mere end henholdsvis 14 og 21 genstande om ugen, – det Sundhedsstyrelsen kalder højrisikogrænsen.

    – Det er en glædelig udvikling, og det understøtter regeringens mål om, at færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og at alkoholdebuten skal udskydes blandt unge, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Også andelen af danskere, der overskrider den såkaldte lavrisikogrænse på 14 genstande for mænd og 7 for kvinder om ugen, er faldet fra 2010 til 2013. Her er faldet på hele 15 %, så denne gruppe nu omfatter cirka hver femte dansker.

    Alkoholforbruget er faldet i alle aldersgrupper fra 2010 til 2013. Men mest markant er det, at unge mænd mellem 16 og 24 år, der overskrider ”højrisikogrænsen” er faldet med 45 pct. fra 22 % til 14,4 %.

    Samtidig giver en stigende andel af unge mænd udtryk for, at de i en typisk uge slet ikke drikker alkohol.

    Næsten 30 % drikker jævnligt (hver måned) 5 eller flere genstande ved samme lejlighed (binge drinking). Men andelen af personer, der drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed falder med stigende alder for både mænd og kvinder.

    Fakta fra den Nationale Sundhedsprofil 2013:

    – Alkoholforbruget er faldet i alle aldersgrupper!
    – 8,5 % drikker over højrisikogrænsen
    – 20,6 % drikker over lavrisikogrænsen
    – Andelen der overskrider højrisikogrænsen faldet 2,1 procentpoint fra 2010 til 2013 (Fald på 20 %)
    – Andelen der overskrider lavrisikogrænsen faldet 3,7 procentpoint fra 2010 til 2013 (Fald på 15 %)
    – Mest markant: Unge mænd mellem 16 og 24 år, der overskrider ”højrisikogrænse”: Faldet fra 22 % til 14,4 % (Fald på 45 %)
    – Stigende andel af unge mænd angiver, at de i en typisk uge slet ikke drikker alkohol
    – Fald i antal unge mænd, der drikker 30 eller flere genstande om ugen


  • Læs hele artiklen 06.03.2014

    De unge mænd drikker mindre

    Sundhedsstyrelsen har i dag præsenteret resultaterne fra den nationale sundhedsprofil 2013.

    Nationale sundhedsprofil 2013

    I samarbejde med de 5 regioner og Statens Institut for Folkesundhed har Sundhedsstyrelsen gennemført undersøgelser af danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil – i henholdsvis 2010 og 2013. Over 160.000 danskere i hele landet over 16 år har i 2013 besvaret et spørgeskema om deres sundhed, sygelighed og trivsel, herunder om deres alkoholforbrug. Den netop offentliggjorte undersøgelse indeholder både resultater fra 2013 og udviklingen fra 2010 til 2013. Undersøgelsen vil blive gentaget i 2017.

    Det generelle billede viser, at alkoholforbruget er faldet i alle aldersgrupper. Mest markant er faldet blandt de unge mænd (16-24 år), hvor der er sket et fald i overskridelsen af højrisikogrænsen fra 22 % til 14,4 %. Derudover har en stigende andel af de unge mænd angivet, at de i en typisk uge slet ikke drikker alkohol. Der er også sket et fald blandt de unge mænd, som drikker 30 eller flere genstande om ugen.

    Ved præsentationen af undersøgelsen sagde sundhedsminister Nick Hækkerup, at han ikke ville være forbudsminister. Han gav udtryk for at have forståelse for prisargumentet som nationalt tiltag, men slog fast, at folk skal have lov til at være til stede i deres liv uden hele tiden at blive slået i hovedet med forbud.

    Resultater fra år 2013
    – 8,5 % drikker over højrisikogrænsen
    – 20,6 % drikker over lavrisikogrænsen
    – 29,5 % drikker jævnligt (hver måned) 5 eller flere genstande ved samme lejlighed (binge drinking)
    – 60,9 % af de unge mænd drikker jævnligt (hver måned) 5 eller flere genstande ved samme lejlighed
    – 53,3 % af de unge kvinder drikker jævnligt (hver måned) 5 eller flere genstande ved samme lejlighed
    – Overordnet falder andelen, der drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed, med stigende alder for både mænd og kvinder

    Udviklingen siden 2010
    – Alkoholforbruget er faldet i alle aldersgrupper
    – lavrisikogrænsen (fald på 4 % point – fra 24,3 til 20,6 %)
    – højrisikogrænsen (fald på 2 % point – fra 10,6 til 8,5 %)

    – Mest markant fald blandt unge mænd (16-24 år)
    – fald fra 22 til 14,4 % (over højrisikogrænsen)
    – fald fra 12,6 til 8,2 % (mindst 30 genstande om ugen)

    – Flere unge angiver, at de i en typisk uge slet ikke drikker alkohol
    – unge mænd: stigning fra 11,7 til 17,5 %
    – unge kvinder: stigning fra 13,3 til 17 %


  • Læs hele artiklen 20.02.2014

    Mindre energi til mikrobryggere

    Nu er der hjælp at hente for de mikrobryggere, som også vil være blandt de bedste til at udnytte energien og dermed mindske miljøbelastningen.

    Mikrobryggere er drevet af pionerånd, iværksættertrang og naturligvis med fokus på at udvikle spændende øltyper. Sædvanligvis er der mindre fokus på miljø og effektivitet. Men nu er der hjælp at hente for de mikrobryggere, som også vil være blandt de bedste til at udnytte energien og dermed mindske miljøbelastningen.

    Bryggeriforeningen har i samarbejde med Den Skandinaviske Bryggerhøjskole afholdt en serie netværksmøder for små og mellemstore bryggerier. Emnerne for møderne har været forbedringer af nøgletal for at opnå en mere økonomisk rentabel produktion og samtidig forbedre miljøbelastningen.

    Under de rette forudsætninger og med en nuværende lav udnyttelsesgrad af energien kan hver fuldtidsansat producere 500 hl mere om året, uden at det kræver mere energi sammenlignet med de bedste bryggerier.

    Fx kan nogle mikrobryggere spare op til 8 hl rent drikkevand for hver hl. færdig øl. Tilsvarende for el er det muligt at spare op til 30 til 40 kWh per hl. øl. Samme tal gør sig gældende for varme.
    Logo
    Netværksmøderne har været støttet af NaturErhvervstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

    Læs mere:

    NETWORKING PROJECT FOR DANISH MICROBREWERIES updated

    Netværkskursus el forbrug 24 SEP 2012

    Netværkskursus organisation 24 SEP 2012

    Netværkskursus svind & varme 31 MAJ 2012

    Netværkskursus CO2 og vand 21 NOV 2012 


  • Læs hele artiklen 20.01.2014

    Prag eskapader vil ikke gentage sig

    Tjekkisk politi vil sørge for, at danske unges udskejelser i Prag sidste år i uge 7 og 8 ikke gentager sig

    Tjekkisk politi vil sørge for, at danske unges udskejelser i Prag sidste år i uge 7 og 8 ikke gentager sig. Det fremgik på en konference torsdag i sidste uge, hvor emnet var sat på dagsorden af Udenrigsministeriet og en række organisationer.

    Danmarks ambassadør i Tjekkiet, Christian Hoppe, fortalte, at politiet især vil gå efter at lukke ned for udskænkning af alkohol til unge under 18.

    – Jeg ved fra min samtale med blandt andre Prags borgmester, at politiet virkelig vil være oppe på mærkerne for at opretholde ro og orden, sagde han.

    Igen i år melder flere bureauer udsolgt af vinterferiens festrejser til Tjekkiet, hvor byture står højt på dagsordenen. Sidste år tog 10-12.000 unge danskere til Prag i vinterferien. Rejserne er planlagt af de unge selv og har således ikke noget med uddannelsesstedet at gøre.

    I fjor blev 30 unge indlagt på lokale hospitaler med alkoholforgiftning og skader efter vold og knivstikkerier. Seks blev anholdt for vold mod andre danske unge eller ordensmagten.

    Sundhedsminister Astrid Krag indledte konferencen med generelt at opfordre til en diskussion af, hvad det er for en alkoholkultur, de unge har i Danmark. Samtidig understregede hun dog, at de unges debutalder stiger i disse år, at de drikker mindre og at det ser ud til at det i stigende omfang accepteres af kammeraterne, hvis man ikke har lyst til at drikke.

    Fremadrettet vil der blive gennemført ”rejs med god stil” kampagner i forbindelse med vinterferierne. Rejserne og de unges opførsel samt reglerne for alkoholudskænkning i Tjekkiet og konsekvenserne af eventuelle overtrædelser bliver samtidig genstand for samtalerne på uddannelsesstederne, blandt andet via de såkaldte Prag-udvalg op til rejserne.


  • Læs hele artiklen 14.01.2014

    Danske bryggere eksperimenterer med øl uden humle

    - Vi tror på, at vi kan udvide og udvikle interesse for ny nordisk øl gennem koordinering, kommunikation og kompetencer, siger brygmester Anders Kissmeyer

    Han er gået sammen med agronom Per Kølster og journalist Christian Andersen om at inspirere danskere bryggere til at udvikle en nordisk øltype – gerne uden humle, da den er svær at dyrke under danske himmelstrøg.

    Siden gruppens manifest blev lanceret ved Ølfestivalen 2013 med en vision for Ny Nordisk øl om at skabe øl i verdensklasse, har 10 bryggere fra store veletablerede bryggerier til håndbryggere lavet de første eksperimenter, hvor humlen er blevet erstattet med især krydderurter og bær.

    Hø, lyng, enebær-træ, rønnebær og tidselblomster er blandt ingredienserne i den »nye, nordiske øl«. Det var i hvert fald nogle af buddene fra de bryggerier, der havde taget mod udfordringen til at præsentere deres bud på en ny, nordisk øl på Søernes Ølbar i København for et år siden.

    Ifølge Anders Kissmeyer er et af de foreløbige mål med projektet at arrangere en konference for bryggere, producenter af maltbyg og andre interesserede.

    Der er rigeligt med udfordringer at tage fat på. En af dem er »humleudfordringen«: Mange af de øl, der i dag forhandles på det danske marked, er fremstillet med humle, der stammer fra USA, New Zealand eller Australien – og klimaet på vores breddegrader er for koldt til at humlen kan få de aromatiske noter, der præger disse nye humletyper.

    Der var rig lejlighed for de tilstedeværende bryggere, håndbryggere, barfolk og ølinteresserede til at netværke og diskutere fremtidige samarbejder og miniprojekter.

    – Projektet »Ny Nordisk Øl« tegner lovende – der er masser af muligheder for at sætte smag på øllet med de råvarer, vi har omkring os i naturen, og hvis det lykkes for Munkebo Mikrobryg og SDU at isoOLYMPUS DIGITAL CAMERAlere gærstammer (læs artikel inde i bladet) med et godt smagspotentiale, kan en ny dansk, terroir-baseret ølrevolution tage sin begyndelse, siger Christian Andersen.

    15 forskellige øl uden humle blev prøvesmag af en række eksperter. Ikast Mikrobryg havde et opsigtsvækkende bud med brygget “Fem meter vejkant”, som fik smag fra almindelig syre, tidselknopper, hybenroser og lyngblomst. 


  • Læs hele artiklen 07.01.2014

    Ingen problemer med lightsodavand

    Man kan roligt drikke lightsodavand sødet med aspartam. Det konkluderer den øverste myndighed på fødevaresikkerhed i EU - EFSA

    Aspartam består af to aminosyrer, som findes naturlig i mange madvarer og udskilles hurtigt i kroppen uden at gøre skade.

    – For diabetikere og alle, som er optaget af at holde vægten nede, er det en god nyhed, at de trygt kan drikke lightsodavand, siger bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Arbejdet i EFSA har været ledet af den danske Seniorforsker Alicja Mortensen fra DTU Fødevareinstituttet.

    EFSA har gennemgået al den tilgængelige videnskabelige litteratur om sødemidlet aspartam. På den baggrund konkluderer forskerne, at aspartam ikke er kræftfremkaldende og ikke giver skader på hjernen eller nervesystemet.

    Dermed bekræfter EFSA sin egen konklusion fra 2011: Sødemidlet er sikkert. Det viser 200 forskellige studier gennemført over 30 år.

    Indtag af aspartam påvirker heller ikke adfærd eller hjernens funktion hos børn og voksne, ligesom der ikke er en risiko for fostre ved det nuværende acceptable daglige indtag.

    Forskerne vurderer, at det acceptable daglige indtag på 40 milligram per kilo legemsvægt per dag beskytter den almindelige befolkning.

    Her kan du læse EFSA-rapporten og baggrundsmaterialet.


  • Læs hele artiklen 11.12.2013

    Optimisme på bryggerierne

    Forventer øgede investeringer, større eksport og flere medarbejdere.

    Efter nogle hårde år i kølvandet på finanskrisen er stemningen vendt. Optimismen bobler på bryggerierne, der nu har planer om øgede investeringer og positive forventninger til afsætningsmuligheder og ansættelse af flere medarbejdere.

    I en rundspørge blandt Bryggeriforeningens medlemmer har bryggerierne blandt andet svaret på spørgsmål om forventningerne til det kommende år, ansættelse af nye medarbejdere, investeringer og eksport. Det er opmuntrende læsning:

    – 75 % af bryggerierne forventer at ansætte flere medarbejdere det kommende år
    – 95 % forventer forbedrede afsætningsmuligheder
    – 75 % af bryggerierne forventer at øge investeringerne det kommende år
    – Flere bryggerier er allerede i gang med at investere i nyt og større udstyr
    – 9 ud af 10 af bryggerier eksporterer

    – Mange af bryggerierne er forholdsvis små. Ofte er der kun op til 10 medarbejdere. Så vi taler jo ikke om et stort antal nyansættelser. Men alligevel er det meget positive signaler efter nogle hårde år for branchen, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Næsten alle bryggerier eksporterer – også de små
    Eksport er ikke kun forbeholdt de store bryggerier som Carlsberg og Royal Unibrew. Stort set samtlige Bryggeriforeningens medlemmer eksporterer øl. Også de små. Og 75 % af dem forventer, at eksporten vil stige det kommende år.

    Tre ud af fire bryggerier blandt Bryggeriforeningens medlemmer forventer, at eksporten vil stige. Især de mindre bryggerier er begyndt at kigge på markederne uden for landets grænser.

    Amager Bryghus er et godt eksempel på et lille bryghus, der eksporterer. For tiden eksporteres der til 16 forskellige lande. Hele 55 % af produktionen går til eksport. Nørrebro Bryghus er et andet eksempel. Her eksporteres der til 8 lande, og i alt 50-60 % af den samlede produktion eksporteres.

    – I forvejen har Danmark et godt navn på øl verdenskortet. Carlsberg er verden 4. største bryggeri. Og man siger nu med rette, at dansk mikrobryg er ølverdenens kældedægger. De små bryggerier følger de store ud på eksportmarkederne. De er gode ambassadører for Danmark og de stolte danske øl traditioner, siger Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 03.10.2013

    Lavere afgifter øger vækst

    Afgifterne på øl og sodvand blev lettet pr 1. juli som en del af regeringens vækstplan. Det har allerede haft stor effekt.

    Afgifter-ipages bagsideDe følgende to måneder leverede bryggerierne 5 procent mere øl og 11 procent mere sodavand til landets  butikker end i juli og august året før. Den fantastiske sommer har gavnet salget, men der er ingen tvivl om, at nedsættelsen af afgiften også er en vigtig del af forklaringen.

    Her kan du læse mere om afgifterne på øl og sodavand.


  • Læs hele artiklen 03.10.2013

    Briterne skåler på lavere øl-afgifter

    De tre organisationer bag en lang folkelig kamp for at få sænket afgifterne; British Beer & Pub Association, CAMRA – campaign for real ale og SIBA (The National Brewery Centre) har udgivet et festskrift, hvor den britiske regering roses for at have set realiteterne i øjnene.

    Den britiske finansminister George Osborne meddelte den 20. marts i år, at den britiske regering med øjeblikkelig virkning sænker afgiften på øl og dropper en planlagt indeksering af ølafgiften.

    Det blev belsuttet for at redde tusindvis af arbejdspladser på de engelske pubber. Uden indgreb ville ølafgiften i 2013/14 have været 4 pence højere per pint.

    Siden 2008 er ølafgiften steget med 42 pct., mens statens provenu kun er steget med 12 pct. på grund af stort fald i salget af øl. 5.800 pubber er lukket.

    Den britiske brancheorganisation for bryggerier og pubber anslår, at indgrebet, som trådte i kraft den 25. marts i år, vil redde 5.000 arbejdspladser alene i år.

    Briterne har ligesom den danske regering erkendt at, ølafgiften har afgørende indflydelse på antallet af job og muligheden for at skabe vækst.

    Klik her for at læse “Cheers! Budget 2013 – The impact of the beer duty cut.”


  • Læs hele artiklen 03.10.2013

    Coop klar til øget salg af alkoholfrit øl

    Lovændring vil bane vej for øget salg af alkoholfrit øl i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta og Irma, som dækker op mod 40 pct. af dagligvaremarkedet

    Danmarks største dagligvarekoncern er klar til at stille flere alkoholfri øl på hylderne, hvis reglerne bliver ændret. Mens det alkoholfrie øl stormer frem i flere europæiske lande, går udviklingen uden om Danmark. Derfor håber Danmarks største indkøber af øl, at der kommer en ændring af lovgivningen.

    Kategorigruppechef Kenn Thomsen, Coop, som står bag Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, fakta og Irma, siger: – I samme øjeblik vi får de samme regler som i resten af verden, vil vi se en mangfoldighed af nye spændende, alkoholfrie øl i vores butikker.

    Kenn Thomsen tilføjer, at Coop har store udenlandske leverandører, der ikke i dag vil gå ind på det danske marked, fordi det kræver en anden kommunikation på dåserne for at overholde dansk lovgivning.

    – Forbrugerinteressen er stærkt voksende for øl uden eller med et minimum af alkohol. Med en ændring af lovgivningen, vil vi komme til at se meget mere alkoholfrit øl, siger Kenn Thomsen.

    I Spanien er markedet for alkoholfrit øl fordoblet siden 2000. Og i Sverige har Carlsberg succes med salget af alkoholfrit øl, der i 2012 er steget med 28 pct. Totalt er markedet steget med næsten 32. pct. i Sverige.

    Også i Danmark efterspørger forbrugerne i stigende grad alkoholfrie øl. Men udvalget er begrænset som følge af danske særregler. – Vi ønsker, at vores medlemmer får muligheden for at deklarere øl med op til 0,5 % vol. alk. under kategorien ”alkoholfrit øl”, siger direktør Niels Hald, Bryggeriforeningen.

    I dag må øl i Danmark højest indeholde 0,1 % alkohol for at kunne betegnes alkoholfrit. I størstedelen af de andre EU lande ligger grænsen på 0,5 %. Den danske grænse på 0,1 % alkohol er sat af hensyn alkoholikere på antabus, der risikerer at blive syge, hvis de drikker en øl med 0,5 % alkohol.

    – Man kan indvende, at det netop er ubehag ved at indtage alkohol, der er formålet med antabus, der samtidig altid er lægeordineret, hvilket medfører at patienten indtager medicinen på et oplyst grundlag. Der bør selvfølgelig gælde de samme regler i Danmark som i andre EU lande. De danske bryggerier ønsker derfor, at den hjemlige grænse bliver hævet til 0,5 % vol. alkohol. Det vil give os langt bedre muligheder for at udvikle alkoholfrie øl af høj kvalitet, siger Niels Hald.

    Klik her for at læse mere i Nyt fra Bryggeriforeningen


  • Læs hele artiklen 18.09.2013

    Jobmotor lider under skatter og afgifter

    Bryggerierne og hotel- og restaurationsbranchen spiller en afgørende rolle i bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Sektoren er samtidig afgørende for væksten og beskæftigelsen og en sund udvikling i beslægtede erhverv. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Ernst & Young.

    Derfor opfordrer flere medlemmer af Europa-Parlamentet og hotel- og restaurationsbranchens europæiske organisation HOTREC og The Brewers of Europe til en mere tydelig opbakning i EU-politikken.

    Undersøgelsen viser, at hotel- og restaurationsbranchen i 2010 direkte og indirekte skabte en omsætning på 1 billion euro svarende til 8,1 % af EU’s samlede økonomiske produktion. Samme år bidrog sektoren med 126 milliarder euro til statskasserne i form af punktafgifter, moms og indkomstskatter fordelt på ca. 16,6 millioner jobs i EU. Det svarer til ét ud 13 jobs i EU.

    – Højere skattesatser i en periode med faldende disponible indkomster vil efter al sandsynlighed gøre det umuligt for sektoren at skabe vækst, siger en af forfatterne til rapporten, John Hopes, fra Ernst & Young og tilføjer:

    – Den kortsigtede reaktion vil sandsynligvis være omkostningsbesparelser og efterfølgende permanent tab af kapacitet i branchen.

    En tilbagegang i hotel og restaurationsbranchen vil især ramme de unge hårdt, fordi branchen beskæftiger mange unge, der her tager deres første skridt ud på arbejdsmarkedet. I perioden 2000 til 2010 skabte sektoren 29 pct. flere arbejdspladser, mens der i den omgivende økonomi blot blev skabt 7,1 pct. flere arbejdspladser eller mindre end 1 pct. om året.

    Efteråret er sæson for budgetplanlægning. Og med den nye undersøgelse, der blev offentliggjort tirsdag den 17. september, maner The Brewers of Europe politikerne til besindelse.

    – Vi opfordrer politikerne til at tænke sig om to gange, før de lægger yderligere byrder på en job- og indtægtsmotor i en tid, hvor alle europæiske økonomier så desperat har brug for vækst og job, siger Pierre – Olivier Bergeron, generalsekretær i The Brewers of Europe.

    Klik her for at læse hele undersøgelsen


  • Læs hele artiklen 11.09.2013

    Billige øl giver historisk lav inflation

    August bød på den laveste stigning i forbrugerpriserne i 45 år - kun 0,4 procent. Rekorden blev hjulpet på vej af billigere øl. Den danske inflation faldt i august til et historisk lavt niveau på bare 0,4 procent i forhold til samme måned sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik.

    Ritzau 10 september 2013

    Det er den laveste stigning i forbrugerpriserne i Danmark siden 1967, hvor Danmarks Statistik begyndte at lave opgørelsen på månedsbasis, bekræfter Danmarks Statistik.

    Faldet var ventet og skyldes en kombination af flere ting, siger privatøkonom Las Olsen, Danske Bank. Ikke mindst er inflationsrekorden hjulpet på vej af billigere øl. – Fødevarepriserne faldt i forhold til sidste måned, benzinprisen var også lidt lavere end i juli, bøger faldt med 0,4 procent og ikke mindst, så blev øl 0,8 procent billigere i august.

    – Det sidste skyldes givetvis en forsinket effekt af afgiftslettelsen i juli, der ikke rigtig slog igennem i priserne der. Men det gjorde den altså så i august, tilføjer han. Han vurderer, at 2013 samlet vil have den laveste inflation i 60 år på omkring 0,7 procent. Og med en lønstigningstakt på det private arbejdsmarked på omkring 1,4 procent i år og skattelettelser, vil indkomsten i en almindelig dansk familie stige 2,6 procent.

    – Alt i alt betyder det, at en typisk familie kan bruge cirka 700 kroner mere om måneden end sidste år, siger Las Olsen. Han mener dog, at bunden i forbrugerpriserne er nået, og at inflationen igen vil begynde at stige. Senioranalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea er enig. – Vi forventer, at det seneste års faldende tendens i forbrugerprisstigningerne kulminerede i august, og at inflationen frem mod årsskiftet igen vil begynde at trække højere, skriver han i en kommentar. I juli steg forbrugerpriserne 0,6 procent.


  • Læs hele artiklen 03.09.2013

    Stor stigning i salget af øl og sodavand

    Jubel på bryggerierne: Afgiftslettelserne har haft øjeblikkelig effekt på det danske salg af øl og sodavand.

    Afgifterne blev sænket 1. juli, og i den måned leverede bryggerierne 16 procent mere øl og sodavand til de danske butikker end i juli året før.

    – Vi har haft en fantastisk sommer. Det påvirker naturligvis salget positivt. Men jeg er ikke i tvivl om, at nedsættelsen af afgiften er en vigtig del af forklaringen på stigningen, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    En række butikker valgte at sænke priserne allerede inden afgiftslettelserne trådte i kraft, og flere købmænd har meldt om stigninger i salget af øl og vand på op til 20 procent.

    – Afgiftslettelserne blev jo blandt andet indført for at skabe vækst i Danmark og lægge en dæmper på grænsehandelen. Vi mangler stadig mere præcis information om udviklingen i salget til grænsebutikkerne. Men der er klare tegn på, at de sænkede afgifter har haft den effekt, Folketinget ønskede, siger Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 03.09.2013

    Ungdomsfest på banen uden alkohol

    Flere hundrede unge beviste under Aarhus Festuge, at man sagtens kan feste uden alkohol

    flyer_fri_webPå Godsbanen i Aarhus skruede 70 unge fra ungdomsskolerne en anderledes fest sammen for kammeraterne. Det foregik i et hyggeligt chill-out-miljø i det fri under overskriften ”Fri og på rulleskøjter”. En event lavet for unge af unge i samarbejde med Bryggeriforeningen og UNG i Aarhus.

    Fra mandag til onsdag mellem kl. 16 og 20 var der gang i gaden og på banen med en lang række aktiviteter. Ballet blev åbnet med rap og dans. Festen fik sin helt egen stemning takket være den kreative kombination af 50’er Grease-stil og Rockabilly parret med moderne streetkultur.

    Rådmand for Børn og Unge i Aarhus, Kristian Würtz, var begejstret for de unges egen fest og gav en hånd med, da den røde snor skulle klippes og festen skydes i gang: – Projektet er et spændende samarbejde mellem Ung i Aarhus og Bryggeriforeningen. Jeg er stolt over at se, hvordan unge formår at engagere ikke bare sig selv, men også en masse andre mennesker på tværs af forskelle. At kunne få ting som disse til at opstå viser en flot vilje til at give noget til fællesskabet og skabe et ungemiljø, som gør en forskel.

    Også borgmester Jacob Bundsgaard (S) kiggede forbi til en pandekage. Bag arrangementet står unge fra alle områder i Aarhus, der sammen har tænkt ud af boksen for at give deres bud på en række nye og skæve aktiviteter til festugen.

    – Bryggeriforeningen har valgt at støtte festen, fordi vi arbejder for en fornuftig alkoholkultur blandt unge, siger kommunikationschef i Bryggeriforeningen Per Sten Nielsen og tilføjer: – Vi har blandt andet gennemført kampagner på festivalerne i Skanderborg og Roskilde.” Fri og på rulleskøjter” er et eksempel på, at unge sagtens kan have en fest uden alkohol.

    Klik her for at se video fra festen.

    rulleskojter low to piger low raadmandlow

     

     

     

     


  • Læs hele artiklen 14.08.2013

    UNESDA generaldirektør i Danmark

    UNESDA, som repræsenterer ikke-alkoholiske drikkevarer i Europa, har i maj i år udnævnt Sigrid Ligné som generaldirektør. Onsdag den 14. august besøgte hun Bryggeriforeningen i Danmark, der blandt sine medlemmer tæller Pepsi, Coca Cola, Mineralvandsfabrikken Frem og Red Bull.

    UNESDAs generaldirektør blev bl.a. orienteret om bryggeriforeningens organisering, strategi for kontakt med politikerne, industriens udfordringer og lovgivning.
    OLYMPUS DIGITAL CAMERASigrid Ligne, der er fransk/svensk statsborger, har 17 års erfaring i Bruxelles som talsperson og ansvarlig for kommunikationskampagner for en vifte af virksomheder og brancheforeninger. Senest som generalsekretær hos European Gaming and Betting Association. Hun begyndte sin karriere som juridisk medarbejder i EU og Europa-kommissionen.

    UNESDA arbejder på at forpligte sine medlemmer til en række ”commitments” for at imødegå den fortsatte og betydelige debat om fedme og sundhed:

    – En forpligtigelse til at reducere sukkerforbruget fra læskedrikke med 20 % frem til 2020

    – En reduktion af ” cup sizes” i biografer, forlystelsesparken mv. til max 500 ml

    – Kommunikation af ”balanced diet”, hvori i læskedrikke i går

    – Fjernelse af sodavandsautomater på ”high schools”.

    Mens eksperter anerkender, at fedme er en kompleks problemstilling med mange faktorer, og at der ikke findes en snuptagsløsning for at bekæmpe fedme, så står branchen med et ansvar for i samarbejde med andre fødevaresektorer, politikere og borgere for at finde en løsning.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA
    – Det vil kræve stærkt lederskab fra branchen at tage de modige initiativer, som viser omverdenen, at vi er en ansvarlig branche, hvor vores produkter kan være del af en afbalanceret kost og livsstil, siger Sigrid Ligné.

    Sigrid Ligné blev budt velkommen i Faxehus af bryggeriforeningens direktør Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 18.06.2013

    Danskerne forventer at købe mindre ved grænsen

    Ny undersøgelse giver forventning om mindre grænsehandel, når afgiften på sodavand halveres, og afgiften på øl sænkes

    17 pct. af samtlige forbrugere, men hver fjerde af de grænsehandlende forventer at ændre adfærd, når afgifterne halveres på sodavand og sænkes 15 pct. på øl fra 1. juli. Det viser en ny undersøgelse udført af analyseinstituttet Norstat for De Samvirkende Købmænd, DSK.

    ”Formålet med de lavere afgifter er at flytte forbrugernes indkøb fra udenlandske virksomheder til danske butikker og dermed skabe danske arbejdspladser, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK, og fortsætter:

    ”Undersøgelsen viser, at 1 ud af 4 forbrugere, som grænsehandler, vil flytte en del af sine indkøb hjem til Danmark. Det er et meget positivt resultat, som lever op til de politiske forventninger”.

    Om undersøgelsen: Analyseinstituttet Norstat har for DSK stillet spørgsmålet: Vil de kommende lavere afgifter på sodavand og øl i Danmark betyde, at du eller din husstand oftere vil købe disse varer i danske butikker frem for i tyske? Spørgsmålet er besvaret af 1.005 personer.


  • Læs hele artiklen 06.05.2013

    Fødevareerhvervene er en vigtig motor for fremtidens Danmark

    Fødevareminister Mette Gjerskov (S) kunne på Bryggeriforeningens årsmøde tirsdag den 30. april samle op på dele af vækstplanen med ønsket om, at bryggerier og tapperier får flyttet noget af salget af øl og sodavand tilbage til de danske butikker.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA
    – Regningen for afskaffelsen af afgift på læskedrik og 15 pct. mindre ølafgift gerne skulle finansieres med øgede indtægter på skatter og afgifter i Danmark, lød det fra ministeren.

    I respekt for kostrådene så hun imidlertid gerne, at forbruget samlet set ikke stiger.

    Sammen med forbedrede rammevilkår og 13 anbefalinger til regeringen fra vækstteamet på fødevarer anerkender ministeren, at bryggerierne sammen med fødevareerhvervene er en kæmpe økonomisk motor i Danmark, som skal rustes til vækst og grøn omstilling gennem forskning, udvikling og eksport.

    Ministeren fremhævede desuden virksomhedernes ansvar i forhold livsstilssygdomme i en verden, hvor en stadig større middelklasse får råd til mere af både det sunde og usunde. Endelig opfordrede hun fødevareerhvervene til at gå sammen om udvikling på tværs af størrelse og på tværs af det økologiske og konventionelle.

    Niels Hald kunne bekræfte, at bryggerierne er klar til mere vækst og udvikling og nævnte konkret dialogen med Fødevarestyrelsen om en ændring af den i europæisk sammenhæng OLYMPUS DIGITAL CAMERAstramme danske alkoholgrænse for alkoholfrit øl. Mens kategorien ligger underdrejet i Danmark, har alkoholfrit øl i flere andre landet erobret 10 procent af markedet.

    Øverst: Fødevareminister Mette Gjeskov (S). Til højres ses bryggeriforeningens dirketør Niels Hald (stående) og foreningens formand, adm. direktør i Carlsberg Danmark, Carsten Hänel.


  • Læs hele artiklen 06.05.2013

    Velkommen til tre nye medlemmer

    På Bryggeriforeningens årsmøde tirsdag den 30. april kunne tre nye medlemmer af Bryggeriforeningen kort give en præsentation af sig selv og deres virksomhed

    Kristian Strunge fra Stronzo Brewing fortalte, at han sammen med sin far og bror var i gang med at indrette et bryganlæg på 10 hl i et nedlagt mejeri i Gørløse. Indtil nu har Stronzo brygget på et 5 hl anlæg hos Bies Bryglab.

    I det nordjyske er Løkken Nye Bryghus ApS klar til turisterne og har indgået samarbejde med Nibe Bryghus.

    General Manager Marco Wilfert fra RedBull fortalte, hvordan selskabet bag en af verdens mest populære energidrikke siden 1987 har formået at opbygge og udvikle et brand gennem en unik story telling, der handler om at give unge, ambitiøse kunstnere og idrætsudøvere vinger til at udfolde deres talenter på topplan.

    De tre nye medlemmer blev budt velkommen af bryggeriforeningens direktør Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 06.05.2013

    Jubilæumslegat

    Bryggeriforeningen har tradition for at hædre personer, der har ydet en særlig indsats for foreningen og branchen. Ved foreningens årsmiddag i Kunstforeningen på Gl. Strand i det indre København tirsdag den 30. april kunne kemiingeniør Merethe Guldborg, Carlsberg, og tidligere direktør for Mineralvandsfabrikken Frem A/S hver modtage et legat på 15.000.

    Legatet, der blev indstiftet som et jubilæumslegat ved foreningens 50 års jubilæum i 1949, blev overrakt af foreningens formand Carsten Hänel, adm. dir. Carlsberg Danmark.

    Merethe Guldborg har parallelt med sit ansvar for bl.a. kvalitetssikringen i Carlsberg haft flere betydningsfulde tillidsposter som bl.a. formand for Fødevareudvalget og fødevarekontroludvalget i Dansk Industri og været en værdifuld støtte for Bryggeriforeningen. Hun glædede sig over hæderen og sagde, at hun jo blot havde passet sit arbejde.

    Fra Ribe var Egon Adelhardt rejst til staden for at modtage sin hæder. I mange år stod han i spidsen for Mineralvandsfabrikken Frem A/S – en klassisk familievirksomhed, der efter at være grundlagt i 1949 af Egons far i en årrække blev drevet af stifterens tre sønner.

    Egon blev administrerende direktør, mens brødrene Palle og Søren, der begge var uddannede værktøjsmagere, tog sig af det praktiske i produktionen. Han glædede sig over, at den bureaukratiske sodavandsafgift var på vej ud. Men med politikernes lunefuldhed i baghovedet havde han dog opfordret fabrikkens administrative medarbejdere til at gemme papirer og procedurer.


  • Læs hele artiklen 22.04.2013

    Vigtigt skridt

    Bryggeriforeningens kommentar til "grænsehandelspakken".

    Vækstplanen med grænsehandelspakken er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning. Med afskaffelsen af afgiften på sodavand og nedsættelsen af ølafgiften har regeringen og oppositionen i fællesskab for alvor taget fat om nældens rod.

    Det positive er, at der nu i Folketinget er bred enighed om at gøre noget ved grænsehandelen og det danske afgiftsniveau af hensyn til beskæftigelsen. Enigheden rækker fra DF til SF, og synspunkterne bakkes op af landbruget, detailhandelen og fagbevægelsen. Punktafgifter regulerer ikke sundheden. Øl og sodavand købt i Tyskland er ikke sundere end danske. Afgifter flytter blot salg fra danske butikker til Tyskland og er – også ud fra en sundhedsmæssig betragtning – hul i hovedet. Alle undersøgelser viser nemlig, at forbruget stiger, når der bliver købt til lager.

    Igen i 2012 steg grænsehandelen med øl og sodavand med mellem 3 og 5 procent, så det er i sidste øjeblik, der bliver gjort noget ved problemet.


  • Læs hele artiklen 22.03.2013

    Red Bull åbner kontor i København

    Red Bull åbner samtidig det 7. musikstudie i verden

    Red Bull Danmark har fået nye kontorer – det blev fejret med drinks, musik og underholdning fredag den 15. marts for flere hundrede gæster. Red Bull Denmark har udover de nye kontorer i Sankt Petri Passage også etableret et musikstudie, som bliver det syvende Red Bull studie i verden. Red Bull har været på det danske marked siden 2009, og på det nye kontor, som ligger i hjertet af København, huser virksomheden godt 25 medarbejdere indenfor salg og marketing.Red Bull break1

    Red Bull har siden etableringen på det danske marked haft pæn vækst. Samtidig skærpes konkurrencen på markedet for energidrikke, der domineres af netop Red Bull, men også Monster, Burn, Cult og Faxe Kondi Booster. Red Bull blev lanceret I Østrig I 1987 og sælger i dag mere en 5 milliarder dåser om året.

    – Flemming Ladefoged


  • Læs hele artiklen 20.03.2013

    Værd at skåle for Venstres vækstpakke

    Kommentar af direktør Anders Busse Rasmussen, som er Bryggeriforeningens repræsentant for små og mellemstore bryggerier.

    Det et meget vigtigt, at Venstre får held til at præge forhandlingerne om vækstpakken, så vi får begrænset trafikken af danskere, der kører til grænsen for at handle.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERAVed at halvere afgiften på øl og sodavand kan vi skabe mange nye fuldtidsstillinger i Danmark. Beregninger viser samtidig, at det er tæt på at være udgiftsneutralt for staten takket være øgede indtægter i form af moms og afgifter på den hjemvendte handel.

    Som venstremand og ejer af et mindre bryggeri på Vestfyn synes jeg det er værd at skåle på Venstres vilje til at møde regeringens vækstpakke med en række forbedringer for mindre og mellemstore virksomheder, og jeg er naturligvis helt på linje med formand Lars Løkke Rasmussen, som har kvitteret for regeringens konkurrenceevnepakke som værende et pænt skridt i den rigtige retning.

    Vi har brug for bedre rammevilkår, så vi kan skabe vækst og flere danske arbejdspladser. Det gælder også her på Indslev Bryggeri. Der er sund fornuft i en målrettet vækstplan for små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger fire ud af ti private ansatte. Gebyrer og omkostninger, som i særlig grad tynger denne type virksomheder, skal lettes.

    Hver gang vi sender en af vores hvedeøl på markedet, høster staten over halvdelen af produktionsomkostningen i afgifter. Halvdelen af produktionsprisen på en flaske øl går til at dække afgifter til stat eller kommune i form ølafgift og afgifter på vand, energi og emballage.

    Alle afgifterne tilsammen svarer til hvad det koster at ansætte to medarbejdere på fuld tid. Der er ingen tvivl om, at vækstmuligheder bliver bremset på grund af afgifterne. Vi kan nemlig ikke lægge de øgede udgifter over på salgsprisen, fordi markedet for specialøl er under pres – både fra udenlandske mærker og den stigende grænsehandel.

    Når vores fynske humleeventyr forhåbentlig snart kan begynde på et nyt kapitel med endnu flere medarbejdere på bryggeriet, er der grund til at skåle for et klogt folkestyre, der har vist den fornødne, rettidige omhu for danske arbejdspladser.


  • Læs hele artiklen 20.03.2013

    Politikere klar til at se på afgifterne

    Konference om grænsehandel viste bred politisk opbakning til at forhandle om lavere afgifter på øl og sodavand, der fungerer som magnetvarer i grænsebutikkerne

    Socialdemokraten Troels Ravn gav en indrømmelse til den borgerlige opposition, da han forleden på en konference om grænsehandel sagde: ”Vi går efter at lave en aftale, som flytter grænsen op til Vejlefjordbroen”. Dermed kan V, K og DF se frem til at få sat et væsentligt aftryk på regeringens Vækstplan DK. Ifølge Troels Ravn kan forhandlingerne komme til at strække sig til den anden side af påske. Han lagde ikke skjul på, at spørgsmålet om finansieringen af lettelser i afgiften på grænsehandelsfølsomme varer var helt afgørende for forhandlingerne.

    Hans Chr. Schmidt (V), Mike Legarth (K) og Mikael Dencker (DF) glædede sig over de nye toner fra det store, regeringsbærende parti. Den radikale Nadeem Farooq nøjedes med at udtrykke forståelse for problemerne med lukning af butikker i Syd- og Sønderjylland. – Jeg fornemmer en helt anderledes opbakning til at gøre noget ved de danske afgifter, end der har været før, lød den korte status fra Mikkel Dencker efter en times debat om grænsehandlen i IDA Mødecenter på Kalvebod Brygge i København.

    Forud for debatten bød sparekassedirektør Kurt Jensen fra Frøs Herreds Sparekasse de 180 deltagere velkomne: – Den store tilslutning til konference viser, at vi har et problem ude af kontrol. Samtidig forklarede han, hvorfor den lille og lokale sparekasse var taget til København for at råbe magthaverne og politikerne op under konferencens overskrift ” Sæt en prop i grænsehandlen nu!”:

    – Egnens vækst og udvikling er truet. Den er gået i stå på grund af grænsehandlen. Personligt er jeg gået ind i kampen, eftersom jeg synes det er uansvarligt ikke at reagere, når næsten hver 10. butik i Sønderjylland har drejet nøglen om de seneste tre år.

    Skatteminister Holger K. Nielsen fastholdt, at den seneste rapport om grænsehandlen er retvisende. Problemet med grænsehandlen er ikke større end i de foregående årtier, ligesom grænsehandlen trods en stigning på 25 pct. i 2012 stadig er mindre end rekordåret 2005. – Danmark vil ikke konkurrere med Tyskland om afgifter, sagde ministeren.

    Bryggeriforeningens direktør Niels Hald udtrykte på den ene side glæde over kunderne syd for grænsen til bryggeriernes produkter. Men på den anden side er det også vigtigt, at bryggerierne kan udvikle kategorien i samarbejde med 3.000 butikker på hjemmemarkedet. Til sammenligning er der 30 til 40 grænsehandelsbutikker, der tilsammen sælger 191 mio. liter øl og 221 mio. liter sodavand – svarende til 1,25 mia. dåser. Det svarer til at hver tredje øl, der bliver drukket i Danmark, er købt syd for grænsen.

    paneldebatlow

    Ingen af politikerne nærede illusioner om helt at afskaffe grænsehandlen. Udover det økonomiske incitament er der også et kulturelt og socialt. Men med meldingen fra Socialdemokratiet er der tegn på, at den økonomiske grænse kan flyttes fra Aalborg til Vejle.


  • Læs hele artiklen 11.03.2013

    Påske med høj ølkvalitet

    Påskebryggen bliver bedre år for år. Og med cirka 150 forskellige påskebryg på det danske marked er der plads til vidt forskellige fortolkninger af den populære sæsonøl

    24 påskebryg bliver vurderet og bedømt i det seneste nummer af ”smagogbehag”. En bred kreds af øl-eksperter har været samlet Nørrebro Bryghus for at tage stilling til skummet, øllets farve, aroma, smag og balance, mundoplevelsen og eftersmagen.OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Hele fire forskellige øl-typer blev kåret som vindere af bladets store påskebrygsmagning 2013. De fik topkarakteren fem point for en ”strålende” øl-oplevelse. Otte påskebryg fik fire point, mens syv forskellige øl delte tredjepladsen med tre point.

    Mens øllet til påskefrokosten tidligere var begrænset til stærke pilsnere og bockøl, er udbuddet af øltyper og varianter eksploderet de senere år.

    – Påskeøllet 2013 er for størstedelens vedkommende præget af sublim kvalitet og stor variation, siger bladets anmedler Henrik Bøegh og tilføjer: – Vi har i dag små mange forskellige påskebryg med så mange forskellige smage, at det kan synes næsten helt uoverskueligt at skulle udvælge den bedste eller bedst egnede til påskefrokosten. Derfor opfordrer jeg til, at man ikke køber en bestemt slags påskebryg; men gerne flere forskellige, så man kan prøve lidt af hvert i jagten på sin personlige favorit.

    Der anslås at være 150 påskebryg på det danske marked.

    – Flemming Ladefoged


  • Læs hele artiklen 07.03.2013

    Gratis omgang at halvere afgifterne

    Børsen bringer torsdag den 7. marts en artikel om grænsehandlen med udgangspunkt i en ny rapport udarbejdet af professor ved Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet, Jan Bentzen.

    Borsen - okonomisk fribillet 070313

    Rapporten konkluderer, at det næsten er udgiftsneutralt for staten at halvere afgifterne på øl og sodavand. Til gengæld skaber det mere end 1.300 fuldtidsjob.


  • Læs hele artiklen 28.02.2013

    Salget af folkeøl styrtdykker

    Salget af den såkaldte folköl i Sverige er halveret på 10 år.

    Ifølge den adm. direktør for Sveriges Bryggerier, Cecilia Giertta skyldes det, at svenskerne i stadig stigende grad drikker stærkere øl fra udlandet. ”Og det er vel næppe formålet med den svenske alkoholpolitik?” spørger hun retorisk i det seneste nummer af det svenske alkoholpolitiske nyhedsbrev ”Alcohol Update”.
    Hun fremhæver, at grænsehandlen fører til øget forbrug, da alkoholen er billigere, og mange alene foretager rejsen til grænsen for at handle. Købte svenskerne udelukkende øl på Systembolaget eller almindelige butikker ville forbrugsmønstret være mere dæmpet.
    Logikken er følgende: ”Står der en ramme med stærk tysk øl i hjemmet, så drikker man den i stedet for en folköl”.
    Trods en opfordring fra Sveriges Bryggerier og den svenske bryggeribranche om en kortlægning og analyse af grænsehandlens betydning, så har Socialministeriet i et svar den 12. december skrevet, at der for tiden ikke er behov for at lave en ny udredning om alkoholimport.

    – Flemming Ladefoged


  • Læs hele artiklen 28.02.2013

    Ølafgift svarer til fire arbejdspladser

    I 2012 har Bryggeriet Fuglsang betalt 4,9 millioner kroner i ølafgift til staten. Det er 700.000 kroner mere end året før. Men alligevel er det ifølge bryggeriet en dårlig forretning for staten, som satte ølafgiften op med 25 pct. for godt et år siden.

    – Den kraftige stigning i ølafgiften per 1. januar 2012 har betydet et mindre salg, men større afgift til staten. Udviklingen forstærkes fra januar i år, hvor afgiften som noget nyt er blevet indeksreguleret, siger direktør Henning Fuglsang fra Bryggeriet Fuglsang i Haderslev.

    – Men jo mere afgiften stiger – jo mere vælger vores kunder at handle uden for landets grænser, siger Henning Fuglsang. Og derfor er omsætningen faldet i Danmark i 2012.

    Hvis bryggeriet havde hentet sin samlede omsætning i Danmark, ville statskassen – i stedet for den næsten ene million kr. – kunne have hentet yderligere 1,7 millioner kr. i afgifter. Og bryggeriet ville have øget sin indtjening med 2,4 millioner kr.

    – Vi kunne ansætte mindst fire medarbejdere mere, hvis grænsehandelsmængden blev solgt i Danmark. Det skyldes, at distributionsstrukturen og serviceniveauet i et mere mangfoldigt hjemmemarked både er mere givtigt, men også mere personalekrævende. Det vil alt andet lige kaste flere arbejdspladser af sig, siger Henning Fuglsang.

    Han håber derfor, at regeringen vil sænke afgiften på øl, så det sydjyske bryggeri kan øge sit hjemmemarked og ansætte flere medarbejdere.

    – Flemming Ladefoged


  • Læs hele artiklen 28.02.2013

    Pias bryg

    Helikopterpilot tager springet og bliver fantombrygger på Herslev Bryghus

    Pia og Kim fik, til deres bryllup i 2008, et gavekort til et dagskursus i ølbrygning hos brygger og forfatter Per Kølster. Der skulle dog gå et helt år, før ægteparret Winther & Bargholz indløste gavekortet. Men så var interessen for øl-brygning også vakt til glæde for venner og familie, som siden er blevet trakteret med bryg fra køkkenet hjemme i Jersie ved Køge.
    Og nu kan Pia Winther smykke sig med titlen som diplombygger efter afsluttet uddannelse på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Den 25. januar i år modtog hun sammen med ni andre sit diplom i forbindelse med en middag og officiel afslutning på uddannelsen.
    Det betyder, at den tidligere helikopterpilot med erhvervscertifikat kan tage springet og søge næringsbrev som mikrobrygger. Hun skal også registreres med CVR-nummer og erhverve sig ret til at sælge alkohol.
    Drømmen om at udvikle øl i eget navn står allerede skrevet som Bryghuset Winther & Bargholz på de etiketter, der pryder Pias fire foretrukne typer af øl brygget i hjemmet; IPA, Brown Ale, Dark Ale og APA. Øllet er fyldt på flasker fra det hedengangne Brøckhouse, hvorfra et par tusinde flasker blev fragtet hjem på en trailer. Læs mere i det seneste nummer af Nyt fra Bryggeriforeningen.

    – Flemming Ladefoged


  • Læs hele artiklen 26.02.2013

    Regeringens blinde øje

    Kommentar fra Bryggeriforeningen til regeringens vækstplan

    Regeringen har sat kikkerten for det blinde øje og overser fuldstændigt den voldsomt stigende grænsehandel, der eksporterer danske job til Tyskland.

    Hvorfor høster regeringen ikke nogle af de lavest hængende frugter? En halvering af afgifterne på øl og sodavand vil skabe 1450 arbejdspladser og øge mersalget i detailhandelen i Danmark med to milliarder kroner.

    En sænkelse af afgifterne vil således gavne både beskæftigelsen, miljøet og samfundsøkonomien.
    Regeringen bør lytte til vores synspunkter, som har genklang hos en stor del af det øvrige erhvervsliv, hos fagbevægelsen og bredt i Folketinget. LO har lanceret en pakke, hvor en nedsættelse af afgifterne på øl og sodavand har høj prioritet. Også NNF, 3F og HK Handel har appelleret til politikerne om at gøre noget ved sagen. Dansk Erhverv er kommet med deres bud på tiltag, der kan fremme erhvervslivets muligheder for at trække Danmark ud af krisen, og hvor afgifterne på grænsehandlens magnetvarer har været et centralt element.


  • Læs hele artiklen 06.02.2013

    Gak-gak i grænsen

    Berlingske Tidende bragte dette indlæg som dagens brev af Bryggeriforeningens direktør Niels Hald fredag den 1. februar.

    Nu åbner Fakta butikker syd for grænsen og flere andre danske kæder overvejer at gøre det det samme for at få del i den stadigt stigende grænsehandel. Undskyld, men er det ikke bedre at danske varer bliver solgt i danske butikker til gavn for danske arbejdstagere, detailhandelen og samfundet i øvrigt? Det er jo på grænsen til det glade vanvid, at en tredjedel af alt det øl og sodavand, der bliver konsumeret i de danske hjem, er købt i Tyskland.

    Regeringens udmelding om en jobpakke og om specifikt at kigge på skatter og afgifter er mere end velkommen. Den er stærkt påkrævet. Afgifterne på energi og transport er oplagte områder at overveje. Men når regeringens ”økonomiske ministre” melder tilbage til statsministeren med deres bud på vækstinitiativer og ideer, der kan skabe flere jobs her og nu, indgår en prop i grænsehandelen forhåbentlig i planerne.

    Afgifterne på øl og sodavand er et godt sted at starte, hvis udflagningen af danske arbejdspladser skal bremses. Afskaffelsen af afgifterne på fedt og sukker blev blandt andet begrundet med risikoen for fortsatte tab af danske arbejdspladser som følge af øget grænsehandel. Nu er det på tide at tage fat om nældens rod. Alle ved jo, at det først og fremmest er muligheden for besparelser på øl og sodavand, der får danskerne til at starte bilen og køre syd på. Det er bryggeriernes produkter, der er magnetvarer i grænsen.

    Man kan købe en ramme med 24 dåseøl for 75 kr. på tilbud i et dansk supermarked. Heraf går de 31,64 kr. i afgift inkl. moms til den danske stat. Kører man i stedet til et grænsesupermarked, kan man få den samme ramme dåseøl til 53 kr. Her går kun 6,66 kr. til afgift inkl. moms.

    Differencen i prisen svarer dermed stort set til forskellen på afgiften mellem Danmark og Tyskland. Det er hovedårsagen til, at en tredjedel af alt det øl og sodavand, der bliver konsumeret i de danske hjem, nu købes i Tyskland. De høje danske afgifter betyder med andre ord, at en stadigt stigende del af salget af de danske bryggeriers produkter foregår i Tyskland. Hvor mange arbejdspladser skal gå tabt i detailhandelen og på bryggerierne, før regeringen synes, det er et problem? Hvorfor gælder der ikke den samme logik for øl og sodavand som for de varer, regeringen valgte at friholde for øgede afgifter?

    Med venlig hilsen

    Niels Hald
    Direktør

    – Flemming Ladefoged


  • Læs hele artiklen 29.01.2013

    Flere ølreklamer, tak

    Kristeligt Dagblad bringer den 29. januar 2013 et debatindlæg fra Bryggeriforeningens direktør Niels Hald under denne overskrift: "Flere ølreklamer, tak. Det vil dæmpe danskernes vinforbrug". Læs hele indlægget her:

    Markedsføring handler om at skabe præference for et mærke eller en kategori. Reklamer flytter markedsandele. De udvider ikke markedet. Danskerne får nu mere alkohol fra vin end øl. Hvis den udvikling skal vendes, nytter det ikke noget at forbyde reklamer for øl – tværtimod.

    Både store og små, danske bryggerier har brug for at reklamere for deres bryg. Reklamerne kan i virkeligheden være med til at flytte forbruget tilbage til øl og dermed reducere danskernes totale forbrug af alkohol. De europæiske vinproducenter modtager mere end en milliard kroner om året i tilskud til markedsføring, og de skilter endda med støtten i deres annoncer for vinen.

    Eksperter påpeger øllets fordele i forhold til vinen: Ved middagsbordet kommer et ægtepar let til at dele en hel flaske vin og få dermed tre-fire genstande hver. En stor flaske specialøl med samme antal deciliter og samme pris som en hæderlig bordvin giver bonus til både smagsløgene og helbredet med halvt så mange genstande som vinen.

    Markedsføring er en naturlig del af både forbrugernes og virksomhedernes hverdag. Markedsføring er en essentiel faktor i en effektiv markedsøkonomi. Erhvervsdrivende skal have mulighed for at oplyse markedet om eksisterende og nye varer. Markedsandelene på alkohol flytter sig ikke kun mellem forskellige mærker inden for f.eks. varekategorien øl. Det flytter også rundt på andelene mellem øl, vin og spiritus. Vi mener, at det er bedre at drikke øl, som er et lav alkoholholdigt produkt.

    Et forbud mod markedsføring vil skade udviklingen af nye produkter. Nye virksomheder vil være udelukket fra at trænge ind på markedet, fordi de fratages muligheden for at gøre opmærksom på sig selv. Den nuværende markedssituation vil blive låst fast. Det vil være en hæmsko for den danske øl-revolution, som giver danskerne et væld af smagsoplevelser. Og til stadig mere konkurrencedygtige priser i kampen mod vinens voldsomme vækstrater i samme periode.

    I en leder i Kristeligt Dagblad for nylig lyder overskriften: ”Brug for opgør med alkoholkultur”. Det synspunkt støtter vi i Bryggeriforeningen. Vi arbejder netop for, at alkohol bør nydes med omtanke og respekt. Unge under 16 år bør slet ikke drikke alkohol. Og bryggerierne har været primus motor i oprettelsen af Alkoholreklamenævnet, hvor alle har mulighed for at klage over markedsføring af alkohol.

    Kristeligt Dagblads leder hævder, at ingen ud over producenterne formentlig vil savne alkoholreklamer, hvis de blev forbudt. Men er det i forbrugernes interesse at fastlåse et marked, hvor vinen på få årtier har overhalet øllet som ledersager til maden? Samtidig roser lederen det franske forbud mod alkoholreklamer. Lederskribenten glemmer bare at fortælle, at det franske forbud er udtryk for protektionisme, hvor man forbyder reklamer for at beskytte de franske vinproducenter for konkurrence fra øl.

    Forebyggelseskommissionen konkluderede, at et forbud mod reklamer ikke ville have nogen signifikant effekt på middellevetiden. Alligevel anbefalede kommissionen et forbud, fordi, som formand Mette Wier udtrykker det: »Reklamerne gør, at vi forbinder alkohol med noget, der er positivt, og som giver succes og livsglæde.«

    Denne tankegang åbner helt uanede muligheder for nye forbudstiltag i Danmark. Forhåbentlig er jeg ikke den eneste, der finder det betænkeligt, hvis diverse forbud og lovgivning skal tage udgangspunkt i følelser eller fornemmelser. Og det er da også glædeligt, at lederen i Kristeligt Dagblad konkluderer, at det ikke er reklamer, der har størst indflydelse på de unges drikkevaner. Det har derimod venner og forældre.

    Bryggeriforeningen kan kun opfodre til at voksne går i dialog med de unge og sætte grænser for drikkeriet. Vi hjælper til dialogen og argumenterne med hjemmesiden www.klarsnak.com

    – Flemming Ladefoged


  • Læs hele artiklen 28.01.2013

    Maltsække og flasker gør ikke længere ondt

    Medarbejderne på Bryggeriet Skands slipper for næsten 400 ton tunge løft om året takket være udvikling og investeringer for ca. 200.000 kr. i ny teknologi

    Nu skal medarbejderne på Bryggeriet Skands ikke længere selv flytte fyldte flasker fra transportbåndet over i en kasse. Brygmester Birthe Skands har nemlig udviklet og investeret i en robot med ”kopatter”.

    Rotek i Farum har tilpasset en kendt robotteknologi med censorer og vakuumsug – også kaldet ”ko-patte-system” – så det passer til et mindre pakningsanlæg. Systemet flytter automatisk 12 fyldte halve liter flasker over i en papkasse.

    – Det har nok sparet os for manuelle løft på op mod 250 ton årligt, siger Birte Skands og peger på, at håndteringen af de fyldte flasker har været belastende for fingre, hænder, arme og skuldre.

    Og det er ikke det eneste sted i produktionen, hvor manuelle løft er blevet erstattet af maskiner. Med en samlet investering på ca. 200.000 kr. i fjor er det lykkedes mikrobryggeriet i Brøndby at undgå manuelle løft på op mod 400 ton årligt.

    ”Løft arbejdet”
    Det er især håndtering af 25 kg. tunge maltsække og fyldte flasker, som har krævet mange manuelle håndteringer. Og som nu er løftet ud af arbejdet takket være en kortlægning og analyse af arbejdsmiljøet, som har været grundlaget for den nye pjece til de danske mikrobryggerier: ”Løft arbejdet”.

    Løft Arbejdet er udar­­bejdet for midler fra Forebyggelsesfonden i et samarbejde mellem mikrobryggerierne, arbejdsmiljørådgiveren WorkLife A/S og Bryggeriforeningen. Pjecen udkom i december 2012.

    Produktionen af øl på mindre bryggerier omfatter en del manuelle løft af malt, mask, flasker, fustager og kasser. Og derfor kan arbejdet være belastende. I værste fald kan det medføre varige lidelser i knæ, ryg, skuldre og arme.

    – Det er en rigtig god ide at arbejde systematisk med ergonomiske forbedringer, siger Birthe Skands, som i år kan fejre 10 års jubilæum som selvstændig brygmester efter en lang karriere hos Carlsberg.

    Pas på rygsmerter og leddegigt
    Hun fremhæver, at arbejdet med at flytte fustager, flasker, maltsække og meget andet med tiden vil kunne føre til skavanker, da det hårde og gentagne manuelle arbejde overbelaster hænder, muskler og ledbånd. Det kan give rygsmerter og leddegigt.

    – Som brygger er du mest optaget af den gær og humle, du bruger. Men som ejere skal vi også være ansvarlige over for os selv og vores ansatte. Vi har ingen formel sikkerhedsorganisation som de store virksomheder, hvor der er procedurer for, hvordan eventuelle arbejdsmiljøproblemer skal bæres op igennem systemet. Derfor skal vi udvise lederskab – også på arbejdsmiljøområdet, siger Birthe Skands.

    Sammen med sin ægtefælle Morten har hun haft en tæt sparring med WorkLife og chefkonsulent Peter Fenger fra Bryggeriforeningen om udformningen af ”Løft arbejdet”. Også Amager Bryghus, Herslev Bryghus, Brew Pub og Baldersbrønde Bryggeri har deltaget med input til projektet. Derudover har alle mikrobryggerier, som er medlem af Bryggeriforeningen, haft besøg af WorkLife.

    – Vores studier på mikrobryggerierne bekræfter, at god ergonomi ofte betyder enklere arbejdsgange. Og et godt arbejdsmiljø er samtidig en god investering, der kan udmønte sig i lavere sygefravær og mindre risiko for nedslidning og belastning, siger Peter Fenger.

    Morten og malten
    Morten Skands, der er uddannet maskiningeniør, har selv stået for udviklingen af et system med lameltransport af formalet malt. Rørsystemet har indbygget en transportwire, som er kendt teknik til mekanisk transport af foderstoffer inden for landbruget.

    Tidligere blev den formalet malt hældt op i kasser og båret op ad en trappe til brygværket.

    – Det var projektet med at lave pjecen ”Løft arbejdet”, som allerede i den indledende fase inspirerede mig til at udvikle rørsystemet. Det sparer os for op mod 70 ton løft årligt, siger Morten Skands, der har brugt ca. 40.000 kr. på at udvikle rørsystemet. Til gengæld spares der mandetimer på at bære rundt på kasserne med den formalede malt.OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Heller ikke løft af sække med malt til møllens påfyldningskant foregår længere manuelt. Det klarer en meget enkel og fleksibel løftevogn, der også kan bruges andre steder i produktionen.

    Brygger Birthe Skands og chefkonsulent Peter Fenger, Bryggeriforeningen, kunne i december i fjor offentliggøre et nyt værktøj til at forbedre arbejdsmiljøet i mikrobryggerierne.

    Birthe Skands fire råd til at forbedre arbejdsmiljøet:

     

    1) Få et overblik over belastninger – ikke mindst for egen skyld

    2) Prioriter indsatsen – i forhold til økonomi og belastning

    3) Sæt en deadline – med tidsplan/budget

    4) Vær ikke bange for spørge andre – branchen er i forvejen kendt for at være åben og dele viden om bryggemetoder.

    – Flemming Ladefoged


  • Læs hele artiklen 21.12.2012

    Faces of Brewing



    .. er en fotokonkurrence, arrangeret af Brewers og Europe. Årets vinder blev billedet af den 82-årige munk fader Antoine, der holder et vågent øje med Rochefort trappistøllet. Billedet er taget af Belgieren Danny van Tricht, der vandt fotoudstyr for 1000 Euro. Se dette og mange andre dejlige billeder på www.facesofbrewing.eu.


  • Læs hele artiklen 21.12.2012

    Støtte til 2500 hold og klubber

    Bryggerierne yder hvert år et stort bidrag til det danske idræts- kultur og foreningsliv.

    Sponsoraktiviteterne er meget omfattende. 2500 hold, klubber og foreninger modtager en eller anden form for bidrag eller støtte fra et bryggeri. Hertil kommer et væld af kulturarrangementer og aktiviteter.

    Alene i 2011 støttede bryggerierne dansk forenings- og kulturliv med 93 millioner kroner. Hertil kommer beløb fra Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet, der tilsammen donerede 326 millioner kroner i 2010.


  • Læs hele artiklen 20.12.2012

    Fra familiefar til smugler

    Skat kører i øjeblikket en kampagne ved grænsen. Medarbejderne deler flyers ud til borgere, der er på vej til grænsehandelsbutikkerne. Det sker for at hjælpe dem med at undgå at købe mere hjem, end reglerne tillader. Det er kun tilladt at købe til eget forbrug og dermed ikke tilladt at tage med hjem til naboen.

    ”Vi deler befolkninger op i fire grupper. Dem, der følger reglerne. Dem, der som regel gør det. Dem, der ikke følger reglerne, men som kan påvirkes, og til sidst dem der er uden for pædagogisk rækkevidde og bevidst snyder. Vi koncentrer os om de to midterste grupper. Dem forsøger vi at påvirke i positiv retning, siger Jon Mikkelsen, der er afdelingsleder i punktafgiftsafdelingen i Skat København.
    Han advarer om risikoen for det, han kalder et ubevidst moralskred. Skat oplever nemlig stigende problemer med familiefædre, der bliver til smuglere, fordi de fx vil give en hånd med i fodboldklubben og være med til at skrabe penge sammen til sommerturen ved at sælge tyske dåseøl eller sodavand til fester i klubben.
    Skat er samtidig i gang med en kampagne overfor turistvognmænd og deres chauffører, der køber nogle ekstra rammer med, når de alligevel er i grænsebutikkerne, for derefter at sælge dem med en lille fortjeneste, når de fragter passagerer rundt i Danmark.

    – Per Sten Nielsen


  • Læs hele artiklen 20.12.2012

    Alkoholfrit øl som led i forebyggelsen

    Lederen fra Nyt fra Bryggeriforeningen december 2012:

    I Spanien er 13 % af alt det øl, der bliver nydt, alkoholfrit. I Danmark er det kun 0,5 %, og salget af alkoholfrit øl er lavere end i stort set samtlige vore nabolande. Det skyldes fordomme: Alkoholfri øl er ”antabusøl” men samtidig er kvaliteten et problem. Det er næsten umuligt at lave en øl helt uden alkohol, der smager af noget.
    I nabolandene må man kalde øl med op til 0,5 % alkohol alkoholfrit. I Danmark går grænsen ved 0,1. Sundhedsstyrelsen holder denne grænse i hævd af hensyn til personer på antabus. Men selv Sverige har sat grænsen ved 0,5.
    Et stigende salg af alkoholfrit øl vil nedsætte danskernes samlede alkoholforbrug. Også antallet af spritbilister og dræbte i trafikken vil kunne sænkes. En ændring af grænsen vil samtidig bidrage positivt til de nationale mål for danskernes sundhed frem til 2020 og støttes af blandt andet Alkohol og Samfund. Sammen med en række andre organisationer overrakte foreningen i november en såkaldt Alkoholpolitisk Appel til Sundhedsministeren. Den rummer mange gode tanker – blandt andet forslaget om at gøre det muligt at løfte grænsen for alkoholfrit øl.
    I det hele taget synes der at blæse mere positive vinde i dansk alkoholpolitik. Nu har selv afholdsbevægelsen erkendt, at forbud ikke er vejen frem i kampen mod det skadelige forbrug af alkohol. Hvorfor genere de 85 procent af danskerne, der nyder en øl eller et glas vin og har et forbrug indenfor Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser? Lad os i stedet fokusere på det deciderede misbrug, forebyggelse og optimeringen af alkoholbehandlingen.
    Vi bakker fuldt og helt op om en lavere promillegrænse for unge, der lige har fået kørekort. Vi støtter også tankerne om, at kommunerne skal have en ”nattelivspolitik” og at butikkerne skal være bedre til at håndhæve salgsaldersgrænserne.
    Bryggeriforeningen har udarbejdet en vejledning til gymnasier og erhvervsskoler, der ønsker at formulere en alkoholpolitik, hvor eleverne bliver inddraget i processen og formidlingen af politikken til deres kammerater. Derfor støtter vi naturligvis også ønsket om, at alle ungdomsuddannelser skal have en alkoholpolitik, der sætter rammer for festerne.
    For nylig var Alkohol og Samfund værter for en alkoholkonference på Christiansborg. Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Syddansk Universitet kom her med et kærligt puf til Sundhedsstyrelsens skræmmekampagner om alkohol. Med udgangspunkt i blandt andet Ringstedundersøgelsen opfordrede han Sundhedsstyrelsen til at tage de positive briller på og fremhæve, at 85 procent af danskerne faktisk har en positiv adfærd, når det gælder alkohol. De fleste danskere synes trods alt, det er rarest at høre til flertallet.


  • Læs hele artiklen 11.12.2012

    Alkoholpolitik på den positive måde

    Der synes at blæse nye og mere positive vinde i dansk alkoholpolitik. For nogle uger siden overrakte en række organisationer, blandt andet Dansk Socialrådgiverforening, Hjerteforeningen og Lægeforeningen, en såkaldt Alkoholpolitisk Appel til Sundhedsministeren. Afholdsbevægelsen, der nu kalder sig Alkohol og Samfund, er bannerfører på initiativet, der rummer mange rigtige tanker.

    Det er positivt, at selv afholdsbevægelsen nu har erkendt, at forbud ikke er vejen frem i kampen mod det skadelige forbrug af alkohol. Hvorfor genere de 85 procent af danskerne, der nyder en øl eller et glas vin? Lad os i stedet fokusere på det deciderede misbrug, forebyggelse og optimeringen af alkoholbehandlingen.
    Vi bakker fuldt og helt op om initiativtagernes tanker om en lavere promillegrænse for unge, der lige har fået kørekort. Vi støtter også tankerne om, at kommunerne skal have en ”nattelivspolitik”.
    Bryggeriforeningen har udarbejdet en vejledning til gymnasier og erhvervsskoler, der ønsker at formulere en alkoholpolitik, hvor eleverne bliver inddraget i processen og formidlingen af politikken til deres kammerater. Derfor støtter vi naturligvis også tankerne om, at alle ungdomsuddannelser skal have en alkoholpolitik, der sætter rammer for festerne.
    Appellen rummer ligeledes en opfordring til politikerne om at gøre det muligt at anvende betegnelsen ”alkoholfri øl” om produkter med en styrke op til 0,5 procent imod 0,1 i dag. Det vil bringe os på linje med blandt andet Sverige og bidrage til et marked for velsmagende øl, næsten uden alkohol.
    For nylig var Alkohol og Samfund værter for en alkoholkonference på Christiansborg. Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Syddansk Universitet kom her med et kærligt puf til Sundhedsstyrelsen, der har tradition for skræmmekampagner og stigmatisering af de danskere, der drikker mere end styrelsen anbefaler. Med udgangspunkt i blandt andet Ringstedundersøgelsen opfordrede Pelle Guldborg Sundhedsstyrelsen til at fremhæve, at 85 procent af danskerne faktisk har en positiv adfærd, når det gælder alkohol. De fleste danskere synes trods alt, at det er sjovest at høre til flertallet.

    – Niels Hald


  • Læs hele artiklen 02.12.2012

    En umulig opgave

    Debatindlæg fra Jørn Tolstrup Rohde, Senior Vice President, Carlsberg Northern Europe og fmd. for Bryggeriforeningen. Bragt i Børsen fredag den 2. december 2011.

    Regeringen lægger op til afgiftsstigninger på øl, læskedrikke og andre varer allerede fra 1. januar 2012. Det er ganske enkelt en umulig opgave at løse.

    Man kan i sig selv undre sig over, at politikerne vælger at øge afgifterne på en række dagligvarer i en situation, hvor økonomerne fastslår, at der er behov for et øget privatforbrug. Lige så bekymrende er det, at man pålægger erhvervslivet nogle arbejdsbetingelser og deadlines, som er umulige at overholde og som fører til bureaukrati, forvirring og ekstraarbejde.

    I skrivende stund kender vi ikke afgiftsstigningerne på de enkelte produkter, og de endelige ændringer forventes først vedtaget af Folketinget den 21. december 2011. Indtil da kan virksomhederne forberede sig, men først 10 dage, før afgiften skal træde i kraft, ved butikkerne reelt, om afgifterne bliver til noget og kender de enkelte afgiftssatser. Derefter er der kun juleperioden til at håndtere ændringerne, som har betydning for rigtig mange varenumre.

    Ændringerne er en kæmpe udfordring for både små og store virksomheder. På et stort bryggeri som vores skal samtlige varenumre genberegnes og indkodes i økonomisystemerne. Der skal udarbejdes og trykkes nye prislister, og til slut skal kunderne orienteres.

    Det er en opgave, der kræver betydelige økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer.

    På Carlsberg skal vi derfor allerede nu beslutte, om vi vil satse på at bruge mange penge på at trykke prislister, som vi ikke ved om vi skal destruere, hvis afgiftsændringerne ikke bliver til noget eller udskydes.

    Det kræver tid at implementere afgiftsændringerne. Hvis producenter og butikker ikke får tilstrækkelig tid, vil målet med afgiftsstigningen – nemlig at forbrugerne skal reducere forbruget pga. højere priser – ikke blive opfyldt.

    Det har tidligere været praksis at give producenter og butikker tid til at tilpasse priserne. Det skete blandt andet, da man vedtog, at cider skulle være omfattet af tillægsafgiften. Her blev fristen forlænget, og producenter og butikker fik to måneder til at tilpasse sig de nye afgifter.

    Vi mener, at lovgivning bør vedtages i så god tid, at de berørte parter – det gælder såvel producenter som detailhandel – kan nå at tilpasse sig de nye vilkår. Afgiftsforhøjelserne påvirker prisdannelsen i hele forsyningskæden – fra producent til detailhandel. Varer, som sælges i begyndelsen af 2012, er for længst bestilt og prisfastsat i alle led fra producent til dagligvarehandel.

    Så kære politikere. Giv os rimelige arbejdsbetingelser!


  • Læs hele artiklen 11.08.2012

    Regeringen tager penge fra pantsystemet til skade for miljøet

    Danmark har verdens mest effektive pant og retursystem. Det er nu i fare for at blive ødelagt. Samtidig vil grænsehandelen stige.

    I jagten på indtægtskilder har regeringen kastet sig over flaskepant pengene – de såkaldte IP midler (ikke indløst pant) i Dansk Retursystem. Det er penge, der stammer fra flasker og dåser, der ikke bliver afleveret tilbage i butikkerne. Regeringen vil årligt inddrage 72 millioner kroner hos Dansk Retursystem, der bliver nødt til at opkræve pengene hos de danske bryggerier og tapperier.

    ”Konfiskationen af pengene svarer til at indføre en ny afgift eller igen at hæve afgifterne på øl og læskedrikke. De blev senest hævet med 25 % på øl og 47 % på sodavand 1. januar i år og førte til en voldsom stigning i grænsehandelen, som vil blive yderligere forstærket af det her”, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

    Pantpengene bliver brugt til at forbedre systemet, så det fortsat er verdens bedste. Samtidig går en del af dem til miljøinitiativer og informationskampagner, der sikrer at stadig færre dåser havner i naturen, samt almennyttige formål, herunder Hold Danmark Rent. Ingen andre brancher kan måle sig med bryggerierne, når det drejer sig om genbrug af emballagen. Og få andre lande kan prale med en lignende, effektiv genbrug af begrænsede naturressourcer som fx aluminium.

    ”Det beløb, som Dansk Retursystem pålægges at betale til staten er så stort, at det vil føre til drastiske forringelser. Der vil være en række projekter og tiltag, der nu må stoppe, fx vores bidrag til Hold Danmark Rent. Investeringerne i et nyt servicekoncept med pantstationer må indstilles. Regeringen er i færd med at afvikle pantsystemet. Vi vil hellere udvikle det”, siger Niels Hald.

    Dansk Retursystem er et privat, nonprofit selskab grundlagt i 2000 af bryggerierne i samarbejde med dagligvarehandlen.

    ”Staten vil inddrage penge i et privat selskab. Det minder om ekspropriation, og spørgsmålet er, om det er juridisk holdbart”, siger Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 07.07.2012

    Hvor går grænsen?

    Hvor stor en del af salget af øl og sodavand skal flyttes til Tyskland, før regeringen siger stop?

    Afgifterne på øl og sodavand er det bedste sted at starte, hvis regeringen for alvor vil gøre noget ved grænsehandelenog tabet af danske arbejdspladser. Sænk afgifterne på øl og sodavand til tysk niveau! Umiddelbart vil det betyde en nettoudgift for staten på 600 millionerkroner, men det vil fjerne en væsentlig del af incitamentet til at grænsehandle.

    Regeringen er nu villig til at fjerne de omstridte afgifterpå fedt- og sukkerholdige varer. Det er positivt, at skatteministeren har erkendt, at øgede afgifter betyder mistede arbejdspladser og øget grænsehandel. Men hvorfor gælder erkendelsen kun fedt og sukker? Alle undersøgelser viser, at det først og fremmest er øl og sodavand, der får danskerne til at sætte sig ind i bilen og køre flere hundrede kilometer til grænsen for at handle. En tredjedel af alt det øl og sodavand, der bliver konsumeret i de danske hjem, er købt igrænsen. Hvor stor en del af den danske detailhandel med øl og sodavand skal eksporteres til Tyskland, før ministeren siger stop. Og hvor mange arbejdspladser skal gå tabt på danske bryggerier, før ministeren synes, det er et problem? Hvorfor gælder der ikke for den samme logik for øl og sodavand som for chokolade, smør is, kager og andre varer?

    Bryggeriernes leverancer af øl og sodavand til grænsehandelsbutikkerne er dobbelt så store som Skatteministeriets officielle vurdering af grænsehandelens omfang med vores produkter. Skatteministeren forsøger at forklare differencen med, at nordmænd og svenskere også køber danske øl i den tyske grænse. Hvorfor forsøger Skatteministeren at tale tallene ned? Og hvilken interesse tror man, bryggerierne har i at tale tallene op?

    Øl og Sodavand er magnetvarer i grænsen. Det er dem, danskerne kører efter. Men der ryger i stadigt stigende omfang andre dagligvarer med i kurven. Regeringen vil således få en ekstra gevinst ved at nedsætte afgifterne på øl og sodavand. Det vil dæmpe incitamentet til at køre til grænsen. Når bilen bliver i garagen, undgår staten samtidig at miste indtægter på en række andre produkter.

    I stedet har regeringen nu planer om det stik modsatte. En række punktafgifter skal indekseres, herunder afgiften på øl og vand. Det er uklogt, for det betyder, at også grænsehandelen bliver indekseret. Med tiltaget sikrer regeringen, at grænsehandelen vil stige støt og automatisk de næste mange år.

    – Direktør Niels Hald


  • Læs hele artiklen 29.05.2012

    Indekseret grænsehandel

    Bryggeriforeningens kommentar til regeringens forslag til skattereform ved direktør Niels Hald.

    Regeringen vil indeksere en række punktafgifter, herunder afgifterne på øl og sodavand. Dét er en farlig og uklog vej at betræde, for det vil medføre en automatisk stigning af grænsehandelen.
    Skatteministeriet har i dag bekræftet, at grænsehandelen med øl og sodavand er langt højere end Skatteministeriet hidtil har estimeret. I det lys virker det endnu mere forkert at indeksere afgiften på vores produkter.
    Der er en direkte sammenhæng mellem øgede afgifter og stigende grænsehandel. Nu sætter regeringen stigningen i system: Det fører til mistet omsætning i danske butikker, det koster danske arbejdspladser, det skader vores miljø, og det skader bryggerierne. Mistet omsætning i Danmark fører også til mistet provenu til statskassen. Og så vil det skade sundheden, for danskerne øger forbruget, når kælderen er fyldt med billige og lettilgængelige øl og sodavand fra grænsen.
    Politikerne må ikke længere sætte kikkerten for det blinde øje. Allerede i dag leverer danske bryggerier øl og sodavand til grænsebutikkerne i et omfang, der svarer til halvdelen af alle øl og sodavand, der sælges i Danmark. Der er med andre ord et stort behov for at vende udviklingen. En indeksering af afgifterne, der automatisk forhøjer grænsehandelen vil have den stik modsatte virkning.
    En øget grænsehandel har også den negative følgevirkning, at også den illegale handel stiger. Dansk Erhverv offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der viser, at det illegale salg af øl og vand i Danmark er 6-7 gange større end Skatteministeriets skøn. Det vil ligeledes stige, hvis planerne om en indeksering føres ud i livet.
    Øl og sodavand er magnetvarer i grænsen. Det er øl og sodavand, som danskerne tager til grænsen for at købe, og når de alligevel er der nede, ryger der i stort omfang andre varer ned i indkøbsvognen. Der tabes således langt mere provenu end blot mistede moms og afgifter på øl og sodavand, når staten øger afgifterne på øl og sodavand.


  • Læs hele artiklen 04.04.2012

    Svindel med pant over hele landet

    Svindel med falske pantmærker er ikke kun et fænomen i Københavns kiosker, grønthandlere og pizzeriaer. SKAT har også fundet falske pantmærker i butikker i Sorø, Slagelse, Kalundborg og Holbæk. Og ifølge projektleder Kim Müller fra SKAT er problemet formentlig lige så stort i Jylland.

    ”Vi fandt falske pantmærker på sodavand ved 141 af i alt 463 kontrolbesøg i København. Det betyder imidlertid ikke, at vi har fået has på problemet. Det tør jeg i hvert fald ikke tro på, for det ser ud til at der svindles med pant i hele landet, siger Kim Müller.”

    Ved kontrolbesøgene i København kunne SKAT konstatere, at der var tale om en håndfuld importører/distributører, der havde solgt sodavand med falske pantmærker til butikkerne. Cirka halvdelen af butikkerne kunne fremvise regninger på varerne med de falske pantmærker.

    ”Hvis butikken antages at have købt i god tro, så slipper ejeren for en bøde”. Men i halvdelene af tilfældene ”vidste” ejerne ikke, hvor de havde varerne fra. De er blevet præsenteret for et bødeforlæg, fortæller Kim Müller”.

    Importørerne er meldt til SØK, statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, der ifølge SKAT, har sendt sagerne videre til Københavns Vestegns Politi.

    Flot indsats fra SKAT
    ”Vi er glade for at SKAT arbejder så seriøst med den her problematik. Vi har flere gange advaret mod et stigende, illegalt salg. Man må ikke glemme årsagen til problemet: Den er jo først og fremmest, at der er et økonomisk incitament til at svindle på grund af vores mange og høje afgifter, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Både danske og udenlandske sodavand
    Svindelen med sodavand gælder både produkter aftappet i Danmark og Østeuropa. Der er ikke bare tale om falske pantmærker. For 90 % af varernes vedkommende er der heller ikke betalt afgift. Halvdelen af de beslaglagte sodavand er produceret i Danmark og solgt til butikker i grænsehandelen, hvorfra de så er reimporteret til Danmark. Resten – især 2 liters sodavand – er kommet til Danmark fra Østeuropa via Sverige.


  • Læs hele artiklen 04.04.2012

    Pas på pantsystemet

    Danmark har et af verdens mest effektive pant og retursystemer, når det gælder emballagen til øl og sodavand. Det er nu i fare for at blive ødelagt.

    jagten på indtægtskilder kastede den nye regering i efteråret 2011 blikket på de såkaldte IP midler (ikke indløst pant) i Dansk Retursystem. Det er penge, der stammer fra flasker eller dåser, der ikke bliver afleveret tilbage i butikkerne. Regeringens plan er årligt at inddrage mellem 60 og 75 millioner kroner af disse penge.

    Afdrag på gæld
    Dansk Retursystem er et privat, nonprofit selskab grundlagt i 2000 af bryggerierne i samarbejde med dagligvarehandlen. IP midlerne bliver brugt til at afdrage på den gæld, der blev stiftet ved etableringen af det meget effektive system til indsamling og genbrug af emballagen. Der investeres i nyt udstyr til flaskeautomater, komprimatorer og sikkerhedscontainere. Men endnu vigtigere. Pengene bliver også brugt til den fortsatte udvikling af et af verdens mest velfungerende retursystemer og til butikkernes håndtering af den tomme emballage. Ingen andre brancher kan måle sig med bryggerierne, når det drejer sig om genanvendelse af emballagen. Og få andre lande kan prale med en lignende, effektiv genanvendelse. Samtidig går en del af pengene til informationskampagner, der skal sikre en højere returprocent, miljøinitiativer, oplysningskampagner og almennyttige formål, herunder Hold Danmark Rent.

    Juridisk problem?
    ”Vi synes, det er meget ærgerligt, at der på den måde skabes usikkerhed om retursystemets fremtid. Staten vil inddrage penge i et privat selskab. Det minder om ekspropriation, og spørgsmålet er, om det er juridisk holdbart. Under alle omstændigheder er det ikke til gavn for miljøet! Samtidig er der en risiko for, at det vil føre til højere priser på øl og vand og dermed også øget grænsehandel. En udhuling af selskabets økonomi vil også medføre dårligere service for forbrugerne, når de skal aflevere deres tomme dåser og flasker”, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 23.03.2012

    Seminar om Øl og sundhed

    Bryggeriforeningen er i samarbejde med det Biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet værter for et seminar om Øl og Sundhed den 8. maj 2012.

    Øl kan have en række positive effekter for helbredet, når det nydes med måde. Det er temaet for et seminar arrangeret af Bryggeriforeningen i samarbejde med det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

    –  Ernæringsekspert Per Brændgaard gennemgår de væsentligste dele af den videnskabelige litteratur om øl og sundhed.
    –  Professor i fedmeforebyggelse ved institut for Human Ernæring, Anne Raben, belyser myten om øl og fedme, herunder begrebet ølmave.
    –  Dr Ramon Estruch: University of Barcelona: “Beer as part of a healthy diet”.
    –  Dr. Jonathan Powell fra Sct. Thomas’ Hospital, London, fortæller om sin forskning og betoner blandt andet siliciums forebyggende effekt i forhold til knogleskørhed.

    Professor Arne Astrup er ordstyrer. Seminaret foregår i Festauditoriet på KU Science den 8. maj 2012 fra klokken 9-13.

    Her kan du gense seminaret 

    Videooptagelser af de forskellige indlæg til konferencen om Øl og Ernæring afholdt af Bryggeriforeningen d. 5. maj 2012.

    Arne Astrup – Welcome

    Speciallæge i intern medicin. Professor i ernæring og leder af Institut For Human Ernæring på Københavns Universitet. Arne Astrup har skrevet mere end 600 internationale videnskabelige artikler samt danske og udenlandske lærebøger. Redaktør af American Journal of Clinical Nutrition. Arne Astrup har i en årrække slået til lyd for, at øl ikke feder. På en konference (*) om øl og sundhed sidste år sagde han bl.a.: “Alle ved efterhånden, at et glas rødvin er sundt. Den samme opfattelse i befolkningen burde gælde for øl. Meget peger i retning af, at øl faktisk er mere sundt end vin.”
    * Beer and Health Symposium “From Myths to Science”. Brewers of Europe. Biblioteque Solvay i Bruxelles den 20. september 2012.

    Per Brændegaard – The scientific litterature on beer and health

    Selvstændig ernæringsekspert. Uddannet cand.scient. i human ernæring. Forfatter, journalist, underviser og  foredragsholder. For Bryggeriforeningen har han lavet rapporten “Øl og sundhed – en ernæringsfaglig rapport”. Her skriver han bl.a.: “Et moderat forbrug af øl kan være en del af en sund kostsammensætning, og det kan bidrage med nogle næringsstoffer i betydelige mængder. For en del af befolkningen kan en øl om dagen fremme sundheden.”


    Anne Raben – Is beer consumption resposible for the beer belly? – myths and facts

    Professor i forebyggelse og behandling af fedme på Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet. Anne Raben har gennem 14 år forsket og undervist i fedme og ernæring på den tidligere Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Hun har også arbejdet en årrække i det private erhvervsliv med lægemiddeludvikling inden for diabetes og fedme. Anne Raben er uddannet cand.brom. og har desuden en ph.d- grad med fokus på appetit og kulhydratomsætning.


    Ramon Estruch – Beer as part of a healthy diet

    Professor på Intern Medicinsk Afdeling på universitetshospitalet Hospital Clinic i Barcelona. Han er desuden tilknyttet det medicinske fakultet på Universitad de Barcelona. Ramon Estruch er leder af Spaniens nationale projekt PREDIMED, som går ud på at kortlægge middelhavskostens forebyggende virkning på hjertekarsygdomme. Professor Ramon Estruch har for nylig offentliggjort en undersøgelse, som konkluderede, at et moderat indtag af øl kan reducere risikoen for sukkersyge og forhøjet blodtryk. Ramon Estruch anbefaler mænd at drikke to små glas øl om dagen – kvinder bør drikke to glas øl.  Sammen med en varieret kost og motion er øl godt for sundheden, mener professoren.


    Jonathan Powell – Beer and health – past, present and future

    Professor på University of Cambridge og leder af afdelingen Cellular & Molecular Sciences. Han er også tilknyttet School of Medicine ved Kings College i London. På baggrund af årelange, videnskabelige studier, er Jonathan Powell talsmand for, at øl på grund af indholdet af stoffet silicium kan mindske tabet af knoglemasse og dermed forhindre brud på knoglerne – et stort og stigende problem for mange ældre mennesker. Jonathan Powell mener desuden, at en jævn tilførsel af silicium fra øl kan hjælpe med at bygge knoglemassen op.

    Arne Astrup – Conclusions and closure of conference


  • Læs hele artiklen 07.02.2012

    Velkommen på bryggeriet

    Lørdag den 30. juni 2012 slår bryggerierne dørene op til et kig ind i øllets magiske verden

    Under overskriften ”Bryggeriernes dag” får gæsterne mulighed for at følge processen fra byg til bryg ved arrangementet, der dækker hele landet fra Skagen i Nord til Svaneke i Syd.

    – I år 2000 var der 20, nu er der 120 bryggerier i Danmark. Overalt i landet skaber store og mindre bryghuse glæde, stolthed og sammenhold i lokalområdet. Den 30. juni slår vi dørene op til en fælles fejring af det gode, danske øl. Bryggerierne bestemmer selv indholde, og hvordan dagen skal forløbe. Men vi arbejder med planer om forskellige temaer, fx råvarer, øl og mad med mere, siger Per Sten Nielsen, der er kommunikationschef i Bryggeriforeningen.


  • Læs hele artiklen 11.01.2012

    Nuværende salgsaldersgrænse – Det rigtige signal til de unge

    Ifølge en undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia, gengivet i Berlingske Tidende, vil 73 procent af danskerne begrænse de unges alkoholindtag ved at indføre forbud mod salg til de 16-17-årige. En kontakt til Retail Institute viser imidlertid, at respondenterne er blevet spurgt: Hvad er din holdning til en generel 18-års grænse for køb af alkohol? Det synes henholdsvis 38 og 35 % er en rigtig god eller en god idé.

    Det er formentlig kun et fåtal af danskerne, der er klar over, at regeringen for mindre end et år siden strammede lovgivningen, så der nu skelnes mellem hård spiritus og lav alkohol produkter som øl. Undersøgelsens resultat ville være anderledes, hvis deltagerne i stedet var blevet spurgt, om de bakkede op om de nye regler.

    Vi mener, at det er naivt og ude af trit med virkeligheden at tro, at unge ikke vil drikke, fordi man hæver salgsaldersgrænsen for også øl og vin. Der vil være tale om ren signalpolitik. Vi mener, at det er et bedre signal at sende til de unge, at man som nu tillader dem at drikke et produkt med lav alkohol procent som øl frem for spiritus. Det er den bedste vej til at lære de unge ansvarlig alkoholkultur.

    Lovgivning gør det ikke alene. Derfor er det vigtigt at arbejde med alkoholkulturen de steder, hvor de unges normer og vaner bliver skabt, blandt andet i hjemmet og i skolen. Derfor har vi i Bryggeriforeningen udviklet programmer, som skal hjælpe forældre og skoler med at skabe en mere ansvarlig omgang med alkohol.

    Den seneste forskning viser en trend i retning af, at de unge drikker mindre, debuterer senere – og især, at det ikke længere er så trendy at drikke sig i hegnet. Det tror vi skyldes, at der bliver arbejdet med holdninger og kultur – ligesom det heller ikke længere er sejt eller accepteret at drikke, når man kører bil.

    Heldigvis er der flere politikere, der har samme syn som os, hvilket fremgår af de seneste dages debat. Partiernes ungdomsorganisationer har også en pointe i, at det virker absurd, at man på den ene side vil lade dem tage ansvar for samfundet ved at sænke valgretsalderen til 16, når man ikke har så meget tiltro til dem, at de må købe en øl.


  • Læs hele artiklen 12.12.2011

    Derfor går de unge efter stærke varer

    Indtil dato er salget af øl i år faldet med 4 procent. Til sammenligning er salget af spiritus steget med 8 procent. Debatindlæg fra Bryggeriforeningens direktør Niels Hald bragt i Politiken søndag den 11. december 2011

    Forleden efterlyste Politikens Anette Claudi politisk mod i forbindelse med cigaretter og kampen mod rygning: ”De politiske sundhedsapostle tog endda nærmest megafonen i brug for at få budskabet ud under valgkampen”, skrev hun med henvisning til løfterne/truslerne om at sætte prisen på cigaretter kraftigt op. Det endte som bekendt med en justering på 3 kroner for en pakke cigaretter.
    Men det var ikke kun på tobaksområdet, den nytiltrådte regering stak piben ind. Sundhedsbudskaberne gik også op i røg, når det gælder hård spiritus. Den blev slet ikke berørt af de nye afgifter.
    Der er ellers mange, der er bekymrede over de unges alkoholvaner. Hvis de ikke er bekymrede i forvejen, kan de tænde for ” Kongerne af Marielyst”,” Paradise Hotel” eller ”Sunny Beach”. Det er (desværre) ikke øl, der bliver drukket. Det er hård spiritus.
    Alligevel satsede regeringen på det sikre, da der skulle penge i kassen. Een omgang til for prins Knud. Op med afgiften på øl, et traditionelt, dansk kulturprodukt med lavt indhold af alkohol. I butikkerne køber de unge nu i stedet vodka og anden sprut til 70 kroner flasken. Rationalet er simpelt, og ja – meget rationelt. Hvorfor give 40-50 kr. eller mere for seks øl, når man kan købe 35 genstande for 70 kroner?
    Indtil dato er salget af øl i år faldet med 4 %. Til sammenligning er salget af spiritus steget med 8 procent ifølge Told & Skat! Mens de unge opdrages til at drikke vodka eller anden sprit, gerne med smag af diverse former for slik, har afgiften på det, der tidligere var vores nationaldrik, nu nået en højde, der gør, at en stadig større del af den øl, der bliver drukket i Danmark, er købt i Tyskland.
    Nogle har talt om løftebrud. Forhåbentlig er der tale om travlhed her op til jul og ikke om manglende viden om de faktiske forhold i Danmark anno 2011? Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men i Bryggeriforeningen mener vi, at unge har bedre af at drikke øl end hård spiritus. Øl har jo den indbyggede, forebyggende effekt, at man er nødt til at rejse sig engang imellem for at tanke af. Spritten er mere lumsk. Ofte opdager de unge først effekten, når det er for sent, og de er røget i hegnet.


  • Læs hele artiklen 04.11.2011

    Kommentar til regeringens finanslovsudspil

    Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald:

    – Den øgede afgift på øl vil påvirke bryggerierne negativt, både når det gælder indtjening og arbejdspladser. Afgifterne er en trussel mod arbejdspladser både på bryggerierne og i detailhandelen – ikke bare i Syddanmark men i hele landet. Hvorfor vælger regeringen at øge afgiften på øl, når Skattekommissionen for få år siden anførte, at det ville have negative konsekvenser for grænsehandelen?
    En række små bryggerier risikerer at lukke. Prisen på mikrobryg er hårdt presset. Derfor må bryggerne betale afgiften af egen lomme. Hertil kommer, at regeringens udspil rummer en skjult, ekstra afgift til forbrugerne i form af en gebyrforøgelse til pant og retursystemet.
    Der er ikke megen sundhedsmæssig fornuft i regeringens forslag om forhøjelse af afgiften på sodavand. Læskedrikke udgør kun 2,5 % af danskernes daglige indtag af kalorier. Hvorfor beskatter man sodavand specielt og ikke hele danskernes sukkerforbrug? Afgiften går tilbage til 50’erne, hvor sodavand blev beskattet som en ”luksusvare”. Svenskerne opgav sodavandsafgiften i 2004 og har endda en særlig, reduceret moms på ”livsmedel”, som også omfatter sodavand.
    Det undrer os også meget, at regeringen vælger at øge afgiften på et lav-alkohol produkt som øl og samtidig fravælger øgede afgifter på hård spiritus. Det er dog et skridt i den rigtige retning at differentiere afgiften på øl og vin, der udgør den største del af danskernes forbrug af alkohol og ifølge Sundhedsstyrelsen også af misbruget.


  • Læs hele artiklen 14.10.2011

    (Af-) Gift for mikrobryggerier

    Øgede afgifter på øl er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag. Det vil imidlertid være den rene gift for mange af de små danske bryggerier, som har det hårdt nok i forvejen. Højere afgifter vil sætte en stopper for den fantastiske udvikling, vi har set i Danmark de sidste 10 år.

    – Vi troede egentlig, at S og SF stod sammen om at afvise øgede afgifter på øl. Det fremgik jo eksplicit af både ”Fair forandring” og ”Fair Løsning”, at der ikke skulle ske forhøjelser af afgifterne på grund af grænsehandelen, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Skattekommissionen, der havde den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch som formand, fastslog også, at yderligere afgifter ville føre til øget grænsehandel. Derfor vækker det undren, at den tidsel nu har fundet vej til den røde buket. For der er jo ikke nogen sundhedsmæssig fornuft i det. Ikke engang forebyggelseskommissionen foreslog højere afgifter på øl. Effekten var simpelthen for ringe.

    Nogle mindre bryggerier har allerede drejet nøglen om og flere lider stadig under efterdønningerne af finanskrisen. Mikrobryggerierne har måttet reducere priserne i kampen om pladsen på hylderne i butikkerne.

    Priser halveret
    Forbrugerne er ikke længere parat til at betale op til 40 kroner for en flaske specialøl, som for bare få år siden. Priserne ligger nu nærmere på godt det halve.

    Det betyder, at bryggerne ikke kan lægge de øgede afgifter oven i priserne. De må selv til lommerne og finansiere eventuelt øgede afgifter. Det kan medføre lukning af bryggerier.

    Sundhed er argumentet for øgede afgifter. Men der er ingen beviser for at der bliver drukket mindre øl, fordi afgifterne øges. Faktisk er højere afgifter i direkte modstrid med Skattekommissionens og Forebyggelseskommissionens konklusioner. Skattekommissionen undlod netop forslag om øget afgift på alkohol, fordi det udelukkende ville føre til øget grænsehandel og ikke give staten flere indtægter. Afgiftsforhøjelser indgik heller ikke indgik i Forebyggelseskommissionens anbefalinger.

    Samtidig er det værd at erindre om, at danskernes forbrug af alkohol er stødt faldende. Alene siden 2005 er det årlige forbrug faldet med hele 2 liter ren alkohol per indbygger. Og siden 2000 er det årlige salg af øl faldet med 200 millioner liter. Til gengæld er forbruget af vin steget. Hvis der skal gøres noget ved danskernes alkoholvaner, skulle man måske nærmere fokusere på danskernes vinforbrug. Nu købes der ikke bare vin 3 og 6 flasker ad gangen men i ”bag in boxes”, tre og fem liter ad gangen og ofte til meget lave priser


  • Læs hele artiklen 14.10.2011

    Øl og vand

    Niels Halds leder i Nyt fra Bryggeriforeningen, oktober 2011

    Højere afgifter på øl sænker ikke forbruget – det flytter bare indkøb til grænsen. Det fastslog skattekommissionen, der havde socialdemokraten Carsten Koch som formand. Heller ikke Forebyggelseskommissionen anbefalede øgede afgifter. Alligevel optræder øgede afgifter nu i regeringsgrundlaget.
    Her i Danmark er der tradition for høje afgifter på øl og sodavand. Når nu det er dokumenteret, at smertetærskelen er nået, og at højere afgifter er direkteuhensigtsmæssige: Hvorfor er øl og sodavand så igen i søgelyset? Er bryggerier og tapperier ikke blevet straffet nok? Som det fremgår af dette nummer af Nyt fra Bryggeriforeningen, vil øgede afgifter på øl betyde lukning af mikrobryggerier. Det håber jeg regeringen er klar over.

    Vand
    Hvis man følger blot en smule med i sundhedsdebatten,kan man hurtigt få det indtryk, at sodavand er den store synder, når det gælder danskernes vægt. Sodavand bliver meget ofte brugt som skræmmeeksemplet på usunde fødevarer, der skal pålægges ekstra afgifter for at bekæmpe danskernes problemer med at holde den slanke linje. Hvorfor er det egentlig sådan? Hvordan kan det være, at et enkelt produkt på den måde skal hænges ud og stigmatiseres? Fakta er, at sodavand bidrager med 2,5 % af danskernes daglige indtag af kalorier! Undskyld mig. Så er debatten da helt ude af proportion!

    Hvordan skal man nogensinde få gjort noget reelt ved fedmeproblematikken, når fokus er så uskarpt? 33 % af den sodavand, danskerne drikker, er sukkerfri. Sukkeret i sodavand indeholder kun 4 kalorier per gram, mens fedt indeholder 9 kalorier per gram! Siden 2000 er der sket et fald på 32 % i børns indtag af sukkersødet sodavand og på 25 % i de voksnes. DTU, Fødevareinstituttets kostundersøgelser viser samtidig, at slik, kager og chokolade er den største kilde til sukker i børns kost. Alligevel er det altid sodavand, der står for skud. Forklaringen er nok enkel: Det er nemmere at stigmatisere et enkelt produkt end at tage fat ved nældens rod. Systematisk forebyggelse og kostvejledning til dem, der har behov for det, koster og kræver meget arbejde.
    Hvis man indtager mere energi, end man forbrænder, så tager man på. Så enkelt er det. Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastslået, at de stigende problemer med overvægt først og fremmest skyldes vores livsstil. Vi kører mere i bil, vi bevæger os mindre og vores børn opholder sig i stigende grad indendørs, foran computeren.
    Danskerne taber sig ikke, hvis man øger afgifterne – tværtimod. Salget flytter bare til grænsen. Undersøgelser viser, at stigende grænsehandel fører til øget forbrug. Fristelsen er simpelthen større, når der er købt til lager og kasserne med slik, øl og sodavand står stablet op i kælderen.


  • Læs hele artiklen 14.10.2011

    Myten om ølmaven punkteret

    Myten om, at vin skulle være usundt er for længst faldet. Så gik det ud over den negative myte om kaffe. Myten om, at det er usundt at spise chokolade holdt heller ikke. Nu står den næste myte for fald: Ølmaven.

    Professor Arne Astrup har netop offentliggjort den hidtil mest tilbundsgående undersøgelse af sammenhængen mellem øl og fedme. Det skete på et europæisk symposium om øl og sundhed i Bruxelles. Konklusionen er klar:

    Der er ingen grund til at hænge øl ud for at være specielt fedende, nærmest tværtimod. Ølmaven er nærmere en skodvom, stressvom eller en spiritusmave. Øl indeholder færre kalorier end vin og spiritus eller for den sags skyld sødmælk.

    Vin er oppe på 77 kalorier per 100 ml. Spiritus rummer hele 250 kalorier per 100 ml, og mælk har 64 kalorier per 100 ml. Øl ligger på 41 kalorier per 100 ml. Selv appelsinjuice indeholder flere kalorier end øl, nemlig 42.

    Livsstil er afgørende
    Undersøgelsen fra professor Arne Astrup og hans team på Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, konkluderer, at det er livsstilen hos personen med for meget på sidebenene og ikke et moderat indtag af øl, der fører til overvægt.

    ”Årsagen til fedme skal findes i kosten, rygning, misbrug af alkohol og mangel på motion. Øl ser ikke ud til at spille en væsentlig rolle. Kun, hvis man kommer op på over to øl om dagen, begynder der at tegne sig en tendens til vægtøgning”, siger Arne Astrup.

    ”Siden jeg for fem år siden for første gang gik ud med budskabet om, at der ikke er videnskabeligt bevis for ølmaven, er der gennemført endnu flere undersøgelser om sammenhængen mellem øl og sundhed. Vi har gennemført en såkaldt meta-analyse af alle de eksisterende undersøgelser og konklusionen er, at der ikke er belæg for at konkludere, at øl i moderatemængder feder,” siger han og fortsætter: ”Desværre er der forsket for lidt i øllets sundhedsmæssigerolle, og de fleste studier er af en lav kvalitet. Der er behov for mere forskning.”

    Øl sundere end vin
    ”Alle ved efterhånden, at et glas rødvin er sundt. Densamme opfattelse i befolkningen burde gælde for øl. Meget peger i retning af, at øl faktisk er mere sundere end vin. Forbrugerne er i virkeligheden vildledt, hvis de mener, at vin er det eneste saliggørende. Det er som om, mange ernæringseksperter bliver totalasketer, når forskningen berører et ”syndigt” næringsmiddel som fx kaffe, chokolade eller øl. Hvis vi vil have den brede befolkning i tale med gode sundhedsbudskaber, bliver vi nødt til at være mere oprigtige og nøgterne og ikke lade os styre af myter. Fakta må være vejen frem, ” udtaler Arne Astrup.

    Han mener, at en del af skylden for myten om ølmaven ligger hos ølproducenterne selv.

    Forsvar kultur og tradition
    ”Vinbranchen har været bedre til at fortælle historien om, at vin er godt for helbredet – vel og mærke indtaget i moderate mængder. Bryggerierne har underligt nok været meget tilbageholdende med at sætte undersøgelser i gang. Resultatet har blandt andet været, at myten om ølmaven lever videre, og at vinproducenterne har vundet markedsandele,” siger Arne Astrup.

    Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, mener, at Astrups resultater maner til eftertanke og håber, at undersøgelsen fra Institut for Human ernæring kan være med til at fjerne nogle af myterne, der spærrer vejen for de mange positive budskaber om det gode øl.

    – Vi skal måske være mere udfarende og forsbvare vores gpde danske produkt. Undersøgelsen viser jo, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at øl skulle være specielt fedende. Det er den samlede kost og livsstil, der er afgørende – ikke at man nyder en øl i ny og næ. Der er så meget tradtion og kultur forbundet med øl her i Danmark. Det skal vi værne om, siger Niels Hald


  • Læs hele artiklen 04.10.2011

    Regeringsgrundlaget og øllet

    Kommentar fra direktør Niels Hald i anledning af regeringsgrundlagets omtale af øgede afgifter på øl

    Vi troede egentlig, at S og SF stod sammen om at afvise øgede afgifter på øl. Det fremgik jo eksplicit af både ”Fair forandring” og ”Fair Løsning”, at der ikke skulle ske forhøjelser af afgifterne på grund af grænsehandelen. Skattekommissionen, der havde den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch som formand, fastslog også, at yderligere afgifter ville føre til øget grænsehandel. Derfor undrer det meget, at den tidsel nu har fundet vej til den røde buket. For der er jo ikke nogen sundhedsmæssig fornuft i det. Ikke engang forebyggelseskommissionen foreslog højere afgifter på øl. Effekten var simpelthen for ringe.

    Gift for mikrobryggerier
    En stensikker konsekvens af øgede afgifter er, at de vil skade de danske mikrobryggerier – fra Svaneke i sydøst til Skagen i nordvest. Højere afgifter vil være gift for den ølrevolution, danskerne har nydt godt af de sidste 10 år. Nogle bryggerier har allerede drejet nøglen om, og flere lider stadig under efterdønningerne af finanskrisen. Mikrobryggerierne har måttet reducere priserne i kampen om pladsen på hylderne i butikkerne. Forbrugerne er ikke længere parat til at betale det samme for en flaske specialøl, som for bare få år siden. Det betyder, at bryggerne ikke kan lægge de øgede afgifter oven i priserne. De må selv til lommerne for at finansiere eventuelt øgede afgifter. Det risikerer at betyde lukning af bryggerier.


  • Læs hele artiklen 12.08.2011

    Anders Kissmeyer Verdens bedste brygmester 2011

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole (SBH) har kåret Anders Kissmeyer til titlen som verdens bedste brygmester. Kolleger fra hele verden hyldede torsdag Kissmeyer ved en festlig sammenkomst på Bryggerhøjskolen i Valby. Udover titlen belønnes Anders Kissmeyer med 3000 Euro.

    Anders Kissmeyer er valgt på grund af hans store betydning for bryggeribranchen. Både i kraft af hans arbejde som kvalitets- og laboratoriechef på Carlsberg, og siden som en vigtig inspirator i den danske ølrevolution. Nørrebro Bryghus, som Anders Kissmeyer var initiativtager til, var et af de første danske mikrobryggerier. Kissmeyer har gavmildt delt sin viden med andre pionerer i dansk mikrobryg, blandt andet som lærer på (SBH). Han har samtidig været meget aktiv i Bryggeriforeningen, ligesom han i dag er redaktør for Scandinavian Brewers Review.

    Anders Kissmeyer er 55 år. Allerede som gymnasieelev på Katedralskolen i Århus viste han interesse for kemien, og de første tanker om en fremtid som brygmester blev sået. Det førte til kemiingeniørstudiet. Specialet ’Botaniske komponenter i rug’ lagde fundamentet for hans livslange interesse for øllets molekylære hemmeligheder. I 1984 blev han uddannet brygmester på ’Den Skandinaviske Bryggerhøjskole’. Allerede før dimissionen blev han håndplukket af Carlsberg til en karriere i koncernen, som blandt andet laboratoriechef og senere som kvalitetsansvarlig for koncernens bryggerier rundt omkring i verden. Fra 2001 til 2010 var han initiativtager til og siden direktør for Nørrebro Bryghus. Han har nu startet ølproduktion under eget navn ”Kissmeyer Beer and Brewing” og er konsulent for blandt andet Nørrebro Bryghus. Er redaktør for Scandinavian Brewers Review, foredragsholder og underviser. Herudover fungerer han som dommer ved en række internationale ølkonkurrencer. Kissmeyer er desuden medlem af Bryggeriforeningens Eksekutivkomite.

    Mere end tyve forskellige brygmestre var nomineret til titlen. Bedømmelsesudvalget bestod af formand for Bryggerhøjskolen og Dansk Brygmesterforening Erik Juul Rasmussen, Michael Jakob, Vice President, Supply Chain, Carlsberg Asia i Hong Kong og Kimmo Jäskelainen, der for nyligt gik på pension efter en lang karriere i bryggeribranchen som blandt andet produktionsdirektør.

    Siden etableringen i 1925 har Bryggerhøjskolen uddannet 690 brygmestre. Skolen blev stiftet af Bryggeriforeningerne i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I 2010 indledte SBH et samarbejde med KU-Life om en fælles Brygmesteruddannelse.

    Alle interesserede har kunnet nominere kandidater til titlen. Et eksamensbevis fra SBH har været forudsætningen for at blive nomineret.


  • Læs hele artiklen 12.07.2011

    Danskerne drikker mindre

    Hvis man kiggede godt efter, fremgik det af den Nationale Sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i foråret. Nu fremgår det også af de tørre tal fra Danmarks Statistik. Danskernes gennemsnitlige forbrug af alkohol er faldet med 2 liter siden 2000!

    Det er glædeligt, set ud fra et alkoholpolitisk synspunkt. Desværre er det først og fremmest øl, der bliver drukket mindre af. Indtaget af øl i 2010 var det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet beregnet og udgjorde 453 mio. liter. Det er 4,9 pct. mindre end året før. I 2000 blev der ifølge Danmarks Statistik drukket 614 mio. liter øl. Ølforbruget er ifølge Danmarks Statistik faldet med 26 pct. i løbet af de sidste ti år.
    De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hver dansker over 14 år i gennemsnit drak11,3 liter ren alkohol i 2010. Det svarer til ca. 14 genstande om ugen. I forhold til for ti år siden er forbruget reduceret med 113 genstande eller mere end to genstande om ugen. Og Alkoholforbruget er faldet hvert år siden 2003.
    Ifølge Danmarks Statistiks officielle tal steg danskernes alkoholforbrug for første gang i mange år i 2010. Men det skyldes en teknikalitet: Danmarks Statistik har beregnet 2010 forbruget ud fra en gennemsnitlig alkoholstyrke for vinen på 13,5 %, mens beregningerne de foregående år har taget udgangspunkt i en alkoholstyrke på 11,9 %. Hvis man fortsat havde brugt en procent på 11,9 % i beregningerne, ville de foregående års nedadgående trend i alkoholforbruget være fortsat. Så havde forbruget været på i alt 10,6 l. ren alkohol pr. indbygger over 14 år – altså 0,5 liter mindre end i 2009 og hele 2 liter mindre end for ti år siden.


  • Læs hele artiklen 11.07.2011

    Light sodavand vokser

    33 % af den sodavand, der bliver drukket i Danmark, er nu et light-produkt.

    Efter en stagnation i udviklingen i 2009, voksede light sodavands andel af det samlede marked igen i 2010. Efter at have udgjort 13 % af markedet i 2000 steg andelen jævnt op igennem 0’erne til 31 % i 2007. I 2010 voksede andelen til 33 %.

    Stigende fokus på især børns sukkerindtag har sat gang i innovationen og produktudviklingen hos producenterne, der nu tilbyder kunderne et væld af alternativer i form af light og zero produkter, sukkerreducerede læskedrikke samt vande med og uden smag.

    En stadig mindre del af børns sukkerforbrug kommer fra sodavand. siden 2000 er der ifølge Fødevarestyrelsens kostundersøgelse sket et fald på 32 % i børns og 25 % i voksnes indtag af sukkersødede sodavand. Slik, kager og chokolade udgør det største bidrag til børns indtag af sukker, mens 21 % stammer fra sodavand.


  • Læs hele artiklen 07.07.2011

    Specialøl i vækst

    Specialøl udgør nu 7,7 procent af det samlede danske ølmarked målt på volumen.

    Det samlede indenlandske salg af øl er faldet gennem de seneste mange år. Men samtidig vokser specialøllets andel af salget. I 2009 udgjorde salget af specialøl 6,9 procent af markedet. Det tal voksede til 7,7 procent i 2010.

    Den største del af stigningen kan henføres til en vækst i salget af udenlandsk øl, men også de dansk mikrobryggeriers andel af markedet voksede. Flere af de mindre medlemmer af Bryggeriforeningen kom da også ud af 2010 med sorte tal på bundlinjen.


  • Læs hele artiklen 06.07.2011

    Festival 2011 – Første etape

    Bryggeriforeningen er traditionen tro på landets festivaler for at sikre en fornuftig alkoholkultur og bekæmpe spritkørsel. Første etape er Roskilde, VIG og Skanderborg Festival.

    Læs mere på erduklar.com

    Se film fra Roskilde Festival 2011


  • Læs hele artiklen 10.05.2011

    Derfor kan øl forebygge diabetes

    Det har længe været kendt, at alkohol kan forebygge diabetes og andre inflammatoriske sygdomme, fx leddegigt. Nu ved forskerne hvorfor.

    Et dansk forskerhold under ledelse af professorerne Karsten Buschard, Bartholin Instituttet, Rigshospitalet, og Axel Kornerup Hansen, LIFE (Landbohøjskolen), står for opdagelsen.

    – Vi har fundet ud af, at nogle ganske specielle sukkerfedt-molekyler går bedre ned i de receptorer, der stimulerer NKT-cellerne, når man indtager en mindre dosis alkohol hver dag. Det hæmmer den proces, der giver inflammatoriske sygdomme, som for eksempel diabetes, siger Karsten Buschard til bt.dk.
    Han understreger, at der ikke må være tale om doser, der ligger over Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

    – Det er en god idé, at drikke én til to genstande om dagen. Det ser ud til at virke gunstigt. Faktisk viser det sig, at det er bedre at drikke lidt end slet ikke at drikke, fortæller forskeren.

    – Før vidste vi godt, at alkohol virker hæmmende på visse sygdomme, men ikke præcis hvorfor. Nu har vi et godt bud på én af flere mulige forklaringer, siger professor Karsten Buschard, der har påvist den positive alkohol-effekt på mus, til bt.dk

    Leddegigt
    Det er ikke kun diabetikere, der kan nyde godt af alkoholens effekter.

    – Vi har en berettiget formodning om, at det også virker hæmmende på leddegigt, siger professoren.

    Han afviser dog, at Sundhedsstyrelsen bør anbefale danskerne at drikke alkohol hver dag.

    – Det er nok ikke en god idé, med den alkohol-kultur vi har i Danmark. Jeg tror, de med rette kan være bange for, at folk ikke kan styre det. Alkoholikere drikker jo både lever og hjerne væk. Men der er ingen tvivl om, at alkohol virker hæmmende på inflammatoriske sygdomme. Og vores opdagelse er en forklaring på det paradoks, at alkohol i små doser er godt, og at alkohol i store doser er dårligt, siger professor Karsten Buschard til bt.dk om forskerholdets banebrydende opdagelse, der er gjort i samarbejde med en række hollandske forskere.

    Den danske opdagelse er offentliggjort i det internationalt anerkendte lægetidsskrift Plosone.org.


  • Læs hele artiklen 10.05.2011

    Danskerne drikker sundere end svenskere og nordmænd

    Svenskerne spiller en meget aktiv rolle i den internationale alkoholpolitik. Men den svenske cocktail af forbud og statsmonopol fører ifølge WHO ikke til sundere drikkemønstre end i fx Danmark – tværtimod.

    Ifølge WHO har Sverige og Norge markant flere misbrugere af alkohol end Danmark. Faktisk er vores nordiske naboer de lande i Vesteuropa, der har flest misbrugere. Tallene viser, at danskerne generelt har et højt alkoholforbrug og at der er markant færre danskere, der er totalt afholdende end svenskere og nordmænd. Men samtidig er antallet af danskere, der er misbrugere af alkohol altså lavere end hos vore naboer.

    Faktaark
    Tallene fremgår af en WHO rapport med landefakta, der kortlægger alkoholforbruget i en række lande verden over og er en del af verdenssundhedsorganisationens bestræbelser på at få alle lande til at formulere alkoholpolitikker.

    Faktaarkene beskriver befolkningens forbrugsvaner, fx andelen af totalt afholdende, forbruget af hhv. legal og illegalt solgt alkohol, andelen af binge drinkers og antallet af dødsfald som følge af alkoholforbrug. Hvert fakta ark afsluttes med en ”Patterns of Drinking Score”, hvor landet får en karakter på en skala fra et til fem med 1 som det mindst skadelige drikkemønster. Her får Danmark karakteren 2, mens Sverige og Norge får 3.

    Troværdige tal?
    Det nyeste data i WHO’s fakta ark er fra 2006. Siden da er danskernes forbrug af alkohol faldet markant. Det er måske en smule foruroligende at data er så gamle, specielt i lyset af at de indgår i WHO’s arbejde med at formulere en alkoholpolitik, der skal gælde frem til 2020!


  • Læs hele artiklen 18.03.2011

    Danskerne drikker mindre

    Kommentar fra Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, bragt i Berlingske 18. marts 2011.

    Det burde have været overskriften på artiklerne i medierne sidste uge i anledning af Sundhedsstyrelsens nye nationale Sundhedsprofil. Den viser nemlig, at det i 2010 ”kun” var 10,6 % af danskerne, der drak mere end genstandsgrænserne på henholdsvis 21 og 14 genstande om ugen. I 2005 var det tilsvarende tal 14,3 %! Med andre ord: Antallet af danskere, der drikker over 21/14 er faldet med 3,7 % på fem år.

    Den information bliver danskerne snydt for: ”Skrækkampagner skal bremse druk hos de velbjærgede” og ”Druksygdomme truer rødvinsdanmark” er eksempler på avisoverskrifterne. Ud fra et branchesynspunkt er det måske positivt, at der fokuseres på rødvin, som jo er hovedkilden til danskernes alkoholforbrug. Men det er alligevel forstemmende, at Mette Wier, der var formand for Forebyggelseskommissionen, kan slippe af sted med følgende svada, når fakta er som beskrevet ovenfor. ”Middelklassen har virkeligt rykket sig og reageret på budskaberne, når det gælder kost, motion og tobak. Det næste må nu være at tage fat på alkohol, som er den næststørste »dræber« efter rygning. Hér er virkeligt noget at komme efter”.

    Ifølge Danmarks Statistik er danskernes alkoholforbrug faldet støt de sidste mange år. I 2005 drak danskere over 14 år i gennemsnit 12,8 liter ren alkohol. I 2009 var det tal faldet til 11,1 liter. Der er således overensstemmelse mellem det faldende antal danskere, der drikker mere end genstandsgrænserne, og det generelt faldende alkoholforbrug.

    Sidste sommer præsenterede Sundhedsstyrelsen den nye, såkaldte lavrisikogrænse på 14 genstande for mænd og 7 for kvinder. Den bruges nu til at fastslå, at ”Hver fjerde drikker over lavrisikogrænsen”. Med opfindelsen af det nye begreb ”lavrisikogrænsen” får man nu gjort 25 procent af danskerne til ”semi-alkoholikere” eller i hvert fald til personer med et problematisk alkoholforbrug. Og samtidig lykkes det at fjerne fokus fuldstændig fra det faktum, som er overskriften på denne artikel.


  • Læs hele artiklen 11.01.2011

    Hjælpende hånd til små bryggerier

    Pressemeddelelse

    Landets mange små bryggerier har været hårdt ramt af finanskrisen. Nu får de en hjælpende hånd. Skatteminister Troels Lund Poulsen fremsætter forslag om, at bryggerierne kan få en del af de afgifter, de betaler til staten, refunderet. Det afslørede ministeren på en konference om øllets vilkår på Viborg Bryghus.

    Skatteministeren understregede, at baggrunden for initiativet er, at regeringen ønsker at fremme innovationen og mangfoldigheden i den danske ølbranche.
    ”Vi gør noget for de små bryggerier, og udgiften ved initiativet er forholdsvis beskeden ”, siger Troels Lund Poulsen.

    Hidtil har mindre bryggerier, etableret før 1940 kunne få en del af afgifterne retur – den såkaldte afgiftsmoderation. Nu fjernes årstalsbegrænsningen, så alle bryggerier, der producerer mindre end 200.000 hektoliter øl om året, er omfattet af moderationen.

    ”Udvidelsen af moderationsordningen har stået højt på vores dagsorden igennem længere tid. På hylderne i butikkerne konkurrerer vores medlemmer med udenlandske øl fra lande, der har støtteordninger til de små bryggerier, der svarer til den, som vores bryggerier nu bliver omfattet af”, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

    Bryggeriforeningens beregninger viser, at udvidelsen vil betyde en merudgift for staten på mellem 2-4 millioner kroner, og for et gennemsnitligt mikrobryggeri vil moderationen betyde en sparet udgift på mellem 75.000 og 100.000 kroner om året.

    ”Vi er glade for, at regeringen har fokus på vores mindre medlemmers konkurrencevilkår. Der er tale om små, innovative iværksættere, der gør en forskel i lokalsamfundene og som er med til at understøtte en stolt, dansk tradition for at brygge øl”, siger Niels Hald.

    Udover ændringen af moderationsordningen lovede skatteministeren at se nærmere på alkoholbeskatningen, således at afgifterne stiger med indholdet af alkohol. Ministeren understregede samtidig, at afgifter ikke må stå i vejen for produktudviklingen.


  • Læs hele artiklen 03.01.2011

    Bryggerierne og ansvaret

    Direktør Niels Halds julehilsen til læserne af decemberudgaven af Nyt fra Bryggeriforeningen.

    Er der noget bedre end en sval øl på en varm sommerdag eller en god julebryg som ledsager til retterne ved et veldækket julebord?

    Nej vel?

    Øl, nydt med måde, kan være en del af en sund livsstil. Ud fra en overordnet, sundhedsmæssig betragtning er en øl eller to om dagen bedre end slet ikke at nyde alkohol. Det er eksperterne enige om. Samtidig er det svært at sætte pris på den glæde, hygge og det sociale samvær, som et godt glas øl kan være en del af.

    Når det er sagt, så har bryggerierne dog også et særligt ansvar i forhold til samfundet. Alkohol kan misbruges, og som bryggere har vi et særligt ansvar, når det gælder om at være med til at sikre, at de unge vokser op med en fornuftig alkoholkultur.

    Det er baggrunden for, at Bryggeriforeningen også i 2010 har taget en række initiativer, når det gælder unge, alkohol og en fornuftig og ansvarlig alkoholkultur i det hele taget. Senest har vi med hjælp fra Center for undervisningsmidler produceret et værktøj, som gymnasier og erhvervsskoler kan benytte, når de skal formulere en alkoholpolitik eller ønsker at revitalisere den bestående. Værktøjet er en guide, hvor der lægges vægt på, at elever, lærere og forældre inddrages aktivt i både formuleringen og kommunikationen af alkoholpolitikken på den pågældende skole.

    For 10 år siden var vi blandt initiativtagerne til oprettelsen af Alkoholreklamenævnet. Det fejrede vi i november med en stor og velbesøgt konference i Landstingssalen på Christiansborg. Med Forbrugerombudsmanden i spidsen evaluerede og diskuterede en række eksperter og politikere erfaringerne med nævnet, der samtidig benyttede lejligheden til at revidere retningslinjerne for markedsføring af alkohol. Her lagde nævnet især vægt på en yderligere beskyttelse af børn og unge. Modeller i reklamer for alkohol skal nu ikke alene være fyldt 25 år. De skal også se ud, som om de er 25 år. Samtidig er det nu præciseret, at alkohol ikke må markedsføres i medier, hvor mere end 30 % af publikum må forventes at være børn, fx biografforestillinger.

    I slutningen af november gennemførte vi for andet år i træk en kampagne i samarbejde med Natteravnene med budskabet om en fornuftig alkoholkultur, og i sommerens løb var vi synlige på en række festivaler. Vi delte gratis vand ud på Roskilde Festival, hvor vi også var sponsor for en nyskabelse ved årets udgave af Nøgenløbet, en vandgrav. Vi havde en god dialog med en masse unge på Skanderborg Festival. Vi lavede kampagner mod spritkørsel på både Vig Festival og i det midtjyske i samarbejde med fodboldstjernerne fra FC Midtjylland, det lokale Færdselssikkerhedsudvalg og køreskolerne.

    Det kan du læse mere om i årets sidste udgave af Nyt fra Bryggeriforeningen, hvor vi selvfølgelig også skriver om den suverænt bedste ledsager til højtidens middags- og frokostborde, medlemmernes gode julebryg!


  • Læs hele artiklen 10.12.2010

    4-kløver inspirerer internationalt

    Den Europæiske Bryggeriforenings præsident var imponeret over den danske kampagne mod spritkørsel og gav samarbejdet følgende roser med på vejen under den europæiske konfererence i Bruxelles: - This partnership is quite unique and very original and most welcome here to inspire us all, siger Alberto Manuel Rosete da Ponte, Præsident for The Brewers of Europe.

    fcm_i_bruxelles

     

     

     

     

     

     

    Billede Torben Kølbæk, Brand Manager FC Midtjylland

    Bryggeriforeningens don’t drink and drive kampagne i samarbejde med FC Midtjylland, Dansk Køreskole Union og Færdselssikkerhedsudvalget er blevet bemærket af vores samarbejdspartnere i Bruxelles og EU-systemet. Derfor var FC Midtjylland og Færdselssikkerhedsudvalget i Bruxelles for at fortælle om kampagnen og hvilke fordele, de ser i det socialt ansvarlige samarbejde med ølindustrien.

    En skæv vinkel uden løftede pegefingrefcm10_superhelt
    – Vi er stolte over invitationen til at komme til Bruxelles og fortælle om kampagnen, og for vores spillere har det også været rigtig interessant at være med. Vi får mange henvendelser om at optræde i alle mulige sammenhænge. Spritkørsel er et alvorligt emne. Vi synes, den her kampagne havde en skæv vinkel uden løftede pegefingre, der passer godt til vores socialt ansvarlige profil, lød det fra talerstolen fra Brand Manager Torben Kølbæk fra FC Midtjylland.

    Offentlig instans glad for samarbejdet
    – Vi tror ikke på at myndigheder og løftede pegefingre har den store appeal til unge, når det gælder budskabet om at lade bilen stå, hvis man har drukket for meget. Derfor er vi meget glade for samarbejdet med FC Midtjylland og Bryggeriforeningen. Rollemodeller som fodboldspilleren Mikkel Thygesen gør det lettere at trænge igennem med et alvorligt budskab, og samtidig har vi nydt godt af de kreative kræfter hos Bryggeriforeningen, fortæller Johnni Brun Bjerg, Færdselssikkerhedsudvalget Midt- og Vestjylland konferencedeltagerne.

    Trafiksikkerhedens årti
    FN har kåret har 2010-2020 til trafiksikkerhedens årti, og denne kampagne vil da også fortsætte i fremtiden. Pt. har parterne sat sig sammen for at udtænke, hvordan initiativet også i 2011 får bedst mulig gennemslagskraft.

    Why not Messi from Barcelona
    Konferencen i Bruxelles er en del af aktiviteterne indenfor EU, hvor myndigheder og organisationer mødes og udveksler ”Best Practise” for at inspirere hinanden til nye kampagner, der kan dæmme op for problemerne med spritkørsel. Og der var flere lande, der overvejer at tage den danske bryggeriforeningens idé med hjem til deres fodboldklubber, og hvem ved…som Torben Kølbæk afsluttede sit oplæg med: – why not Messi as a role model against drink and drive!

    Interview med Den Europæiske Bryggeriforenings præsident Alberto da Ponte

    Reaktioner fra Bruxelles

    Se kampagnens web site


  • Læs hele artiklen 29.11.2010

    Dansk Mikrobryg er dansk

    Kommentar fra Bryggeriforeningens direktør Niels Hald. På baggrund af en artikel i Politiken torsdag den 25. november 2010 bragte en lang række medier nogenlunde enslydende historier om, at man ikke kan stole på, at dansk mikrobryg er brygget på danske bryggerier.

    Det er efter Bryggeriforeningens opfattelse en kraftig overdrivelse i forhold til de faktiske forhold.

    Et enkelt af vores mindre medlemmer får brygget noget at sit øl i Polen. På etiketten står der, at øllet er produceret i EU. Et andet medlem får produceret lidt øl i Belgien. Bryggeriforeningen har 38 medlemmer. De overholder naturligvis reglerne om mærkning. At påstå, at der er stor sandsynlighed for, at dansk mikrobryg er produceret på et bryggeri i udlandet, er ganske enkelt uden hold i virkeligheden.

    Det er en kendt sag, at bryggerierne – især de små – nogle gange får brygget deres øl på et nærtliggende bryggeri – stort eller småt, hvis de mangler kapacitet på deres eget anlæg. Det gør ikke øllet dårligere.

    Med venlig hilsen
    Niels Hald
    Direktør


  • Læs hele artiklen 24.11.2010

    Bryggerier hjælper gymnasier med alkoholpolitik

    En del gymnasier og erhvervsskoler har allerede en alkoholpolitik - nogle har ikke. Men selvom skolerne har en politik, er det ikke altid, eleverne kender den. Derfor har Bryggeriforeningen udarbejdet en guide, som de kan bruge til at formulere et sæt regler om alkohol. Guiden indeholder samtidig ideer til, hvordan skolen kan involvere eleverne i formuleringen og kommunikationen af politikken.

    alkoholpol_2010_top
    – Det hjælper ikke noget at have nogle regler, hvis eleverne ikke kender dem. Vores guide er en slags master, som skolen kan tilpasse efter de lokale forhold og ønsker til en alkoholpolitik. Vi lever af at sælge øl. Men samtidig vil vi gerne bidrage til en fornuftig alkoholkultur, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Bred opbakning
    Der er bred opbakning til guiden hos både gymnasieleverne, deres rektorer og Erhvervsskolerne.- Når man læser om emnet i medierne, kan man få det indtryk, at vi sejler rundt i alkohol. Sådan er virkeligheden ikke. Men alkohol er et emne, der skal tages seriøst. Vi synes, det er et godt initiativ og at det er godt set, at inddrage eleverne i processen med at formulere nogle regler, siger Frederiks Gjørup Nielsen fra Gymnasielevernes Sammenslutning DGS.

    Formand i Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen lægger vægt på, at også forældrene inddrages, for som han siger: – ”Festen starter oftest inden gymnasieporten”.

    Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler – Lederne mener, at guiden er nem at gå til for både lærere og elever. – Samtidig indeholder den ideer til, hvordan man kan inddrage emnet i undervisningen, siger han

    Guiden til en alkoholpolitik er udarbejdet i samarbejde med Center for Undervisningsmidler og kan downloades fra www.klarsnak.com, som også indeholder hjælp og gode råd til forældre, der har teenagere i ”festalderen”.

    Bag initiativet står
    alkoholpol_2010_logoer


  • Læs hele artiklen 17.11.2010

    EU-præsident Van Rompuy: Jeg er øldrikker

    De europæiske bryggere fik en utvetydig og varm støtte fra EU's præsident Herman Van Rompuy, der forleden indledte en konference i Bruxelles, arrangeret af de europæiske bryggeriers brancheorganisation, Brewers of Europe:

    – Jeg er øldrikker. Faktisk drikker jeg kun sjældent vin. Jeg er her i dag til ære for mine bedsteforældre, som havde et værtshus i Louvain, som ligger 30 km fra Bruxelles.

    Herman Van Rompuy fastslog, at Brewers of Europe og EU har en lang tradition for at samarbejde, og som eksempel gav han Europa Parlamentets ølklub hvor omkring 200 politikere mødes på tværs af partierne for at nyde en god øl og tale øllets sag.

    EU’s præsident lagde stor vægt på, at øl er en del af den europæiske arv og kultur.
    ”Øl og ølproducenterne er vigtige for Europa. De er kulturelle ambassadører for Europa, og de udgør en betydelig del af Europas økonomi. Øl og ølproducenterne styrker det sociale samvær på en ansvarlig måde. Bryggeriernes forskellighed beriger den europæiske arv og kultur. EU anerkender fuldt ud disse værdier!”

    Europas guldæg
    Heinekens administrerende direktør Jean-Francois van Boxmeer var måske tydeligst af alle på konferencen i Bruxelles.

    Han sendte en appel til politikerne i Europa:
    ”Lad være med at slagte hønen, som lægger guldæggene. Bryggerierne er en økonomiske væsentlig sektor i Europa. Vi bringer glæde til mange mennesker. Vi er en del af den europæiske kultur.”

    Direktør i Bryggeriforeningen Niels Hald er håber, at undersøgelsen fra PricewaterhouseCoopers kan bidrage til at nuancere debatten om – og ikke mindst virkningen af – punktafgifter på øl:

    ”Rapporten viser med al tydelighed, at de europæiske bryggerier også spiller en væsentlig rolle for samfundsøkonomien. Øgede punktafgifter på øl har den konsekvens, at danskerne vil drikke færre øl, bryggerier vil lukke og arbejdspladser vil gå tabt. Det vil alt i alt være lig med færre indtægter for staten i form af indkomstskat, selskabsskat og moms på salg af danskernes yndlingsdrik øl.”


  • Læs hele artiklen 17.11.2010

    Mere dans mindre druk

    Mere dans - mindre druk. Det er budskabet fra Natteravnene og Bryggeriforeningen til de unge i byens natteliv de kommende uger landet over. Her er Natteravnene på gaden med et balkort til de unge piger og materiale til forældre til teenagere i ”festalderen”.

    Mange af de unge har formentlig aldrig før haft et balkort i hånden. Ideen er, at drengene skal skrive sig på kortet for at få en dans. Balkortet er samtidig en opfordring til, at de unge slutter aftenen af på dansegulvet i stedet for i hegnet.

    ”Dans med mig” kampagnnatteravn_2010en er et samarbejde mellem Natteravnene og Bryggeriforeningen, der sammen forsøger at bidrage til en fornuftig alkoholkultur og et trygt natteliv.

    På balkortet er der en konkurrence. Hvis man MMS’er et foto af et udfyldt balkort med teksten ”dans” til 1231, deltager man i en konkurrence om at blive fotomodel for en dag.

    Al forskning viser, at forældrene har afgørende betydning som rollemodeller for de unge, når det gælder alkohol. Dialogen mellem teenagerne og deres forældre er også et vigtigt led i kampagnen. Mange forældre har nemlig svært ved at tale med deres teenagere om alkohol og sætte grænser, når det gælder alkohol og fester.

    Og ligesom de unge har forældrene en række forestillinger om alkohol, der ikke altid har helt hold i virkeligheden. Forældrene kan gøre meget. For eksempel kan de fortælle deres børn, at unge i dag faktisk starter senere med at drikke end tidligere, at de unge rent faktisk drikker mindre end tidligere og at langt de fleste unge drikker moderat. Det kan forældre finde råd og vejledning til her på sitet.

    Se flere billeder på vores ungesite


  • Læs hele artiklen 04.11.2010

    Dansk brygmesteruddannelse i verdensklasse

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole og LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har indgået en aftale om en fælles brygmesteruddannelse. Som noget nyt kan universitetsstuderende nu blive brygmestre ved at gennemføre et halvt års praktik på et bryggeri, kombineret med en specialiseringslinje i Brewing Science and Technology.

    life_underskrift

    – Sammen skaber vi en brygmesteruddannelse i verdensklasse. Vi er i forvejen en skole og et erhverv med flere hundrede års stolte traditioner. Verdens fjerde største bryggeri er dansk, og Danmark er det land i verden, der har flest bryggerier per indbygger. Den gode udvikling skal fortsætte. Derfor har vi valgt at samarbejde med LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet om fremtidens brygmesteruddannelse, siger Axel G.Kristiansen, der er direktør for Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

    I tilgift til den anerkendte brygmesteruddannelse kan kandidaterne nu samtidig få en kandidatgrad i Food Science & Technology med specialisering i ølvidenskab.

    – Det vil give de studerende en endnu dybere, videnskabelig forståelse for de metoder og processer, der bestemmer øls smag, kvalitet og holdbarhed, siger studieleder og lektor på LIFE, Henrik Siegumfeldt.

    – Samarbejdet omkring en fælles brygmesteruddannelse er et rigtig godt eksempel på mulighederne i et udvidet samarbejde mellem det offentlige uddannelsessystem og det private erhvervsliv. Vi forventer meget af dette initiativ som et første trin i et tættere forsknings- og uddannelsessamarbejde mellem Københavns Universitet og de Scandinaviske bryggerier, siger Per Holten-Andersen, dekan på LIFE- Det Biovidenskabelige Fakultet.

    To i én
    Den engelsksprogede uddannelse vil give de nye brygmestre to titler: Diploma master brewer og cand.techn.al i Food Science & Technology med speciale i Brewing Science and Technology. Ambitionen er at uddanne 15 brygmestre om året på den ny, fælles uddannelse. De første elever starter i praktik på landets bryggerier til januar. Første dag på skolebænken på LIFE bliver 1. september 2011.

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole har siden 1925 uddannet 685 brygmestre til bryggerier i både Danmark og resten af verden. Mange af de ledende medarbejdere på de store bryggerier er uddannet fra SBH, ligesom en række danske mikrobryggerier er stiftet eller ledet af brygmestre uddannet på SBH.

    Studerende med en drøm om at blive brygmestre kan hente information om uddannelsen på http://www.life.ku.dk/foodscience.aspx eller på http://brewingschool.dk

    Kontaktpersoner:
    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole: Direktør Axel G. Kristiansen,
    telefon 72 16 24 02
    Det Biovidenskabelige Fakultet, KU-Life: Dekan Per Holten Andersen,
    telefon 35 33 20 00


  • Læs hele artiklen 11.10.2010

    Ros til Alkoholreklamenævnet

    "Vi kan konstatere, at der er bred opbakning til Alkoholreklamenævnet og dets virke – både blandt politikere og forbrugere. Den danske model med samregulering på området for alkoholreklamer virker”, Erhvervskommentator på Politiken, Niels Lunde.

    alkokonf_2010

    Jubilæum
    Markedsføring af alkohol medfører et særlig ansvar. Det er baggrunden for, at Erhvervsministeriet og Sundhedsministeriet sammen med producenter, detailhandel, reklamebureauer og forbrugerorganisationer for 10 år siden oprettede Alkoholreklamenævnet. Jubilæumet blev markeret med en velbesøgt konference med langt over 100 deltagere på Christiansborg.

    Succes med håndhævelse
    Fra talerstolen bekræftede Forbrugerombudsmanden, at nævnet har haft succes med at håndhæve en etisk og ansvarlig markedsføring af alkohol, og at han er meget positiv overfor med- og samregulering på området for alkoholreklamer. Professor Peter Møgelvang Hansen, CBS, pointerede, at Alkoholreklamenævnet har aflastet Forbrugerombudsmanden, og at der er en fornuftig arbejdsdeling mellem denne og nævnet.

    Respekten skal bevares
    Forinden havde Erhvervsminister Brian Mikkelsen indledt konferencen med at fastslå, at han som borgerlig politiker er tilhænger af det frie valg, men at der, når det drejer sig om reklamer for alkohol, selvfølgelig er nogle sundhedsmæssige og social hensyn at tage, specielt når det gælder børn og unge. Han understregede samtidig, at den bedste måde, producenterne kan holde politikerne væk fra regulering på er, at de sørger for at bevare respekten for Alkoholreklamenævnet og dets integritet.

    Cult er klassens slemme dreng
    Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom, udpegede Cult som et firma, der går langt, langt over grænsen, men understregede samtidig, at Alkoholreklamenævnet fungerer godt. Hun argumenterede for, at nævnet burde offentliggøre alle afgørelser via pressemeddelelser. Efter hendes opfattelse ville det styrke selvjustitsen yderligere.

    Det virker
    Erhvervskommentator på Politiken, Niels Lunde, der fungerede som ordstyrer og moderator ved mødet, sammenfattede dagens hovedkonklusioner: ”Vi kan konstatere, at der er bred opbakning til Alkoholreklamenævnet og dets virke – både blandt politikere og forbrugere. Den danske model med samregulering på området for alkoholreklamer virker”.

    Læs mere

    Nævnet har til opgave at håndhæve retningslinjerne for ansvarlig markedsføring af alkohol, som parterne har forpligtet sig til at overholde. Alle kan klage over uansvarlig markedsføring, og vurderingen af, om retningslinjerne er overholdt, foretages af Forbrugerrådet, den indklagede alkoholbranche samt en uafhængig formand. Siden 2000 har nævnet behandlet mere end 100 sager.


  • Læs hele artiklen 13.08.2010

    Forebyggelse rettet til forældre

    Ny undersøgelse får politikere til at efterlyse forrebyggelse rettet mod forældre. Det er Bryggeriforeningens i færd med.

    Tal fra Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner viser, at danske skoleelever er begyndt at drikke mere, og at forsyningerne kommer fra forældrene. Begge dele er beklageligt.

    foraeldremedfolder
    – Det er dog glædeligt, at ordførere fra både Socialdemokraterne og De Konservative understreger, at forebyggelsesindsatsen og kampagner nu må rettes meget mere konsekvent mod forældrene. Det har vi sagt længe. Derfor har Bryggeriforeningen en særlig hjemmeside rettet mod forældre (www.klarsnak.com). Og vi har gennem flere år udarbejdet materialer rettet mod forældrene og værktøjer, som forældre kan bruge til at få en fornuftig dialog med deres børn om alkohol, siger direktør i Bryggeriforeningen Niels Hald.

    Se hjemmesiden til forældre


  • Læs hele artiklen 13.08.2010

    Ansvarlig ølindustri på festivaler

    Bryggeriforeningen har sommeren over været på Vig, Roskilde og Skanderborg Festival for at fortælle unge festivalgæster, at de skal have en moderat alkoholkultur, som ikke ender helt i hegnet eller bag rattet i bilen.

    SONY DSC

    Vig Festival
    Årets udgave af Vig Festival havde et kraftigt aftryk fra Bryggeriernes socialt ansvarlige kampagner. Her var Paw fra succeshistorien og popbandet Infernal ambassadør for Bryggeriforeningen og Vig Festivals kampagne mod spritkørsel. På scenen kårede Paw lørdag aften”Festivalens mand mod spritkørsel”, ligesom han i løbet af festivalen gentagne gange på storskærme gentog budskabet om at lade bilen stå efter en våd aften.
    Se film

    roskilde_10Roskilde Festival
    Bryggeriforeningen var stærkere repræsenteret på sommerens musikfestivaler end nogensinde. Udover at 25 frivillige delte vand ud til gæsterne på Roskilde Festival, var Bryggeriforeningen i år involveret i det efterhånden navnkundige nøgenløb. Med inspiration fra Hubertusjagten skulle deltagerne i år passere en vandgrav. Nøgenløbets svar på Magasindammen var et stort tilløbsstykke med flere tusinde tilskuere, der på den måde fik formidlet budskabet om et moderat indtag af alkohol og en opfordring til at huske at drikke rigeligt med vand, så festivalgæsterne ikke dehydrerede. Initiativerne var et samarbejde mellem Tuborg, Roskilde Festival og Bryggeriforeningen.
    Se film

    skanderborg_10Skanderborg Festival
    På Skanderborg Festivalen var 3000 piger ambassadører for en fornuftig alkoholkultur. De sagde ja til at bære et badge med teksten ”Nul kys til stive tosser”. Signalet fra pigerne skulle få drengene til at moderere indtaget af alkohol og var et samarbejde mellem SSP Skanderborg og Bryggeriforeningen.


  • Læs hele artiklen 13.07.2010

    Danskerne får nu mere alkohol fra vin end øl

    Verdens fjerdestørste bryggeri er dansk, og Danmark har flere bryggerier per indbygger end noget andet land i verden. Alligevel indtager danskerne nu mere alkohol i form af vin end øl. Det fremgår af tal fra SKAT og analysefirmaet AC Nielsen. De viser, at 43,8 procent af den alkohol danskerne drak i 2009 kom fra vin, mens 39,5 procent stammede fra øl.

    Ikke-navngivet1– Det er selvfølgelig ærgerlig læsning for bryggeribranchen. Især mikrobryggerierne har det hårdt nok i forvejen. Men vi kommer ingen vegne med selvmedlidenhed. Nu handler det om at skrue op for innovationen og produktudviklingen. Og så er vi selvfølgelig helt afhængige af, at politikerne hjælper os med at forbedre bryggeriernes konkurrencemuligheder, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

    Den nedadgående linje for øl og den opadgående kurve for vin krydsede faktisk allerede hinanden i 2007. Men nu er tendensen så tydelig, at forskellen ikke kan forklares med statistiske usikkerheder.

    – En ting er, at vi bryggere, synes det her er en uheldig udvikling. Jeg synes tallene bør vække eftertanke på Christiansborg. Der er jo tale om, at danskerne skifter øl, som er et lavalkoholholdigt produkt, ud med vin, der ofte holder 13-15 procent. Det er skidt for folkesundheden, det er skidt for beskæftigelsen og det er skidt for miljøet. Vinen jo er transporteret til Danmark over et eller flere kontinenter, siger Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 13.07.2010

    Afgiften på cider stiger til 11,40 kroner

    Folketinget har besluttet, at cider og ciderlignende produkter fremover skal beskattes ligesom de såkaldte RTD produkter (ready to drink), der i daglig tale kaldes alkoholsodavand eller alcopops. Fra 1. august stiger prisen på en enkelt dåse cider på 33 centiliter med cirka tre kroner.

    Cider er en veldefineret drikkevare, fremstillet af forgæret æble- eller pæresaft, der ikke må tilsættes alkohol og som skal indeholde minimum 15 procent frugtsaft. Der er blevet produceret cider over hele Europa i århundreder.

    – Det undrer os meget, at politikerne har valgt at hælde et veldefineret kulturprodukt over i en balje med alkoholsodavand. De to ting har intet med hinanden at gøre, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Den forøgede afgift betyder blandt andet, at afgiften på cider nu bliver dobbelt så høj som på vin, selvom alkoholprocenten i vin er mindst dobbelt så høj.

    – I en tid med finanskrise og behov for vækstpakker er det tankevækkende, at der er flertal i Folketinget for at straffe danskproducerede produkter og i stedet indirekte støtte vinproducenter i Sydeuropa og andre verdensdele. Man bremser innovationen og produktudviklingen hos de danske producenter af øl og læskedrikke. Samtidig vil den forhøjede afgift formentlig skubbe yderligere til grænsehandelen, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Den nye afgift medfører faktisk, at cider bliver hårdere beskattet end alcopops. Afgiften for en liter cider bliver 11,40 kroner, mens den samlede afgift for en liter alkoholsodavand på 4 procent er i alt 9,15 kroner.

    – Når politikerne har valgt at sidestille cider med alkoholsodavand kunne de i det mindste sørge for, at de bliver beskattet ens. Forskellen i afgiften på produkterne vil efter vores opfattelse forvride konkurrencen til fordel for importeret spiritus. Afgiften bør være den samme, uanset om alkoholen kommer fra en forgæring eller fra en destillering, siger Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 13.07.2010

    Dansk mikrobryg overhaler udenlandsk øl

    Danskerne foretrækker i stigende grad dansk mikrobryg.

    I 2009 blev det udenlandske øl er for første gang blevet overhalet af dansk produceret mikrobryg, når det gælder andelen af salget på det danske marked. Tilsammen udgør udenlandsk øl og mikrobryg lige under 7 procent af markedet. Men i 2009 mikrobryg udgør nu 3,5 procent mens udenlandsk øl udgør 3,4.


  • Læs hele artiklen 13.07.2010

    Vin billigere end øl

    Det danske øl er presset af vinen.

    Forskel i afgifterne er en af forklaringerne. Afgiften på vin er nemlig lavere end afgiften på øl. Danskerne betaler 78 øre i afgift, når de nyder en genstand af en standard pilsner på 4,6 procent alkohol. Til sammenligning ryger der kun 67 øre i statskassen, når der hældes en genstand vin med en alkoholprocent på 14 procent i glasset.

    – Vi har en udvikling, hvor flere og flere danskere drikker vin. Det er forkasteligt, at dansk øl udsættes for urimelig konkurrence via vores eget afgiftssystem, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Han mener, at politikerne som minimum bør sænke afgifterne på øl, så de flugter med vinen. Det vil samtidig have en positiv effekt på grænsehandelen.


  • Læs hele artiklen 27.05.2010

    Danmark foregangsland i EU

    Pressemeddelse om ansvarlig markedsføring

    Brewers of Europe har offentliggjort en rapport om de europæiske bryggeriers indsats for at sikre, at produkterne markedsføres på en ansvarlig måde. Rapporten viser, at Danmark er et af foregangslandene i EU.

    – Det er vi blandt andet på grund af Alkoholreklamenævnet, som Bryggeriforeningen tog initiativ til for snart 10 år siden. Det består af både producenter, reklamebureauer, detailhandelen og repræsentanter for forbrugerne. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Forbrugerombudsmanden, der også har blåstemplet de retningslinjer, Alkoholreklamenævnet arbejder ud fra, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Retningslinjerne fastslår blandt andet, at reklamer for alkohol aldrig må rettes mod børn og unge og at de ikke må opfordre til et stort eller umådeholdent forbrug eller virke påtrængende eller provokerende.

    Baggrunden for rapporten om initiativerne i de forskellige europæiske lande er, at Europas bryggerier i 2007 over for ”EU Alcohol & Health Forum” forpligtede sig til at sikre ansvarlig reklame gennem selvregulering.

    – På det tidspunkt var vi allerede langt fremme i processen, og det danske arbejde har på mange måder tjent som inspiration for resten af de europæiske lande, når det gælder selvregulering og ansvarlig markedsføring, siger Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 30.03.2010

    Alkoholafgifter har social slagside

    Regeringens tanker om højere afgifter på alkohol vender den tunge ende nedad. Det mener Anders Milhøj, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet:

    – En afgiftsforhøjelse vil især ramme de svage grupper. Det er mennesker, hvor alkohol og tobak udgør en stor del af deres samlede forbrug, og som ikke kan nedsætte deres i forvejen minimale forbrug af andre varer. For dem virker øgede afgifter snarere som en straf end som den tiltænkte hjælp.

    Det mener Anders Milhøj kan have utilsigtede konsekvenser. Han refererer til tidligere tiders socialrealistiske romaner om faderen i huset, der drak daglønnen op, så hustru og børn matte klare sig uden husholdningspenge.

    – Mere aktuelt kan man frygte, at visse pensionister vil fravælge den varme mad fra kommunen for at få råd til snaps og cigaretter. En indsats skal målrettes disse udsatte grupper, der kan finde på at kompensere højere priser på øl og cigaretter med for eksempel ringere kost. Man opnår intet ved som ren refleks at forhøje afgifterne. Det viser en vis handlekraft og kan give skatteindtægter, men det løser ikke sundhedsproblemet, siger Anders Milhøj.


  • Læs hele artiklen 30.03.2010

    Kvinder med moderat alkoholforbrug holder vægten nede

    Normalvægtige kvinder, der drikker moderate mængder alkohol, har tilsyneladende mindre risiko for at blive overvægtige end kvinder, der slet ikke drikker alkohol. Det viser en undersøgelse offentliggjort i Archives of Internal Medicine, som er refereret i Dagens Medicin 26. marts 2010.

    Alkohol indeholder cirka syv kalorier per gram, men det er uklart, om indtag af alkohol er en risikofaktor for overvægt og fedme. Den aktuelle undersøgelse peger på, at alkohol snarere kan mindske risikoen – i hvert fald blandt de ca. 19.000 midaldrende kvinder, der indgik i undersøgelsen. Deltagerne var normalvægtige og havde hverken hjertekar- sygdom, kræft eller diabetes. Efter 13 års opfølgning viste der sig et tydeligt mønster. Gennemsnitsvægten var generelt steget uanset alkoholforbrug. Men vægtstigningen var mindre hos kvinderne, der angav, at de drak ved undersøgelsens start, Risikoen for at have et BMI over 25 var 14 procent lavere blandt dem, der drak 5-14 gram alkohol om dagen i forhold til kvinder, der sjældent eller aldrig drak alkohol.

    Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at resultaterne alene gælder for lavt eller moderat alkoholforbrug. Kun få deltagere i undersøgelsen rapporterede et højt forbrug, i undersøgelsen defineret som over 30 gram om dagen. I sidstnævnte gruppe var der ifølge forskerne et helt andet livsstilsmønster, som gør koblingen mellem alkohol og vægtstigning sværere at tolke, bl. a. et højt andel rygere. Forskerne understreger også, at resultaterne sandsynligvis ikke kan overføres til mænd.

    Årsagen er, at mænd har en tendens til at lægge alkohol oven i det daglige energiindtag, mens kvinder mere typisk skifter føde ud med alkohol uden at øge det samlede energiindtag.


  • Læs hele artiklen 22.03.2010

    En nation af drankere

    Debatindlæg fra Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, bragt i Berlingske Tidende den 20. marts 2010

    Statens Institut for Folkesundhed anslår i en “ny” undersøgelse af danskernes alkoholforbrug, at 860.000 voksne danskere drikker mere end de anbefalede ugentlige max grænser på 21 genstande for mænd og 14 for kvinder. Det svarer til 20 % af befolkningen over 16 år. Tallene fremgår også på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. I virkeligheden er der tale om en opskrivning af fem år gamle tal.

    Den seneste KRAM undersøgelse (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) er fra efteråret 2009. Her besvarede 75.000 danskere spørgsmål om deres alkoholforbrug. Undersøgelsen viste, at 10,3 procent af danskerne drikker mere end de anbefalede grænser – et fald på fire procent i forhold til en undersøgelse fra 2005 om samme emne, hvor 15.000 danskere deltog (“Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen). Her lå 14,3 procent af danskerne over minimumgrænserne. Der er altså tale om et fald på fire procent fra 2005 til 2009, hvilket harmonerer godt med, at danskernes forbrug af alkohol er faldet hvert år siden 2005.

    Talmagi
    Der er 60.000 flere respondenter i 2009 undersøgelsen end i den fra 2005. Alligevel mener Statens Institut for Folkesundhed, at tallene i den fem år gamle, lille undersøgelse er de mest troværdige. De tal har man så oven i købet “ekstrapoleret” (forhøjet) ud fra en antagelse om, at personer med et for højt forbrug fravælger at deltage i denne type undersøgelser, og at tallet derfor bliver for lavt. Ved at ekstrapolere får man tal, som er en del højere. Tallene vakte da også opsigt i medierne, da de blev lanceret som “spritnye” i forbindelse med Alkoholkonference 2010 den 10. marts i år – en konference, der i øvrigt var arrangeret af Alkoholpolitisk Landsråd, tidligere kendt som Afholdsbevægelsen. På konferencen blev hele 20 % af befolkningen stemplet som små-alkoholikere.

    Statens Institut for Folkesundhed erkender, at deres tal er forbundet med statistiske usikkerheder: “Der er tale om estimater for surrogatmål for skadeligt forbrug”.

    Men alt i alt må man sige at, sundhedsforskerne kan deres “kram”, når det gælder talmagi. De 860.000 personer=20 % af befolkningen over 16 år voksede i de følgende dage i nogle medier til helt op til 25 % af befolkningen. I seneste udgave af magasinet” Rus”, som udgives af Alkoholpolitisk Landsråd, toppes tallene yderligere. Her tales der om “op mod 900.000 danskere” med for højt forbrug. Hvis man slår op på samme forenings hjemmeside har tallet endda fået en tak til. I omtalen af Alkoholkonferencen står der nu, at “op imod 1 million danskere drikker for meget.
    På den måde er cirka 430.000 danskere (de 10,3 procent af danskerne fra 2009 undersøgelsen) blevet til “op mod en million”.

    Troværdigheden på spil
    I bryggeriforeningen forsøger vi at bidrage til en fornuftig og moderat alkoholkultur blandt både unge og voksne, og vi deltager gerne i den alkoholpolitiske debat. Det er altid mest interessant at diskutere ud fra objektive fakta. Det er bekymrende, hvis der kan sås tvivl om troværdigheden af tal fra offentlige myndigheder som Statens Institut for Folkesund og Sundhedsstyrelsen. Emnet er alt for alvorligt til at blive overskygget af mistanken om, at myndighederne har en politisk dagsorden i stedet for et ønske om at sikre, at debatten foregår på et sagligt grundlag.


  • Læs hele artiklen 12.02.2010

    Transportminister og Bryggeriforeningen i fælles front mod spritkørsel

    Som et led i Bryggeriforeningens kamp mod spritkørsel blandt unge, har Niels Hald underskrevet branchens bidrag til European Road Safety Charter ved en signing-event afholdt i Europa-Huset.

    euroadsign_gruppe_350_130

    euroadsign_barfoed_150_130

    euroadsig_niels_130_150euroadsign1_nh_150_130Transportminister Lars Barfoed åbnede eventen og glædede sig over de organisationer, der forpligter sig i kampen mod spritkørsel. Bryggeriforeningen foretager kampagner mod spritkørsel som en vigtig del af CSR konceptet Er du klar?

    Bryggeriforeningen vil fremadrettet arbejde af to spor:

    Et national, hvor Bryggeriforeningen i samarbejde med NGO’er offentlige og private parter vil bekæmpe spritkørsel.

    Et Europæisk, hvor Bryggeriforeningen arbejder på at etablere et ”best practise” samarbejde mellem de europæiske Bryggeriforeninger i regi af Brewers of Europe.

    European Road Safety Charter, som hører under Europa Kommissionen, er imponeret over de danske commitments og den opbakning, der er til at mindske spritkørsel. Selvom tallene for dræbte og kvæstede stadig er højt er kurven i 2009 knækket og går i den rigtige retning, som følge af de kampagner og det arbejde der gøres mod spritkørsel.

    Er du klar kampagner mod spritkørsel

    • Sportsstjerner mod spritkørsel

    • Kampagne i samarbejde med de danske regioner

    • Kampagne på Grøn Koncert

    • Diskotekskampagne i 50 byer

    Nye kampagner på vej i 2010

    groen_500_300Læs mere om kampagnerne


  • Læs hele artiklen 09.12.2009

    The Dublin Principles

    Bryggeriforeningen har underskrevet ”The Dublin Principles”, der håndteres af Icap - International Center for Alcohol Policies.

    Principperne bygger på etiske retningslinjer i forbindelse med at modvirke misbrug af alkohol og omfatter industrier, regeringer, offentlige videnskabelige og sundhedsmæssige instanser.

    Bryggeriforeningen repræsenterer en ansvarlig branche og har forpligtet sig til at efterleve principperne. Vi arbejder for en fornuftig alkoholkultur:

    DublinPrinciples• Gennem selvregulering medvirker vi til at retningslinjerne for markedsføring overholdes. Se alkoholreklamenævnet

    • Vi målretter kampagner og information for en fornuftig alkoholkultur til unge forbrugere og deres. Se erduklar.com til unge og klarsnak.com til forældre.

    • Vi samarbejder med en lang række partnere for at unge får en fornuftig alkoholkultur. Senest: De danske regioner, SSP, Natteravnene, Roskilde Festival og flere kommuner.

    • Vi er i dialog med danske forskere og bidrager økonomisk til European Research Advisory Board (ERAB).

    • Gennem the Brewers of Europe opfylder vi vores commitments til EU Kommissionens Alcohol and Health Forum.

    Læs mere om ICAP


  • Læs hele artiklen 08.12.2009

    0,36 % af Danmarks samlede CO2 udledning

    0,36 procent. Så stor/lille er de danske bryggerier og tapperiers andel af Danmarks samlede CO2-udledning. Bryggerierne er en af de første brancher i landet, der er i stand til at beregne dette tal. Det er tale om et uhyre kompliceret regnestykke. Derfor har Bryggeriforeningen søgt hjælp hos COWI A/S, der i samarbejde med brancheforeningen, har udviklet et klimaværktøj og gennemført beregningerne i overensstemmelse med internationale ISO standarder.

    – Det er svært at bedømme om 0,36 procent er meget eller lidt. Det må andre vurdere. Vi har hjulpet vores medlemmer med at udvikle et værktøj, så de kan måle omfanget af deres CO2-udledning helt præcist. Det gør virksomhederne i stand til at optimere deres processer og minimere CO2-udledningen. Det er godt for klimaet og samtidig sparer virksomhederne penge, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Fra råvare til butik
    Danmarks samlede CO2-udledning er på 251.000 tons om året. Bryggerierne og tapperiernes andel udgør ca. 0,36 % af disse, og tallet omfatter alle processer fra udvinding og produktion af råvarer og hjælpestoffer til bortskaffelse af affaldsprodukter og genanvendelse af materialer. I beregningerne indgår også bortskaffelse af affald og indsamling af den tomme emballage via pantsystemet til genbrug og genanvendelse.

    Af de 0,36 % udgør øl 0,19 procent. Bryggeriernes egen andel, det vil sige produktionen på bryggeriet, udgør 0,04 %. Resten af udledningen foregår i landbruget ved dyrkningen af afgrøderne/råvarerne og i forbindelse med produktionen af emballage. Tilsvarende udgør læskedrikke udgør 0,12 % (0,027 %) og kildevand 0,04 % (0,016 %), hvor parentesen angiver andelen knyttet til den egentlige produktion på tapperiet.

    Dåser og flasker
    Beregningerne er baseret på data fra de største virksomheder i branchen og deres leverandører. Hvor der ikke er primære data, er der benyttet branchenøgletal, data fra litteraturen og databaser.Der er tale om gennemsnitsberegninger for en liter øl, en liter læskedrik og en liter kildevand. Der er således ikke tale om beregninger af emissionen af forskellige øltyper eller smagsretninger, endsige ned på produktniveau. Rapporten viser samtidig, at det ikke gør nogen væsentlig forskel på klimaaftrykket, om en øl produceres på dåse eller flaske. Det skyldes først og fremmest de korte afstande, når øllet skal fragtes rundt i landet, samt det effektive pant og retursystem.

    Se faktaark


  • Læs hele artiklen 16.11.2009

    Kvinder og knogleskørhed

    Kvinder bør drikke øl. I hvert fald hvis de vil nedbringe risikoen for at blive ramt af knogleskørhed, der oftere rammer kvinder end mænd. Det fremgår af en artikel i MetroXpress den 14. august 2009.

    jeppe_katja_166x90Ifølge avisen blev sammenhængen opdaget ved lidt af en tilfældighed, da et forskerhold på universitetet i Extremadura i Spanien undersøgte 1.700 kvinders drikkevaner. I forbindelse med undersøgelsen fik kvinderne ultrascannet deres hænder. Knoglerne i de øldrikkende kvinders hænder var gennemsnitligt væsentlig stærkere end deres medsøstres.

    Ifølge lægen Juan D. Pedrera-Zamorano, der stod for undersøgelsen, er forklaringen simpel.
    Silicium er vigtigt for knoglerne. Og i den vestlige del af verden er øl en af de vigtigste kilder til dette stof.

    Knogleskørhed rammer oftest kvinder efter overgangsalderen.

    – Tilstrækkelig indtagelse af silicium gennem kosten ser ud til at have betydning for optimal forebyggelse af knogleskørhed. Indtaget af silicium er positivt forbundet med knoglemineraltætheden. En øl indeholder cirka 7 mg silicium. Det er cirka 5-8 gange mere pr. genstand end i vin, siger fødevarechef i Bryggeriforeningen Mariane Furbo.

    Hvis man drikker for meget øl, overskygges de gavnlige effekter, dog hurtigt af de skadelige. Hvis man ikke drikker alkohol, skulle alkoholfri øl have samme virkning på knoglerne.


  • Læs hele artiklen 12.11.2009

    Harboe medlem af Bryggeriforeningen

    Pressemeddelelse: Harboes Bryggeri A/S er dags dato blevet medlem af Bryggeriforeningen.

    – Vi er glade for at byde Harboe velkommen i Bryggeriforeningen. Det er meget tilfredsstillende, når en markant aktør mener at kunne drage fordel af foreningens kompetencer og service, siger Bryggeriforeningens formand, Jesper B. Jørgensen.

    – Bryggeriforeningen varetager de danske bryggerier og læskedrikproducenters interesser. Det gør vi bedst med så bred en opbakning i erhvervet som muligt. Med Harboes medlemskab får Bryggeriforeningens stemme nu endnu mere vægt i debatten, siger Jesper B. Jørgensen.

    Bryggeriforeningen har nu 40 medlemmer, det største antal i Bryggeriforeningen nyere historie.


  • Læs hele artiklen 07.10.2009

    Forskel på øl og hård spiritus

    Bryggeriforeningens direktør Niels Hald kommenterer regeringens forslag om at øge salgsaldergrænsen for hård spiritus i butikkerne fra 16-18 år.

    Vi synes, at den nuværende salgsaldersgrænse er fornuftig og i god tråd med virkeligheden. Det er naivt at tro, at unge ikke prøver at drikke alkohol, inden de er 18 år.

    Når det er sagt, er vi glade for, at regeringen har valgt at skelne mellem drikkevarer med høj og lav alkoholprocent. Øl har et lavt indhold af alkohol. Øl er et godt gammelt, dansk kulturprodukt. Vi synes, det er bedre at starte med en øl end med hård spiritus, når de unge skal introduceres til alkohol.

    Der har været meget fokus på alkohol og unge i den seneste tid. Vi har altid bakket op om den hidtidige salgsaldersgrænse på 16 år, som vi mener, er realistisk og virker. Salgsaldersgrænsen har medført, at unge debuterer senere end for blot få år siden. Men det er naturligvis vigtigt løbende at sikre, at salgsaldersgrænserne i butikkerne håndhæves.

    Vi synes, der er god fornuft i at skelne mellem øl, som har et lavt indhold af alkohol og hård spiritus. Øl har jo den fordel, at der er grænser for, hvor meget de unge mennesker kan drikke. Når man f.eks. drikker 3 genstande øl, får man cirka 1 liter væske i maven, mens man får omkring 1 dl. væske i maven, når man drikker 3 genstande spiritus. Øl fylder altså mere i maven, hvilket giver en naturlig begrænsning for indtaget.


  • Læs hele artiklen 29.06.2009

    Flere nye mikrobryggerier

    Historien om mikrobryggeriernes død er om ikke stærkt så i hvert fald en smule overdrevet.

    “Mikrobryggerier lukker på stribe”, og “små bryggerier lukker” er bare nogle af de overskrifter, avislæserne er stødt på det sidste halve års tid. Det er også delvist rigtigt. Fra årsskiftet 2008 til medio 2009 er lukket 12 bryggerier. Men i den samme periode er der rent faktisk åbnet 13 nye!

    – Der er ingen tvivl om, at flere af bryggerierne har det hårdt, men vi er jo ikke den eneste branche, der har kunnet mærke finanskrisen. Efter en euforiperiode med et væld af nye bryggerier ser vi nu en udvikling, der ligner andre brancher. Vi oplever virksomheder, der lukker,men også at der stadig kommer nye til, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    – Vi har haft en ølrevolution. Nu er det blevet hverdag, men den behøver ikke nødvendigvis være trist. Det glædelige er, at danskerne for alvor har fået smag for det gode, danske øl, der af mange nu betragtes som et seriøst alternativ til vin, siger Niels Hald.

    Fakta:

    I 2000 var der 19 bryggerier i Danmark. Her midt i 2009 er der 120. I 2008 og 2009 er der lukket 12 bryggerier. Men i samme periode er der åbnet 13.

    Lukkede bryggerier: Fanø Bryghus, Holmegaard Bryghus, Rækker Mølle Bryghus, Greenland Brewhouse, Fredericia Bryghus, Brøckhouse, Jensens Bryghus, Baggårdsbryggeriet, Mundestrup Bryghus, Bredlunds Bryghus, Musikbryggeriet Dacapo, Raasted Bryghus

    Åbnede Bryggerier: Hornbeer, Ordrup Bryggeri, Ølleriet Håndgjow, Kloster Bryggeriet, Gavnø Slotsbryggeri, Fredericia Bryghus, Jerry’s Bryghus, Randers Bryghus, Bryghuset Kragelund , Halsnæs Bryghus, Bøllingsø Bryghus, Broballe Bryghus, Vejle Bryghus


  • Læs hele artiklen 18.06.2009

    Genstandsgrænse med gennemslagskraft

    Debatindlæg fra Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, bragt i Børsen den 16. juni 2009

    Ugebrevet Mandag Morgen og TrygFonden præsenterede den 16 juni. 2009 en rapport, som de selv kalder: “Den første guide til en ny generation af alkoholpolitik”. Dette vil imidlertid være stærkt bekymrende.

    Allerede på en af de første sider manipulerer rapporten med det statistiske materiale om danskernes alkoholforbrug. Her antyder rapporten, at alkoholforbruget i Danmark stiger. Fakta er det stik modsatte. Danskernes samlede forbrug af alkohol falder. Ifølge Danmarks Statistik var forbruget af ren alkohol per indbygger cirka 11 liter i 2000, mens det samme tal var faldet til 10 liter i 2007. Sådanne unøjagtigheder skaber mistro til troværdigheden af rapportens øvrige indhold, der i det hele taget mere fremstår som et ideologisk felttog med et implicit ønske om strammere regler, afgifter og forbud end et sagligt stykke dokumentation.

    Forskningschef Anders Hede fra Trygfonden har på forhånd udtalt, at det, der forbløffer ham mest er, at oplysningskampagnerne om alkohol overhovedet ikke virker. Den konklusion, når han frem til, fordi en fjerdedel af deltagerne, ifølge undersøgelsen, misforstår Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, som ellers regnes for at være et af de bedst funderede sundhedsbudskaber i Danmark. Hvis man imidlertid tør stole på Trygfonden undersøgelsens egne resultater – og i stedet ønsker at tolke dem positivt – kan de også læses sådan her: “Danskerne har taget Sundhedsstyrelsen retningslinjer om genstandsgrænserne til sig. Hele 75 % af danskerne tolker således grænserne rigtigt.”

    Samtidig viser de seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed, at 14,3 % af danskerne overskrider de anbefalede grænser på 21 genstande for mænd og 14 for kvinder. Med andre ord har 85 % af danskerne et forbrug, der holder sig indenfor maksimumgrænserne.

    Trygfonden undersøgelsen mener at kunne konkludere, at to tredjedele af danskerne er tilhængere af, at salgsaldersgrænsen for alkohol hæves fra 16 til 18 år. Det er tvivlsomt og bekymrende, hvis dette er sandt. Hvem kan forestille sig et samfund, hvor en 17-årig gymnasieelev eller håndværkerlærling ikke må tage et par øl med til fest? På 18 års dagen står unge med det fulde ansvar for sig selv, deres liv og handlinger. De kan stemme, gifte sig og bo, hvor de vil. Hvordan skal vi få ansvarsfulde 18-årige, hvis vi ikke giver dem gradvist mere ansvar op til deres 18 års fødselsdag?

    Når det er skrevet, vil jeg gerne understrege, at Bryggeriforeningen bakker 100 procent op om den nuværende aldersgrænse for salg af alkohol på 16 år. Vi understøtter den blandt andet via selvregulering og reglerne om markedsføring af alkohol i forhold til de unge. Vi støtter også op om Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser og har blandt andet besluttet, at medlemmerne skal genstandsmærke deres øl. Et moderat forbrug, der holder sig indenfor genstandsgrænserne, er en mærkesag for Bryggeriforeningen.


  • Læs hele artiklen 20.05.2009

    Der er fire bogstaver i KRAM

    Debatindlæg fra Bryggeriforeningens direktør Niels Hald, bragt på www.altinget.dk den 19. maj 2009.

    Til efteråret præsenterer regeringen sin nationale forebyggelsesplan. Embedsmændene arbejder allerede på højtryk med planen og henter blandt andet inspiration i Forebyggelseskommissionens rapport, som indeholder mange gode tanker om, hvordan danskernes middellevetid kan forlænges. Ved offentliggørelsen brugte medierne mest tid på forbud og afgifter og fokuserede særligt på rygning og alkohol. Men der er to andre bogstaver i KRAM, og kommissionen kiggede faktisk på alle KRAM-faktorerne; kost, rygning, alkohol og motion.

    Fornuftig forebyggelse bør efter vores opfattelse netop indeholde alle bogstaverne i KRAM og foregå i tæt samarbejde med og så tæt på borgerne som muligt. Derfor er vi enige, når kommissionen anbefaler, at kommunerne skal påtage sig flere og nye opgaver på sundhedsområdet. Nærheden er forudsætningen for at følge og påvirke borgernes sundhed og livsstil. Ebeltoftundersøgelsen og tilbud om generelle helbredsundersøgelser fulgt op af tilbud om rygestopkurser, diætistrådgivning og motionstilbud kan være den rigtige vej til en målrettet indsats overfor relevante befolkningsgrupper.

    I skolerne og SFO’erne bør der sættes målrettet ind, fx overfor overvægtige børn, børn der motionerer for lidt og børn, der debuterer for tidligt med rygning eller alkohol. Det er naturligt at udbygge skolelæger og sundhedsplejerskers indsats og i høj grad at inddrage forældrene for at forbedre familiernes livsstil. På arbejdspladserne kan der også ydes en ekstra indsats: Mulighed for at tilbyde medarbejderne helbredstjek, vejledning om kost og motion, træningsfaciliteter og sund mad i kantinen.

    Alkoholpolitik
    På vores eget område, er vi enige i kommissionens anbefalinger om, at skoler og uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en alkoholpolitik, som skal offentliggøres, og at det høje kendskab til genstandsgrænserne skal fastholdes gennem kampagner. Vi bidrager gerne til begge dele. Vores medlemmer har netop givet hinanden håndslag på, at alle øl uanset type og flaskestørrelse fremover skal genstandsmærkes.

    Til gengæld er vi modstandere af kommissionens forslag om totalt forbud mod reklamer for alkohol. Kommissionen konkluderer selv, at det er meget svært at dokumentere sundhedseffekten af forbuddet. Og forslaget om at hæve aldersgrænsen for salg af øl i butikkerne fra 16 til 18 år forekommer helt urealistisk. Specielt i lyset af kommissionens egne ord om, at der er en udfordring i at håndhæve det nuværende forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år. Forældre og unge oplever 16-års grænsen som fornuftig. Salgsaldersgrænsen skal være realistisk. Hvis politikerne hæver salgsaldersgrænsen til 18 år, risikerer vi at få en lovgivning, som både de unge og deres forældre synes er ufornuftig og bryder. Kommissionens hovedargument for at hæve salgsaldersgrænsen er ”signalværdien”. Et urealistisk forslag som dette sender efter vores opfattelse nogle helt forkerte signaler til de unge.


  • Læs hele artiklen 21.04.2009

    Forebyggelseskommissionen: Enkelte tidsler i stor buket

    Bryggeriforeningens kommentarer til rapporten fra Forebyggelseskommissionen. Af direktør Niels Hald.

    Forebyggelseskommissionens buket af forslag til fremtidens forebyggelse indeholder positive elementer. Bryggeriforeningen er fx enig i kommissionens anbefalinger om, at uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en alkoholpolitik, som skal offentliggøres, og at det generelt høje kendskab til genstandsgrænserne skal fastholdes gennem kampagner. Bryggeriforeningen bidrager allerede – og vil også fremover gerne bidrage til begge dele. For eksempel har vi netop besluttet at indføre genstandsmærkning på alle øl uanset type og flaskestørrelse.

    Oplysning frem for forbud
    Der er dog også enkelte tidsler i forebyggelsesbuketten. Kommissionen vil forbyde reklamer for alkohol i medierne. Det sker, selvom kommissionen selv konkluderer, at det er meget svært at dokumentere sundhedseffekten af forbuddet. ”Der er usikkerhed om sammenhængen mellem de observerede adfærdsændringer og sygelighed og dødelighed”. Alligevel konkluderer kommissionen: ”Et forbud mod alkoholreklamer handler dels om reduktion i alkoholforbruget på kort sigt, dels om langsigtede holdninger til og opfattelse af alkohol i befolkningen”.

    Det forekommer at være et meget skrøbeligt argument for et meget radikalt indgreb. I et moderne samfund påvirker man ikke holdninger med forbud, men ved hjælp af dialog. Bryggeriforeningen har taget initiativ til en række tiltag og kampagner, der skal fremme en fornuftig alkoholkultur, og deltager sammen med Forbrugerrådet aktivt i Alkoholreklamenævnet, som Forbrugerstyrelsen har beskrevet med vendingen: ”Erfaringerne med dette håndhævelsessystem har hidtil været særdeles gode”.

    Netop når det gælder markedsføring af alkohol har producenterne i Danmark pålagt sig selv restriktioner, der er langt skrappere, end loven foreskriver. Selvregulering er i det hele taget at foretrække frem for lovgivning. Virksomhederne føler sig mere forpligtede, når de selv er med til at fastsætte reglerne. En strammere lovgivning med forbud mod reklamer kan betyde, at producenterne vil afprøve grænser i stedet for at udøve selvjustits.

    Urealistisk forslag
    Forslaget om at hæve aldersgrænsen for salg af blandt andet øl i butikkerne fra 16 til18 år forekommer helt urealistisk. Specielt i lyset af kommissionens egne ord om, at der er en udfordring i at håndhæve det nuværende forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år. Nu vil man så hæve grænsen til 18 år, selvom det er svært at forestille sig en situation, hvor en gymnasieelev eller håndværkerlærling ikke kan købe et par øl og tage dem med til fest.

    Forældre og unge oplever 16-års grænsen som fornuftig. Salgsaldersgrænsen skal være realistisk. Hvis politikerne hæver salgsaldersgrænsen til 18 år, risikerer vi at få en lovgivning, som både de unge og deres forældre synes er ufornuftig og bryder. Kommissionens hovedargument for at hæve salgsaldersgrænsen er ”signalværdien”. Et urealistisk forslag som dette sender efter vores opfattelse nogle helt forkerte signaler til de unge.

    Ambitionen om at få de unge til at debutere senere med alkohol er sympatisk. Udviklingen går faktisk allerede i den rigtige retning. Debutalderen stiger, og alkoholforbruget blandt de unge er faldet gennem de senere år. Det fremgår af Skolebørnsundersøgelsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.

    Hvorfor højere afgifter på sodavand?
    Det er glædeligt, at kommissionen helt har valgt at se bort fra øgede afgifter på alkohol. Kommissionen konkluderer, at ”det er vanskeligt at forudsige, hvordan de sundhedsmæssige effekter af en generel afgiftsstigning vil fordele sig på samfundsmæssige grupper. Samtidig er afgifter på alkohol upræcise og rammer mange med et ikke skadeligt alkoholforbrug”. Det samme skriver kommissionen om afgifter på chokolade- og sukkervarer og sodavand. Derfor undrer det meget, når kommissionen alligevel foreslår en afgiftsstigning på 100% på sodavand i forhold til det nuværende afgiftsniveau.


  • Læs hele artiklen 16.04.2009

    Bryggerierne lancerer genstandsmærkning

    Hvert år udvikles mere end 500 nye danske øl. Ølrevolutionen bevirker, at der løbende kommer et stort antal danske specialøl på markedet. Fremover vil forbrugerne nøjagtig vide, hvor mange genstande der er i den enkelte flaske. Bryggeriforeningens medlemmer indfører nu en ordning med genstandsmærkning på alt øl.

    – Tiden er løbet fra den nuværende genstandsmærkning, der er baseret på den traditionelle 33 cl. flaske med almindeligt pilsnerøl. Nu forpligter alle vores medlemmer sig til at genstandsmærke alle øltyper uanset styrke og flaskestørrelse. Formålet er, at forbrugerne skal have klar besked om, præcist hvor meget alkohol de indtager ved nydelsen af det pågældende produkt, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

    Det stigende antal specialøl er ofte stærkere end traditionelt pilsnerøl, og flere forskellige flaskestørrelser har øget behovet for en præcis angivelse af antal genstande. De nye øltyper har gjort det vanskeligt for forbrugeren selv at gennemskue, hvor meget alkohol en øl indeholder. En 60 cl øl med en alkoholstyrke på 5,5 % indeholder f.eks. 2,2 genstande og en flaske på 75 cl med en alkoholstyrke på 6 % indeholder 3 genstande.

    Med genstandsmærkningen bakker branchen op om Sundhedsstyrelsens maximale genstandsanbefalinger og genstandsmærkningen er et led i bryggeriernes initiativer, der skal sætte øl i de rigtige rammer og forebygge blandt andet spirituskørsel.

    – Øl er et lavalkoholdigt kulturprodukt og nydelsesmiddel. Bryggerierne har pålagt sig selv et særligt ansvar for, at produkterne bliver nydt med omtanke, at markedsføringen sker på en ansvarlig måde og med respekt for sundhedsmæssige aspekter. Det er i det lys, man skal se vores initiativ vedrørende genstandsmærkning, siger Niels Hald.

    Fakta:
    • Én genstand svarer til 12 g alkohol.
    • Genstandsmærkning på øl skal angives som antal genstande i hele flaskens/dåsens indhold. Genstandsmærket skal være let at læse og klart synligt.
    • Alkoholindholdet i øl – udtrykt i % volumen – skal fortsat mærkes på øl i henhold til mærkningsbekendtgørelsen.
    • Mærkningen gennemføres i takt med den løbende udskiftning af etiketter og indføres på alle øltyper, flaskestørrelser og dåser.


  • Læs hele artiklen 07.04.2009

    Advarsler på øl helt ude i hampen

    Debatindlæg fra Bryggeriforeningens direktør Niels Hald, bragt på www.altinget.dk den 30. marts 2009.

    Vi lever i sandhed i en tid fuld af modsætninger. Mens medierne rapporterer om børn helt ned til 10-års alderen, der bliver behandlet for misbrug af hash, bringer de samme medier artikler, hvor eksperter argumenterer for en legalisering. Argumenterne er, at man på den måde tager luften ud af bandekrigen, der blandt andet drejer sig om magten over hashmarkedet. Samtidig undgår man kriminaliseringen af det – ifølge flere undersøgelser – store antal danskere, der med jævne mellemrum ryger hash.

    Set i det lys virker det barokt – ja undskyld udtrykket – nærmest helt ude i hampen, når medlemmer af regeringens Forebyggelseskommission lufter tanker om at indføre advarselsmærker på øl ligesom på cigaretpakkerne. Sammenligningen er helt ude af proportion. Øl kan jo faktisk være til gavn for helbredet, når det indtages med måde. Skræmmekampagner på øl-etiketterne er samtidigt formynderiske og helt imod dansk mentalitet.

    Realistisk salgsaldersgrænse
    Også salgsaldersgrænsen for alkohol er i spil. Her lufter kommissionen tanker om at hæve aldersgrænsen i butikkerne fra 16 til 18 år. Det er urealistisk signalpolitik. Forældre og unge oplever 16-årsgrænsen som fornuftig. Hæver vi salgsaldersgrænsen til 18 år, skaber vi love, som unge og deres forældre betragter som ufornuftige og bryder. Vi får en situation, hvor en øl er lige så forbudt for de unge som hash. Jeg er vel ikke den eneste, der har svært ved at forestille mig en situation, hvor en 17-årig gymnasieelev eller håndværkerlærling ikke må købe et par øl og tage dem med til fest? Jeg kan næppe betragtes som helt uvildig. Men jeg er nok heller ikke alene om at foretrække, at mine børn debuterer med øl frem for hård spiritus – endsige hash?

    Forslaget virker særlig absurd i betragtning af, at udviklingen faktisk er begyndt at gå i den rigtige retning, når det gælder unge og alkohol. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens ”Undersøgelse af de 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner” fra 2008. Den viser, at de unge faktisk starter senere med at drikke end for bare fem år siden, at de unge drikker mindre end tidligere og at langt de fleste unge drikker moderat.

    Forældrene er nøglen
    Forældrene har hovedrollen, når det gælder unge, fester og alkohol. Undersøgelser viser, at dialogen mellem teenagerne og deres forældre er af afgørende betydning, at de unge faktisk gerne vil have at forældrene sætter nogle klare grænser. Mange unge tror, at andre unge drikker meget mere og er meget mere vilde end dem selv. De tror også, at deres jævnaldrende starter tidligere med at drikke end dem selv.

    Mange forældre har svært ved at tage dialogen med de unge, når det gælder alkohol og fester. Ligesom deres børn har forældrene en række forestillinger om alkohol, der ikke altid har helt hold i virkeligheden. Og en del forældre er bange for at udelukke deres teen-agere fra et socialt fællesskab i en alder, hvor de per definition er meget sårbare. Bryggeriforeningen har udviklet et værktøj, som kan bruges til at få en god dialog om alkohol. Det kan man læse mere om på www.klarsnak.com

    Jeg er sikker på, at en god dialog mellem forældrene og de unge, der afliver myter og fordomme giver meget bedre resultater og virker meget mere forebyggende end løftede pegefingre, advarsler og forbud.


  • Læs hele artiklen 17.02.2009

    Forebyggelse frem for formynderi

    Debatindlæg fra Bryggeriforeningens direktør Niels Hald, bragt på www.altinget.dk den 17. februar 2009.

    Forebyggelseskommissionens formand Mette Wier har flere gange luftet sin frustration over offentlige kampagner, der ikke virker. Ifølge formanden er der samfundsgrupper (læs de svageste i samfundet), som man ikke når, selvom man laver nok så mange kampagner om fx rygning og fedme. I sin frustration anbefaler hun nogle af de ældst kendte forebyggelsesmetoder, nemlig forbud og tårnhøje afgifter. Logikken er at gøre produkter, der er usunde, hvis man har et overforbrug, så dyre, at de fattige slet ikke har råd til dem! Forslagene indebærer, at vi alle sammen skal straffes, fordi en mindre gruppe har et problem.

    Det minder lidt om gamle dages sorte skole med kollektive straffe, der skulle få en synder til at bekende kulør. Men måske er der en gylden middelvej. Det hedder jo Forebyggelseskommissionen og ikke Forbudskommissionen. Det er netop forebyggelse, der skal til, hvis danskernes middellevetid skal forlænges. Fx er der behov for en meget bedre dialog mellem borgerne og det offentlige – mellem børnehaver, skoler og forældrene, fx når det gælder emner som fedme og rygning. Sundhedsproblemer blandt børn er ofte del af en social arv. Børnene kan være indgangen til en dialog med forældrene om ikke bare børnenes men også de voksnes sundhedstilstand. Og der er jo positive eksempler med flere forebyggende helbredsundersøgelser fra fx Ebeltoft.

    Så undgår vi måske også den stadigt mere skingre tone i de offentlige skræmmekampagner, der mere ligner offentlig hetz og gabestok end saglig information. Seneste eksempel er Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens kampagne med titlen: “Maks. ½ liter sodavand eller saft om ugen”” – Sødevarer er tomme fødevarer”.

    Ifølge de to styrelser får danske børn alt for mange tomme kalorier fra sodavand og saft. De nyeste tal fra Fødevareinstituttets viser imidlertid, at de danske børns indtag af sukkersødede sodavand er faldet med 32 procent, og at en stadig mindre del af børnenes sukkerindtag stammer fra sodavand. Til gengæld får børnene fortsat meget sukker fra slik, chokolade og kager. Cirka 80 procent af børns sukkerindtag stammer således fra andre fødevarer end sodavand.

    Alligevel vælger de to offentlige styrelser ensidigt at fokusere på sodavand, når den store skurk i forhold til børns kostvaner skal udpeges. Cola får endda et ekstra drag over nakken i en lille video, som styrelsen selv hævder ”kun er en tand overdrevet”. Her nedsænkes en tand i cola. Efter syv dage er den helt sort. Seeren efterlades uden nogen form for forklaring. Rendyrket populisme og hetz.

    I Bryggeriforeningen mener vi at, oplysning og diskussion om sundhed er et vigtigt emne. Det skal ikke drukne i plat populisme og hetz mod enkelte produkter eller brancher. Derfor ser vi frem til et udspil fra Forebyggelseskommissionen, der lever op til sit navn i stedet for at køre videre i den samme, slidte rille, hvor omkvædet hedder forbud, formynderi, afgifter og offentlige skræmmekampagner.


  • Læs hele artiklen 18.12.2008

    Øl er sundt

    Moderat forbrug nedsætter risikoen for en række sygdomme Øl-elskere har vidst det længe. Nu er det videnskabeligt bevist. En øl om dagen for kvinder og 1-3 for mænd er forbundet med den laveste risiko for sygdom fra 45-årsalderen og kan ligefrem øge sundheden.

    Faktisk er det sådan, at personer med et moderat forbrug af øl har 18 % mindre risiko for at dø for tidligt end personer, der er helt afholdende eller har et misbrug. Det er konklusionen i en ernæringsfaglig rapport, udarbejdet af cand. scient. i human ernæring Per Brændgaard Mikkelsen.

    Den primære årsag til den gavnlige effekt af et moderat ølforbrug er alkoholen i sig selv. Den sænker risikoen for hjerte-kar sygdomme og type 2-diabetes. Den gavnlige effekt opstår ved et drikkemønster, hvor man drikker hyppigt og mådeholdent, hvilket understreger betydningen af at fremme en nydelseskultur frem for en beruselseskultur.

    Vin eller øl
    Det har længe været almindelig anerkendt, at et glas vin om dagen fremmer sundheden. Undersøgelser har vist,
    at vindrikkere har mindre risiko for hjerte-kar sygdomme end personer, der foretrækker øl. Men øl har faktisk mange af de samme egenskaber, og de hidtidige undersøgelser har samtidig været påvirket af, at vindrikkerne har markant sundere kostvaner.

    Ifølge Per Brændgaard Mikkelsen har øl en række ernæringsmæssige fordele i forhold til vin og indeholder en større mængde af en række vigtige mikronæringsstoffer. Det gælder fx B2-vitamin (riboflavin), Niacin, B6-vitamin (pyridoxin), B5-vitamin (pantotensyre), magnesium og silicium. Øl adskiller sig fra de fleste andre drikke- og madvarer
    ved sit indhold af humle. Undersøgelser tyder på, at stofferne i humle har gavnlige virkninger i forhold til forebyggelse af osteoporose, type 2-diabetes, åreforsnævring, ledsmerter, paradentose, søvnbesvær, depression, angst og demens. Der er dog behov for mere forskning på området, før der kan foretages deciderede anbefalinger.

    Øl har desuden 45 % lavere energitæthed og 62 % lavere alkoholtæthed end vin. Sammen med kulsyren medfører dette en øget mæthedsfølelse ved indtagelse af øl.

    Virker mod nyresten og knogleskørhed
    Undersøgelsen viser samtidig, at et moderat forbrug af øl nedsætter risikoen for nyresten med 40 % i forhold til indtagelse af vin. Øl har desuden et højt indhold af silicium, der er et vigtigt element i forebyggelse af knogleskørhed.
    ”Øl skal betragtes om et nydelsesmiddel. Det er hverken et rusmiddel eller en helsedrik. Øl i moderate mængder kan være en del af en sund kost og kan bidrage med vigtige næringsstoffer”, konkluderer Mariane Furbo, der er ernæringsfaglig chef i Bryggeriforeningen.

    Læs eller download rapporten


  • Læs hele artiklen 17.12.2008

    Øl-forbud fremmer illegal handel

    Forebyggelseskommissionen har luftet tanken om at hæve salgsaldersgrænsen for øl og anden alkohol til 18 år. Bryggeriforeningen advarer mod en udvikling som i Sverige, hvor de unge søger mod illegale forhandlere, der også sælger stoffer.

    ”Politikerne risikerer den stik modsatte effekt, hvis de vælger, at hæve salgsaldersgrænsen for øl til 18 år. Det viser erfaringerne fra vores naboland”, siger direktør i Bryggeriforeningen, Niels Hald.

    Svenskerne er langt mere restriktive, når det gælder alkohol. Her er det forbudt at sælge alkohol til personer under 20 år, og øl, vin og spiritus er i det hele taget langt mindre tilgængeligt og dyrere end i Danmark.

    Alligevel drikker svenskerne kun marginalt mindre end danskerne, når man tager det illegale forbrug med, det vil sige hjemmebrændt alkohol og smuglervarer. Ifølge soRAD (Centrum för socialvetenskapelig alkohol- og drogforskning) blev der mellem 2002 og 2006 indsmuglet 313 millioner liter øl, 25 millioner liter vin og 26 millioner liter sprit i Sverige.
    De svenske 16-19-årige drikker i gennemsnit 83 dåser øl, 2,5 flasker vin og tre flasker ulovligt indsmuglet spiritus om året. Tallene fremgår af den svenske analyse ”Smuggling av alkohol til Sverige 2002-2007”.

    Narko, våben og vold
    Her fremgår det også, at 31 % af de personer, der fik en dom for at sælge indsmuglet alkohol, i forvejen havde en dom for narkokriminalitet. 30 % havde våbendomme og 45 % havde voldsdomme. 40 % af de unge, der har købt indsmuglet alkohol, oplyser, at det er købt i en lejlighed, garage eller andet privat lokale. Lige så mange har købt via et telefonnummer til nogen, som leverer, og 10 % har købt ulovligt i kiosker eller lignende forretninger.

    ”Forældre og unge oplever 16-årsgrænsen som fornuftig. Hæver vi salgsaldersgrænsen til 18 år, skaber vi love, som unge og deres forældre betragter som tåbelige og bryder. Og værst af alt, så risikerer vi at få et illegalt marked, hvor de unge samtidig bliver konfronteret med stoffer og med skruppelløse kriminelle bag disken, siger Niels Hald.

    Rapporten “Smuggling av alkohol til Sverige 2002- 2007” kan downloades på www.spendrups.se


  • Læs hele artiklen 14.11.2008

    Bryggeriforeningen leverer input til Forebyggelseskommissionen

    Regeringen har en ambition: Danskernes middellevetid skal hæves med 3 år over de næste 10 år. Derfor har den nedsat en Forebyggelseskommission, der barsler med en rapport til foråret - et katalog af tiltag, der skal få ambitionerne til at gå i opfyldelse.

    Bryggeriforeningen har udarbejdet to rapporter med dokumentation om øl og læskedrikke, som kommissionen kan bruge i sit arbejde. Medlemmerne af kommissionen er kommet med udmeldinger, der tyder på, at øgede afgifter på både øl og læskedrikke og strengere krav til markedsføring indgår i dens overvejelser. I rapporterne tilbageviser Bryggeriforeningen blandt andet myter om afgifter og forbrugsregulering.

    Risiko for øget grænsehandel
    Al erfaring viser, at øgede afgifter ikke ændrer forbruget – kun handelsmønstret. Den største synlige effekt af øgede danske afgifter på øl vil med stor sandsynlighed være øget grænsehandel og smugleri. Begge dele vil medføre færre indtægter for staten – uden at forbruget falder! Flere forskere har konkluderet, at der ikke er dokumentation for, at danskernes pengepung er et brugbart værktøj i indsatsen mod livsstilssygdomme. Og hvad er logikken i at forsøge at ramme de 5 % af den voksne befolkning, der vurderes at være afhængige af alkohol, ved hjælp af en afgift, der straffer de 85 % af befolkningen, hvis forbrug ligger indenfor de anbefalede genstandsgrænser.

    Øl er sundt
    En række undersøgelser viser, at personer med et moderat forbrug af øl – en til tre genstande om dagen – har 18 % mindre risiko for at dø tidligt end dem, der er afholdende eller har et overforbrug. Et moderat indtag af øl tilfører samtidig kroppen en række essentielle vitaminer og mineraler (især B-vitaminer, jod, magnesium og silicium). Flere studier viser, at øl nedsætter risikoen for blodpropper og virker som kræft- og knogleopløsningshæmmer. Der er dog behov for mere forskning, før der kan kommes med deciderede anbefalinger. Danskernes ølforbrug er samtidig faldet med 1/3 siden 1980. De unge drikker mindre og debutalderen er steget inden for de seneste 10 år

    Salget af sukkersødet sodavand falder
    Læskedrikke er også i Forebyggelseskommissionens søgelys. Børn- og unges sukkerindtag bliver ofte beskrevet som alt for stort – ofte med sodavand som den store synder.

    Ifølge Fødevareinstituttets egen undersøgelse fra 2008 er fakta, at 80 % af det tilsatte sukker i børns kost i dag stammer fra andre produktkategorier end sodavand – først og fremmest slik, kager og chokolade.

    I Bryggeriforeningen arbejder vi aktivt for, at læskedrikke ikke markedsføres på en måde, der opfordrer børn, unge – og for den sags skyld også voksne – til et overdrevent forbrug. Vi har pålagt os selv et ansvar, der rækker en del længere, end lovgivningen kræver. Indsatsen synes at bære frugt. Indtaget af sukkersødede læskedrikke er faldet med 32 % fra 2000 til 2006

    Ligesom med øl, savner Bryggeriforeningen dokumentation for, at øgede afgifter på vand vil regulere forbruget i nedadgående retning. De danske børn begyndte ikke at drikke færre sodavand i 2001, da staten hævede afgiften på sodavand med 65 %. Den eneste mærkbare ændring var, at grænsehandelen med sodavand eksploderede! En øget afgift på sodavand vil også virke barok i lyset af, at regeringen for blot et år siden sænkede den samme afgift – dengang for at komme det illegale kiosksalg til livs.

    Se rapporten “Bryggeriforeningen – om øl og ansvar”
    Se rapporten “Bryggeriforeningen – om læskedrikke og ansvar”


  • Læs hele artiklen 02.09.2008

    Sodavand mindsker børns sukkerindtag

    Danske børn får langt mindre sukker end tidligere. Børn får nu kun 8 gram mere sukker end myndighedernes anbefalede 50 gram/dag. Fokus på sukkerfri light-sodavand tegner sig for mere end halvdelen af faldet på 15 % i børns sukkerindtag. Kostundersøgelsen fra DTU Fødevareinstituttet viser, at læskedrikproducenterne kan spille og spiller en væsentlig rolle i at fjerne sukker fra børns kost.

    Danske børns indtag af sukker fra sodavand styrtdykker. Børnenes totale indtag af sukker falder, og sodavand er i dag en markant mindre kilde end i 2001. Børns sukkerindtag fra sodavand er på seks år faldet med 32 %. Dermed kan sodavand tage æren for halvdelen af faldet i danske børns indtag af sukker. Safts bidrag til sukkerindtaget er stort set uændret, mens halvdelen af børns sukkerindtag i dag stammer fra slik, chokolade og kager. Det viser DTU Fødevareinstituttets seneste undersøgelse af danskernes kostvaner, som instituttet offentliggør i dag.

    ”Som læskedrikproducenter har vi de seneste år arbejdet intenst på at beskytte børn i vores markedsføring og på at introducere sukkerfri læskedrikke, så danskerne kan vælge imellem aftener med og uden sukker, når det skal være festligt og sjovt. Fødevareinstituttets rapport er en bekræftelse af, at vi som producenter kan bidrage og bidrager væsentligt til at give danskerne mulighed for at vælge det sunde liv uden at fravælge et liv med plads til nydelsesmidler, når det skal være festligt og hyggeligt,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Ifølge undersøgelsen overholder flere børn end tidligere nu myndighedernes anbefaling om højst at lade tilsat sukker udgøre 10 % af energien i deres kost. Mens danske voksne fortsat kun får 9 % af deres energi fra tilsat sukker, ligger børn fortsat over grænsen med 12 % energi fra sukker. Det er et fald på 2 %-point i forhold til i 2001. Samlet set efterlever dobbelt så mange børn i dag kostanbefalingerne for sukker sammenlignet med 2001.

    Fakta
    · Udviklingen i læskedrikmarkedet med større fokus på sukkerfri light-læskedrikke er den primære årsag til, at danske børn i dag indtager 15 % mindre sukker end i 2001. Tidligere spiste og drak danske børn 68 gram sukker pr. dag. I dag er det reduceret til 58 gram/dag. Halvdelen af faldet skyldes faldet i danske børns forbrug af læskedrikke (5,5 gram/dag). Ifølge myndighedernes anbefalinger bør børn højst spiser og drikke 50 gram sukker pr. dag.

    · Læskedrikkes andel af børns sukkerindtag er faldet markant siden år 2001. I dag udgør sodavand 21 % af danske børns indtag af tilsat sukker (25 % i 2001). Børns sukkerindtag fra slik, chokolade og kager udgør i dag næsten halvdelen af børns sukkerindtag.

    · Dobbelt så mange børn overholder i dag myndighedernes kostanbefalinger for indtag af tilsat sukker. Fire ud af ti danske børn indtager i dag mindre sukker end det anbefalede maksimumforbrug. Fire ud af ti har fortsat et let forhøjet sukkerindtag (10-15 E% sukker). Gruppen af børn med et meget forhøjet sukkerindtag (>15 E% sukker) er med to ud af ti børn halveret siden 2001.


  • Læs hele artiklen 14.07.2008

    Bryggerier vil lære unge at drikke fornuftigt

    I forbindelse med Grøn Koncert lancerer de danske bryggerier en kampagne, der skal gøre unge og deres forældre klar til at tale om alkohol.

    Kampagnen lanceres under overskriften Er du klar? Klar til at feste, klar til at sætte de rigtige grænser, og klar til at passe på dig selv og dine venner? Konceptet har fokus på at skabe en kultur, hvor unge ikke ender festen helt i hegnet og alt for fulde.

    Kampagner med ”street credit”
    Som en nyskabelse tager danske bryggerier deres street credit i brug som afsendere på de sociale ansvarlighedsbudskaber. På årets Grønne Koncerter slår Tuborg og Muskelsvindfonden således et slag imod spritkørsel. I efteråret tager bryggerierne igen deres street credit, nattens nerve og festens puls i brug, når vi fortæller, at det ikke er cool at drikke sig i hegnet, at de fleste unge fester moderat, og at det er decideret dumt at køre spritkørsel.

    Forældre skal på banen
    Centralt i kampagnen står redskaber, som skal sætte forældre og unge i stand til at tale om og have holdningerne til alkohol. Unge reklamerer ikke ligefrem med det – men forældrenes holdninger og engagement er vigtige for dem. Når det gælder alkohol og fester, er unge usikre på, hvor grænsen går, og deres forældre er usikre på, hvor grænsen skal sættes. Forældre frygter, at klare holdninger sætter deres teenager uden for det sociale fællesskab. Men forældrene skal på banen!

    Derfor vil bryggerierne være med til at skabe konkret dialog mellem forældre og teenagere. Vi bidrager til en positiv kultur, hvor øl godt kan være en del af festen – uden at den bliver hele festen.

    Erduklarcom150Kampagnens omdrejningspunkter er hjemmesiderne www.erduklar.com, som er målrettet hjemmeboende teenagere, og www.klarsnak.com, der skal ruste forældre til snakken om alkohol med deres teenagere.
    På siderne findes blandt andet ”Udfordringen”, hvor forældre får mulighed for at fortælle deres unge, hvor mange genstande en god aften maksimalt bør indeholde, hvornår et godt hjemtidspunkt er, og om forældrene foretrækker, at lade den unge finde hjem selv, tage en taxa eller bliver hentet af forældrene efter en bytur. Teenageren får herefter samme spørgsmål på en mail, og når begge parter har været igennem udfordringen, modtager både forældre og teenagere svarene på en ny e-mail, hvor de kan se deres egne og hinandens svar, samt hvordan andre teenagere og forældre har svaret.
    Prøv udfordringen

    Se også Er du klar’s første video mod spritkørsel – det går galt!


  • Læs hele artiklen 07.07.2008

    Bryggerierne holder Danmark rent

    Bryggerierne er blandt stifterne, når miljøministeren i dag blæser til kamp imod affald i naturen. Konkrete og enkle løsninger på konkrete og besværlige problemer er bryggeriernes bidrag til miljøet.

    I dag får Danmark sin første kampagneorganisation imod affald i naturen. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterer den erhvervsdrivende fond, Hold Danmark Rent, som skal mindske mængden af henkastet affald og forandre danskernes syn på at smide affald. Bag organisationen står blandt andre Bryggeriforeningen, Dansk Retursystem og flere erhvervsorganisationer som stiftere.

    ”Som bryggerier ved vi, hvor vigtigt det er ikke bare at tale om affald i naturen, men også at tage konkrete initiativer, der giver mening i almindelige danskeres hverdag. Vi har et helt århundredes erfaringer med indsamling af tomme øl- og sodavandsemballager. Stor set alle flasker og syv ud af otte dåser bliver i dag samlet ind. Det er lykkedes, fordi vi med det danske pantsystem og etablering af flere end 7.000 returmodtagere har givet danskerne en konkret og enkel løsning på et lige så konkret og besværligt problem,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Hold Danmark Rent skal arbejde som en netværksorganisation med fokus på handling. Arbejdet og midlerne skal bruges på målrettede kampagner, faktisk oprydning og udvikling af værktøjer, som skal hjælpe virksomheder og kommuner med at effektivisere indsatsen mod henkastet affald.

    Det første store projekt for Hold Danmark Rent fokuserer på henkastet affald i Sønderjylland, der som andre regioner oplever henkastet affald i naturen. Med 2 mio. kr. fra Dansk Retursystem forsøger Hold Danmark Rent og bryggerierne at fjerne den del af problemet, som stammer fra dåser. Hold Danmark Rent præsenterer i løbet af efteråret det konkrete projekt.

    Af vigtige opgaver for Hold Danmark Rent kan nævnes:

    – Målrettede kampagner til at mindske mængderne af henkastet affald
    – Udvikling af nye værktøjer, f. eks. gennem at gå ind i udvalgte projekter og
    – Eksperimentere med nye metoder til oprydning
    – Udvikling af analysemetoder – f. eks. en standardiseret måde at opgøre henkastet affald på eller det mest effektive forhold mellem tømning og opstilling af skraldespande.

    Alt, hvad Hold Danmark Rent gør, skal bidrage til at mindske problemet med henkastet affald.

    I vores nabolande findes tilsvarende organisationer, der arbejder på tværs og i brede partnerskaber for at håndtere henkastet affald effektivt. Blandt søsterorganisationerne findes:

    Håll Sverige Rent: www.hsr.se
    Hold Norge Rent: www.holdnorgerent.no
    Environmental Campaigns (tidl. Keep Britain Beautiful): www.encams.org.uk
    Keep Australia Beautiful: www.kab.org.au
    Keep America Beautiful: www.kab.org


  • Læs hele artiklen 10.06.2008

    Nu bliver det mere enkelt at klage over markedsføring af alkohol

    Ny aftale imellem Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet lægger op til en klar linje over for alkoholproducenter, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til unge. Forbrugerombudsmanden glæder sig over, at alkoholbranchen tager ansvar ved at lave selvregulering.

    Nu bliver det mere enkelt at klage over markedsføring af alkohol. Risikoen for dobbelt og ukoordineret sagsbehandling bliver historie med en ny aftale imellem Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet. Samtidig giver hjemmesiden www.alkoholreklamenaevnet.dk forbrugerne lettere adgang til at klage og mulighed for at følge nævnets afgørelser løbende i stedet for i en årlig opsamling.

    I dag modtager både Forbruger-ombudsmanden og Alkoholreklamenævnet til tider klager over den samme reklame. Andre gange går en klage kun til den ene institution, eller Forbrugerombudsmanden og/eller Alkoholreklamenævnet tager sager op af egen drift, uafhængigt af hinanden.

    Med aftalen imellem Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet:
    · orienterer Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet hinanden om sager og om deres behandling og udfald
    · vurderer Forbrugerombudsmanden i sin prioritering af sager, om Alkoholreklamenævnet har kompetence til at behandle sager, der også er sendt til Forbrugerombudsmanden, og om nævnets behandling må forventes at føre til passende skridt
    · bliver klagerne orienteret om muligheden for at klage til Alkoholreklamenævnet, når Forbrugerombudsmanden ikke tager en sag op
    · sender Alkoholreklamenævnet sine sager om markedsføring over for børn videre til Forbrugerombudsmanden til eventuel videre behandling, hvis en erhvervsdrivende ikke vil rette sig ind efter nævnets kritik og ikke vil indstille den pågældende markedsføringsaktivitet.

    ”Ni års arbejde i Alkoholreklamenævnet har vist os, at alkoholproducenterne tager nævnets arbejde alvorligt og efterlever vores afgørelser. De fleste producenter ser nævnet som en mulighed for at få en dialog med andre end kun reklamebureauer om, hvordan man skruer god markedsføring sammen. Men erfaringen siger også, at det kan kræve store anstrengelser, når producenter uden erfaring i markedsføring af alkohol går galt i byen. Aftalen med Forbrugerombudsmanden gør det næsten umuligt ikke at efterleve nævnets afgørelser,” siger advokat Ejvind Sandal, der er uvildig formand for Alkoholreklamenævnet.

    Også Forbrugerombudsmanden glæder sig over aftalen. Forbrugerombudsmanden har særligt fokus på markedsføring over for børn og unge. Med både Alkoholreklamenævnets og Forbrugerombudsmandens arbejde for særlig beskyttelse af børn og unge har alkoholproducenterne fortsat et ansvar for at sikre ordentlig markedsføring. Der er et forbud mod at bruge alkohol i markedsføring målrettet børn og unge – og dette forbud vil Forbrugerombudsmanden fortsat håndhæve.

    ”Børn og unge er særligt påvirkelige, når det kommer til markedsføring, og det er forbudt at spille på indtagelse af alkohol i markedsføringen over for denne målgruppe. Med aftalen er der lagt op til en meget klar linje over for alkoholproducenter, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn i markedsføringen. I det større perspektiv glæder det mig, at alkoholbranchen tager ansvar ved at lave selv-regulering. Erfaringerne med nævnet har været gode, og aftalen er et godt grundlag for en fortsat effektiv og enkel behandling af sager om alkohol mellem institutionerne,” siger forbrugerombudsmand Henrik Øe..

    Alkoholreklamenævnet blev etableret i 2000 og har siden behandlet 85 sager om markedsføring af alkohol. I lovbemærkningerne til markedsføringsloven konstaterede Forbrugerstyrelsen i 2005, at de særlige retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer i praksis har vist sig at fungere smidigt og effektivt.

    Besøg Alkoholreklamenævnet


  • Læs hele artiklen 20.05.2008

    Hele verden får nu forbud imod markedsføring af læskedrikke til børn

    Banebrydende aftale imellem alle verdens læskedrikforeninger og -producenter fører nu til et verdensforbud imod markedsføring af læskedrikke rettet imod børn. Danske læskedrikproducenter gik i foråret 2005 forrest.

    Forbud imod markedsføring af læskedrikke bliver nu ikke kun et rent dansk eller europæisk fænomen. Alle verdens læskedrikforeninger pålægger sig selv ikke at markedsføre sig over for børn. Det sker i regi af læskedrikforeningernes paraplyorganisation ICBA og præsenteres i forbindelse med Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, årsmøde i Geneve, der løber af stablen i denne uge.

    Med forbuddet dæmmer læskedrikproducenterne nu effektivt op over for, at meget markedsføring på nye medier som internettet og mobiltelefoner er international og krydser landegrænser. Forbuddet gælder alle medier som eksempelvis TV, radio, print, internettet, mobiltelefoner og biografer. Også markedsføring i form af product placement afstår læskedrikproducenterne sig nu fra.

    ”Aftalen er banebrydende. Danske læskedrikproducenter var i foråret 2005 de første i Europa til at afstå fra at markedsføre sig over for børn under teenagealderen. Vi vidste, at vi selv kunne tage ansvar for markedsføringen i danske medier. Men vi var også klar over, at børn også ser markedsføring i udenlandske magasiner og på udenlandske internetsider. Vi gik foran og ser nu, at resten af verden følger med. På kun tre år har vi set alverdens læskedrikproducenter nå længere ad frivillighedens vej, end vi kunne nå med et isoleret dansk lovindgreb,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    ICBA’s verdensomspændende forbud imod markedsføring rettet imod børn ændrer ikke de danske regler for markedsføring af læskedrikke. Reglerne siger, at læskedrikke ikke må markedsføres på en måde, der opfordrer børn, unge eller voksne til et overdrevent forbrug eller er uforeneligt med en sund og varieret kost eller en sund og aktiv livsstil. Over for børn under teenagealderen har producenterne pålagt sig selv slet ikke at markedsføre sig. Reglerne er siden marts 2008 blevet håndhævet af Forbrugerrådet, detailhandlen i DSK, reklamebranchen i DRRB og Bryggeriforeningen.

    Læs også:
    Læskedrikproducenter etablerer reklamenævn (14-03-2008)
    Læskedrikproducenter: Vi tager ansvar og bliver klogere (14-03-2008)

    Se de danske retningslinjer for markedsføring af læskedrikke
    Besøg Læskedrikreklamenævnet


  • Læs hele artiklen 06.05.2008

    Pant på flaskevand fra 1. december

    Flaskevand, lemonade og iste bliver fra december i år pantmærket. Den store vinder er miljøet. Bryggeriforeningen glæder sig.

    Nu skal vandflasker indsamles og genanvendes. Fra december i år bliver flasker til kildevand, limonade og iste pantmærket og inkluderet i det danske pant- og retursystem. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har netop underskrevet den revision af pantbekendtgørelsen, som muliggør introduktion af pant. Dermed er datoen for introduktion af pant på kildevand fastlagt. De første pantmærker ser danskerne 1. oktober – fra 1. december skal alle flasker være pantmærkede.

    ”Først og fremmest ser jeg udvidelsen af pantsystemet som en klar miljøgevinst. Vi ser alt for mange tomme emballager til kildevand og iste i vores natur, langs veje og på gader og pladser. Nu vil panten gøre, at langt flere flasker i stedet bliver indsamlet og materialet genanvendt. For forbrugerne vil det også være mere enkelt, når der er pant på alle emballager til vand med og uden smag – uanset om der er brus i eller ej. Med udvidelsen af pantsystemet får vi en mere logisk afgrænsning af hvad der er med i systemet,”siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

    Også de danske vandproducenter glæder sig:

    ”Miljøet er den store vinder. Vi har skabt et enestående enkelt, effektivt og billigt, dansk pantsystem. Nu udvider vi det, så naturen også bliver skånet for tomme vandflasker,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    De danske producenter har nu fire måneder frem til 1. september til at forberede introduktionen af pant på kildevand, lemonade og iste. Fra 1. september til 1. oktober skal producenterne tilmelde produkterne til Dansk Retursystem og pantmærke emballagerne. Fra 1. oktober skal producenternes emballager være pantmærkede, når de leveres til bl.a. detailhandlen. Fra 1. december må flaskevand, lemonade og iste kun sælges til forbrugerne med pantmærket.


  • Læs hele artiklen 29.04.2008

    Fødevareminister sætter fokus på håndhævelse af brancheregler

    Ministeren inviterer fødevarebrancherne til møde om muligheden for at håndhæve denne kodeks og følge udviklingen af markedsføringen. I forvejen har Bryggeriforeningen med etableringen af Læskedrikreklamenævnet etableret et håndhævelsessystem som den første danske fødevarebranche. "Som branche er det væsentligt for os at være dialog med andre end reklamebureauer, når vi skal afgøre, om markedsføringen er i orden," siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) sætter nu lup på fødevareindustriens regler for markedsføring af usunde føde- og drikkevarer rettet imod børn. Ministeren inviterer fødevarebrancherne til møde om muligheden for at håndhæve denne kodeks og følge udviklingen af markedsføringen. I forvejen har Bryggeriforeningen med etableringen af Læskedrikreklamenævnet etableret et håndhævelsessystem som den første danske fødevarebranche. Læskedrikreklamenævnet håndhæver de markedsføringsregler, som Bryggeriforeningen som den første danske branche vedtog i foråret 2005.

    ”Jeg vil nu invitere de centrale aktører på området til en dialog om, hvordan vi sammen kan skabe nogle gode retningslinjer for markedsføringen af usunde føde- og drikkevarer over for børn. Branchen har allerede vist en vilje til at gøre noget på området og selv taget initiativ til at formulere en etisk kodeks for markedsføring af usunde fødevarer over for børn. På mødet med branchen vil jeg særligt lægge vægt på muligheden for at håndhæve denne kodeks og følge udviklingen af markedsføringen”, siger Eva Kjer Hansen..

    Med initiativet lægger fødevareministeren Danmark i det europæiske førerfelt. EU og de europæiske lande arbejder i fællesskab for, at europæiske fødevareproducenter tager ansvar og skaber en stærk og effektivt selvregulering. Inddragelsen af industrien sker i erkendelse af, at udviklingen på markedsføringsområdet er grænseoverskridende og udvikler sig langt hurtigere end lovgivningen kan følge med.

    ”Ministerens initiativ er sund fornuft. Effektiv regulering af markedsføring får man først, når vi der markedsfører os, bliver enige om fælles spilleregler. Egne regler bliver til gengæld først virkeligt effektive, når de bliver håndhævet. Vores erfaring er, at langt hovedparten af al markedsføringen er i orden. Men også at en lille del af markedsføringen giver anledning til tvivl og fortolkning. Som branche er det væsentligt for os at være dialog med andre end reklamebureauer, når vi skal afgøre, om markedsføringen er i orden. Med reklamenævnene for alkohol og læskedrikke har vi mulig for at komme i dialog med forbrugerne og alle danskere, der har en holdning til markedsføring,” forklarer Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    At læskedrikbranchen har taget førertrøjen på, er blevet bemærket i Fødevareministeriet. På Bryggeriforeningens årsdag kvitterede fødevareminister Eva Kjer Hansen for etableringen af Læskedrikreklamenævnet:

    ”Det er fejlagtigt at tro, at lovgivning kan lukke alle huller i et markedsføringsmiljø, hvor der hele tiden opstår nye medier og muligheder for at påvirke forbrugerne. Derimod tror jeg, at vi ad frivillighedens vej og gennem selvregulering og dialog kan nå et langt stykke og dæmme op for problemet. Og I er som branche et tydeligt eksempel på, at der er en stor velvilje hos virksomheder og i erhvervet for at tage et medansvar og sikre børn og unge nogle sunde rammer. Et kodeks for markedsføring af usunde føde- og drikkevarer og reklamenævnet, synes jeg er skridt i den rigtige retning, og det vil jeg gerne kvittere for.”


  • Læs hele artiklen 17.04.2008

    Bryggerier bryder de røde tals lov

    Den danske ølrevolution standser flere års økonomisk rutsjetur i ølmarkedet. Værdien i ølmarkedet steg i 2007 med 1,9 % korrigeret for den generelle prisudvikling. Succesen skyldes ifølge fødevareminister Eva Kjer Hansen, at bryggerierne har formået at tilgodese et marked, der handler om nydelse, kvalitet, selvrealisering og fællesskab.

    Den danske ølrevolution fortsætter med uformindsket styrke. På fire år er antallet af bryggerier femdoblet – i 2007 sendte bryggerierne 556 nye danske øl på markedet. Revolutionen standser flere års økonomisk rutsjetur i ølmarkedet. Tilbagegangen i solgt volumen bremsede op i 2006 – i 2007 steg værdien af ølmarkedet for første gang i flere år. Flere års tilbagegang blev afløst af en stigning på 1,9 %, når der korrigeres for de generelle forbrugerpriser.

    ”Innovation og iværksætteri er hovedhjørnesten, når vi taler om, hvad Danmark skal leve af. I ølmarkedet får vi disse år anskuelighedsundervisning i, at innovation er vejen til at sikre interesse for den kvalitet og den nysgerrighed, som danske virksomheder skal overleve ved i en global økonomi,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Priserne i ølmarkedet er raslet ned siden år 2000. I 2007 kostede en øl det samme som i 1999.

    ”Bryggerierne har brudt de røde tals lov. I de fleste markeder fører faldende salg til besparelser, mindre udvikling, dramatisk prispres og dalende forbrugerinteresse. I ølmarkedet har vi brudt udviklingen ved i de seneste 3-4 år at satse på kvalitet i en grad, så danskerne i dag ikke kun jagter skarpe tilbud på øl, men også kvalitetsoplevelser,” siger Niels Hald.

    Udviklingen bliver bemærket uden for bryggeriernes egne rækker:

    ”Bryggeribranchen har været fremsynet og er hurtig til at reagere på tendenser i tiden. I har gjort øl moderne. Og hvad enten forbrugerne trænger til en god gammeldags kold øl eller en let og noget mere feminin variant, så bugner supermarkederne med et hav af spændende muligheder,” sagde fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) på Bryggeriforeningens årsmøde onsdag og gav sit bud, hvordan bryggerierne har brudt de røde tals lov:

    ”Øl – og drikkevarer i al almindelighed – er ikke længere kun et middel til at slukke tørsten. Det er en måde at udtrykke en livsstil på og handler således om nydelse, kvalitet, selvrealisering og fællesskab. Og den tendens har I formået at tilgodese i udviklingen af nye produkter. I har givet forbrugerne valgmuligheder som aldrig før. Den udvikling er et tegn på erhvervets fantastiske evne til at skabe og udnytte markedets vækstpotentiale,” sagde Eva Kjer Hansen.


  • Læs hele artiklen 27.03.2008

    Forældre afgør nu, hvornår unge drikker

    Udviklingen har bidt sig fast. Danske unge drikker nu mindre alkohol og debutterer senere. Fra 14-15 års-alderen introducerer forældre nu unge til de første oplevelser med alkohol.

    Danske unge beholder proppen på flasken i længere tid og drikker mindre alkohol, når de begynder at drikke. Forældre og unge er tilsyneladende nu enige om, at unge kan gøre deres første erfaringer med alkohol i 14-15 års-alderen. Konklusionerne finder man i Sundhedsstyrelsens ”Undersøgelse af de 11-15 åriges livsstil og sundhedsvaner” for 2008. Tallene taler deres eget tydelige sprog:

    • Seks ud af ti 14-årige har ikke rørt alkohol inden for de seneste 30 dage. For fem år siden var det mere almindeligt end ualmindeligt, at de 14-årige havde været fulde.

    • Kun en ud af fire 14-årige har drukket fem genstande eller mere på en aften inden for de seneste 30 dage. For fem år siden var andelen langt over halvdelen.

    • Blandt de 15-årige har seks ud af ti drukket alkohol inden for de seneste 30 dage, men kun halvdelen har drukketmere end femgenstande på en aften. I år 2000 drak tre ud af firemere end femgenstande.

    ”Det er en utroligt glædelig udvikling. Alkohol hører ikke hjemme i børnelivet og i det tidlige ungdomsliv. Unge bruger alkohol, når de eksperimenterer med overgangen fra at være unge til voksne. Vores opgave er at hjælpe deres forældre til at sætte rammer og til at hjælpe de unge til en fornuftig overgang, hvor de ikke gør skade på sig selv,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Mens den politiske debat om salgsaldersgrænsen for alkohol i detailhandlen har fået ny næring i den offentlige debat, viser undersøgelsen, at unge og deres forældre er enige om, hvornår unge kan gøre deres første erfaringer med alkohol: 14-15 år er alderen, hvor forældre synes, at det er OK, at de unge drikker alkohol hjemme hos sig selv – 15 år er alderen, hvor to ud af tre forældre giver deres unge alkohol med til fest.

    ”Det kan synes barokt, at forældrene kvitterermed at købe alkohol til deres 15-årige, når vi som samfund hæver salgsaldersgrænsen for køb af alkohol i detailhandlen til 16 år. Omvendt viser udviklingen også, at vi har fundet en fin balance, hvor forældrene igen har fået og taget ansvaret for at sætte rammerne for deres unges første erfaringer med alkohol. Succesen er skabt på lige dele realisme og fornemmelse for, hvad unge og deres forældre mener, er fornuftigt. Opgaven i den alkoholpolitiske debat er nu at holde fødderne på jorden og ikke diskutere salgsforbud, indtil unge får deres studenterhue. Man kan ikke guide moderne mennesker igennem livet med pisk og forbud, de ikke kan se logikken i,” siger Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 25.03.2008

    Alkoholreklamenævn kritiserer markedsføring på uddannelser

    Alkoholreklamenævnet kritiserer århusianske diskoteres markedsføring på uddannelsesinstitutioner. Markedsføringen strider imod alkoholbranchens egne regler.

    Alkoholreklamenævn kritiserer markedsføring på uddannelser. Alkoholreklamenævnet udtaler kritik af en række restaurationers markedsføring på videregående uddannelsesinstitutioner i Århus. I markedsføringen for restaurationerne indgik flere alkoholproducenters logoer. Markedsføring af alkohol på videregående uddannelser er imod alkoholbranchens og myndighedernes fælles retningslinjer. Samtidig udtaler reklamenævnet kritik af,
    at en af restaurationerne markedsførte fri bar på en måde, som lagde op til umådeholdent alkoholindtag.

    Alkoholreklamenævnet tog sagen op af egen drift på baggrund af en række artikler i morgenavisen JP Århus.


  • Læs hele artiklen 14.03.2008

    Læskedrikproducenter etablerer reklamenævn

    Danske læskedrikproducenter stiller sig i forreste række og giver danskerne mulighed for at klage over markedsføring, som de mener, strider imod Bryggeriforeningens principper for ordentlig markedsføring og særlige beskyttelse af børn.

    LRN_logo90Den danske fødevareindustri gav i januar hinanden håndslag på ikke at markedsføre fede, søde og salte varer over for børn. Nu tager danske læskedrikproducenter endnu et skridt. Bryggeriforeningen, Forbrugerrådet detailhandlen og reklamebranchen giver danskerne mulighed for at klage over markedsføring, som de mener, strider imod Bryggeriforeningens principper for ordentlig markedsføring og særlige beskyttelse af børn. Samtidig beder foreningen Forbrugerrådet, en uvildig formand, detailhandlen (DSK) og reklamebranchen (DRRB) om at afgøre, om markedsføringen strider imod reglerne. Et særligt Læskedrikreklamenævn er nedsat til opgaven.

    ”Vi var den første branche og den første europæiske læskedrikforening, som i foråret 2005 pålagde os selv et særligt ansvar i markedsføringen. Nu er vi klar til det næste og afgørende skridt. Nu skal andre end vi selv have mulighed for at vurdere, om vi rent faktisk gør, som vi lover,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Læskedrikproducenterne har givet hinanden håndslag på, at læskedrikke ikke må markedsføres på en måde, der opfordrer børn, unge eller voksne til overdrevet forbrug eller er uforenelig med en sund og varieret kost eller sund og aktiv livsstil. Over for børn pålægger producenterne sig selv ekstra begrænsninger: Læskedrikke må ikke markedsføres direkte over for børn under teenagealderen. I grundskoler og skolefritidsordninger markedsfører branchen sig ikke og opstiller ikke læskedrikautomater. Reglerne gælder ikke kun aviser og TV, men al markedsføring.

    En undersøgelse fra TV2-Reklame viste i efteråret, at reglerne er effektive. I TV2’s reklameblokke var i 2006-07 ingen reklamer for læskedrikke omkring børneudsendelser.

    ”Det er mit indtryk, at vi i branchen har godt styr på, om vi lever op til vores egne regler. Det betyder ikke, at vi regner med ikke at modtage klager i Læskedrikreklamenævnet. Alle kan klage. På alkoholområdet har vi siden 2000 haft et tilsvarende Alkoholreklamenævn. Vores erfaring er, at langt hovedparten af markedsføringen er i orden. Men også at en lille del af markedsføringen giver anledning til tvivl og fortolkning. Som branche er det væsentligt for os at være i dialog med andre end reklamebureauer, når vi skal afgøre, om markedsføringen er i orden. Med Læskedrikreklame­nævnet får vi mulighed for at komme i dialog med forbrugerne og alle danskere, der har en holdning til markedsføring,” siger Niels Hald.

    LDRN360

    Læskedrikreklamenævnets medlemmer er fra venstre:
    – Tina Bøggild, Dansk Reklame- og Relationsbureauers brancheforenin
    – Nields Hald, Bryggeriforeningen
    – Trine Busk Jensen, DSK
    – Camilla Udsen, Forbrugerrådet
    – Ejvind Sandal, uvildig formand og advokat

    Læs mere på www.laeskedrikreklamenaevn.dk.


  • Læs hele artiklen 06.03.2008

    Alkoholreklamenævn ser på sag om markedsføring på uddannelsesinstitutioner

    Alkoholreklamenævnet tager sag om restaurationers markedsføring på videregående uddannelser op af egen drift. "I alkoholbranchen mener vi vores og myndighedernes regler for markedsføring af alkohol dybt alvorligt," siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    JP Aarhus fortæller i dag, at restaurationer i det århusianske natteliv markedsfører sig på byens videregående uddannelsesinstitutioner. Det er imod alkoholbranchens og myndighedernes regler. Derfor tager Alkoholreklamenævnet nu sagerne op.

    ”Vi blev bekendt med eksemplerne i sidste uge. Derfor indkaldte formanden allerede i fredags til møde i Alkoholreklamenævnet på mandag. I vin-, spriritus- og ølbranchen mener vi myndighedernes og branchernes regler for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer dybt alvorligt. Hvert år behandler vi en snes klager og tager selv sager op, når vi bliver gjort opmærksomme på, at markedsføring ikke lever op til reglerne. Derfor er det helt naturligt, at vi nu ser på de konkrete eksempler på markedsføring,” forklarer Niels Hald, der er direktør i Bryggeriforenigen og medlem af Alkoholreklamenævnet.

    I eksemplerne fra Århus markedsfører restaurationerne sig selv. Som et salgsargument for restaurationerne inddrages alkoholproducenters varemærker. Ifølge markedsføringsreglerne må markedsføringen bl.a. ikke rette sig imod børn og unge, ikke foregå på uddannelsesinstitutioner og ikke virke påtrængende, provokerende eller på anden måde særligt overtalende.

    Forbrugerstyrelsen har så sent som i 2005 karakteriseret “erfaringerne med dette håndhævelsessystem som særdeles gode”.


  • Læs hele artiklen 06.03.2008

    Finanslov muliggør pant på kildevand og iste i 2008

    "Miljøet er den store vinder, og som branche er vi godt tilfredse," siger Bryggeriforeningen. Finanslovsaftalen for 2008 giver miljøministeren mulighed for at indføre pant på kildevand med og uden smag og iste ved årets udgang.

    Vejen er nu banet for, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) kan indføre pant på kildevand og iste. Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance afsætter 5 mio. kr. på finansloven til reducerede gebyrindtægter. Dermed er vejen nu banet for, at miljøministeren i foråret kan underskrive den bekendtgørelse, der skal bidrage til indsamling og genanvendelse af emballager fra kildevand og iste.

    ”Aftalen er godt nyt. Med aftalen aktiverer vi en lille andel af en afgift på emballager til reel indsamling og genanvendelse af emballager. Med aftalen er miljøet den store vinder, og som branche er vi meget tilfredse,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Dansk Retursystem vil stå for indsamlingen af tomme emballager til vand med og uden smag og iste. Dermed kan forbrugerne fortsat nøjes med at aflevere tomme flasker eet sted. Introduktionen af pant på kildevand og iste ventes endeligt gennemført ved årets udgang.


  • Læs hele artiklen 03.03.2008

    Læskedrikproducenter: Vi tager ansvar og bliver klogere

    Med oprettelsen af markedsføringsregler og et reklamenævn forpligter læskedrikproducenterne sig til selvregulering. Det forpligter og motiverer vi en hel branche til at tænke sig om og markedsføre sig ansvarligt. Lovgivning om markedsføring ville være et tilbageskridt.

    Kan vi forvente, at virksomheder markedsfører sig ordentligt og beskytter børn? Eller er lovgivning den eneste vej frem? Den danske debat for imod lovgivning om markedsføring rettet imod børn raser. En lang række ernæringseksperter og Forbrugerrådet ønsker forbud. Andre eksperter, EU og danske virksomheder arbejder for, at virksomhederne selv påtager sig et særligt ansvar.

    Med etableringen af et Læskedrikreklamenævn stiller læskedrikproducenterne sig igen i forreste række blandt brancher, der arbejder for at skabe stærk og effektiv selvregulering. Efter tre års internt arbejde, er læskedrikproducenterne nu klar til at lade andre vurdere, om de efterlever deres egne regler. Forbrugerrådet, reklamebranchen, detailhandlen og alle danskere er indbudt til at efterprøve, om læskedrikproducenternes gør, som de lover.

    ”Vi vælger selv at tage ansvar og blive klogere, i stedet for at lade andre udstikke bøder og direktiver. Med selvregulering forpligter og motiverer vi en hel branche til at tænke sig om og markedsføre sig ansvarligt,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Dermed følger danske bryggerier og læskedrikproducenter det europæiske spor i debatten om, hvorvidt lovgivning eller selvregulering skal sikre europæiske forbrugere. Det er det spor EU’s forbrugerkommissær har lagt for europæiske virksomheder og også rost europæiske læskedrikproducenter for at tage:

    ”Vi står over for et komplekst problem, der ikke kan løses med lovgivning, men kun ved at arbejde sammen på nye måder. Vi har alle et ansvar for at løse problemerne med overvægt. Hovedopgaven er at give folk et valg imellem forskellige produkter, give dem mulighed for at foretage oplyste valg og at uddanne dem,” sagde forbrugerkommissær Marcos Kypriano, efter den europæiske læskedrikindustri, UNESDA, i 2006 lancerede sine markedsføringsregler.

    Blandt kritikerne af selvreguleringssporet vejer risikoen for, at enkeltvirksomheder ikke efterlever reglerne, og manglende overblik over forskellige regler i forskellige brancher tungt. Deres svar hedder ensartet og stram lovgivning.

    ”Umiddelbart lyder det enkelt og effektivt. Men lovgivning er et tilbageskridt. Fra alkoholområdet kender vi problemstillingerne alt for godt. I slutningen af 1990’erne udkæmpede branchen en del sværdslag med Forbrugerombudsmanden. Reglerne viste sig hurtigt ineffektive. Vi endte i en frugtesløs kamp, hvor branchen forsøgte at finde smuthuller og Forbrugerombudsmandens prøvede at lukke dem igen. Efterfølgende etablerede Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Forbrugerrådet, Bryggeriforeningen og en række andre parter et alkoholreklamenævn. Siden dengang har branchen påtaget sig ansvaret for at holde selvjustits og lære af sine egne fejl. Vi vælger selv at tage ansvar,” siger Niels Hald.

    Forbrugerstyrelsen skrev i sin betænkning om markedsføring fra 2005 om Alkoholreklamenævnet, at ”erfaringerne med dette håndhævelsessystem er særdeles gode”.

    Læs også: “Læskerikproducenter etablerer reklamenævn”.
    Læs mere på: www.laeskedrikreklamenaevn.dk.


  • Læs hele artiklen 15.02.2008

    Stor efterspørgsel på diplombryggeruddannelse

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole udklækker sit andet hold diplombryggere. På bare to år er uddannelsen blevet eftertragtet blandt bryggere på danske mikrobryggerier. Nyt hold begynder i efteråret 2008.

    Danmark får sit andet hold diplombryggere fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Den professionelle uddannelse til bryggere på danske mikrobryggerier fortsætter dermed succesen som hovedleverandør af uddannelse til danske bryggerier.

    ”Diplombryggeruddannelsen er en stor succes. Da vi startede i 2006, prøvede vi markedet af. Det viser sig, at efterspørgslen er enorm og vi har med uddannelsen virkelig udfyldt et tomrum for mikrobryggere. Det gode rygte fra sidste år har spredt sig til vores nabolande, hvilket har betydet, at vi har fået tilmeldinger fra hele norden,” fortæller Axel G. Kristiansen, rektor på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

    Blandt de tilfredse studerende var brygger Hans Ole Kraglund fra Brewpub i København:

    ”Jeg er tidligere hjemmebrygger, og så følger man med i alt, hvad der sker. Jeg har længe gerne villet være mere professionel, og det er jeg blandt andet blevet ved at tage den her uddannelse. Diplombyggeruddannelsen er kendt helt ud i krogene af hjemmebryggermiljøet, så derfor lå det lige for, at det var den uddannelse, jeg skulle tage,” fortæller Hans Ole om sin uddannelse.

    Hans væsentligste forbedringsforslag til uddannelsen er: Giv os mere!

    ”Jeg vil rigtig gerne have en overbygning på min diplombryggeruddannelse, men jeg har desværre ikke tid til at gå på den store brygmesteruddannelse, der kræver mere end 20 uger på skolen,” siger Hans Ole og understreger, at opbygningen af diplombryggeruddannelsen er god for mikrobryggere, da den er tilpasset deres vilkår.

    Pt. er det ikke muligt at melde sig på en udvidet diplombryggeruddannelse, men Axel G. Kristiansen arbejder med at tilbyde en overbygning. Tilmeldingsfristen for næste hold diplombryggere er 1. juni 2008.


  • Læs hele artiklen 04.02.2008

    Danske unge drikker en gang om ugen

    Studier og dårligt arbejdsmiljø fylder mere i danske universitetsstuderendes hverdag end alkohol. To ud af tre studerende drikker højst en gang om ugen alkohol. Fire ud af fem er imod, at salget af alkohol på danske universiteter begrænses.

    Tallene er resultatet af en tværsnitsundersøgelse fra Forskningsenheden for Sundhedsfremme på Syddansk Universitet. Her fortæller 548 studerende hvilke sundhedsproblemer, der optager dem i deres studieliv.

    Generelt føler de studerende sig sunde. Flere end ni ud af ti lever fysisk aktive liv og har stærke sociale netværk. Overraskende drikker 70,9 % af de studerende kun alkohol højst en gang om ugen. Blandt de resterende 29,1 % har 1,5 % et alkoholforbrug, der giver risiko for alkoholisme, mens 13,7 % udtrykker, at de ønsker at skære ned på deres alkoholforbrug, oplever kritik af at de drikker for meget eller har dårlig samvittighed.

    ”Der er al mulig grund til at tage det alvorligt og hjælpe den syvendedel, der udtrykker ønske om at skære ned på deres alkoholforbrug. Arbejdspladser, familie og venner er stærke aktører, når alkoholforbrug skal ændres. Derfor er der også god grund til, at studiemiljøer er opmærksomme på, om de kan gøre endnu mere for at hjælpe unge igennem med studier og fra de vilde teenageår ind i voksenlivet,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    ”Generelt er undersøgelsens mest overraskende konklusion, at alkohol spiller en forholdsvis lille rolle i de unges dagligdag. For mig at se vidner undersøgelsen om, at vi som samfund gør en rimeligt god indsats for at skubbe nye ungdomsgenerationer i gang med voksenlivet”.

    Undersøgelsen fra Syddansk Universitet viser desuden, at fire ud af ti studerende ikke mener, at der på universiteterne er mulighed for at spise sundt. Halvdelen udtrykker utilfredshed med universiteternes fysiske rammer. Særligt dårlige stole og manglende muligheder for at trække sig tilbage trækker ned i de studerendes vurdering af deres arbejdsmiljø.


  • Læs hele artiklen 15.01.2008

    Politisk flertal: 16-årige skal fortsat kunne købe alkohol

    Unge skal fortsat have mulighed for at gøre erfaringer med alkohol i deres sidste teenageår. Et flertal i folketinget fastholder, at aldersgrænsen for køb af alkohol i detailhandlen fortsat skal være 16 år. "Det er en gængs dansk opfattelse, at unge mellem 16 og 18 år drikker alkohol i private sammenhænge. Det er en del af dansk kultur og accepteret af forældrene," siger sundhedsministeren.

    Unge skal fortsat have mulighed for at gøre erfaringer med alkohol i deres sidste teenageår. Et flertal i folketinget fastholder, at aldersgrænsen for køb af alkohol i detailhandlen fortsat skal være 16 år. Hverken Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti ser nogen grund til at hæve aldersgrænsen i forbindelse med, at salgsaldersgrænsen for cigaretter hæves. I stedet skal unge have mere oplysning.

    ”Der skal meget mere oplysning til, og forældrene skal i højere grad optræde som rollemodeller. Jeg tror ikke, at et forbud hjælper,” siger Lene Hansen (S), der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg til Ritzau.

    Aldersgrænsen for køb af alkohol blev senest hævet fra 15 til 16 år i 2004. Og det er passende, mener sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K):

    ”Grænserne er arbitrære. Men det er en gængs dansk opfattelse, at unge mellem 16 og 18 år drikker alkohol i private sammenhænge. Det er en del af dansk kultur og accepteret af forældrene”, siger ministeren, der dog er villig til at se på det, hvis holdningen i befolkningen ændrer sig.

    ”Hvad alkohol angår, har der været et enormt skred i holdningen de seneste par år, og det kan være, at vi om nogle år ser anderledes på det,” siger Jakob Axel Nielsen.

    Også bryggerierne støtter salgsaldersgrænsen på 16 år i detailhandlen og 18 år på cafeer og restauranter.

    ”Salgsaldersgrænser på 18 år for alkohol står ikke ligefor. Danske unge drikker i dag mindre og senere end for bare 6 år siden. Det skyldes, at skoler, myndigheder, industri og forældre i dag arbejder sammen om at etablere fornuftige drikkevaner, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    ”Med indførelsen af alkoholpolitikker på ungdomsuddannelser og dialog imellem unge og imellem unge og deres forældre, har vi opnået en succes, der er til at føle på. Grundlæggende for indsatsen er, at vi ikke opstiller urealistiske mål eller indfører love, som unge og deres forældre oplever som urealistiske.”

    ”Forældre og børn oplever i dag 16-årsgrænsen som fornuftig. Hæver vi salgsaldersgrænsen til 18 år, skaber vi love, som unge og deres forældre betragter som tåbelige og bryder. Samtidig fjerner vi fokus fra den synlige succes med at ændre holdninger,” siger Niels Hald.


  • Læs hele artiklen 03.12.2007

    Lokalt bryghus sætter Nibe på landkortet

    Nibe Bryghus bidrager til den danske ølrevolution med øjnene stift rettet imod øl og mad. Nu bliver det nordjyske bryghus medlem af Bryggeriforeningen for bl.a. at få kollegernes kritiske blik og udveksle erfaringer.

    Nibe Bryghus bidrager til den danske ølrevolution med øjnene stift rettet imod øl og mad. Nu bliver det nordjyske bryghus medlem af Bryggeriforeningen for bl.a. at få kollegernes kritiske blik og udveksle erfaringer.

    Hvad gør man med tomme lokaler ved havnen og en lokal by, der trænger til at blive sat på Danmarkskortet? Man opfører naturligvis et bryggeri.

    Det gjorde det lokale ejendomsselskab i Nibe, da de i 2006 besluttede at opføre et bryggeri på havnen i Nibe. Bryggeriet er nu i gang med at skabe det, de er sat i verden for; godt lokalt øl og atmosfære på havnen til glæde for både lokale og turister.

    ”Nibe Bryghus er ejet af et lokalt ejendomsfirma og 330 lokale aktionærer. Vi er meget lokalt funderet og Nordjylland er vores primære marked. Men vi bidrager også til hele Danmarks ølrevolution ved at fokusere på øl og mad, både med opskrifter og ved at udbyde kurser og foredrag,” fortæller Antoni Madsen, der er brygger på Nibe Bryghus.

    Antoni Madsen er oprindelig blevet oplært på Grauballe Bryghus ved Silkeborg. Ejendomsselskabet
    der ejer Nibe Bryghus, var også igangsætter af Restaurant Bryggen i Thisted, og Antoni blev derfor i første omgang ansat til at brygge øl i Thisted, mens bryghuset i Nibe blev opført. I sommers flyttede Antoni til Nibe Bryghus, hvor han nu er brygmester på fuld tid og forventer at brygge omkring 100.000 liter i 2008. Målet er at komme op på 140.000 liter i løbet af et par år.

    Møderne i Bryggeriforeningen giver stor erfaringsudveksling og det er rart at få en kollegas professionelle vurdering af vores produkter. Der er mange aktiviteter og politisk set er det Bryggeriforeningen, der tager de store beslutninger indenfor vores branche.
    Antoni Madsen, brygger Nibe Bryghus

    Besøg Nibe Bryghus


  • Læs hele artiklen 27.11.2007

    Bryggeriet Vestfyen bliver medlem af Bryggeriforeningen

    Bryggeriet Vestfyen fortæller et stykke dansk øl- og industrihistorie. Bryggeriet fra 1885 er efter 117 år blevet specialølsbryggeri. Vestfyen var i 1899 blandt grundlæggerne af Bryggeriforeningen. Efter mere end 20 år uden for foreningen melder Vestfyen sig i det faglige fællesskab.

    Det begyndte som en folkebevægelse og er fortsat helt usnobbet. Bryggeriet Vestfyen blev etableret i 1885 af ikke færre end 232 aktionærer fra Assens og nærmeste opland. Det var i tiden før investeringsforeninger og aktiekultur, men på et tidspunkt, hvor Danmark havde tabt slaget i 1864 og Sønderjylland. Det ramte borgerne i Assens hårdt, for med et slag mistede byen sin status som trafikknudepunkt på ruten København-Odense-Assens-Årøsund-Hamborg. Assens rejste sig ved at etablere industrivirksomheder som tobaksfabrikken, hattefabrikken og Bryggeriet Vestfyen.

    Mere end 120 år efter står bryggeriet der fortsat og fortæller et stykke dansk industrihistorie og dansk ølhistorie. Bryggeriet er vokset fra at være lokalt, til regionalt, landsdækkende leverandør af private label-øl og er i dag også blandt Danmarks største specialølsbryggerier.

    ”Vi er mest kendt for vores Willemoes-serie. I vores første omkring 117 år producerede vi mest private label-øl og -sodavand, så der var ikke mange, der kendte Vestfyen-mærket. Det ændrede sig markant, da vi for 5-6 år siden begyndte at brygge vores Willemoes-serie, der er blandt de mest solgte specialøl på det danske marked. Vores ”Willemoes Jul 2006” blev da også kåret til årets øl af Danske Ølentusiaster”, fortæller Martin Fisker, salgsdirektør på Bryggeriet Vestfyen.

    Dertil kommer et par gamle kendinge i læskedrikmarkedet: Jolly Cola og Jolly Time bliver i dag produceret på Bryggeriet Vestfyen og på Thisted Bryghus. Dermed viderefører de to bryggerier som de sidste den danske cola, der fra omkring 1960 blev introduceret af 18 danske bryggerier i en kamp for en dansk cola.

    Bryggeriet Vestfyen var i 1899 blandt Bryggeriforeningens grundlæggere. Siden 1985 har bryggeriet stået uden for Bryggeriforeningen, men nu er tiden igen til samarbejde med andre små og store bryggerier og læskedrikproducenter:

    ”Vi har meldt os ind i Bryggeriforeningen, fordi vi gerne vil være en del af fællesskabet. Bryggeriforeningen kan give os den ekspertise, der skal til for at være på forkant med markedet og dermed være med til at præge udviklingen,” forklarer Martin Fisker.

    Logo_Vestfyen90x50”Vi har meldt os ind i Bryggeriforeningen, fordi vi gerne vil være en del af fællesskabet. Bryggeriforeningen kan give os den ekspertise, der skal til for at være på forkant med informationen om markedet og dermed være med til at præge udviklingen”
    Salgsdirektør Martin Fisker, Bryggeriet Vestfyen

    Besøg Bryggeriet Vestfyen


  • Læs hele artiklen 20.10.2007

    Greenland Brewhouse bliver medlem af Bryggeriforeningen

    Det grønlandske bryghus omsætter afbrækket indlandsis til øl og gør USA og Europa til sit naturlige marked. Nu har bryggeriet fra Narsaq meldt sig ind i det faglige fællesskab med danske bryggere.

    Øl med indlandsis vil blive en stor succes. Det har grønlænderne længe vidst. Mange administrative udfordringer har dog holdt en åbning af et grønlandsk bryghus tilbage, men i 2004 tog Salik Hard mod til sig og startede Greenland Brewhouse.

    ”Med øl brygget af indlandsisen kan man ikke gå galt i byen. Derfor tog jeg springet og satsede alt på et bryggeri,” fortæller Salik Hard, direktør i Greenland Brewhouse.

    Saliks spring var stort. Forholdene på Grønland er anderledes end i Danmark, og som Grønlands første bryghus havde Greenland Brewhouse ingen kolleger at skæve til.

    ”For det første skulle vi godkendes, så vi kunne bruge indlandsisen i vores produktion. Det er ikke alle og enhver, der må gå ind og tage isen. Det kræver en særlig godkendelse,” fortæller Salik.

    ”Vores øl er det eneste i verden med smeltet indlandsis. Det er det, der gør vores øl unikt. Helt rent vand er enhver bryggers drøm, og derfor er det næsten en selvfølgelighed, at der skal brygges øl af indlandsisen. Isen kommer fra isfjelde, der af sig selv er brækket af indlandsisen, og som derfor alligevel ville smelte,” beretter Salik om det usædvanlige vand.

    Set med danske øjne er Greenland Brewhouse et af de største mikrobryggerier, og de anderledes forhold gør, at markedet for bryggeriet er ganske anderledes. Derfor eksporterer bryggeriet til hele verden.

    ”Da bryghuset blev stiftet, kunne vi på grund af lovgivningen ikke sælge øl på det grønlandske marked. Derfor havde vi fokus på eksport allerede fra starten. Lovgivning er dog ændret nu, så grønlænderne også kan nyde en glas koldt bryg af indlandsis,” slutter Salik.

    logo_Greenland90x50”Vi skal til at etablere en filial i Danmark, og derfor har vi brug for hårde facts om det danske marked. Det kan vi få gennem et medlemskab af Bryggeriforeningen. Men netværket, kurserne og uddannelserne har også stor betydning for,
    at vi har valgt at blive medlemmer”
    Salik Hard, direktør i Greenland Brewhouse

    Besøg Greenland Brewhouse


  • Læs hele artiklen 11.10.2007

    Amager Bryghus bliver medlem af Bryggeriforeningen

    Bryggeriforeningen får endnu et medlemsbryggeri med stærk lokal forankring. Amager Bryghus brygger Christianshavn Pale Ale, Sundby Stout og Dragør Trippel for lokalpatrioter og ølelskere.

    Grundlæggerne af Amager Bryghus Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storm er begge ved at uddanne sig til diplombryggere ved Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Men de har længe haft fingrene i brygget. De mødte hinanden på HTX-studiet, hvor en rapport om ølbrygning og en fælles passion for øl, udviklede sig til mange præmier for deres hjemmebryg og nu også et bryggeri.

    ”Vi var begge meget interesserede i øl. Vi satte vores eget anlæg op derhjemme og så gik vi ellers i gang. Det blev til over 100 forskellige bryg på det lille anlæg, inden vi fandt ud af, at vores øl var så populære, at det kunne være sjovt at sætte dem i produktion,” fortæller Morten Valentin Lundsbak, den ene af iværksætterne på Amager Bryghus.

    Vennerne lejede lokalerne til Amager Bryghus i forsommeren sidste år. Siden har de renoveret, købt råvarer, brygget og bygget et lokalt salgsnetværk op. Men det lokale netværk er det vigtigste.

    ”Vi satser på de øldrikkende lokalpatrioter. Derfor har øllet også lokale navne som ’Christianshavn Pale Ale’ og ’Sundby Stout’. Etiketterne byder på et stykke lokalhistorie, og er produceret i samarbejde med nogle af Amagers lokalhistoriske foreninger,” fortæller Morten.

    ”Vi vil gerne være innovatører inden for dansk ølbrygning. Derfor tørhumler vi bl.a. vores øl. Det betyder, at vi lægger en pose humle i øllet, når det lager. Det giver en kraftig humleduft og gør aromaspektret meget bredere. Både smagen, humlingen og alkoholprocenten er voldsommere, end hvad den typiske danske øldrikker er vant til. Derfor har vi løbende specialbryg, der ikke er for sarte ganer,” fastslår Morten.

    Som noget efterhånden utraditionelt for de små lokale bryghuse, har Amager Bryghus valgt at starte op uden anpartshavere og en bestyrelse at stå til ansvar for.

    ”Vi vil gerne være herrer i eget hus og kunne brygge lige præcis det øl, vi har lyst til. Derfor har vi valgt denne løsning,” forklarer Morten.

    logo_Greenland90x50”Med et medlemskab af Bryggeriforeningen får vi både konsulentservice, rådgivning og juridisk bistand. Vi får relevante sparringspartnere og udvider vores netværk. Desuden giver medlemskabet rabat på uddannelse og kurser ved Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.”
    Morten Valentin Lundsbak, Amager Bryghus

    Besøg Amager Bryghus


  • Læs hele artiklen 01.10.2007

    Moderat alkoholindtag forlænger livet

    Kvinder har den laveste sygdomsrisiko, når de drikker en genstand om dagen. For mænds vedkommende er det 1-3 genstande om dagen. Det viser en ny undersøgelse fra Motions- og Ernæringsrådet.

    Moderat alkoholforbrug forlænger livet. Motions- og Ernæringsrådet offentliggør i dag rapporten ”alkohol og livsstilssygdomme”. Rapporten konkluderer, at kvinder har den laveste sygdomsrisiko, når de drikker en genstand om dagen. For mænds vedkommende er det 1-3 genstande om dagen.

    Med alkohol er det hverken som med cigaretter eller grøntsager. Modsat cigaretter har et moderat alkoholforbrug en sundhedsfremmende effekt. Til gengæld gælder, at dobbelt så mange genstande ikke er dobbelt så godt for sundheden.

    – Undersøgelse er interessant læsning og et godt udgangspunkt for, at vi kan skabe bedre alkoholvaner. Danskerne vil ikke skræmmes med, at alkohol gør syg og dræber. Øl og vin indgår som en del af vores liv. Vi vil gerne vide, hvordan vi kan opnå de gavnlige virkninger uden at gøre skade på os selv. Det spørgsmål besvarer Kost- og Ernæringsrådet nu, og svaret er enkelt: Opgaven er at skabe en nydelseskultur, hvor alkohol nydes moderat, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Bag undersøgelsens konklusioner gemmer sig komplekse sammenhænge mellem alkohol og livsstilssygdomme: For at undgå brystkræft samt kræft i tyk- eller endetarm, skal du drikke så lidt alkohol som muligt. Derimod modvirker lidt alkohol både type 2-diabetes og hjerte-karsygdom.

    Ca. 4.000 kvinder får hvert år diagnosticeret brystkræft, og ca. 1.300 dør årligt af sygdommen. Omvendt dør ca. 12.000 danske kvinder årligt af en hjerte-karsygdom. Tages alle disse forhold i betragtning, ser det ud til, at et alkoholindtag på 1 genstand dagligt giver den laveste risiko for sygdom for midaldrende og ældre kvinder. For mænd bliver regnestykkets facit 1-3 genstande dagligt.

    Rapporten konkluderer desuden, at der ikke er sammenhæng imellem fedme og moderat alkoholindtag.

    Læs rapporten: Alkohol og livsstilssygdomme, Motions- og Ernæringsrådet 2007.


  • Læs hele artiklen 25.09.2007

    Ølreklamer overholder markedsføringsreglerne i hele Europa

    Bryggeribranchen er blandt de markeder, hvor selvregulering har størst effekt. Bryggerierne overholder og håndhæver reglerne for markedsføring med succes.

    Konsulentfirmaet Xtreme Information har gennemgået 4.799 europæiske reklamer for at undersøge om markedsføringsreglerne for øl overholdes. Gennemgangen af de 2.131 ølreklamer viste, at 97,5% fuldt ud overholder den nationale regulering af markedsføring af øl, herunder bl.a. forbud mod markedsføring rettet mod mindreårige. Det er en fremgang i forhold til tidligere, hvor overholdelsen af reglerne var 1 %-point lavere.

    Tallene svarer til de danske erfaringer, hvor Håndhævelsesudvalget for alkoholiske drikkevarer behandler klager over markedsføring af alkohol. Også her ligger antallet af klager omkring 10-20 årligt. Omkring en håndfuld klager er over markedsføring af øl.

    Den europæiske analyse kommer på et tidspunkt, hvor EU og de enkelte EU-lande har fokus på markedsføring af alkohol, særligt i relation til børn og unge. Den europæiske bryggeribranche har forpligtet sig til ikke at markedsføre øl overfor børn og unge, og heller ikke opfordre til misbrug eller anden overforbrug af øl.

    – Bryggeribranchen i hele Europa har gennem de seneste arbejdet intenst for at sikre udbredelse af selvregulering af markedsføringen af øl. Dette er sket ved hjælp at nationale regler, som er tilpasset de forskellige landes kulturer. Selvreguleringen sikrer inddragelse af de centrale aktører, nemlig producenten og reklamebureauet, hvorved man sikrer, at der sker en internalisering af reglerne. Hvilket har vist sig ved, at reglerne faktisk overholdes, udtaler Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    – Bryggeribranchen har ingen ønsker om at markedsføre øl over for børn og unge, fortæller Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen, og understreger at arbejdet med selvregulering af markedsføring som reguleringsform vinder større og større accept i Europa – og breder sig nu også til andre fødevaregrupper.


  • Læs hele artiklen 20.09.2007

    Pantordning udvides med kildevand og iste

    Pant på iste og kildevand med og uden smag ventes indført fra sommeren 2007. Panten ventes at blive finanslovsstof.

    Pant på kildevand med og uden smag og iste ventes at blive del af årets finanslovsforhandlinger. Forligsparterne skal finde et mindre millionbeløb, fordi emballageafgiften på pantbelagte emballager er mindre end afgiften på emballager, der ikke er pålagt pant.
    Hvis det lykkes finanslovsparterne at finde pengene til udvidelsen af pantordningen, ventes miljøminister Connie Hedegaard (K) at kunne underskrive pantbekendtgørelsen sidst på året. Dermed vil ordningen kunne træde i kraft i sommeren 2009.

    Miljøstyrelsen lægger i et svar til EU-kommissionen op til, at de danske producenter får fire måneder til at forberede sig på indførelsen af pant og en måned til at tømme varelagrene for flasker og dåser uden pantmærker. Detailhandlen får herefter to måneder til at tømme butikkerne for flasker og dåser til kildevand og iste.


  • Læs hele artiklen 30.08.2007

    Øl vinder danskernes ganer

    Danskernes nygerrighed efter specialøl skaber en turn around i ølmarkedet. Danskernes alkoholforbrug falder, men vi foretrækker igen øl frem for vin og spiritus. Samtidig er forbrugerne villige til at betale mere for kvalitetsoplevelser. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik og Bryggeriforeningen.

    Efter flere års fald bød 2006 på en stigning i markedsandelen for øl i det samlede alkoholmarked. Med en stigning i markedsandele på 1,6 % standser flere års tab af markedsandele til vin, der dog også fortsat vokser på bekostning af spiritus.

    ”Danskerne efterspørger gode kvalitetsprodukter med stor smag og en unik historie. Den danske ølrevolution har vendt op og ned på ølmarkedet. Vi ved i dag, at øl ikke bare er øl, men fås i et utal af typer og med forskellige brygmestres personlige stil og kendetegn. Samtidig har hver en dansk egn fået sit eget bryghus bygget på lokal stolthed. For ti år siden talte vi om fjerne chateau’er og sydvendte skråninger, som vi kun kunne læse om på bagsiden af flasken. I dag taler vi om øl og brygmestre, som vi læser om og kan besøge i vores egne byer,” forklarer Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Udviklingen skaber optimisme i hele branchen. Ganske vist er danskernes alkoholforbrug faldet med 11 % siden 1995, men luksusbølgen har skabt smag for kvalitet.

    ”Vi vil hellere forbindes med god øl og mådehold end meget alkohol og en promille, andre ser skævt til. Tiden er til produkter med lavt alkoholindhold som vin og øl. Danskerne skifter i disse år en vis drukkultur ud med nydelseskultur. Pris er stadig et vigtigt parameter, men vi går ikke længere kun efter den laveste pris og de største mængder. I dag efterspørger vi den gode pris på den rigtige vare. For bryggerier og vinslotte er det ikke indgangen til et evigt 1000-års rige, men et solidt udgangspunkt for at skabe sund forretning på at lave det, som brygmestrene selv brænder for,” siger Niels Hald.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 15.08.2007

    Forældre: ”Alkohol er vores ansvar”

    Forældre til unge 13-15 årige er klare i spyttet: ”Unges alkoholvaner er vores ansvar.” To ud af tre føler sig rustede til at lære gode alkoholvaner fra sig. Forældremøder, foldere og hjemmesider er forældrenes foretrukne redskab til at lære deres børn fornuftige alkoholvaner. Kun en ud af ti ønsker mere lovgivning.

    Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark blandt 1.485 forældre til børn og unge i alderen 13-16 år. Analysen fortæller, at forældre accepterer deres unges alkoholdebut, når de unge fylder 15-16 år. Om debuten og forbruget bliver moderat, for tidligt og for stort eller helt fraværende er op til forældrene selv og de unges
    venner. Ifølge forældrene er det vennerne og dem selv, der har størst indflydelse på de unges alkoholforbrug, mens forældrene tilskriver klubfolk, skoler og søskende en lille rolle.

    ”Man skal passe på med at fraskrive skolen og klubfolkene deres ansvar og indflydelse. Unge omgås mange mennesker og finder deres rollemodeller mange steder. Derfor er det også vigtigt, at klubber og klubfolk har faste holdninger til alkohol, ligesom ungdomsuddannelser i disse år gør meget for at skabe alkoholpolitikker, der bandlyser alkohol i skoletiden og understøtter et fornuftigt alkoholforbrug til fester,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen og formand for GODA – foreningen gode alkoholdninger.

    Mens forældrene peger på dem selv og undervisning i skolen som vigtige redskaber, betragter kun hver 5. en højere salgsaldersgrænse som vigtig og kun hver 10. højere afgifter som vigtigt for at skabe fornuftige alkoholvaner.

    ”Vi har i Danmark brugt næsten 15 år på at undervise danskerne i at skabe en nydelseskultur og at omgås alkohol med fornuft. Undersøgelsen viser, at danskerne er godt tilfredse med, at myndigheder og industri taler til deres fornuft i stedet for at dunke dem i hovedet med forbud og løftede pegefingre. Alle undersøgelser viser, at unge i dag drikker mere moderat end for bare 5-10 år siden, og at de har senere alkoholdebut. Politisk mener nogen, at det virker svagt at stå fast på at uddannelse og dialog med moderne mennesker, skaber større resultater end forbud, men for de fleste forældre er signalet klart: Ansvaret er vores!,” siger Niels Hald.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 27.06.2007

    Danskerne køber hver 5. øl og sodavand syd for grænsen eller illegalt

    Danskerne gør fortsat en stor indsats for at undgå høje danske afgifter på øl og sodavand. Næsten hver femte øl og sodavand bliver købt syd for den dansk-tyske grænse eller illegalt. Det viser Skatteministeriets grænsehandelsrapport, som offentliggøres i dag.

    ”Skatteministeriets rapport viser, at regeringens og Dansk Folkepartis nedsættelse af øl og læskedrikafgifterne ikke har ført til et større forbrug, men ændret vores indkøbsmønstre. Tidligere så vi, hvordan markedet for øl og sodavand år for år rykkede syd for den danske grænse og ud i de illegale kiosker. Nu har grænsehandlen og den illegale handel bidt sig fast, så de udgør en femtedel af markedet. Det er et politisk valg, hvor stor grænsehandlen skal være. Som bryggerier følger vi med danskerne syd for grænsen og er der, hvor danskerne køber øl og sodavand,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Regeringen og Dansk Folkeparti har siden 2002 hvert år sænket afgifter på grænsehandelsfølsomme varer og taget initiativer imod illegal handel. Tidligere voksede grænsehandlen med magnetvarer som øl og sodavand. Nu har den bidt sig fast på 95 mio. liter øl og 95 mio. liter sodavand i grænsehandlen. I alt 20 mio. liter øl og sodavand sælges illegalt. Trods opbremsningen i grænsehandlen med sodavand er den fortsat dobbelt stå stor som for fem år siden.

    ”Regeringen og Dansk Folkeparti har gjort et seriøst arbejde, som bryggerierne kvitterer for. Senest har SKAT og grænsekøbmændene taget initiativ til at oplyse danskerne om, hvor store mængder vi kan grænsehandle lovligt. SKAT og grænsehandelskøbmændene fortjener al mulig ros for initiativet, som vi støtter fuldt ud,” siger Niels Hald.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 12.06.2007

    Konkurrencestyrelsen: Ingen problemer på det danske sodavandsmarked

    Danskerne er blandt Europas største tilbudsjægere, når de køber sodavand til sjove og hyggelige begivenheder. Hele fire ud af ti sodavand bliver købt på slagtilbud i supermarkederne. Det får nu Konkurrencestyrelsen til at fjerne læskedrikbranchen fra listen over brancher med konkurrenceproblemer, ligesom styrelsen i 2006 fjernede bryggeribranchen fra listen. I alt er antallet af brancher med konkurrenceproblemer i år faldet fra 48 til 36.

    ”Konkurrencen på sodavand er voldsom. For forbrugerne betyder det, at de relativt nemt kan få kendte mærkevarer på tilbud. Samtidig oplever vi en vækst i antallet af leverandører. Flere bryggerier overfører nu erfaringerne fra markedet for specialøl til læskedrikmarkedet. Det betyder flere mindre producenter af fortrinsvis gourmetsodavand,” forklarer Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Konkurrencestyrelsen bebudede i 2006 en undersøgelse af læskedrikmarkedet. Styrelsens opgørelser af priserne fra Eurostat viste, at læskedrikke blev solgt 28 % dyrere end i EU-9. Eurostats tal dækker i flere andre lande ikke kun sodavand, men også bl.a. is. Samtidig tager de ikke højde for detailhandlens uge- og 14-dagestilbud, som i dag udgør 40 % af salget af alle danske sodavand. På baggrund af de faktiske salgspriser i Europa er Konkurrencestyrelsen nu nået frem til, at danske sodavand bliver solgt til samme priser som i resten af Europa.

    ”Konkurrencestyrelsens konklusion ligner billedet af det læskedrikmarked, vi kender. Tidligere har Konkurrencestyrelsens og Eurostats tal givet indtryk af, at indtjeningen på sodavand var til at fylde en Joakim von And-pengetank på en uge. Det er bestemt ikke tilfældet. Priskonkurrencen er hård,” siger Niels Hald.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 24.05.2007

    Enegang giver læskedrikfabrikanter problemer som foregangsbranche

    Dansk enegang på ernæringsområdet stiller danske læskedrikfabrikanter i et dilemma, når branchen og hver enkelt virksomhed inden længe skal afgøre, hvordan de vil sikre, at forbrugerne fortsat får den bedst mulige information om læskedrikke.

    Valget står imellem ikke at skifte hest i vadestedet, men at fortsætte den eksisterende, frivillige næringsdeklarering af sukkerindholdet i sodavand, det ny, rent dansk ernæringsmærke udviklet af danske myndigheder og et nyt internationalt mærke, som en lang række fødevarevirksomheder i disse måneder introducerer på alt fra yoghurt og ost til chokolade og sodavand. Den europæiske læskedrikorganisation, UNESDA, og markedets globale spillere har besluttet at implementere det internationale GDAmærke, der fortæller forbrugerne, hvor stor andel af det vejledende daglige indtag en portion udgør.

    “Som industri har vi et stort ønske om at være best in class. I 2005 var vi den første danske fødevareindustri og den første europæiske læskedrikforening til at introducere egne markedsføringsprincipper rettet imod børn. I forvejen sætter vi frivilligt næringsdeklaration på etiketterne, så forbrugeren kan aflæse sukkerindholdet i en sodavand. Nu er vi havnet i et dilemma, når vi skal beslutte, om vi vil stå fast på en velfungerende, frivillig ordning, som forbrugerne kender, eller om vi skal sætte fødderne anderledes,” forklarer Niels Hald, direktør i Bryggeri foreningen.

    Danske bryggerier og læskedrikfabrikanter har mange års erfaring i at tage ansvar for egne produkter ved f.eks. selvregulering i forhold til markedsføring, at give forbrugerne valg imellem f.eks. sukkersødede og sukkerfri produkter og at give forbrugerne reel viden om produktets indhold. Det taler for at holde fast i den eksisterende deklarering.

    Imidlertid har danske bryggerier og læskedrikfabrikanter også en lang tradition for at støtte danske myndigheder i deres bestræbelser på alt fra at begrænse danskernes alkoholforbrug til 21/14 genstande om ugen til at mindske danskernes forbrug af sukker. Det taler for at støtte et dansk mærke. Omvendt er store dele af læskedrikmarkedet regionalt europæisk og til dels globalt. Det taler for at følge de europæiske spillere og brancheorganisationer.

    Dertil kommer, at ingen endnu kender de to nye mærkers konkrete udformning og forventede anvendelse. Det er fortsat uvist om det danske mærke ”spis mere, mindre eller mindst” vinder indpas. Internationale undersøgelser af lignende mærker som trafiklys og svenskernes ”nøglehuller” har vist, at ”spis mindre, mere eller mest”-ordningerne ganske vist er forståelige for enhver, men samtidig efterlader ernæringsinteresserede forbrugerne med flere spørgsmål end svar, virker mere dikterende end vejledende og kun svært kan omsættes til at sammensætte en balanceret kost.

    Omvendt kan det internationale GDA-mærke kritiseres for kun at rumme lidt ny viden i forhold til den eksisterende lange næringsdeklaration. Den primære ændring er, at deklarationen præsenteres mere synligt, pædagogisk og grafisk, ligesom andelen af det vejledende daglige indtag pr. portion tydeliggøres.

    ”I 1990’erne så vi en lang række nordiske og europæiske mærkningsordninger, som ingen dengang forstod og ingen i dag kan huske. Det viser, atman skal være varsom med at introducere mærker, hvis ikke myndigheder, industri og forbrugere står sammen og forpligter sig til at bruge mærkerne ud over i dag og i morgen. Hvis vi skal have nye mærke, har vi som forbrugere og industri ikke brug for at introducere et nyt ”Blomsten”-mærke, men ernæringsverdenens internationale svar på økologiens Ømærke,” siger Niels Hald.

    Sideløbende med udviklingen af de to mærker arbejder EU på i de kommende år at udvikle og fastlægge fælles ernæringsprofiler og eventuelt ernæringsmærker, der kan gives europæerne mere viden om indholdet i deres fødevarer uden at virke som nationale, tekniske handelshindringer. Den fælles bestræbelse har tidligere fået andre EU-lande anført af Spanien til at gøre indsigelse imod det danske mærke, mens ingen lande så vidt vides har gjort indsigelse imod det fælles GDA-mærke.
    Danske læskedrikfabrikanter ventes i de kommende måneder at beslutte sig for, om de vil fastholde den eksisterende, velfungerende deklarering, eller om de vil introducere forbrugerne for nye mærker.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 10.04.2007

    Danskerne mindsker indtaget af sukker med 20%

    Danskernes indtag af sukker fra sodavand rasler ned. Vinterens introduktion af nye sukkerfri light-brands øger markedsandelen for sukkerfri sodavand så markant, at danskerne i år vil mindske deres indtag af sukker fra sodavand med 20% i forhold til år 2000, da forbruget var højst.

    Januar og februar er de måneder, hvor flest danskere vælger det sukkerfri liv og skifter fra almindeligt sødede til sukkerfri sodavand. Hvert år springer markedsandelen for sukkerfri sodavand med 2-3%-point og stabiliserer sig på niveauet for årets første måneder. Med introduktionen og markedsføringen af flere sukkerfri cola i januar i år har light-kurven taget sit hidtil største højdespring fra 27% i 2006 til nu 34%.

    ”Som industri har vi et stort ansvar for at udvikle og markedsføre sukkerfri varianter af de nydelsesmidler, som danskerne foretrækker, når det skal være sjovt og hyggeligt. Industrien har i flere år taget det ansvar meget alvorligt, og resultaterne ser vi nu. Jeg tror ikke, at selv den størst tænkelige afgiftsforhøjelse eller flere markedsføringsforbud end industriens eget forbud rettet imod børn vil kunne reducere vores sukkerindtag tilsvarende. Produktudvikling og innovation er en hjørnesten i at reducere risikoen for, at vi danskere bliver overvægtige,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Bryggeriernes produktudvikling i læskedrikmarkedet går i dag i retning flere sukkerfri sodavand, gourmetsodavand og vandprodukter samt færre og færre sukkersødede sodavand. Antallet af forskellige sodavandsmærker på det danske læskedrikmarked er stabilt, men andelen af sukkersødede mærker er reduceret fra 73% af markedet i 2004 til 58% i 2006.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 21.03.2007

    Pant på flaskevand uden aroma

    Indsigelser fra EU-kommissionen og flere brancher udskyder nu introduktionen af pant på kildevand. Miljøstyrelsen ventes at lægge et revideret forslag til introduktionen af pant på kildevand frem i september.

    Vand på flaske uden aroma bliver fra 1. juli belagt med pant. Det sker for at sikre, at 100-140 mio. tomme vandflasker ikke havner i naturen. Dertil kommer en stor mængde vandflasker fra særligt kontormarkedet. Med Folketingets pantkrav bidrager danske bryggerier til, at Danmark når sine miljøpolitiske mål, når vandflaskerne indlemmes i det danske retursystem.
    “Der er et stort salg af kildevand i Danmark, og mange af de tomme emballager til kildevand havner i naturen eller via skraldespanden i forbrændingsanlæggene, fordi der ikke er pant på emballagerne. Det bliver der nu lavet om på. Udover at panten vil medvirke til at reducere mængden af flasker i naturen, er det miljømæssigt bedre at genanvende emballagematerialet. Derfor omfattes kildevand nu af vores pant- og retursystem. Det gør det også nemmere for forbrugerne, når alle emballager til vand – både med og uden brus – kan afleveres i returautomaten”, siger Connie Hedegaard (K).

    I Bryggeriforeningen støtter direktør Niels Hald fuldt og helt det politiske ønske om at indsamle kildevandsflasker:

    ”Det er åbenlyst rigtigt at gøre en indsats for, at tomme vandflasker ikke havner på gader og stræder, i skoven og på stranden. Vi har med Dansk Retursystem skabt een velfungerende organisation, der gør det enkelt for forbrugerne at aflevere deres tomme flasker. Forbrugerne kvitterer ved at bruge returautomaterne og skåne naturen.”

    Danmark har en af Europas højeste returprocenter. Hvis danske bryggerier ikke indsamlede og genanvendte brugte flasker ville danskernes forbrug af alle former for emballager være dobbelt så højt som i dag. Halvdelen af alle danske genbrugsemballager var målt i tons flasker til øl og sodavand i 2003.

    ”Selvfølgelig er vi stolte over at bidrage så markant til det danske miljøregnskab. Succesen skyldes, at det danske retursystem er enkelt, effektivt og billigt. Derfor er der også grund til hele tiden at være på vagt overfor, om de rigtige emballager er omfattet af retursystemet. Nu får vi i første omgang vand på flaske uden aroma med i retursystemet. Nu skal forbrugerne ikke længere skelne imellem, om de skal betale pant for flasker med og uden kulsyre. Tiden vil vise, om forbrugerne kan skelne imellem om de skal betale pant for vand på flaske uden kulsyre, men med og uden aroma,” siger Niels Hald.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 02.02.2007

    Danmark får sine første diplombryggere

    Danmark får i dag sine første diplombryggere. 19 bryggere har gennemført Danmarks første uddannelse målrettet ansatte på mikrobryggerier.

    Med ”den lille brygmesteruddanelse” fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole tager den danske ølverden endnu et skridt i retning af at sikre den høje kvalitet og innovationen i den danske ølverden. Diplombryggeruddannelsen blev etableret i foråret 2006, da danske bryggerier allerede dengang var ved at løbe tør for uddannede bryggere og brygmestre.
    En del bryggerier har kunnet tiltrække særligt tyske bryggere og brygmestre, men efterspørgslen er så stor og ønsket om at uddanne egne bryggere så udtalt, at diplombryggeruddannelsen var overtegnet fra begyndelsen.
    77 timer fordelt over seks måneder og mange timers opgaveskrivning har eleverne brugt på at lære de grundlæggende regler og viden indenfor brygning, gæring og lagring.
    ”Uddannelsen kan karakteriseres som en miniudgave af vores et år lange brygmesteruddannelse. De studerende har fået en uddannelse med teoretisk og praktisk træning og har fået afprøvet teori på fire forskellige bryghuse i Danmark, ” fortæller Axel G. Kristiansen, der er rektor for Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole
    www.brewingschool.dk

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 22.12.2006

    Indslev Bryggeri medlem af Bryggeriforeningen

    Indslev Bryggeri brygger igen øl og er igen tilbage på familiens hænder. Anders Busse Rasmussens oldefars bror åbnede bryggeriet i 1897. Anders fører det i dag videre og har netop meldt det ind i Bryggeriforeningen.

    Udefra ser man tydeligt, at Indslev Bryggeri har mere end 100 år på bagen. Indenfor funkler det restaurerede bryghus med sit nye Kasper Schultz-anlæg og vidner om, at noget er sket, siden det gamle lokalbryggeri i Indslev ved Middelfart i 1973 bryggede sin sidste stakitøl og drejede nøglen om. I årene der fulgte stod den på sodavand, som bryggeriets nye ejer drak i sin barndom og ungdom i Indslev.
    ”Min oldefars bror byggede bryggeriet i 1897. Ideen til at genåbne det fi k jeg på Landbohøjskolen, hvor jeg og fl ere andre bestyrede en af københavns største specialølsbarer, A-vej på Landbohøjskolen. Det var en af de få studenterbarer med ølsmagninger. Det rækker selvfølgelig ikke til at åbne eget bryggeri, så jeg holder mig til administration, salg og markedsføring. Brygmester Stefan Peter Stadler står for øllet,” fortæller Anders Busse Rasmussen, direktør på Indslev Bryggeri.
    Indslev udmærker sig ved at være Danmarks eneste bryggeri, der specialiserer sig i hvedeøl. Det sætter ikke mange begrænsninger. Bryggeriet har formået at brygge både sin juleøl og en sort stout på hvedemalt. Det er lidt af en bedrift, som ifølge bryggeriet giver dets øl både rundhed og et blødt udtryk.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 22.12.2006

    Holbæk Bryghus nyt medlem af Bryggeriforeningen

    Indslev Bryggeri brygger igen øl og er igen tilbage på familiens hænder. Anders Busse Rasmussens oldefars bror åbnede bryggeriet i 1897. Anders fører det i dag videre og har netop meldt det ind i Bryggeriforeningen. >>> Ideen til bryghuset blev undfanget under en skiferie i Østrig. I dag har en stor gruppe holbæk-borgere eget bryggeri og nu også medlemskab af Bryggeriforeningen.

    Selv kalder de det en strøtanke efter en lang dag på skipisten. En gruppe venner fra Holbæk drak en ukendt, men velsmagende og tydeligvis inspirerende øl under en skiferie i Østrig i 2002. Snakken gik, og vennerne blev enige om, at Danmark havde brug for fl ere bryghuse. I dag har en gruppe på 32 A-anpartshavere og endnu fl ere B-anpartshavere åbnet Holbæk Bryghus i kælderen under restauranten Bryghuset No. 5, der er den største aftager af bryggeriets øl.

    ”Ingen havde forestillet sig, hvad den aften i Østrig faktisk affødte. Efter skiferien tog fi re mand til ølmesse i Nürnberg og vendte hjem med priser og kontakter. Vi fik kontakt til Sven Dyre Vaa, der har været brygmester på både Carlsberg og i Royal Unibrew. Og før vi fi k set os om, stod vi med forkøbsret til et bryggeri,” fortæller Vibeke Fentz, næstformand på Holbæk Bryghus Aps.

    Sven Dyre Vaa bryggede de første bryg med Elisabeth Gottschalck, der i dag står for brygningen og er bryggeriets egen mesteruddannede brygmester. Øl fra Holbæk Bryghus kan købes i Restauranten Bryghuset No. 5 og i udvalgte butikker i Holbæk.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 23.10.2006

    Købmænd: Flere kører til grænsen for at købe sodavand

    Flere og flere danskere køber sodavand i de tyske grænsebutikker. Det oplyser DSK, der repræsenterer 1.300 købmandsejede dagligvarebutikker, på baggrund af nye tal fra Vilstrup.

    Analyseinstituttet Vilstrup har efter opdrag fra DSK stillet et repræsentativt udsnit af danskerne spørgsmål om deres grænsehandel. Undersøgelsen er en gentagelse af en undersøgelse fra efteråret 2005, og den dokumenterer, at sodavand har stadig større betydning for grænsehandelen.
    På spørgsmålet ”hvilke typer af varer køber du eller din husstand i Tyskland” svarer hele 60 % i dag sodavand, hvilket er en markant stigning i forhold til sidste års 51 %. Øl er også stigende fra 68 % i 2005 til 72 % opgjort i september 2006. Derimod køber færre danskere vin, slik og spiritus i de tyske grænsebutikker. Øl og sodavand er altså ubetinget de to varegrupper, der trækker flest danskere til grænsen.

    ”Skatteministeriet oplyste i juni, at grænsehandelen med sodavand – og den illegale handel – satte ny rekord i 2005 med anslået 120 mio. liter. Vilstrup’s tal bekræfter en fortsat stigning i grænsehandelen med sodavand. 2006 tegner altså til at blive endnu et rekordår for grænsehandel med sodavand. På den baggrund anbefaler vi kraftigt politikerne at fjerne den særlige sodavandsafgift – en særskat som kun fem lande i hele Europa praktiserer”, siger underdirektør Claus Bøgelund Nielsen fra DSK.

    Undersøgelsen viser i øvrigt, at mere end hver fjerde husstand grænsehandler minimum to gange årligt. Det svarer til, at næsten 1,5 mio. danskere har regelmæssig adgang til varer købt uden danske afgifter med deraf følgende tab af danske arbejdspladser i dan-ske butikker. Samtidig viser undersøgelsen, at 60 % vil grænsehandle mindre ved lavere danske afgifter.

    Danskernes totale grænsehandel udgør anslået 13 mia. kroner årligt. De tyske grænsebutikker har tidligere oplyst, at grænsehandelen alene i Nordtyskland svarer til 5.000 arbejdspladser.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 13.10.2006

    Danske bryggerier er turistmagneter

    Bryggerier er blandt Danmarks største turistattraktioner. Alene landets 30 førende bryggerier har flere end 331.000 besøgende årligt. Dertil kommer omkring 50 nyetablerede bryggerier. Det gør bryggerierne til landets 15.-største turistattraktion og bringer dem i liga med turismens Blockbusters som Den Gamle By i Aarhus, Rundetårn og AROS.

    Mest overraskende er besøgstallene på to at landets mikrobryggerier i ferielandet. På Fur Bryghus går 30.000 gæster årligt igennem bryggeriet – på Svaneke Bryghus får 80.000 årligt rundvisninger på bryggeriet.

    Den store interesse for danske bryggerier har gjort turisme og besøg til en omfattende beskæftigelse. Enkelte har taget konsekvensen og ansat folk til at tage sig af gæsterne. Fur Bryghus på den lille ø Fur i Limfjorden har to ansatte til at passe telefonerne og bestillingerne til rundvisninger.

    ”Vi oplever, at folk kommer til Fur bare for at se vores bryggeri. Tit får de en bid mad i restauranten efter deres rundtur, og så har de fået en oplevelse i ferien,” fortæller Jørn Christensen fra Fur Bryghus, der har rundvisninger flere gange om dagen.

    Største enkelte besøgssted er Carlsbergs Besøgscenter i Valby. Besøgscenteret er indrettet i J.C. Jacobsens første bryggeri fra 1847 og er dermed med både et industriminde og museum for både øllet og den første industrialisering. Dertil kommer Carlsbergs stalde med bryggerheste, der er blandt Europas sidste stalde.

    ”Efter Carlsbergs Besøgscenter blev bygget om sidste år, indførte vi entre. Vi var spændte på, om folk stadig ville komme forbi, eller om de tidligere kun kom for at få gratis øl. Nu er spændingen er gjort til skamme. Vi har haft et helt utroligt godt år med 140.000 mennesker fra Danmark og alle egne af verden,” fortæller Jens Eiken fra Husbryggeriet Jacobsen.

    At Besøgscenteret på Carlsberg har haft så mange besøgende placerer Carlsbergs Besøgscenter som nummer 39 på Top 50 listen over turistattraktioner i Danmark.

    ”Vi er overraskede over, at danske bryggerier er i dansk turismes superliga, men placeringen er helt naturlig,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
    ”Vi danskere er optagede af, hvor vores fødevarer kommer fra, og hvordan de er blevet til. På bryggerierne oplever vi som forbrugere, hvordan øllet bliver til, og møder ofte brygmesteren. Det er en oplevelse og giver os samtidig sikkerhed for, at vi spiser og drikker fødevarer, der er behandlet ordentligt. For ti år siden ville vi som forbrugere blive betragtet som hysteriske. I dag er det et helt legitimt forbrugerkrav, at vi vil vide, hvordan producenterne behandler de ting, vi spiser og drikker. Det skaber travlhed på bryggerierne, men er samtidig en investering i den forbrugertillid, som skaber et levedygtigt marked.”
    Turismens Blockbusters:
    Årligt besøgstal
    1. Tivoli 4.188.000
    2. Dyrehavsbakken 2.600.000
    3. Legoland 1.500.000
    4. Zoologisk Have 1.194.343
    5. BonBon-Land 548.000
    11. Nationalmuseet 362.658
    12. Den Gamle By 352.231
    13. Rundetårn 351.584
    14. Givskud Zoo 342.000
    15. Danske bryggerier 331.000
    16. ARoS 330.693
    17. Experimentarium 320.061
    18. Randers Regnskov 295.000
    19. Tivoli Friheden 274.000
    Bryggeriernes Top 5:
    Årligt besøgstal
    Husbryggeriet Jacobsen 140.000
    Svaneke Bryghus 80.000
    Royal Unibrew 45.000
    Fur Bryghus 30.000
    Skovlyst 6.800
    Kilde: VisitDenmark og Bryggeriforeningen

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 12.10.2006

    Bryggeriers undervisningsmateriale til gymnasier får topkarakter

    Bryggeriernes forebyggende organ, GODA – Foreningen Gode Alkoholdninger - har udarbejdet undervisningsmateriale til gymnasier, og det vurderes nu i gymnasiernes fagblad, Gymnasieskolen, til at være "fremragende" med velvalgte tekster, hvorfor det anbefales til alle gymnasier.

    Gymnasierne er ved at få øjnene op for, at alkoholpolitikker er en nødvendighed på en institution for unge, og at det er nødvendigt at drøfte, hvor grænsen går mellem forbrug og misbrug af alkohol.
    “Det er netop i den alder, hvor unge begynder på en ungdomsuddannelse, at alkohol bliver en væsentlig del af festkulturen, og det er også her, nogle unge får et stort forbrug, der senere kan udvikle sig til et egentligt misbrug. Derfor skal alkohol på dagsordenen, og eleverne skal blive bevidste om, hvordan de bruger alkohol. Trives den unge dårligt og bliver alkohol en flugtmekanisme, skal der gribes ind så tidligt som muligt,” siger sekretariatschef Anett Wiingaard fra GODA.
    GODA har i samarbejde med læge Henrik Rindom og to gymnasielærere, Merete Møller Olesen og Carsten Riskjær Jacobsen, udformet et undervisningsmateriale, der er målrettet gymnasierne. Materialet er en del af en pakke, der også består af en dvd udviklet sammen med Ungdomsprogrammet Rundfunk, hvor det er unge, der taler til unge. Desuden har gymnasierne fået en model til udarbejdelse af en alkoholpolitik på skolen, hvor både elever og lærere sammen opstiller rammer for alkoholforbruget.
    85% af de unge efterlyser en klar rusmiddelpolitik på deres gymnasium, ligesom 44% af drengene og 64% af pigerne synes, der er grund til at være bekymret over alkoholforbruget (Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, 2006). Det er således med de fleste elevers opbakning, når der sættes klare regler og grænser for alkohol på institutionerne. Gymnasierne har hidtil set snævert på den faglige uddannelse af eleverne, men flere og flere sætter nu også fokus på elevernes livsstil og trivsel.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 31.08.2006

    Forbrugere og bryggerier skaber ny national festdag for det gode øl

    Lørdag den 2. september får Danmark en ny mærkedag. Forbrugere og branchefolk går sammen om at fejre den eksplosive udvikling i det danske ølmarked på Øllets Dag. Dagen fejres landet over med lancering af helt nye øl, åbent hus på bryggerier, ølsmagninger, særlige øltilbud og talrige arrangementer på byfester, cafeer og værtshuse.

    I 265 SuperBrugsen butikker tilbydes kunderne smagsprøver på øl fra kl. 11, ligesom Coop har særlige Øllets Dag-tilbud på øl. Ekstra Bladet lancerer på dagen en ny, fast ølklumme ved
    ølekspert Ole Madsen i det ugentlige forbrugertillæg KUP! Mikrobryggeriet Ølfabrikken har i anledning af dagen brygget en helt særlig Øllets Dag øl i samarbejde med to af Danske Ølentusiasters stiftere.
    Som optakt til Øllets Dag fik Danmark i går et ølakademi og et nyt dansk ølsprog. Det skete, da Bryggeriforeningen og Den Skandinaviske Bryggerhøjskole onsdag den 30. august lancerer Det
    Danske Ølakademi og Det Danske Ølsprog, som er udviklet af ølnydere, forbrugere og professionelle i ølbranchen. Se mere på www.olakademiet.dk.

    Bag dagen står en række samarbejdspartnere som Danske Ølentusiaster, Bryggeriforeningen og Coop Danmark. Øllets Dag har de seneste år været afholdt af Danske Ølentusiaster for at fejre
    foreningens fødselsdag, men det er første gang, forbrugere, bryggeribranche og detailhandel går sammen om at fejre dagen. Med de seneste års udvikling i den danske ølverden kan Danske Ølentusiaster i år fejre sine otte år med at lade sin egen fødselsdag forvandle til en national festdag.

    ”Det er dejligt, at så mange bakker op om dagen”, udtaler ansvarlig for Øllets Dag, Ryan Bendesen, der er næstformand i Danske Ølentusiaster. ”Den store interesse bekræfter, at Øllets
    Dag har potentiale til at blive en rigtig folkefest. Danmark er i disse år et af Europas mest spændende ølmarkeder med størst variation, mest innovation og en næsten anarkistisk tilgang til, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre”.

    Find hele det omfangsrige program på www.ale.dk under ”Aktiviteter” og på www.olakademiet.dk.

    Øllets Dag vil blive fejret årligt på den første lørdag i september.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 30.08.2006

    Bryggerier lancerer ølakademi og nyt dansk ølsprog

    Danmark har fået et ølakademi og et nyt dansk ølsprog.

    Danske bryggerier har i dag lanceret Det Danske Ølakademi, der skal give danskerne mere viden og flere gode oplevelser med øl. Det sker på bl.a. webmagasinet om øl www.olakademiet.dk og ved kursusaktiviteter og ølsmagninger.
    ”Udviklingen i den danske ølverden er eksplosiv. I år åbner to nye bryggerier hver måned, og næsten hver dag lancerer danske bryggerier en ny øl. Danmark er et slaraffenland for ølnydere, hvis man ellers kan følge med,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen og medstifter af Det Danske Ølakademi.

    Med ølakademiet vil stifterne, Den Skandinaviske Bryggerhøjskole og Bryggeriforeningen, samle ny viden fra ølverdenen og give danskerne grundlæggende viden, så nye og gamle ølnydere lettere kan navigere i ølverdenen. Øltyperne og deres farve, aroma og smag står i centrum. Står det til akademiet vil det inden for få år være lige så almindeligt at tale om brygmesterens valg af humle, som det i dag er almindeligt at tale om vinens druer.

    Med ølakademiet følger et nyt ølsprog.

    ”Det danske ølunivers har gennemlevet et big bang, der skaber øl i nye farver, typer og smagsretninger. Derfor har ølnydere, forbrugere og professionelle i samarbejde udviklet Det Danske Ølsprog i håb om at kunne give andre de samme store oplevelser, som de selv har. Sproget består af over 110 ord, der beskriver øllets udseende, aroma og mundoplevelse. Sproget skal gøre os bedre til at spise og drikke med øjnene og smage med både næse og mund.”

    ”Danskernes nysgerrighed over for øl er overvældende. Bryggerierne skaber dagligt et større og større ølunivers, der hver dag bliver mere spændende, men også uoverskueligt. Med ølakademiet og Det Danske Ølsprog vil vi give danskerne redskaber til at få overblik over ølhylderne på en enkelt og forståelig måde,” siger Niels Hald.

    Besøg Det Danske Ølakademi
    Lær Det Danske Ølsprog


  • Læs hele artiklen 17.07.2006

    Bryggerier gør kvalitet til branchesag

    Store og små bryggerier gør det nu til en branchesag at fastholde dansk øl på et højt fagligt niveau. Med styrket uddannelse, teknisk bistand og spæde skridt til et fælles system til egenkontrol tager Bryggeriforeningens medlemmer blandt mikrobryggerierne de skridt, der baner vej for en fortsat eksplosiv udvikling i den danske ølverden.

    Baggrunden er enkel: Succesen for nye danske bryggerier har været så voldsom, at Danmark i dag mangler uddannede bryggere.
    – Udviklingen er eksplosiv i ølverdenen, og derfor er manglen på bryggere opstået langt hurtigere, end nogen kunne forudse. Danmark er i øjeblikket en af Europas mest dynamiske og spændende ølmarkeder. Skal vi fastholde den position, kræver det dygtige bryggere fra både Danmark og udlandet og fortsat fokus på kvalitet og højt fagligt niveau, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Tidligere har Bryggeriforeningen etableret det bryggeritekniske konsulentkorps, ølsherifferne, der tilbyder bryggerierne hjælp til eksempelvis valg af råvarer, udstyr og laboratorieanalyser samt hygiejne, problemløsning og brygprocessen fra råvarer til færdigt øl. I maj lancerede Bryggeriforeningen og Den Skandinaviske Bryggerhøjskole en diplombryggeruddannelse for ansatte på små og mellemstore bryggerier. Og i juni indledte Bryggeriforeningens medlemmer blandt de små bryggerier et samarbejde, hvor bryggerierne tester og deler viden om, hvordan
    de fastholder deres øl på et højt fagligt niveau.

    – Øl er en fødevare, som det er svært at producere. Det stiller høje krav til hygiejne og præcision i fremstillingen. I øllets verden har vi aldrig kunnet undskylde et fejlbryg med ”en dårlige årgang” eller ”prop i øllet”. Derfor hælder brygmestrene hellere et fejlbryg ud end at tappe det, men det er dyrt og kan sætte bryggeriet flere måneder tilbage. Det er ikke overraskende, at vi nu ser den lange stribe af initiativer. Blandt bryggerierne er en høj bevidsthed om, at man altid kan gøre sin brygning bedre, og altid får mest ud af at løse usikkerheder, før de bliver til problemer, siger Niels Hald.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 17.07.2006

    Tre nye medlemmer af Bryggeriforeningen

    Ølbranchen har vokseværk - opblomstringen i bryggeri- og læskedrikbranchen stopper ikke hos forbrugerne. Antallet af bryggerier vokser. På to år er Bryggeriforeningen vokset fra 10 til 29 medlemmer. Senest er Bryghuset Braunstein, Raasted Bryghus og Ølfabrikken blevet medlemmer, og flere kommer til.

    Bryghuset Braunstein: Amerikansk-inspireret tysk øl i Køge
    Raasted Bryghus: Bryghuset blev skabt på en SU
    Ølfabrikken: Alt er tilladt på Ølfabrikken

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 17.07.2006

    Moderne alkoholpolitik skaber mindre vold

    Større tryghed, mindre vold og færre mindreårige på cafeer og barer. Det er de konkrete resultater af projekt Trygt Natteliv, som politi, SSP, forebyggelseskonsulenter, restauratører, Det Kriminalpræventive Råd og GODA siden 2003 har gennemført i Holstebro.

    – Trygt Natteliv-indsatsen er banebrydende. Projektet har samlet myndigheder og restauratører i et tæt samarbejde. Trygt Natteliv kalder på flere projekter i de danske fest- og nattelivsbyer. Ved at samle kræfterne, har vi nået helt håndgribelige resultater, siger projektleder Mette Høxbro, GODA.
    Trygt Natteliv i Holstebro begyndte i efteråret 2003. Siden har ansatte i byens natteliv lært konflikthåndtering og stofrådgivning. Det har givet bar- og cafepersonalet bedre forudsætninger for at tackle aggressive og negative gæster i nattelivet.
    – Trygt Natteliv er et forbilledligt eksempel på moderne alkoholpolitik. Nogle lande forsøger at dæmme op for de uhensigtsmæssige sider af folks alkoholforbrug med restriktioner. Andre forsøger at dæmme op for problemerne med alkoholpolitikker på gymnasier og arbejdspladser, uddannelse af nøglepersoner og samarbejde mellem nattelivets aktører. Moderne alkoholpolitik ændrer kulturer og adfærd. Fremtiden tilhører moderne alkoholpolitiske projekter som Trygt Natteliv, siger Mette Høxbro.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 17.07.2006

    Bryggeriers succes fortsætter

    Bryggeriernes 2005 var et succesår, når det opgøres i tal. Den danske produktion steg, eksporten steg, og den globale produktion og omsætning fik endnu engang et nøk opad. Igen gør Danmark sig bemærket ved at gå imod den vesteuropæiske afmatning på ølmarkedet.

    – Danske bryggerier gennemlever en enorm vækst. Med en global omsætning på 55,7 mia. kr. og global produktion på 10,7 mia. liter øl bekræfter Danmark endnu engang sin position som en stormagt i ølverdenen. Siden år 2000 har den danske ølverden fordoblet sin størrelse og betydning, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
    Imens ude er godt, udvikler hjemmemarkedet sig til en af verdens bedste. På fire år er antallet af bryggerier firedoblet, så der i dag findes 65 danske bryggerier. Ved årets udgang ventes antallet af bryggerier pr. indbygger at være lige så stort som i Tyskland. Den danske revolution har bragt væksten i udenlandsk øl på markedet i midlertidigt stampe. Ny dansk øl står for hovedparten af væksten i specialølssegmentet.

    – De helt store vindere er forbrugerne. 234 nye øl lancerede danske bryggerier i 2005. Ingen har i dag overblik over, hvor mange øl, der findes på det danske marked. Engang gjorde ledende danske ølentusiaster en dyd ud af altid at have smagt alle nye danske øl. Nu har de givet op. Jeg tror højst, at man kan finde en enkelt eller to, der sidste år var alle 234 nye øl igennem. Samtidig oplever forbrugerne faldende priser. En dansk øl koster nu det samme som i 1997, siger Niels Hald.

    Udviklingen på læskedrikmarkedet er mindre eksplosiv, men også her retter forbrugernes interesse sig om de nye produkter. Danske læskedrikfabrikanter udvikler og markedsfører særligt sukkerreducerede sodavand som aldrig før. Fabrikanternes initiativ og forbrugernes opmærksomhed på sukker flytter større og større dele af læskedrikmarkedet fra almindeligt sødede til sukkerreducerede sodavand. I første kvartal 2006 var 27 % af danskernes læskedrikforbrug sukkerreducerede sodavand.

    Tal fra Bryggeriforeningen 2005

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 17.07.2006

    Udsigt til færre lastbiler

    Regeringen giver nu en hånd til danske virksomheders miljøindsats. Transportminister Flemming Hansen (K) bebuder forsøgsordninger med større miljølastbiler på de største danske veje. Dermed er der udsigt til færre trafikpropper, øget trafiksikkerhed, mindre vejslid og et bedre miljø.

    – Danske bryggerier arbejder systematisk for et bedre miljø. Et stort bryggeri som Carlsberg har nedsat sin CO2-udledning med 17 % siden 2000. Med forslaget giver regeringen bryggerierne en kærkommen hjælpende hånd i miljøarbejdet. Det kommende forslag er virkelig væsentligt og fortjener al mulig ros fra både virksomheder og miljøorganisationer, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    De større lastbiler er 25,25 meter lange og kan nedsætte antallet af transporter med 32 %. Dermed kan 260 lastbiler klare samme mængde gods, som 400 eksisterende lastbiler i dag klarer. Danske bryggerier er en af de største godstransportører med både fulde og tomme flasker samt en bryggeristruktur, der samler sig omkring få store anlæg, og en eksport, der stiger og stiger og allerede i dag er større end den mængde, vi selv drikker.

    For bryggerierne betyder det kommende forslag sparet brændstof, færre omkostninger og en styrket
    miljøindsats.

    – Vi står i Europa over for en stor opgave, når globaliseringen og vores lyst til friske varer fra hele verden øger godstransporten med over 50 % frem til år 2020, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    – Vi løber uundgåeligt ind i problemer, hvis vi ikke allerede nu tager hånd om de problemer og overfyldte veje, vi allerede i dag oplever. Løsningen er ikke bare at bygge flere og større veje, men også at benytte de eksisterende veje mere intelligent. Sverige, Finland og Holland har allerede i dag gode erfaringer med de store lastbiler. Vi gør os selv en tjeneste ved også selv at finde ud af, hvor og hvordan vi vil tillade de større lastbiler, siger Niels Hald.
    Den kommende forsøgsordning ventes kun at åbne for kørsel på danske motorveje.

    – Vi skal ikke have lastbiler i byområder, men kun dér, hvor det giver mening og løser reelle problemer. Set med vores øjne er motorvejsnettet og større tilkørselsveje inden for eksempelvis 10 km. et stort skridt frem for trafikken og miljøet; siger Niels Hald.

    Trafikministeriet fremlægger inden for kort tid et finansieringsforslag til de første forsøgsordninger, som ventes at indgå i den kommende finanslovsaftale for 2007.

    Fakta om miljølastbiler
    260 modulvogntog kan erstatte 400 eksisterende lastvognstransporter.
    Det betyder:
    · 32 % færre transporter til samme mængde gods
    · 15 % mindre brændstofforbrug
    · 23 % færre omkostninger
    · 15 % mindre luftforening
    Kilde: Dansk Transport og Logistik

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 17.07.2006

    Øl indtager vinkortet

    Specialøl rykker ind i restauranternes vinkort. Danske kokke og tjenere investerer tid og kræfter på at opbygge viden om øl, som kan supplere deres store viden om vin. Det får nu Den Skandinaviske Bryggerhøjskole til at udbyde Danmarks første øl-sommelier uddannelse.

    – Trygt Natteliv-indsatsen er banebrydende. Projektet har samlet myndigheder og restauratører i et tæt samarbejde. Trygt Natteliv kalder på flere projekter i de danske fest- og nattelivsbyer. Ved at samle kræfterne, har vi nået helt håndgribelige resultater, siger projektleder Mette Høxbro, GODA.
    Trygt Natteliv i Holstebro begyndte i efteråret 2003. Siden har ansatte i byens natteliv lært konflikthåndtering og stofrådgivning. Det har givet bar- og cafepersonalet bedre forudsætninger for at tackle aggressive og negative gæster i nattelivet.
    – Trygt Natteliv er et forbilledligt eksempel på moderne alkoholpolitik. Nogle lande forsøger at dæmme op for de uhensigtsmæssige sider af folks alkoholforbrug med restriktioner. Andre forsøger at dæmme op for problemerne med alkoholpolitikker på gymnasier og arbejdspladser, uddannelse af nøglepersoner og samarbejde mellem nattelivets aktører. Moderne alkoholpolitik ændrer kulturer og adfærd. Fremtiden tilhører moderne alkoholpolitiske projekter som Trygt Natteliv, siger Mette Høxbro.


  • Læs hele artiklen 17.07.2006

    Unge drikker mindre alkohol

    Danske unges forhold til alkohol bliver fortsat mere fornuftigt. For halvdelen af alle unge er alkoholdebutten fortsat i 14-15 års-alderen, når far og mor serverer alkohol til konfirmationen. Men færre drikker sig fulde og de gør det senere og senere. Det viser Sundhedsstyrelsens årlige undersøgelse af de 11-15 åriges livsstils- og sundhedsvaner.

    – Gudskelov, tænker jeg. Børn og alkohol hører ikke sammen. Vi kan takke alle parter på alkoholområdet for, at det skridt for skridt lykkes at gøre alkohol til en del af det sene ungdomsliv og voksenlivet og ikke børnelivet, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
    Han peger på, at en forholdsvis moderne, dansk alkoholpolitik nu fører til konkrete resultater.

    – Vi har i Danmark erkendt, at vi kun ændrer unges adfærd ved at ændre deres holdninger. Det er et langt sejt træk, men alle trækker på samme hammel. I branchen har vi skrappe markedsføringsregler, og vi håndhæver dem. Samtidig er både branchen og myndighederne dybt engagerede i at uddanne unge til at få en fornuftig alkoholkultur, siger Niels Hald.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 28.06.2006

    Bryggeriforeningen: Kampen imod illegal handel kræver mere end kun kontrol

    Illegal handel med øl og sodavand på samme høje niveau som sidste år. Trods flere og usædvanligt skrappe kontrolmuligheder og store bøder er viser Skatteministeriets grænsehandelsrapport, at den illegale handel med sodavand er på samme høje iveau som i rapporten for 2005. Den illegale handel står for 25 mio. liter sodavand årligt. I bedste fald forventer ministeriet et fald i den illegale handel med en-femtedel til 20 mio. liter i 2006.

    ”I branchen genkender vi Skatteministeriets billede af, at den illegale handel med sodavand fortsat er overvældende høj. Myndighederne har i et år haft virkeligt skrappe kontrol- og bødemuligheder. Alligevel ser vi ingen fremgang, men kun en opbremsning i væksten for den illegale handel i kiosker og grønthandlere. I bedste fald håber ministeriet, at SKAT’s meget aktive indsats kan fjerne den femtedel, som er den synlige top af det isbjerg, som den illegale handel har udviklet sig til. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan udviklingen bliver i værste fald.”
    ”Ministeriets rapport vækker virkeligt til eftertanke. Tallene viser, at kontrol er godt, men at vi ikke når længere uden at ramme den illegale handel på pengepungen. Vi har svært ved at finde på skrappere kontrolmuligheder, så længe vi ikke vil videoovervåge særlige butikker og gader. Nu er det tid til at fjerne den danske læskedrikafgift, som gør danske sodavand 20 % dyrere,” siger Niels Hald.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 24.05.2006

    Hæder til levende ølleksikon og bibelskriver

    Forfatter og historiker Rolf Nielsen har i dag modtaget Danske Ølskribenters hæderspris for 2006. Dermed indskriver et levende ølleksikon sig i en fornem række af prismodtagere, der tæller kongelige, kunstnere, politikere, bryggere og ølentusiaster.

    – Rolf er på alle måder værdig til Danske Ølskribenters hæderspris. I sine ungdomsår levede han ganske vist i Bourgogne, men det fik han kun til at blive øllets mand om en hals. Han har fået det bedste ud af historiefaget og formidler på fremragende vis viden om øl og øllets historie. På samvittigheden har han både et stort arbejde med udvikling af Carlsbergs Besøgscenter og Husbryggeriets Jacobsen samt ideen og researchen til tv-drama Bryggeren. Vigtigst af alt er dog Rolf Nielsens bibel til danske ølelskere: Politikens bog om øl, forklarer Allan Mylius Thomsen, oldermand for Danske Ølskribenter.
    Med prisen følger 25.000 kr. fra Bryggeriforeningen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 22.05.2006

    Konkurrencestyrelsen: Ingen problemer på det danske ølmarked

    Danske bryggerier er parate til en global verden med hård konkurrence på både ude- og hjemmemarkedet. Konkurrencen på det danske marked er hård, priserne er lavere end i resten af Europa, og danske bryggeriers eksportandel er Europas højeste.

    Det får nu Konkurrencestyrelsen til at fjerne ølbranchen fra årets opgørelse over brancher med konkurrenceproblemer. Antallet af brancher er faldet fra 53 til 48. Styrelsen arbejder for at nedbringe antallet brancher med konkurrenceproblemer fra til 32 inden år 2010.
    Fjernelsen af bryggerierne fra listen over brancher med konkurrenceproblemer var ventet. I december 2005 nåede de nordiske konkurrencestyrelser frem til, at ølmarkedet trækker det danske konkurrencemiljø i den rigtige retning. Faldende ølpriser og en mangedobling af udvalget på ølhylderne skaber et sundt marked med konkurrence på både pris og kvalitet.

    – Ølverdenen er et skoleeksempel på et marked med sund konkurrence. Priserne falder, udbudet mangedobles, og hver måned introducerer et-to bryggerier sig på markedet. Konkurrencen foregår i dag på både pris, kvalitet og innovation. Det danske ølmarked er Europas bedste, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Det danske ølmarkeds storform ses samtidig med, at danske bryggerier klarer sig overraskende godt i europæisk sammenhæng. En opgørelse fra Ernst & Young viser, at danske bryggerier er Europas mest eksporterende. Trods et vigende dansk forbrug af alkohol, stiger den danske ølproduktion. Hele 57 % af produktionen brygges til eksport.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 18.05.2006

    Ny bryggeruddannelse til mindre bryggerier

    Den Skandinaviske Bryggerhøjskole lancerer nu en diplombrygger-uddannelse målrettet mindre, danske bryggerier. Dermed dæmmer den danske ølverden selv op for den mangel på bryggere som danske bryggerier oplever.

    – De seneste ti år er behovet for brygmestre på de store bryggerier blevet mindre og mindre. Nu står vi i en situation, hvor vi ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft nok. Den danske ølverden gennemgår en fantastisk udvikling. Med diplombryggerne giver vi de mindre bryggerier præcis de kompetencer, de har brug for. En diplombrygger vil næppe kunne styre produktion på Carlsbergs bryggeri i Fredericia, men får den viden, træning og det netværk, der skal til at udvikle det danske ølunivers på et mindre bryggeri, siger Axel G. Kristiansen, der er rektor på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.
    Diplombrygger-uddannelsen henvender sig til ansatte i bryggerier med minimum to måneders praktisk erfaring og løber over fem måneder med 12 intensive dage og praktiske øvelser og opgaver på bryggerierne.
    – Teknisk set er det sværere at brygge øl end at producere vin. Temperaturer og tider spiller en stor rolle samtidig med, at hygiejnen skal være pinligt i orden fra den første urtkogning til tapning. Lykkeligvis går det godt i de fleste tilfælde, men alle brygmestre oplever også, at man må hælde et helt bryg ud, fordi der er opstået fejl under brygningen. Med diplombrygger-uddannelsen giver vi bryggerierne redskaber til at minimere fejlene, forklarer Axel G. Kristiansen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 18.05.2006

    Øl-succesens bagside: Stor mangel på bryggere

    Succesen i den danske ølverden viser nu sin bagside. Danske bryggerier har fortsat sværere ved at finde bryggere til at udvikle det danske ølunivers. Bryggermanglen er kendt på hovedparten af alle danske bryggerier og begrænser sig ikke til udkantsområder. Selv i København leder bryggerierne længe efter kvalificerede bryggere:

    – Det er næsten umuligt at finde folk med erfaring og faglige kvalifikationer, siger Anders Kissmeyer, brygmester og bryggeridirektør på Nørrebro Bryghus. Bryghuset har i dag fem bryggere, men har igennem længere tid søgt to flere.
    – De fleste bryggerier dækker deres behov med ufaglært og uerfaren arbejdskraft eller med tyske bryggere. I sig selv er det godt med folk og inspiration udefra, men i længden er situationen uholdbar. Før eller siden har vi ansat alle de tyske bryggere, der er interesserede i at flytte hjem og familie til Danmark, og det er ikke helt uden bøvl at ansætte bryggere fra for eksempel USA på den danske forskerordning.
    – Det er en fallit, hvis Danmark som en af verdens store ølnationer ikke selv uddanner flere bryggere. For det danske ølunivers er inspiration uundværlig, men vi må ikke ende med en tilfældig blanding af ideer udefra. Vi har et stort behov for fagligt solide bryggere og brygmestre, der blander ideer udefra med dansk øltradition, siger Anders Kissmeyer.
    Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen, er enig og supplerer:
    – Udviklingen er eksplosiv i ølverdenen, og derfor er manglen på bryggere opstået langt hurtigere, end nogen kunne forudse. Danmark er i øjeblikket en af Europas mest dynamiske og spændende ølmarkeder. Skal vi fastholde den position, kræver det dygtige bryggere fra både Danmark og udlandet. Med Den Skandinaviske Bryggerhøjskoles diplomuddannelse sikrer vi, at den danske ølrevolution fortsat ledes af danske bryggere.
    Mens bryggerierne mangler bryggere, har Danmark paradoksalt nok tradition for at uddanne nogle af verdens bedste brygmestre. Siden 1925 har Bryggeriforeningen og dens søsterorganisationer i Sverige, Norge og Finland sammen drevet Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Skolen uddanner ingeniører, farmaceuter og levnedsmiddeluddannede til brygmestre over et forløb på 18 måneder.
    Bryggerierne finansierer selv brygmesteruddannelsen uden offentlig støtte. Men for nye danske bryggerier har brygmester-uddannelsen været for omfattende, og de etablerede danske bryggerier uddanner færre og færre. Det giver plads til studerende fra særligt Baltikum, Rusland, Kasakhstan, Asien, Kina og Malawi i Afrika, men tilfører ikke de danske bryggerier nye brygmestre og bryggere.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 05.05.2006

    Europæisk fødevaremyndighed: Sødemiddel er sikkert

    EU's fødevareautoritet, EFSA, siger i dag igen god for brugen af sødemidlet aspartam. Brugen af aspartam er sikker, lyder meldingen. Dermed støtter EFSA de danske fødevaremyndigheders hidtidige vurdering af aspartam.

    Sødestoffet anvendes i en lang række fødevarer og har siden 1983 været tilladt i læskdrikke. Sødestoffet er godkendt af såvel de danske myndigheder som af den Europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, efter at have gennemgået meget omfattende sundhedsmæssige vurderinger.
    Baggrunden for EFSA’s fornyede “OK” for aspartam er, at den italienske ”European Foundation of Oncology and Environmental Sciences B. Ramazzini” i sommeren 2005 offentliggjorde resultater fra en undersøgelse på forsøgsdyr og på denne baggrund hævdede, at aspartam er kræftfremkaldende i rotter.
    Fødevareautoriteten, EFSA, har siden vurderet de nye data og når frem til, at rotterne i de italienske studier ikke blev syge af aspartam, og at intet taler for, at aspartam kan forårsage kræft. EFSA vurderer derfor, at der ikke er nogen videnskabelig basis for at ændre brugen af aspartam i fødevarer.
    – Sødemidlet er anvendt i mange fødevarer. Vi følger al ny forskning med stor interesse og retter os efter myndighedernes anbefalinger. EFSA’s anbefaling er godt nyt for alle. Sødemidlet er et godt alternativ til sukker i søde fødevarer og væsentligt i arbejdet for at give forbrugerne muligheden for at vælge sukkerfri og sukkerreducerede fødevarer, der smager godt, siger Mariane Furbo, fødevarechef i Bryggeriforeningen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 28.04.2006

    Øl giver Europa globale muskler

    Teknologisk og økonomisk står Europa tilbage som den trætte gamle mand, der taber pusten i den internationale konkurrence med USA, Kina og de asiatiske tigerøkonomier. Gælder det øl, er historien en anden. Europa er øllets kontinent.

    Bryggerisektoren er en af de få sektorer, hvor flest europæiske virksomheder er blandt verdens største og mest dynamiske. Globalt er europæiske ølmærker førende, når forbrugerne efterspørger premium-øl. Også den europæiske efterspørgsel forsynes af europæiske bryggerier. Med bryggeriernes styrke både ude og hjemme, bidrager øl ifølge en ny analyse fra Ernst & Young til Europas økonomi med 0,6 % af det samlede BNP. Én ud af 75 beskæftigede europæere kan takke bryggerierne for deres jobs med blandt andet produktion, markedsføring og salg af øl.
    ”Danske bryggerier er et flagskib i dansk økonomi og samfundsliv – europæiske bryggerier er et hangarskib i den europæiske økonomi. Man kan smile af, at øl og ikke IT er blevet Europas skæbne. Men det er svært at ærgre sig over, at et århundrede gammelt håndværk og kvalitetsprodukter er brændstof på motoren i de europæiske velfærdsøkonomier ,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
    Danmark indtager en særlig plads på det europæiske ølkort. Danmark er blandt Europas største og i disse år mest spændende ølnationer. Verdens femtestørste bryggeri er dansk, bryggerikoncernen Royal Unibrew følger Carlsberg langt ud over landets grænser med specialprodukter, og inden for landets grænser gennemlever Danmark en ølrevolution med en eksplosiv stigning i antallet af bryggerier og tilsvarende øget udbud.
    ”Danmark er en stormagt i ølverdenen. Bryggerierne præsenterer imponerende vækstrater ude i verden. Det kommer den danske samfundsøkonomi til gode med 13 mia. kr. og danske arbejdspladser. Selvom danske bryggerier mere end de fleste har arbejdet med at finde tekniske løsninger på tunge og usunde arbejdsgange på bryggerierne, beskæftiger de fortsat 4.150 mennesker. Dertil kommer 24.350 jobs inden for landbrug, emballage, kommunikation, detailhandel og særligt cafeer, barer og restauranter. Lidt højstemt og altmodisch kan man sige, at hvad der er godt for bryggerierne, er godt for Danmark,” siger Niels Hald.

    Vidste du:
    · At europæiske bryggerier årligt producerer 39 mia. liter øl. Kina producerer 25 mia. liter og USA 23 mia. liter øl.

    · At europæiske bryggeriers bidrag til de europæiske velfærdssamfund svarer til Slovenien eller Slovakiets samlede BNP.

    · At den europæiske ølproduktion beskæftiger 2,6 mio. Det svarer til antallet af beskæftigede i Danmark.

    · At europæiske forbrugere årligt køber øl for 933 mia. kr. To ud af tre øl købes på cafeer, barer og restauranter.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 28.04.2006

    Ølrevolutionen fortsætter

    Det danske ølmarked gennemgår en revolution. Små nye bryggerier skyder frem som påskeliljer i april. Fra 2000 til 2005 er antallet af danske bryggerier steget fra 12-52 bryggerier, og flere er på vej. Et optimistisk gæt er, at 25-30 nye bryggerier ser dagens lys i 2006.

    Væksten bringer det danske ølmarked frem i de europæiske ølnationers forreste række. I øllandet Tyskland er 1.250 bryggerier. Opgjort pr. indbygger vil Danmark ved udgangen af 2006 have samme antal bryggerier som Tyskland.
    Udviklingen i ølmarkedet er ikke et isoleret dansk fænomen. Flere lande har oplevet en opblomstring blandt små og mellemstore bryggerier. I 1980’erne var der i Østrig 60 bryggerier – i dag er antallet 140. Men få steder sker udviklingen så hurtigt som i Danmark.
    ”Det lyder voldsomt, når man taler om den danske ølrevolution, men udviklingen er eksplosiv, og det giver mere mening at betegne udviklingen som en revolution end en evolution. Ingen ved i dag, hvornår væksten i antallet af bryggerier topper, men intet tyder på, at det er endnu. Mange nye bryggerier er på vej, og de etablerede små bryggerier foretager fortsat meget store investeringer,” forklarer Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
    Med iværksætterlysten følger stor innovation i ølbranchen. I 2005 introducerede store og små danske bryggerier 232 nye danske øl. Forbrugerne kvitterer ved at udskifte vinen på middagsbordet med øl.
    ”Ny dansk øl er mere populært end iPod og grøntsagskasser fra Årstiderne. Forbrugerne tillægger øl stor værdi og er stolte over at servere det for gode venner. Samtidig er det nyt og spændende, og mange har endnu ikke stiftet bekendtskab med øllet. Set fra min stol er vi et pænt stykke fra at toppe bølgen for ny dansk øl,” siger Niels Hald.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 28.04.2006

    Øl giver 13 mia. kr. til velfærdssamfundet

    Danske bryggerier bidrager med 13 mia. kr. til det danske velfærdssamfund, 28.500 arbejdspladser og 255 mio. kr. til kunst, kultur, videnskab og almennyttige formål. Det viser den første opgørelse af danske bryggeriers samfundsbidrag. Analysen er foretaget af Ernst & Young for Bryggeriforeningen og den europæiske brancheorganisation Brewers of Europe og offentliggøres fredag i Nyt fra Bryggeriforeningen.

    ”Det grønne Danmark er et flagskib i dansk økonomi og samfundsliv. Lidt højstemt og altmodisch kan man sige, at hvad der er godt for bryggerierne, er godt for Danmark,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
    ”Bryggerierne er et eksempel på fremtidens industrier, som regeringen forsøger at hjælpe på vej med velfærdsreformer og globaliseringsstrategier. Fra at være en stor ølnation er vi på få år blevet en af verdens absolut største ølnationer. Vi huser verdens 5.-største bryggeri og er Europas mest internationale ølmarked. Bryggeriernes samlede produktion er ti gange så stor som den nationale. På hjemmemarkedet skyder nye bryggerier frem i uhørt antal efter næsten hundrede års tilbagegang. Bryggerierne lancerede sidste år 232 ny øl. Forbrugerne betragter ny dansk øl som mere ’hot’ end iPod og grøntsagskasser fra Årstiderne.”

    ”Hemmeligheden bag det grønne Danmarks succes er en hurtig omstilling til international konkurrence på et globalt ølmarked samt iværksætteri og innovation på hjemmemarkedet. Mens andre brancher taler om omstilling, har bryggerierne omstillet sig. Sagt i al ubeskedenhed tilhører det grønne Danmark fremtiden,” siger Niels Hald.

    Til Nyt fra Bryggeriforeningen siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K):

    ”Bryggerierne er en af de brancher, der allerede kender vilkårene på det globale marked. At vi fortsat kan prale af at have et ar verdens største bryggerier i Danmark, er et godt tegn på, at bryggeribranchen er kommet styrket ud af globaliseringen.”

    Om det danske ølmarked siger ministeren: ”Det vi ser, er formentlig udtryk for en ny dynamik i markedet: Kunder efterspørger nye oplevelser, og producenter, importører, distributører, udskænkningssteder og restauratører kommer hele tiden med nye tilbud. Ølmarkedet kan måske siges at have bevæget sig fra at være et konsummarked til at blive en del af oplevelsesøkonomien.”

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 27.04.2006

    Grænsehandel undgår tysk pant

    Nu får tyskerne et nyt fælles pantsystem. Danske politikere har sat deres lid til, at det vil mindske grænsehandlen med øl og sodavand, men pantsystemet gælder ikke i den dansk-tyske grænsehandel.

    Mandag den 1. maj lyder startskuddet for tyskernes svar på Dansk Retursystem, DGP. Hårdt presset af EUKommissionen vedtog Forbundsdagen i efteråret 2005 den lov, der fremover pålægger engangsemballage til øl, sodavand og færdigblandede alkoholprodukter 25 cent i pant. Den globale pant på genpåfyldelige emballager er fortsat 8 og 15 cent. Samtidig pålægger loven forretninger på mere end 200 m2 at håndtere alle flasker og dåser til øl og sodavand. I dag skal forretningerne kun tilbagebetale pant for de emballager, forretningerne selv sælger.
    I Danmark har flere politikere sat deres lid til, at de tyske ændringer af pantreglerne vil mindske grænsehandlen, der ifølge Skatteministeriet i 2005 udgjorde hver femte øl og syvende sodavand.
    Men ifølge Det Tyske Handelskammer vil pantordningen ikke ændre den danske grænsehandel i Tyskland. Her kan danskerne fortsat handle øl og sodavand uden pant. Grænsekøbmændene pålægger nemlig dåserne pant, men eksporteres de til Danmark, kan kunden udfylde en eksporterklæring og dermed undgå at betale panten på 25 cent. Den ordning fortsætter ifølge Det Tyske Handelskammer efter 1. maj.
    Den tyske regering ser med skepsis på de tyske eksporterklæringer. Men delstaten Slesvig-Holsten fastholder, at de opererer inden for lovens rammer. For den arbejdsløshedsplagede delstat står der omkring 1.400 arbejdspladser på spil i grænsehandlen.
    ”Vi er slet ikke overraskede. Forhåbningerne til den nye tyske pantordning har til tider lignet ønsketænkning. Vi har en tendens til at undervurdere den slesvig-holstenske delstats kamp for arbejdspladser og til tro, at forbundsregeringen er stærkere, end den er,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
    Det tyske dødvande på spørgsmålet om dåsepant og eksporterklæringer har fået erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og miljøminister Connie Hedegaard (K) til at bede EU-kommissionen om at tage affære og sætte en stopper for eksporterklæringerne.
    ”Udover de miljømæssige problemer med tyske dåser i den danske natur er det jo også indlysende for enhver, at der er tale om urimelig konkurrence i grænseområdet til ugunst for de danske købmænd,” siger Bendt Bendtsen, der senest har drøftet sagen med forbundskansler Angela Merkel.
    Niels Hald: ”De danske politikere gør alt det rigtige. Presset kan kun komme fra EU og Forbundsregeringen, men problemet bliver hverken løst i dag eller i morgen. Formentlig fortsætter eksportcirkuset mange år endnu. Derfor bliver vi nødt til at tage fat om problemets rod og normalisere de danske afgifter på øl, vin og sodavand til det normale europæiske niveau. Forbrugerne har taget det indre marked til sig. Et sundt indre marked får vi først, når vi før eller siden tilnærmer de europæiske afgifter til hinanden.”

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 27.04.2006

    Nyt bryggeri fylder 100 år

    Det er 100 år siden, at Ørbæk Bryggeri åbnede første gang, og otte år siden, at det åbnede for anden gang. Far og søn, Niels og Nicolai Rømer, genåbnede i 1998 bryggeriet for at producere økologiske sodavand. Før da havde Ørbæk Bryggeri levet en henslumrende tilværelse og var i 1996 lukket helt.

    ”Vores udgangspunkt var helsekost. På en biltur talte min søn, Nicolai, og jeg om, at man næsten kunne få alt økologisk. Nicolai kiggede på sin cola og sagde: ’Ikke denne her.’ Da besluttede vi os for at lave økologisk cola og fandt kort tid efter det lukkede Ørbæk Bryggeri, der stod, som det var blevet forladt få år forinden,” forklarer direktør Niels Rømer.
    Succesen har været til at føle på. Bryggeriet eksporterer i dag økologisk sodavand til blandt andet Frankrig, Belgien, Holland, Italien, Grækenland og de nordiske lande. Det fik i 2000 Ørbæk til at genoptage produktionen af øl. Det første Ørbæk Bryggeri er mest kendt for sine stakitøl, der var 15 liter på flaske pakket ind i en ”stakitlignende” holder. Niels og Nicolai Rømers nye bryggeri er kendt for sine 15 økologiske specialøl.
    Den 1. juli fejrer bryggeriet sit 100 års-jubilæum – en begivenhed, som de fleste nye bryggerier må vente en del år på.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 27.03.2006

    Dansk regering vil have pant på dansk-tysk grænsehandel

    Den danske regering forsøger nu at pålægge den dansk-tyske grænsehandel dåsepant. Den tyske regering har gentagne gange lovet at håndhæve de tyske pantbestemmelser fra 1. maj 2006. I dag pålægger grænsekøbmændene dåser pant, men eksporteres de til Danmark, kan kunden udfylde en eksporterklæring og dermed undgå at betale pant.

    Den tyske regering ser med skepsis på de tyske eksporterklæringer. Men delstaten Slesvig-Holsten fastholder, at de opererer inden for lovens rammer. For den arbejdsløshedsplagede delstat står der omkring 1.400 arbejdspladser i grænsehandlen på spil.
    Det tyske dødvande på spørgsmålet om dåsepant og eksporterklæringer får nu erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og miljøminister Connie Hedegaard (K) til at bede EU-kommissionen om at tage affære og sætte en stopper for eksporterklæringerne.

    – Udover de miljømæssige problemer med tyske dåser i den danske natur er det jo også indlysende for enhver, at der er tale om urimelig konkurrence i grænseområdet til ugunst for de danske købmænd. Jeg vil derfor også rejse sagen, når jeg i den kommende uge møder den tyske forbundskansler Angela Merkel,” siger Bendt Bendtsen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 27.01.2006

    Pant på kildevand på vej

    Kildevand bliver formentlig underlagt den danske pantordning. Miljøminister Connie Hedegaard (C) har bedt Miljøstyrelsen undersøge mulighederne for og konsekvensen af at indsamle og genanvende engangsflasker til kildevand.

    Miljøministerens initiativ får bred støtte. Plastindustrien kalder i industriens dagblad I dag en pantordning på kildevand for en ”nødvendighed”, og HTS kalder en ordning en stor fordel for detailhandlen og importører.
    – Vi er positive over for pant på kildevand og også gerne iste. Vi har et effektiv og velfungerende dansk retursystem. Det er naturligt at bede Dansk Retursystem om at indsamle flere typer engangsemballager end i dag, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    Med en udvidelse af den eksisterende pantordning til også at gælde kildevand forventer parterne at løse dele af problemerne med illegal handel med kildevand og tomme flasker, der kastes i naturen.

    Den danske pantordning indsamler i dag 99 % af alle genpåfyldelige flasker og 80 % af alle engangsemballager til øl og sodavand.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 26.01.2006

    Slankebølge kickstarter salget af light-sodavand

    Slankebølgen er over os. Ikke kun motionscentre har kronede dage i januar. Landets sodavandsproducenter oplever markant øget interesse for light-læskedrikke. Nye tal for 2005 viser, at flere og flere vælger light. Fra 2002 til 2005 er light-andelen vokset fra 13 til 25 % af det samlede læskedriksalg.

    Netop i denne måned ventes light-salget at stige ekstra. De seneste tre år er salget af light-sodavand øget med 10-20 % i januar i forhold til de foregående måneder. Efter light-hoppet i januar har light-sodavandene i de foregående år fastholdt deres øgede markedsandel.
    – Tallene viser, at danskerne ikke træffer deres forbrugsvalg i blinde. Vi er som forbrugere bedre end vores rygte i den offentlige debat, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    – Danskerne ved udmærket, at sodavand er en tørstslukker, der skal drikkes med omtanke. Og de ved, at de selv kan vælge mellem sodavand med et normalt og et lavt eller intet sukkerindhold. De fleste af os skal bare have en anledning til at ændre vores livsstil og forbrugsvalg. For mange er januar en anledning til at rette livsstilen til.

    Den øgede light-andel i januar bliver fastholdt og øget en smule i resten af årets måneder.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 19.12.2005

    Danmark går foran i Europa

    Som den første læskedrikforening underskriver Bryggeriforeningen fælles-europæiske regler for markedsføring. Med underskriften på UNESDA’s markedsføringskodeks forpligter danske sodavandsproducenter sig til i deres markedsføring ikke at markedsføre sig mod børn, opfordre til overdrevent forbrug eller underminere sund og balanceret kost og livsstil.

    – Danske læskedrikproducenter har i forvejen lagt stramme bånd på sig selv. I foråret indførte vi markedsføringskrav, der er skrappere end de europæiske. Siden har amerikanerne vedtaget en markedsføringskodeks, og henover efteråret har europæiske UNESDA udarbejdet sine nye regler, forklarer Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen, og fortsætter:
    – Europæiske bryggerier og læskedrikproducenter har en lang tradition for selvregulering og for selv at tage ansvar for branchens problemstillinger. Med det europæiske markedsføringskodeks skaber vi en fælles europæisk standard for god og ansvarlig markedsføring. Det er både i forbrugernes og industriens interesse.
    UNESDA’s regler gælder for alle medier, også markedsføring på internettet og SMS. Kodeksen gør samtidig klart, at læskedrikke ikke må markedsføres på skoler, og at læskedrikke skal forsynes med næringsdeklarationer.

    UNESDA’s principper for markedsføring af læskedrikke:
    – Markedsføring må ikke appellere direkte til børn
    – Markedsføring må ikke opfordre til overdrevent forbrug af sodavand
    – Markedsføring må ikke underminere sund og balanceret kost og livsstil

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 19.12.2005

    Brygger ved et tilfælde

    Det er en brygger, der ved et tilfælde blev fanget af sin hobby, som nu har meldt sig ind i Bryggeriforeningen. Allan Poulsen bryggede i 1995 sine første øl i sin kælder på et 40 liters kobberanlæg. I dag er Brøckhouse blandt de store mikrobryggerier med 14 ansatte og en årlig produktion på 500.000 liter øl.

    – Det har aldrig været meningen, at Brøckhouse skulle blive så stort. Men har man først sagt A, må man også sige B. Det er hyggeligt, men ikke særligt rationelt at brygge 500 liter af gangen. Derfor har vi hele tiden udvidet kapaciteten, og så bliver man jo automatisk stor, siger Allan Poulsen, stifter og direktør for Brøckhouse i Hillerød.
    Før livet som brygger var Allan Poulsen it-konsulent. Med bryggeriet sprang han fra bits and bytes til malt, gær og humle.
    – Jeg forestillede mig ikke at gøre øl til en levevej, da jeg lavede mit første bryg. Udgangspunktet var, at jeg selv drak god øl, og i det hele taget holder af gode mad, vin og øl.
    Siden er det blevet til en bred vifte af faste øl: En stout, en blonde, en hvede, en IPA, en pilsner, en rød dansk bajer, juleøl og bryggeriets kendemærke: klosterbryg.
    – Som de fleste andre begyndte vi med hvedeøl og andre øltyper, vi i Danmark betragter som udenlandsk inspirerede. Siden har vi også skabt vores egen pilsner. Den var ikke det mest oplagte valg til at begynde med, for umiddelbart er det svært at lave en pilsner, der er bedre end de eksisterende danske. Derfor forsøgte vi os med noget anderledes, men pilsneren er central i det danske ølunivers, så nu har vi den, slutter Allan Poulsen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 19.12.2005

    Lokalt bryggeri for Ærø og Sydfyn

    Det er næsten en folkesag, når Rise Bryggeri i disse dage slår dørene op og omkring juleaften færdiggør sin første bryg, en IPA. Hele 99 investorer med Christopher Seidenfaden i spidsen har gennem flere år arbejdet på at skabe det lokale bryggeri på Ærø. Nu er det lykkedes. Den lille ø, der gennem tiderne har lagt jord til tre bryggerier, får nu et genåbnet Rise Bryggeri.

    – Vi er et lille, lokalt bryggeri og har ikke ambitioner, der rækker meget ud over Ærø og Sydfyn. Vi vil brygge til lokalområdet og være den lokale øl, fortæller Christopher Seidenfader, der er grundlægger og formand for Rise Bryggeri.
    Bryggeriet købte han i 2003, men først sent dette efterår fik bryggeriet kedler, tanke og hvad dertil hører. Nu er brygningen i gang.
    Brygmester på bryggeriet bliver Stig Anker Andersen, der ejer og til dagligt brygger på Stonehenge Ales uden for London, og flere gæstebryggere som for eksempel Anders Kissmeyer fra Nørrebro Bryghus.
    – Med Stigs erfaring og recepter må vi regne med et se en del ales fra Rise. Vi brygger på lokale råvarer og med stor glæde ved øl. Jeg er opvokset i Italien, hvor vinen nærmest voksede uden for vinduerne. Jeg har aldrig forstået danskernes snobberi omkring vin, at vi ikke er mere stolte over dansk øl. På Rise vil vi arbejde for at genskabe stoltheden og gøre noget for den danske ølkultur, slutter Christopher Seidenfaden.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 19.12.2005

    Øl sælger supermarkeder

    Øl banker vin på supermarkedernes hylder. Specialøl overtager vinens rolle som den varegruppe, der får opmærksomhed og mange hyldemeter. Det er ikke tilfældigt.

    – Øl er en markant signalvare i dagligvarehandlen. Ser vi som forbrugere et stort og varieret udbud på ølhylderne, går vi ud fra, at det gælder for alle varegrupper i hele butikken. Forretninger sælger øl, men øl sælger også forretninger, forklarer Lars Esbjerg, ph.d. og adjunkt ved MAPP ved Institut for Marketing og Statistik på Handelshøjskolen i Århus.
    Alene Coops forretninger har 164 specialøl og hovedparten af de 100 traditionsrige øl, som forbrugerne har kendt længe. Årsagen skal findes i forbrugernes personlige involvering i øl. For forbrugerne er ris bare ris og køkkenruller køkkenruller. Vi tillægger ikke os selv særlige kvaliteter ved at vælge den ene eller den anden rulle stanniol eller fryseposer. Med øl er det en ganske anden sag.
    – Vi sender mange signaler om, hvordan vi gerne vil opfattes, når vi lægger øl og varer som fersk kød og etnisk mad i indkøbskurven eller serverer det for gæster. Derfor søger vi til forretninger med et varieret udbud af de varer, der sender stærke signaler. Danskernes genopdagelse af øl og nye bevidste ølvalg kan mærkes i detailhandlen, som svarer igen med at konkurrere på flotte ølafdelinger. Øl er blevet et kvalitetsparameter for dagligvarehandlen, siger Lars Esbjerg.
    Trods den nye specialølstrend er det ikke nyt, at øl er en af de stærkeste signalvarer i dagligvarehandlen. Parallelt med konkurrencen på store ølafdelinger benytter dagligvarehandlen øl til at signalere lave priser. Prisen på en kasse øl på tilbud er blandt de priser, forbrugerne kender.
    – Ved at sælge en kasse øl på weekendtilbud fortæller forretningen kunden, at det er her han kan gøre gode køb. Med den ny begejstring i ølverdenen har øl fået en helt central betydning i dagligvarehandlen. Øl er blevet et af de centrale håndtag, dagligvarehandlen drejer på, når de vil vise os, at det er her vi både kan købe varer billigt og varer af høj kvalitet, slutter Lars Esbjerg.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 19.12.2005

    Brøckhouse og Rise Bryggeri nye medlemmer af Bryggeriforeningen

    Ølverdenen sprudler over af begejstring. Nye bryggerier åbner i stimevis, og Bryggeriforeningen medlemskreds vokser tilsvarende. På et år er antallet af medlemmer vokset fra 13 til 23.

    Senest er Brøckhouse og Rise Bryggeri blevet medlemmer, og nummer 24 er på vej. Midtfyns Bryghus har søgt om optagelse. Dermed når Bryggeriforeningen op på samme antal medlemmer som ved foreningens 50 års-jubilæum i 1949.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 15.12.2005

    Danske unge drikker mindre

    Danske unges alkoholforbrug er faldende og debutalderen stiger.

    Det viser en netop offentliggjort rapport ”The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs” (ESPAD), der nu for tredje gang har indsamlet oplysninger om unges rusmiddelforbrug i Europa. Den danske del af undersøgelsen er baseret på knap 3.000 spørgeskemabesvarelser fra et repræsentativt udvalg af 9. klasse skoleelever.

    Forbruget falder
    Undersøgelsen konkluderer, at danske unger er ved at ændre alkoholvaner. Ser man på andelen af unge, der har drukket alkohol mere end 20 gange inden for det seneste år, er andelen faldet fra 51 procent i 1999 til 42 procent i 2003.
    På spørgsmålet om, hvorvidt man har drukket alkohol 10 gange eller mere inden for de sidste 30 dage, svarede 18 procent af de danske unge bekræftende i 1999 – kun overgået af Malta, hvor 20 procent havde drukket mere end 10 gange.
    I 2003 var andelen af danske unge, der har drukket 10 gange eller mere inden for de seneste 30 dage, faldet til 13 procent, mens andelen i flere af de øvrige europæiske lande er steget.

    Det betyder med andre ord, at der i perioden 1999 – 2003 er sket et skred i de danske unges forbrug. Fra at have ligget næsthøjest i Europa i 1999 – i forhold til procentandelen, der har drukket alkohol 10 gange eller mere inden for de sidste 30 dage – ligger danske unge nu på en delt ottendeplads med fem øvrige lande.

    Debutalderen stiger
    Sammenlignet med jævnaldrende i Europa starter danske unge forholdsvist tidligt med at drikke alkohol – men denne udvikling er nu ved at vende.
    I perioden 1999 – 2004 er der sket en markant stigning, der er så stor, at debutalderen i 2003 er den højeste, der er observeret i de 8 år, ESPAD-undersøgelsen dækker.
    Konsulent i Bryggeriforeningen, Lotte Engbæk Larsen, glæder sig over, at udviklingen går i den rigtige retning i relation til børn og unges alkoholvaner, men påpeger, at der stadig er lang vej at gå:
    – Bryggeribranchen ønsker, at forbrugerne skal have et naturligt forhold til øl og mener derfor ikke, at børn og helt unge skal drikke alkohol. Tendensen med den senere debutalder er bestemt glædelig, udtaler hun.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 14.12.2005

    Svensk alkoholpolitik vakler

    Det svenske Systembolaget fejrer sin egen 50 årsfødselsdag med at opfordre EU-kommissionens formand, José Manuel Barosso, til at skære ned på alkoholforbruget. Trods den ufine tvetydighed i opfordringen holder Systembolaget sig i resten af annoncen og en fem minutter lang video til at beskrive den svenske alkoholpolitik som en succes skabt gennem høje skatter og begrænsninger i svenskernes muligheder for at købe alkohol.

    Bag Systembolagets henvendelse til Barosso gemmer sig et 50-årigt alkoholmonopol, der er i store problemer. Svenskernes alkoholforbrug er steget, og grænsehandlen og den illegale handel er uhørt høj. I 2004 blev fi re ud af ti svenske øl købt uden afgifter. Tilsvarende kaotisk er situationen med spiritus og vin.
    Med et vaklende alkoholmonopol i bagagen har svenskerne blæst til angreb i EU. Hvad indad tabes, skal udad vindes. På EU-topmødet i Stockholm i 2001 fik svenskerne sat alkoholpolitik på EU’s dagsorden og har siden arbejdet intenst på at fremme en EUalkoholpolitik. EU-Kommissionen arbejder med at fremlægge forslag for EU’s ministerråd i foråret 2006, der er i vidt omfang er svensk inspirerede. Og det er ikke en tilfældighed. Svenskerne har beredvilligt udlånt underdirektør Maria Renström fra det svenske Socialdepartement til svensk systemeksport. I et halvt år har hun arbejdet for EU-Kommissionen med at udvikle en EU-alkoholpolitik.

    ”Den svenske alkoholpolitik står over for en stor udfordring,” forklarer Peter Matsson, direktør i Svenska Bryggareföreningen, og fortsætter:

    ”Det svenske samfund har mistet kontrollen over salget af alkohol. Halvdelen af svenskernes ølforbrug bliver købt i grænsehandlen og illegalt. Svenskerne kører hellere til Tyskland eller handler med kriminelle netværk end at købe dyrt øl på Systembolaget. Kendsgerningen er, at svenskerne i dag kan købe billigere øl og kan købe det hele døgnet, end hvis skatten på øl blev sat ned. Paradoksalt nok har høje skatter og begrænset adgang til alkohol skabt et samfund, hvor øl og spiritus er billigt og tilgængeligt 24 timer i døgnet.”

    Ifølge Bryggeriforeningens oplysninger har José Manuel Barosso ikke reageret på Systembolagets
    råd til, hvordan EU kan skære ned i alkoholforbruget.

    Om Systembolaget
    Høje skatter og begrænsning i adgangen til alkohol er svenskernes foretrukne alkoholpolitik.
    De 8,9 mio. svenskere kan købe alkohol i 412 butikker og bestille fra 533 afhentningssteder med levering den efterfølgende dag. Systembolaget har åbent mandag-fredag kl. 10-18 og lørdag kl. 10-13.

    Det svarer til, at danskerne kun kunne købe alkohol i landets 400 Dagli’Brugser og LokalBrugser.

    – Redaktion


  • Læs hele artiklen 14.12.2005

    Ølmarkedet forbedrer den danske konkurrence

    Ølmarkedet trækker det danske konkurrencemiljø i den rigtige retning. Faldende ølpriser og en mangedobling af udvalget på ølhylderne skaber et sundt marked med konkurrence på både pris og kvalitet. Danmark er i dag Europas bedste ølmarked.

    Konkurrencestyrelsen offentliggør i dag sin nordiske redegørelse, ”Nordic Food Markets – a Taste for Competition”. I rapporten fortæller styrelsen, at de nordiske fødevarepriser nærmer sig priserne i de øvrige EU-lande. Med andre ord bliver Danmark, Norge, Sverige og Finland forholdsvis billigere at bo og leve i sammenlignet med resten af Europa.
    Alligevel vurderer Konkurrencestyrelsen, at de generelle danske fødevarepriser er for høje, og at varesortimentet er for lille.

    For ølmarkedet er det en anden historie. Priserne falder og trækker de danske forbrugerpriser ned, og udvalget på ølhylderne mangedobles:
    · Priser: Ølpriserne er ifølge Danmarks Statistik faldet med mere end 5 % siden år 2000, mens de generelle forbrugerpriser er steget med mere end 10 %. Tidligere i år konstaterede Konkurrence­styrelsen, at de danske ølpriser er lavere end priserne i andre EU-lande (index: 97). Ikke overraskende har Danmark Nordens laveste ølpriser, viser tal fra AC Nielsen.
    · Udvalg: Forbrugerne oplever, at udvalget af øl på det danske marked på få år er mangedoblet. Siden årsskiftet er danskernes udvalg af øl steget med 44 % ifølge Dansk Retursystem.
    · Antal bryggerier: Antallet af bryggerier er siden årsskiftet vokset fra 23 til 49. Dertil kommer 294 importører og mellemhandlere. Resultatet ses på landets ølhylder.
    ”Ølverdenen er et skoleeksempel på et marked med sund konkurrence. Priserne falder, udbudet mangedobles, og hver måned introducerer et-to bryggerier sig på markedet. Konkurrencestyrelsen burde fremhæve det nye danske ølmarked som Europas bedste,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    – Redaktionen

     


  • Læs hele artiklen 02.12.2005

    Bryggerier støtter miljøbevidste børn

    5.B på Langå Skole ved Århus er blevet 10.000 kr. og en del miljøerfaringer rigere.

    I oktober måned indsamlede klassen dåser og plastflasker, smidt i naturen, og formåede at fylde 55 store sække med i alt 27.000 dåser og plastflasker uden pant. Hermed placerede klassen sig som den bedste indsamler blandt de 200 5.-7. klasser på 166 skoler fra hele landet, der deltog i Miljøstyrelsens og Dansk Retursystems kampagne, Dåserydderen.
    På landsplan blev der indsamlet i alt 427.000 emballager uden pant i naturen. Heraf var fem procent engangsplastflasker fra blandt andet kildevand og icetea, mens resten var dåser, der genanvendt svarer til 359.000 nye dåser. Til sammenligning forventer Dansk Retursystem i år at indsamle yderligere 2 mio. dåser uden pant og 100 mio. med pant.
    Miljøminister Connie Hedegaard siger:
    – Dåser skal ikke ligge og flyde hverken på gaden, i skoven eller på stranden. Det har både børn og voksne et ansvar for, at de ikke gør. Derfor er det godt at se, at en konkurrence som Dåserydderen får så stor tilslutning. Jeg er nemlig overbevist om, at en af de bedste måder at give børn en fornemmelse af hvor meget affald, der rent faktisk bliver smidt i byen og i naturen, er at få dem til selv at samle det ind.
    Dåserydderen er gennemført for den overskudspant, som bryggerierne indbetaler til Dansk Retursystem, men forbrugerne aldrig indløser. Typisk er der tale om flasker, der ikke bliver tilbageleveret, selvom de er penge værd.
    Overskudspanten skal ifølge lovgivningen bl.a. gå til almennyttige formål. I 2005 støtter Dansk Retursystem Videncenter for Affald med 2,2 mio. kr., samt Miljøministeriets kampagne REN Uge og miljøprojektet Dåserydderen hver med 400.000 kr. Formålet er at højne bevidstheden omkring miljø, affald og genbrug.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 21.10.2005

    Ny portal om god alkoholkultur

    Danmark har fået en ny alkoholportal med hjælp til forældre, unge, undervisere og klubmedarbejdere.

    På www.goda.dk tilbyder foreningen GODA råd og materialer om fornuftig alkoholkultur. Blandt materialerne er derudover forslag til alkoholpolitikker og internetspillet Party People, hvor spillere over 18 år skal klare sig gennem en bytur med udsmidere, ballademagere og gruppepres.
    GODA har siden 1993 arbejdet for at fremme god alkoholkultur og reducere misbrug. Foreningen er stiftet og finansieret af blandt andre Bryggeriforeningen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 20.10.2005

    Danske priser på øl og sodavand er i bund

    Danmark overgås kun af Norge, når det gælder høje priser på dagligvarer. Gælder det øl og sodavand er historien en anden. Basispriserne på danske øl og sodavand er 20-85 % lavere end i vores nabolande. Kun høje afgifter på sodavand gør, at svenskerne kan købe sodavand billigere end danske forbrugere.

    AC Nielsen giver i sin seneste prisundersøgelse syn for sagn. Trods det indre marked og mangeårig grænsehandel er de nordiske priser ikke ens. Danske forbrugere giver i gennemsnit 8,95 for en liter sodavand og 12,07 kr. for en liter øl. Det placerer Danmark i den billige ende, når svenskere, nordmænd, danskere og finner går på indkøb. Set med forbrugerøjne er danske ølpriser lavest og sodavandpriser næstlavest i Norden.
    Bag regnestykket gemmer sig historien om et dansk marked, hvor forbrugerne ikke får fuld valuta for, at basispriserne på både øl og sodavand er lavere end i resten af norden. Den store vinder er statskassen. I vores nordiske nabolande er basisprisen på sodavand højere end i Danmark. Til gengæld er danske sodavand beskattet 50-200 % højere end i Sverige, Finland og Norge. En tredjedel af prisen på en dansk sodavand tager statskassen i form af moms og afgifter. Trods nordens laveste basispriser på sodavand, oplever forbrugerne derfor sodavandspriser, der er højere end i Sverige.

    Også de danske øl og vin-afgifter følger godt med. Afgifterne i ”Forbuds-Sverige” er kun 7 procentpoint højere end i Danmark. Når danskerne køber for 100 kr. øl, tjener den danske statskasse 42 kr. I Sverige tjener statskassen 49 kr. Det er derfor ikke lave afgifter, men lave basispriser, som forbrugerne kan takke for, at en liter øl i Danmark koster 12,07 kr. og ikke 21,02 kr. som i Sverige eller 33,57 kr. som i Norge.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 18.10.2005

    Brewpub nyt medlem af Bryggeriforeningen

    Vilde eksperimenter og passion for øl, al slags øl. Det er ledetråden for den københavnske pub, restaurant og bryggeri, Brewpub. Bag roret står de to tidligere prisbelønnede håndbryggere Dan Temple og Jens Mortensen.

    – Jeg er ligeglad, om gæren er fra Belgien og humlen fra USA. Så længe øllet smager godt, laver vi det. Både Dan og jeg har rejst verden tyndt og smagt øl i enhver afskygning. Noget har været godt, andet har været skidt, men det har altid været en oplevelse, fortæller Jens Mortensen.
    I et år har makkerparret Temple og Mortensen og fem investorer stået bag Brewpub. Makkerparret har en lang fortid som håndbryggere i køkkener og kældre og har tilmed vundet guldmedaljer for deres håndbryg, men BrewPubs bryg har de overladt til Gunnhild Kolvereid, der er uddannet fra bryggerihøjskolen Weihenstephan.

    – Der er en verden til forskel på at brygge 30 liter i en gryde og så på et rigtigt brygværk. Det kræver professionalisme at få ordentlig kvalitet hver gang.

    Bryggeriet brygger hovedsageligt til Brewpubs egen restaurant og pub. Fra november vil et begrænset antal flasker rulle ud fra bryggeriet i Vestergade, der ligger et stenkast fra Rådhuspladsen.

    – I første omgang gør vi det hovedsageligt for at finde ud af, hvordan man tapper og sælger øl på flasker. Om det skal fortsætte i større stil, ved vi, når vi har høstet vores første erfaringer. Indtil videre er Brewpub først og fremmest et brygværtshus. Begrebet har en lidt negativ klang, men dækker over, at vi har en restaurant og pub med plads til 200 mennesker på en lun sommerdag.

    Selv opfatter elektroingeniøren Dan Temple og cand.merc. Jens Mortensen sig imidlertid ikke som hverken restauratører eller værtshusejere.

    – Vi opfatter os mere som iværksættere og konceptudviklere med en stor passion for øl. Derfor har vi ansat en restaurationschef, en køkkenchef og Gunnhild til at tage sig af øllet. Vi er til gengæld ikke mere iværksættere med hang til hvad som helst, end at vi er her på grund af øllet. Vi kunne have lavet et bryggeri uden restaurant og pub, men vi ville aldrig have lavet en pub og restaurant uden et bryggeri, slutter Jens Mortensen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 02.09.2005

    Afgifter ændrer ikke forbruget af sodavand

    Der er ingen sammenhæng mellem afgiftsstørrelsen og danskernes forbrug af sodavand. Højere afgifter mindsker ikke det samlede forbrug, men sender danskerne på indkøb ved grænsen eller på det illegale marked.

    Siden 2000 er det samlede salg i Danmark stort set uændret trods både en stor afgiftsforøgelse i 2001 og en mindre nedsættelse i 2003.
    ”Vi drikker ikke mere sodavand, selvom prisen falder. Det skyldes, at vi allerede drikker alt det, vi har lyst til. Markedet er mættet. Det svarer til, at vi ikke køber mere vaskepulver, selvom prisen falder,” forklarer lektor Anders Milhøj, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

    Til gengæld ændrer afgifterne vores handelsmønstre. Danskerne kører gerne langt eller handler illegalt for at få billigere sodavand. Da læskedrikafgiften blev forhøjet med 65 % i 2001 steg grænsehandlen med 67 %. I perioden frem til den lille nedsættelse af læskedrikafgiften i oktober 2003 blev grænsehandlen med sodavand fordoblet, og det illegale salg steg eksplosivt.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 02.09.2005

    Aarhus Bryghus og Gourmetbryggeriet nye medlemmer af Bryggeriforeningen

    Fra 10 til 20 medlemmer på 21 måneder. Bryggeriforeningens medlemskreds vokser fortsat eksplosivt. To nye mikrobryggerier bliver nu medlemmer af foreningen.

    Opblomstringen i øl- og læskedrikbranchen stopper ikke i forbrugernes indkøbskurv. Mikrobryggeriernes fremmarch sætter sit præg på Bryggeriforeningen, der i dag har flere medlemmer blandt de små og mellemstore bryggerier end blandt de store. Aarhus Bryghus og Gourmetbryggeriet har meldt sig ind og bringer antallet af mellemstore og mikrobryggerier i Bryggeriforeningen op på 11.
    De nye medlemsbryggerier begrunder typisk deres medlemskab med behovet for et fagligt fællesskab.

    ”Det forpligter. Til dagligt er vi konkurrenter, men vi har brug for hinanden til at sikre, at dansk øl fortsat er og er kendt for at være produkter af høj kvalitet. Jo flere vi står sammen og hjælper hinanden, jo stærkere står vi,” siger Jørn Tolstrup Rohde, formand for Bryggeriforeningen og adm. direktør for Carlsberg Danmark.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 02.09.2005

    Brygmester med fod under eget bord

    Alverdens øl, mad og Østjylland er udgangspunktet for 47-årige Niels Buchwald fra det nystartede Århus Bryghus.

    Tidligere har Buchwald brygget på store anlæg i Danmark og udlandet – de seneste syv år har han brugt på at produktudvikle øl, læskedrikke og emballager for Royal Unibrew. Nu bruger han hele sin vågne tid på sit eget mikrobryggeri.
    “Jeg vil have fod under eget bord og selv træffe alle beslutninger… på godt og på ondt. I mange år har jeg brygget i meget lille skala ved siden af mit arbejde på de store bryggerier. I 1986 fandt jeg en gruekedel, som jeg kunne brygge øl i. Jeg satte den op i Gosmer Gamle Skole syd for Odder, hvor den stadig er centrum for Gosmer Bryghus. I Gosmer har jeg brygget til eget forbrug, men glæden ved at brygge mere end dansk pilsnerøl er lagt her.”
    Hvad får vi at smage fra din hånd?
    “Håndbrygget specialøl, nicheprodukter – et godt supplement til de store bryggerier, der er verdensmestre i at producere pilsnerøl. Det bliver øl i små serier, som de store bryggerier har svært ved at producere med deres produktionsapparat. Jeg brygger specialøl med 6-9 % alkohol, tappet i store 60 cl.-flasker. Det bliver forskellige øl, som er velegnet som apperitif-øl, til fisk og lyse kødretter, og det bliver mørke, kraftige og fyldige øltyper, som er velegnede til lød og oste. Min ambition er at brygge tre faste øltyper og en varierende sæsonøl.”
    Du går meget op i mad og øl…
    “Vi har også meget at indhente. I Danmark og Nordeuropa har vi brygget øl i årtusinder. Hele vores madkultur er bygget op omkring, at øl og mad går op i en højere enhed. De seneste 30-40 år har vi sat det over styr med finere fransk kogekunst og dyr rødvin. Dyr fransk rødvin er til finere fransk kogekunst, men øl egner sig bedst til stort set alt andet. Om det er mors frikadeller eller sushi eller wok-gryde, så passer øl bedst.”
    Du har været blandt de drivende kræfter i Bryggeriforeningens brygmesterkorps og er fagredaktør på fagbladet Scandinavian Brewers’ Review. Hvornår ser vi dig tilbage i Bryggeriforeningens brygmesterkorps?
    “Når jeg ikke længere arbejder 16 timer om dagen seks dage om ugen. Med andre ord kan der gå lang tid. Jeg var med til at løbe korpset i gang – nu gælder det mit eget bryghus. Andre må tage over med korpset, for ideen er stadig lige indlysende rigtig.”

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 02.09.2005

    Bryggeri med kærlighed til øl og mad

    Begejstring og kærlighed til øl og mad står i centrum, når 33-årige brygmester Michael Knoth og 30-årige kok og restauratør Lars Dietrichsen fortæller om deres livsprojekt, Gourmetbryggeriet i Roskilde. Siden august har de tappet deres første flasker. Brygmester Michael Knoth fortæller om Gourmetbryggeriet.

    ”Vi vil sælge totaloplevelser med øl og mad. Tingene skal passe til hinanden og smage godt sammen. Samtidig vil vi gerne fortælle historien om, hvordan de ting, forbrugerne indtager, er blevet til. Ideen er, at øl skal nydes og opleves på samme måde, som vin bliver det. At tænke i dét koncept har hjulpet os i hele opstarten. Vi overvejede på et tidspunkt, at skabe et restaurationsbryggeri, men indså hurtigt, at det ville kræve mere fokus på restaurationsdrift end brygning af øl. Det ville trænge vores grundide om at producere kvalitetsøl i baggrunden. Konceptet hjalp os til at finde frem til ideen om at skabe et bryggeri, der leverer øl og forslag til opskrifter til forbrugere og restaurationer.”

    Hvor kommer begejstringen fra?

    ”Fra hjertet. Man kan kun være begejstret, når man har købt et canadisk Crevelleer-bryggeri. Det er bryggeriernes cadillac. Sjælen i ethvert bryggeri er bryghuset. Det er her kunst og velsmag opstår. Når man står i vores højloftede haller og ser bryggeriet, kan man ikke føle andet end stolthed.”

    Hvad kan ”cadillac’en” trække?

    ”Det kan brygge 2.500 liter pr. bryg. Når det spinder, kan det brygge 1 mio. liter om året. Og så har vi jo et prøvebryggeri med en kapacitet på 150 liter pr. bryg. Det er her vi skal lege og eksperimentere med nye opskrifter. Planen er at invitere gæstebryggere på besøg og brygge på vores anlæg. Og så skal vi lave limited editions på prøveanlægget.”

    Hvordan opstod jeres ide til Gourmetbryggeriet?

    ”Vi mødte hinanden, fordi jeg holdt foredrag om øl i blandt andet Bryggeriforeningens brygmesterkorps, og Lars holdt foredrag om mad. Det udviklede sig til, at vi mødtes i Lars’ restaurant, Sorte Børs i Roskilde, og bryggede lidt øl. Vores fælles interesse voksede, og vi så, at andre havde held med deres mikrobryggerier. Herfra var det lige så enkelt, som det er for andre iværksættere, at starte egen virksomhed,” slutter Michael Knoth med slet skjult ironi.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 17.08.2005

    Lave spiritusafgifter koster danske arbejdspladser

    Sænkelsen af spiritusafgiften i 2003 koster nu danske arbejdspladser. De danske bryggerier taber markedsandele til spiritus- producenterne. Landets største bryggeri, Carlsberg Danmark, varsler fyringer og følger i sporet fra Royal Unibrew, der i 2004 fyrede hver 20. medarbejder.

    Carlsberg begrunder fyringerne med det faldende danske ølsalg. Det europæiske ølsalg er vigende, men i Danmark har øllet fået et ekstra nøk nedad med den danske nedsættelse af spiritusafgiften på 45 % i oktober 2003.

    Nedsættelse af spiritusafgiften medførte, at mindre spiritus i dag sælges ved grænsen, men bragte samtidig konkurrenceforholdet mellem øl, vin og spiritus ud af balance. I januar 2005 blev øl- og vinafgifterne nedsat med 12,7 %. Ubalancen i konkurrenceforholdet består fortsat og koster nu danske arbejdspladser.

    – Det er altid ubehageligt, når virksomheder afskediger mennesker. I bryggeriernes tilfælde virker det ekstra absurd. Vi oplever en kæmpe interesse og begejstring for dansk øl. Ølverdenen blomstrer, men ubalancen i afgifterne på øl og spiritus betyder, at bryggerierne taber betragtelige markedsandele. For Danmark betyder det et tab af danske arbejdspladser til udenlandske spiritusproducenter, siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 02.08.2005

    Grænsesodavand bliver større og større problem

    Danskernes handel ved den dansk-tyske grænse er fortsat enorm. Hver femte øl og hver syvende sodavand bliver handlet ved grænsen, vurderede Skatteministeriet i juni. Nu bekræfter købmændene Skatteministeriets vurdering.

    Grænsehandlen med øl og sodavand giver de danske købmænd de største problemer, viser en undersøgelse fra erhvervsorganisationen HTS og De Samvirkende købmænd (DSK). Otte ud af ti købmænd svarer, at grænsehandlen med øl i høj grad giver dem problemer. Sodavand giver ”i høj grad” problemer for over seks ud af ti. Dermed er grænsehandlen med sodavand nu et større problem end handlen med vin og spiritus.
    Skatteministeriet vurderer, at andelen af sodavand hentet uden for landets grænser fortsat stiger. Sidste år udgjorde andelen af sodavand hentet syd for grænsen 13,4% – i 2005 ventes den at udgøre 14%. Forklaringen er den danske læskedrikafgift, som i finansloven for 2001 blev voldsomt forøget, i oktober 2003 blev sænket lidt, men fortsat er enestående høj. I sin grænsehandelsrapport advarer Skatteministeriet imod en ketchup-effekt.
    – Der er god grund til, at ministeriet advarer mod en ketchupeffekt, for sodavand er det af grænsehandlens produkter, som er ude af kontrol. Tallene vidner om, at danskerne gør en stor indsats for at undgå de enestående høje afgifter på sodavand, som hverken svenskere eller tyskere kender. Danskerne betaler ekstra 1,44 kr./liter på grund af den usædvanlige læskedrikafgift. Dertil kommer et enormt illegalt salg af sodavand, siger direktør Niels Hald, Bryggeriforeningen.
    Ifølge HTS og De Samvirkende Købmænd er svaret på undersøgelsen af grænsehandlens problemer klart:
    – Det er helt klart, at der fortsat er et problem med øl, og at der nu er sat rekord med sodavandssalget. Det er de to varer, der skaber grænsehandlen, og det er her regeringen bør gøre noget, siger Carlos Villaro Lassen, HTS, til Dagbladet Børsen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 14.07.2005

    Øl og sodavand uden pant kan nu beslaglægges

    Bryggerier og købmænd jubler over tiltag mod snyd med øl og sodavand

    Fredag den 15. juli træder en ny bekendtgørelse i kraft, der giver ToldSkat og Miljøstyrelsen mulighed for at beslaglægge dåser og anden engangsemballage til øl og sodavand, hvis kravene om pant ikke er overholdt.
    Bryggeriforeningen og De Samvirkende Købmænd (DSK), er begge meget tilfredse med den nye bekendtgørelse.
    ”DSK støtter fuldt og helt de nye muligheder for at beslaglægge ulovlige varer. Det er fuldstændig urimeligt, når en lang række ”uorganiserede” kiosker, grønthandlere, pizzeriaer m.m. bevidst snyder på andres bekostning. Dag efter dag og år efter år. Ulovlighederne foregår så åbenlyst – også på meget befærdede gader – at mange danskere næppe tænker over, hvad de med deres indkøb medvirker til,” siger Claus Bøgelund Nielsen, der er udviklingskonsulent hos De Samvirkende Købmænd.
    Manglende pant er ofte tegn på, at der også foregår andre ulovligheder i den pågældende butik.
    ”Det er yderst sjældent, at der er betalt de lovpligtige afgifter, gebyrer, moms m.m. for sodavand uden pant. Det er symptom på et uacceptabelt parallelsamfund, hvor der også snydes med andre ydelser. Med den nye bekendtgørelse får myndighederne nu en effektiv mulighed for at gøre livet surt for dem, der snyder. Vi håber, at politikerne nu vil bruge de nye og effektive kontrolværktøjer, hvorfor der må afsættes tilstrækkeligt med ressourcer. De gode intentioner skal kunne føres ud i livet. Fra branchen er der i hvert fald fuld opbakning til politikernes stramme kurs,” siger afdelingschef Knud Loftlund fra Bryggeriforeningen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 29.06.2005

    En ønskesituation for forbrugerne

    Fra forbrugernes synvinkel er årets Tal fra Bryggeriforeningen opmuntrende læsning. Statistiksamlingen fortæller historien om ølpriser, der trods høje afgifter fortsat falder på et af tidens mest interessante markeder.

    De danske ølpriser er i forvejen lave. Konkurrencestyrelsens redegørelse for 2005 viser, at øl er billigere i Danmark end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med (indeks 97). Samtidig fortsætter faldet i ølpriserne for femte år i træk. Det sker på et tidspunkt, hvor de øvrige forbrugerpriser stiger. Fra år 2000 til dag er forbrugerprisindekset steget med 8,4 procentpoint – priserne på øl er faldet med 5,5 procentpoint.

    ”Ølmarkedet er præget af hård og sund konkurrence mellem bryggerierne. Samtidig benytter detailhandlen øl og sodavand som signalvarer. De fleste kender prisen på en kasse øl. Derfor kan vi som forbrugere også se, når vi får et godt tilbud. Jeg tror ikke, at øl bliver meget billigere. Vi er efterhånden nede på et niveau, der ligger meget tæt på prisen for at producere en øl. Vi er kommet dertil, hvor supermarkederne og købmændene i nogle tilfælde selv betaler for slagtilbud på øl,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
    For danskerne er det ønskesituation. Samtidig med lave priser oplever ølmarkedet en vældig opblomstring og interesse for dansk øl.
    Den danske kvalitetspilsner er fortsat danskernes foretrukne øl på markedet. I 17 ud af 20 tilfælde vælger danskerne pilsnere med en alkoholstyrke svarende til den tidligere skatteklasse 1. Stærke og ekstra stærke pilsnere vinder imidlertid langsomt frem. Forklaringen kan findes i nysgerrigheden over for danske klassikere på ølmarkedet, mange nye og stærkere øl fra etablerede og nye bryggerier og en stigende import af udenlandske øl.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 29.06.2005

    Danmark er en stormagt

    I dag offentliggør Bryggeriforeningen Tal fra Bryggeriforeningen. Statistiksamlingen fortæller historien om Danmark som en stormagt i øllets verden.

    Danske bryggeriers konsolidering i Skandinavien og ekspansion i blandt andet Østeuropa, Italien, Baltikum, Tyskland, Rusland, Fjernøsten og Asien aflæses tydeligt i statistikkerne over bryggeriernes ølsalg globalt. Fra 2003-04 steg salget med 14,5 % til 9,6 mia. liter. Det svarer til en vækst på 140 % over fem år og en omsætning på 52,9 mia. kr. i 2004.
    Tallene dækker over danske bryggeriers danske aktiviteter og salg fra udenlandske datterselskaber. Hovedparten af øllet brygges på licens i udlandet, men også dansk brygget øl til eksportmarkederne stiger eksplosivt. Eksporten af dansk øl er på et år steget med 20 % til 420,9 mio. liter øl. Det svarer til, at hver dansker i 2003 eksporterede 65 liter øl og i 2004 eksporterede 78,5 liter øl. Det bringer Danmark på en trejdeplads blandt verdens mest øleksporterende lande mål pr. indbygger.
    Hovedparten af øllen eksporterer bryggerierne til de baltiske lande, Polen, Rusland og Italien.
    ”Bryggerierne præsterer imponerende vækstrater. Danmark er en ølnation og producerer øl af høj kvalitet. Branchen er i dag et af flagskibene i dansk økonomi og samfundsliv. De fleste lande ville være stolte over så markante flagskibe. Det er ikke ubegrundet, at vi ranker ryggen,” siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
    På hjemmemarkedet klarer øl og læskedrikke sig fortsat godt. Fortsat høje afgifter på øl, den usædvanlig læskedrikafgift og illegal handel presser imidlertid bryggerierne og læskedrikproducenterne på danske marked, der oplever et vigende salg.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 28.06.2005

    Øl på bornholmsk

    Begejstringen er hørlig og syngende bornholmsk. Tim og Trine Stender åbnede i 2000 som det fjerde restaurationsbryggeri og genoplivede dermed ølbrygningen på Bornholm 45 år efter, det sidste bryggeri var lukket.

    ”Min hustru og jeg besluttede os for at realisere en gammel drøm om at åbne bryggeri og restauration, som vi kender det fra Tyskland og Belgien. I begyndelsen kendte vi ikke meget til øl. Selvom vi fik god hjælp fra brygmestre fra hele landet, fik vi alle øretæverne. Brygningen var som en kvinde. Hver gang vi troede, at vi havde fundet fidusen, var der noget nyt. Nu har vi ansat brygmester Jan Paul,” fortæller Tim Stender, Bryghuset Svaneke.
    ”Gudskelov er der blandt brygmestre en helt særlig kultur. Når brygmestre fra hele landet og udlandet kommer til Bornholm, kommer de forbi Svaneke og beder om at tale med brygmesteren. Så smager vi på øllet og taler om, hvad der er godt og skidt og udveksler erfaringer og får fif. Andre brygmestre er taget herover for at brygge med. Det er som at se drenge lege med elektrisk tog.”
    Bryghuset Svaneke ligger i en af Svanekes gamle købmandsgårde. Den firlængede gård fra 1750 er indrettet med bryggeri og restaurant i længerne og udendørsservering på gårdspladsen. Det oser af Svaneke og Bornholmeridyl, men øllen bygger på ikke en særlig bornholmsk tradition.
    ”Det er et halvt århundrede siden det sidste bryggeri lukkede i Nexø. I begyndelsen forsøgte vi at lave nogle af de gamle opskrifter, men det er ikke nogle, vi kan bruge i dag. De gamle øl smagte ikke nær så godt som øl fra vores egen tid. De havde slet ikke teknikken til at producere den kvalitet, vi producerer i dag. Nogle tror, at alt var bedre i gamle dage – også øl. Det er ren romantisering,” slutter Tim Stender.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 28.06.2005

    Øl fra Hareskovens undergrund

    I Hareskoven ved København har ægteparret Jan og Kasia Olsen placeret sparepengene i egen restauration og bryggeri. Øllet står brygmester Casper Møller for. For Jan Olsen er livet som brygger nyt. Hans liv har handlet mere om el end øl, mens slægtshistorien er i orden.

    ”Jeg kan skrive min slægtshistorie tilbage til brygger Jacobsens bror. Han havde stor succes med vindmøller. Senere generationer havde mindre succes. Det er rigtigt, at jeg er uddannet elektriker og elingeniør og har brugt 30 år på at skabe el- og televirksomheder,” fortæller Jan Olsen.
    ”Jeg har altid rejst meget og smagt utroligt meget øl. Jeg har gennem mange år ventet på, at øltrenden skulle slå igennem i Danmark. Det er den nu, og det er utroligt sjov at være med i.”
    Det gamle traktørsted fra 1893 er et yndet udflugtsmål for gæsterne i Hareskoven. Tidligere stod den på kaffe og kage – i dag på god mad og en friskbrygget øl.
    ”Vi bor utrolig smukt i Hareskoven. Vores mål er, at Bryggeri Skovlyst skal tage udgangspunkt i omgivelserne og bruge skovens materialer som hyldeblomst, birkesaft, bøgeflis og kildevand fra skovens undergrund i brygprocessen. Skovlysts øl bliver brygget på vandet fra en naturlig kilde, der løber 300 meter fra bryggeriet. Vandets kvalitet er afgørende for øllets smag. Sagt meget kort, er Skovlyst Skovlyst og vores øl ikke til at kopiere,” siger Jan Olsen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 21.06.2005

    Grænsehandel kalder på politisk handling

    Øl og sodavand er fortsat danskernes foretrukne varer i grænsehandlen. Handlen med øl og sodavand er højt, og grænsehandlen med sodavand stiger. Trods forsigtige skøn over handlen med sodavand advarer Skatteministeriet om en mulig ketchupeffekt, der kan få grænsehandlen med sodavand til at vokse yderligere.

    Fra år 2000 til i dag er grænsehandlen med sodavand vokset med 133%. Andelen af sodavand hentet uden for landets grænser stiger fortsat. Sidste år udgjorde andelen af sodavand hentet syd for grænsen 13,4% – i 2005 ventes den at udgøre 14%. Det svarer til, at hver syvende sodavand bliver købt i grænsehandlen. Forklaringen er den danske læskedrikafgift, som i finansloven for 2001 blev voldsomt forøget, i oktober 2003 blev sænket lidt, men fortsat er enestående høj.
    Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen, siger:
    – Vi er enige med Skatteministeriet i, at grænsehandlen med øl og sodavand er høj – også for høj. Selv med ministeriets forsigtige skøn for 2005 viser rapporten, at grænsehandlen med sodavand stiger. Der er god grund til, at ministeriet advarer mod en ketchupeffekt, for sodavand er det af grænsehandlens produkter, som er ude af kontrol.
    – Skatteministeriets tal vidner om, at danskerne gør en stor indsats for at undgå de enestående høje afgifter på sodavand, som hverken svenskere eller tyskere kender. Danskerne betaler ekstra 1,44 kr./liter på grund af den usædvanlige læskedrikafgift. Dertil kommer et enormt illegalt salg af sodavand. De seneste tal viser, at to ud af tre kiosk-minimarkeder sælger illegal sodavand – typisk uden at betale pant, moms eller nogen for afgift. Det er tyveri fra statskassen ved højlys dag og en torn i øjet på danskere, der betaler moms og afgifter.
    – Skatteministeriets rapport lægger op til efterårets finanslovsforhandlinger. Nu er det en politisk afgørelse, om vi skal standse den voksende grænsehandel og illegale handel med sodavand eller give op og lade stå til.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 20.05.2005

    Afgiftssænkelser øger ikke det samlede forbrug af alkohol

    Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at reduktioner af afgifter på alkohol ikke fører til et større forbrug af alkohol i befolkningen.

    Danmarks Statistik har i dag offentliggjort tal for forbruget af alkohol i Danmark i 2004. Tallene viser, at reduktioner af afgifter på alkohol ikke fører til et større forbrug af alkohol i befolkningen. Men når afgifterne nedsættes forskelligt på enkelte alkoholprodukter, så ændres konkurrencesituationen mellem de forskellige alkoholtyper.
    Således viser de nyeste tal for 2004 fra Danmarks Statistik, at spiritussalget er steget markant med knap 16%, som følge af reduktionen på 45 % af spiritusafgiften i slutningen af 2003. Til gengæld er ølsalget i perioden blevet presset tilbage, særligt pga. en meget våd dansk sommer sidste år. Ølafgiften er siden (i januar 2005) blevet lempet med godt 12 %, men der er behov for en yderligere sænkelse af ølafgiften for at genoprette konkurrenceforholdet mellem øl og spiritus. Skatteministeriet har på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik regnet frem til, at danskernes samlede forbrug inkl. grænsehandel også er faldet som følge af afgiftsreduktionen
    Direktør i Bryggeriforeningen Niels Hald udtaler:
    Vi er meget glade for at Danmarks Statistiks tal bekræfter, at afgiftsreduktioner ikke fører til merforbrug af alkohol. Tallene viser, at regeringen er på rette spor, men vi er naturligvis bekymrede for, at den hidtidige afgiftspolitik forvrider konkurrencen mellem forskellige alkoholtyper. Derfor håber vi meget på, at folketinget vil reducere ølafgiften yderligere, så konkurrenceforholdet kan blive reetableret.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 10.05.2005

    Læger undsiger Ernæringsrådet om Light-sodavand

    En af landets førende eksperter i fedme afviser Ernærings-rådets advarsel om at drikke light-sodavand, som blev fremsat i sidste uge.

    I Politiken d. 4. maj fremsatte Ernæringsrådets formand, Bjørn Richelsen en advarsel om at drikke sukkerfri sodavand. Han udtalte bl.a. i den forbindelse:

    “Problemet er, at ingen aner – ej heller fødevareindustrien – om kunstige sødemidler fremmer sundheden ved at forebygge over-vægt, eller om de har den stik modsatte virkning, for det er ikke undersøgt……Man kan ikke udelukke, at light-drikke medfører, at man får mere appetit og mere smag for søde sager, så man øger risikoen for at blive overvægtig”.

    Han opfordrede således industrien til at holde igen med søde-midlerne indtil deres effekter er bedre belyst.

    Urimeligt at så tvivl
    En af landets førende eksperter i fedme, praktiserende læge Pia Müller, er imidlertid stærkt kritisk overfor, at Ernæringsrådet sår tvivl om hvorvidt forbrugerne skal være påpasselige med at vælge light frem for sukkersødede sodavand.

    I dag i Politiken udtaler hun, at der overhovedet ingen dokumen-tation er for, at light-sodavand giver øget appetit og smag for søde sager, hvilket kan føre til overvægt: “Man skal ikke melde ud, at der kan være en fare, uden at man ved, om den er reel. Det forvirrer befolkningen, som er forvirret nok i forvejen”, udtaler hun.

    “Jeg vil til enhver tid råde folk til at drikke en light-sodavand frem for en almindelig sodavand”, tilføjer Pia Müller.

    Også formanden for de praktiserende lægers forebyggelsesudvalg, Dorte Halkjær, er kritisk overfor Ernæringsrådets udmeldinger:

    “Det handler om at give borgerne så klare signaler som muligt. Jeg vil bestemt anbefale en light-sodavand, for den indeholder klart færre kalorier, udtaler hun i dag i Politiken.

    Effekten af light-sodavand er belyst
    Så sent som i april 2003 blev der i Ugeskrift for læger publiceret et større dansk studie af Anne Raben et al. om netop effekten af indtag af light-sodavand over længere tid. Studiet viste, at der var et fald eller ingen ændring på det samlede energiindtag for forsøgs-personer, som over 10 uger regelmæssigt drak light-sodavand.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 29.04.2005

    Baggrund for mærknings- og markedsføringsprincipperne for læskedrikke

    Med initiativet om at lancere et sæt principper for mærkning og markedsføring af læskedrikke, er Bryggeriforeningens medlemskreds blandt de første, som på brancheniveau "responderer" på de nationale og internationale politiske opfordringer, som er udgået om at formulere principper for, hvordan branchen markedsfører sine produkter.

    Med principperne ønsker Bryggeriforeningen, hvis medlemmer sælger langt hovedparten af læskedrikke i Danmark, at markere sin klare holdning til, hvad branchen mener er god og ansvarlig markedsføring af læskedrikke.

    Principperne fastslår bl.a., at Bryggeriforeningens medlemmer:

    · ikke markedsfører direkte overfor børn under teenagealderen
    · ikke sender reklamer omkring børneudsendelser i TV
    · ikke foretager aktiv markedsføring i folkeskolen
    · mærker læskedrikke med næringsdeklarationer

    Ingen direkte markedsføring overfor børn
    Det centrale princip om, at Bryggeriforeningens medlemmer ikke markedsfører direkte overfor børn under teenagealderen indebærer – udover at frastå fra at vise reklamer omkring TV-børneudsendelser – at medlemmerne f.eks. heller ikke markedsfører i medier, som særligt retter sig mod børn (trykte medier, hjemmesider m.v.), at de ikke laver spil på nettet til små børn og at de ikke laver merchandise, som kun henvender sig til børn (f.eks. nøgleringe med krammedyr, bamser m.v.).

    Principperne gælder al form for markedsføring og mærkning, og omfatter både læskedrikke, som er sødet med sukker og med sødestoffer. Dvs. både almindelige sodavand og light-sodavand er omfattet af principperne.

    Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald uddyber herunder begrundelsen for lanceringen:

    Hvorfor vælger branchen at lancere disse markedsførings-principper?
    – Selvom tapperierne ikke hidtil har fokuseret på børn i sin markeds-føring, har branchen valgt at ophøje denne praksis til et sæt egentlige markedsføringsprincipper – herunder det markante skridt, at vi fremover afstår fra at markedsføre direkte overfor børn under teenagealderen.

    Branchen er og vil gerne være ansvarlig i al sin markedsføring, og vi vil desuden som seriøs branche gerne følge de åbne opfordringer, som er udgået fra både forbrugerminister Lars Barfoed og EUs forbrugerkommissær, Markos Kyprianou, om at formulere principper for, hvordan branchen markedsfører sine produkter.

    Hvorfor har I valgt afgrænsningen ved teenagealderen?
    – Vi mener ikke, at børn under teenagealderen har ikke samme forudsætninger som teenagere og voksne for at træffe informerede valg om deres kost. Derfor har vi sat afgrænsningen der.

    Hvor bindende skal principperne opfattes?
    – Vi opfatter principperne som bindende tilkendegivelser af, hvad vores medlemskreds har i sinde at følge i deres markedsførings-praksis fremover. Principperne er bevidst formuleret overordnet og ikke som en detaljeret manual for at signalere, at det er opbakningen til og respekten for ånden i principperne, som er central.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 29.04.2005

    Bryggeriforeningen lancerer principper for mærkning og markedsføring af læskedrikke

    Med ønsket om dels at være ansvarlig i al sin markedsføring, dels at følge positivt op på de politiske opfordringer til at indføre selvregulerende principper for markedsføring, har medlemmerne af Bryggeriforeningen vedtaget seks principper, som fremover vil være gældende for alle forhold i deres markedsføring af læskedrikke.

    Bryggeriforeningens principper for al markedsføring og mærkning af læskedrikke, som er sødede med sukker eller sødestoffer:

    1. Bryggeriforeningens medlemmer mærker alle læskedrikke med indhold af ingredienser og tilsætningsstoffer i henhold til fødevarelovgivningen.

    2. Bryggeriforeningens medlemmer mærker frivilligt læskedrikke med nærings-deklaration, hvor indholdet af energi, protein, kulhydrat og fedt angives pr. 100 ml.

    3. Ved markedsføring af læskedrikke udformes reklamer m.v. således, at disse ikke er uforenelige med en sund og velbalanceret kost eller en sund og aktiv livsstil.

    4. Ved markedsføring af læskedrikke opfordres ikke til overdrevent forbrug.

    5. Bryggeriforeningens medlemmer udøver ikke aktiv markedsføring af læskedrikke overfor skoler og skolefritidsordninger (SFO’er):
    · Medlemmerne opstiller ikke læskedrikautomater på folkeskoler, efterskoler, frie grundskoler og SFO’er.
    · Medlemmerne foretager ikke promotions på folkeskoler, efterskoler, frie grundskoler og SFO’er.
    · Medlemmerne støtter princippet om det ’reklamefri klasseværelse’ og sponserer derfor ikke skolebøger.

    6. Bryggeriforeningens medlemmer markedsfører ikke direkte overfor børn under teenagealderen. F.eks. placeres reklamer ikke i medier eller omkring TV-udsendelser, hvor målgruppen særligt er børn.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 27.04.2005

    Fur Bryghus medlem af Bryggeriforeningen

    Direktør Mogens Fog har ikke den typiske baggrund for at starte et mikrobryggeri. Han er oprindelig uddannet stærkstrømsingeniør og har været i moler-branchen siden 1981. Men drømmen om at bevise, at det godt kan lade sig gøre at opstarte en virksomhed på en afsides liggende ø i Limfjorden, fik Mogens Fog til at etablere restaurantbryggeriet Fur Bryghus. Bryghuset, som åbnede den 30. september 2004, har netop meldt sig ind i Bryggeriforeningen. Mogens Fog begrunder her indmeldelsen og fortæller om tankerne bag bryghuset.

    Hvorfor har Fur Bryghus meldt sig ind i Bryggeriforeningen?
    Fordi Bryggeriforeningen er en anerkendt forening med gennemslagskraft. Foreningen har kompetencer og ressourcer til at præge og følge op på tingene lovgivningsmæssigt – både i Danmark og på EU-plan. Derudover har vi meldt os ind i foreningen for at få kvalificeret teknisk bistand og indirekte få adgang til aktiviteterne på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Endelig er foreningen et godt forum for at mødes med andre fra branchen og udveksle erfaringer og synspunkter.

    Hvad ser du som hovedfordelen ved medlemskab?
    Som lille bryggeri er det attraktivt at komme ind i et slagkraftigt forum, hvor man kan være med til at præge debatten og få indflydelse.

    Hvordan kan det være, du har valgt at starte et restaurantbryggeri?
    Jeg havde rammerne i form af en tidligere molerfabrik fra 1926. Derudover ville jeg gerne bevise, at det godt kan lade sig gøre, at lave en virksomhed på en lille afsides ø som Fur. Indtil nu må vi sige, at det er lykkedes over al forventning. Vi har 11-12 personer ansat, og det går rigtig godt både i restauranten og med salget af øllet. Bryghuset har uden tvivl været med til at trække en masse besøgende til Fur.

    Hvem er ansvarlig for at brygge øllet?
    Vi har ansat en brygmester, som hedder Flemming Asmussen. Han har tidligere været ansat på bl.a. Fuglsang.

    Har du selv erfaring med at brygge øl?
    Nej, jeg har kun erfaring med at smage på øl. Men jeg har selvfølgelig en generel interesse for øl.

    Hvem køber jeres øl – hvem er jeres målgruppe?
    Vi har en forventning om, at 40% af vores øl bliver afsat lokalt og 60% i resten af Danmark. Vi har heldigvis ramt et meget bredt segment, så man kan ikke sige, at vi henvender os til én bestemt målgruppe.

    Hvordan går salget?
    Det går forrygende – vi har simpelthen udsolgt! Alt det øl, vi producerer, bliver solgt med det samme, så vi overvejer at udvide med et par ekstra gærtanke.

    Hvad er jeres ambitioner med bryghuset?
    Først og fremmest skal vi udnytte de rammer, vi har. Vi skal producere noget godt øl og udvikle nye produkter. Men vi er og bliver et mikrobryggeri, så vi har ikke planer om at blive større.

    Hvordan tror du, det vil gå de mange nye mikrobryggerier, som i øjeblikket skyder op?
    Hvis øllets kvalitet er i orden, og mikrobryggerierne formår at fortælle en god historie, så tror jeg, at der er plads til mange. Hvis forudsætningerne er i orden, så tror jeg ikke, at mikrobryggerierne tager markedsandele fra hinanden. Derimod tror jeg, at de er med til at styrke ølkulturen generelt.

    Du er kendt som lidt af en iværksætter – hvad bliver næste projekt?
    Jeg har gang i rigeligt lige i øjeblikket, så jeg har ingen nye projekter under opsejling.

    Læs mere om Fur Bryghus på www.furbryghus.dk

    Kort om Bryghuset:

    Produktion: ca. 300.000 liter i 2005
    Ansatte: 12
    Øllet: Fur Ale, Fur Bock, Fur Hvede, Fur Lager og Fur Porter
    Etiketten: På forsidebilledet vises aftryk af fossiler fundet i moleret på Fur. Fossilerne er mere end 55 mio. år gamle.
    Salg: Sælges over hele landet.
    Adresse: Knudevej 3, 7884 Fur, tlf. 9759 3060

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 04.04.2005

    Den tyske regering bebuder overholdelse af pantkrav fra 2006

    Efter et stærkt pres fra EU-Kommissionen har den tyske regering nu besluttet, at pant- og returkravet på engangsemballage, som blev indført ved årsskiftet 2002/2003, skal håndhæves fra 2006. Tilbage mangler ”kun” et landsdækkende pant- og retursystem.

    Efter et langt og massivt pres fra EU-Kommissionen vedtog Det tyske forbundsråd den 17. december en tredje ændring af emballageforordningen, hvorved pant- og returpligten for drikkevarer i engangsemballager udvides. Samtidig indføres én pantsats på 25 eurocent.

    Konkurrerende retursystemer
    Pant- og returkravet på engangsemballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke har ganske vist eksisteret siden 1. oktober 2003. Lige siden har de tyske myndigheder og dagligvarehandelen diskuteret, hvem der skulle etablere det pant- og retursystem, som kunne håndtere denne opgave.
    Den megen uklarhed om håndhævelsen af pantkravet har ført til, at store dagligvarekæder som bl.a. Aldi og Lidl har indført deres egne retursystemer, hvilket har været meget lidt forbrugervenligt. Det bliver dog fra 2006 forbudt med den nye ændring af forordningen. Samtidig udvides returtagningspligten således, at emballage med pant skal kunne leveres tilbage hos enhver forhandler af drikkevarer, der sælger flasker og dåser af samme materiale (glas, metal, papir/pap/karton eller plastic).
    Hidtil har kravet til forhandlerne blot været, at de skulle tage emballagen tilbage, hvis den var af identisk type, form og størrelse med andre drikkevarer, som forhandledes.
    De tyske butikker får en overgangsperiode indtil den 1. januar 2006, hvorefter den udvidede returtagningspligt vil træde i kraft. Denne frist betragtes nu som værende datoen for, hvornår pant- og returkravet reelt træder i kraft for engangsemballage.

    Mangler landsdækkende retursystem
    Mens de politiske intentioner for at gennemføre pantkravet er gjort helt klare, udestår nu blot etableringen af et landsdækkende pant- og retursystem, som kan håndtere opgaven. Og alt tyder på, at det haster meget, hvis det skal nås.
    – I Danmark tog det 9 måneder fra den politiske beslutning om dåseforbuddets ophævelse var truffet, til vi havde et fuldt kørende landsdækkende pant- og retursystem for engangsemballage.
    – Vi var endda klar til at gå i gang dagen efter dåseforbuddets ophævelse, fortæller afdelingschef i Bryggeriforeningen, Knud Loftlund, som ikke lægger skjul på, at det bliver en stor udfordring at få det tyske pant- og retursystem op at stå indenfor fristen.

    – Vi har hidtil set, at de enkelte forbundsstater har håndhævet kravene temmelig forskelligt. Det bliver derfor spændende at se, hvordan forbundsregeringen vil sikre et ensartet system over hele landet, udtaler Knud Loftlund.
    – Set fra et dansk synspunkt har der ligget en urimelig konkurrencefordel for tyske forhandlere i grænseregionen, når de har undladt at opkræve pant overfor danske forbrugere, mens danske forhandlere på den anden side af grænsen har opkrævet pant på emballager for både tyske og danske kunder. Vi må gå ud fra, at dette ophører, når et landsdækkende tysk pant- og retursystem er implementeret.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 04.04.2005

    Bryggeriet fra Brøndby medlem af Bryggeriforeningen

    Bryggeriet Skands har netop meldt sig ind i Bryggeriforeningen. Kvinden bag øllet, Birthe Skands, begrunder her indmeldelsen og fortæller om udfordringerne ved at springe ud som brygmester med eget bryggeri.

    Hvorfor har Bryggeriet Skands meldt sig ind i Bryggeriforeningen?
    Fordi Bryggeriforeningen er det rette forum til at tale vores sag. Vi har så travlt med at brygge øl, og derfor har vi brug for nogen til at tage sig af det politiske. Bryggeriforeningens indsigt og faglige kompetence er noget, vi gerne vil være en del af. Derudover løber man som lille bryggeri ofte ind i mange problemstillinger – især lovgivningsmæssigt. Vi har brug for professionelle folk til at tage hånd om alle disse mange problemstillinger.

    Hvad ser du som hovedfordelen ved medlemskab?
    Fra min tid i Carlsberg kender jeg foreningens faglige ekspertise. Derudover ser jeg det som en fordel, at man får mulighed for at mødes med andre fra branchen og udveksle erfaringer og dele viden. Ved at stå sammen – såvel store som små bryggerier – står vi stærkere som branche.

    Hvordan er det at være kvindelig brygmester i en mandsdomineret bryggerverden?
    Ifølge min opfattelse er der ingen faglig forskel på, om man er kvinde eller mand. Så spørgsmålet om køn er ikke noget, jeg tænker over.

    Hvordan er det at springe ud som brygmester med eget bryggeri?
    Det har været en mega udfordring og en stor omvæltning for både min mand Morten og jeg. I mit tidligere job havde jeg en dagligdag med mange møder osv. Nu er min dagligdag præget af meget forefaldende arbejde. Fordelen ved at starte for sig selv er selvfølgelig, at man er kvinde i eget hus og selv bestemmer, hvad der skal laves. Heldigvis supplerer Morten og jeg hinanden godt. Vi har lavet en klar arbejdsdeling, hvor jeg tager af brygningen og Morten sørger for det tekniske, så bryggeriet overhovedet kan fungere.

    Hvad er din inspirationskilde?
    Jeg har meget med i bagagen fra mit tidligere job på Carlsberg, hvor jeg har været ansat i mange år og fra min uddannelse som brygmester på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Derudover bliver jeg inspireret af øllene fra de danske og udenlandske bryggerier.

    Hvem køber jeres øl – hvem er jeres målgruppe?
    Vores kernekunder er folk, der sætter pris på en frisk øloplevelse. Vi kan ikke følge med efterspørgslen, så hver gang vi tapper en øl, bliver den solgt med det samme. På den måde kan man altid være sikker på, at øllet fra bryggeriet Skands ikke fås friskere.

    Hvad er jeres ambitioner med bryggeriet?
    Først og fremmest at skabe et sted, hvor ølkulturen blomstrer. Da min mand og jeg etablerede bryggeriet, var vores drøm at skabe et sted, hvor vi selv kunne stå for bryghusets daglige drift. Det kan vi stadigvæk, og derfor har vi ikke ambitioner om at blive større – vi er glade for bryggeriets størrelse.

    Hvad er i dine øjne øl af ”god kvalitet”?
    En øl der er tro mod, hvordan den oprindelig blev lavet. Og en øl, der er superfrisk.

    Hvordan tror du, det vil gå de mange nye mikrobryggerier, som i øjeblikket skyder op?
    Branchen er i øjeblikket præget af en række iværksættere, der har haft en gammel drøm om at starte et lille bryggeri. Men én ting er at drømme, noget andet er virkelighed. Derfor tror jeg på sigt, at markedet vil finde et naturligt leje. Når det så er sagt, så tror jeg, at der er plads til mange små bryggerier. Der eksisterer en enorm lokalpatriotisme, og folk vil gerne støtte op om deres lokale bryggeri. Det har vi kunnet mærke her i Brøndby. De lokale har støttet helt fantastisk op om os.

    Mange af de nye mikrobryggerier startes af iværksættere uden den bryggerfaglige baggrund, som du selv besidder – tror du, de får det svært på sigt?
    Det er svært at svare på. Men hvis de små bryggerier skal overleve på sigt, er det yderst vigtigt, at de sikrer, at kvaliteten altid er i top. Ellers risikerer vi, at mikrobryggerierne får prædikatet ”mærkeligt øl” i befolkningens bevidsthed, og det vil selvfølgelig være problematisk.

    Bryggeriet Skands – den korte historie
    Nogen har sagt at man må vågne op af sine drømme for at realisere dem. Bryggeriet Skands er resultatet af en tyve år gammel drøm, der nu er blevet realiseret.
    Bryggeriet Skands blev etableret i 2003 af ægteparret Birthe og Morten Skands. Birthe er nøglepersonen bag øllet. Hun er uddannet brygmester fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole og har brygget øl i mange år, bl.a. næsten tyve år hos Carlsberg.
    Der brygges 1-2 gange om ugen på bryggeriets 15hl brygværk. Øllet tappes på 70 cl. standardflasker. Der tappes ca. 200.000 0,70 cl. flasker om året. Øllet findes på hylderne i bl.a. Irma og specialforretninger.
    Produktion: Ca. 200.000 flasker af 0,70 cl. om året
    Ansatte: 3 personer, Birthe og Morten Skands samt altmuligmanden Lars.
    Øllet: ”Humlefryd”, ”New Stout”, ”Nicks Ale”, ”Porter”, “Elmegade IPA”. Dertil kommer varierende sæsonbryg.
    Salg: Øllet sælges i Irma og i specialbutikker
    Adresse: Bryggeriet Skands, Hesselager 21, 2605 Brøndby
    Læs mere om bryggeriet på www.bryggeriet-skands.dk

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 04.04.2005

    Dialog vejen frem for at få unge til at drikke mindre

    Mange børn og unge begynder at drikke og ryge, fordi de gerne vil være populære blandt kammeraterne. Få timers samtale om tingene kan få de unge på andre og bedre tanker, viser et projekt i Ringsted.

    Unge har overdrevne forestillinger om, hvor meget deres jævnaldrene drikker, ryger, tager narkotika og begår kriminalitet. Disse skæve opfattelser får de unge til at drikke og ryge endnu mere, end de har lyst til – og på den måde opstår en ond cirkel, viser det netop offentliggjorte ”Ringstedrapport”.
    Undersøgelsen bygger på et treårigt projekt blandt unge 11-24 årige i et typisk dansk lokalsamfund, Ringsted. Her har en projektgruppe under ledelse af Flemming Balvig, kriminolog og professor dr.jur. på Københavns Universitet, set på, hvilke faktorer i de unges livsbetingelser og levemåder, der har indflydelse på, hvad der får de unge til at tage bl.a. rusmidler – og hvad der afholder dem fra det.

    Myter styrer
    Et af forskningsprojektets hovedresultater er, at unge har overdrevne forestillinger om andre unges rygning, alkoholforbrug, brug af narkotika osv. På disse områder tror de, at alle andre gør noget, det reelt oftest er et mindretal, der gør. F.eks. drikker 25 procent af de unge sig fulde mindst én gang om måneden. De unge har dog selv det indtryk, at 51 procent af de unge i Ringsted er fulde månedligt, og at tallet blandt Københavns unge er helt oppe på 59 procent.

    Sandheden på bordet
    Ringstedforsøget viser, at det er muligt via enkle midler, f.eks. små spørgeskemaundersøgelser og klassediskussioner, at mindske de sociale overdrivelser. Og følgevirkningerne er betydelige: De unge ryger og drikker mindre, bruger mindre narkotika og deltager langt sjældnere i mobning eller begår kriminalitet.

    God forebyggelse
    Hos GODA – Foreningen Gode Alkoholdninger – vækker resultatet begejstring. Sekretariatschef Anett Wiingaard udtaler:
    – Undersøgelsen dokumenterer, at der er en anden vej at gå. Man kan ikke nå de unge med en løftet pegefinger og de traditionelle skrækkampagner.
    – I GODA har vi i mange år arbejdet ud fra filosofien om at sætte fokus på de unges gruppenormer, som man også gør det i undersøgelsen. Ved at skabe dialog med de unge, bliver de klar over, at de drikker og ryger for at fremstår seje, og fordi de tror, alle andre gør det. Når de finder ud af, at det sidste ikke passer, ændrer de deres vaner.
    Læs mere om Ringstedprojektet på www.ringstedprojektet.dk
    Læs mere om GODA på www.goda.dk

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 01.04.2005

    Forholdet til forældre afgørende for unges alkoholvaner

    Børn i 7. klasse, der har et godt forhold til deres forældre, drikker mindre alkohol, viser ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

    En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed blandt børn i 7. klasse viser, at der er en stærk sammenhæng mellem elevernes oplevelse af forholdet til deres forældre og deres forbrug af alkohol.
    Undersøgelsen er baseret på et internetbaseret spørgeskema, som i alt 4.819 elever fra 7. klasse i seks danske amter svarede på i efteråret 2004. I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de aldrig har smagt alkohol, om de har drukket mindst en hel genstand på én gang og om de har været fulde.

    Undersøgelsen viser, at:
    – 21% af pigerne og 17% af drengene aldrig har smagt alkohol
    – 20% af pigerne og 30% af drengene har drukket mindst en hel genstand alkohol på én gang
    – 8% af pigerne og 12% af drengene har prøvet at drikke så meget, at de blev fulde
    – De resterende har smagt alkohol, men har ikke drukket en hel genstand på én gang
    – Unge, der har et godt forhold til deres forældre, drikker mindre alkohol

    Unge, der har et godt forhold til forældre, drikker mindre
    Figuren nedenfor viser andelen af elever, der har drukket mindst en genstand sammenholdt med, om børnene fortæller deres forældre, hvem de er sammen med, når de er ude; om børnene er glade for, at deres forældre vil passe på dem; og om de synes, det er vigtigt, at deres forældre stoler på dem. Figuren viser, at elever, der har et godt forhold til deres forældre, drikker mindre alkohol.
    Kilde: www.si-folkesundhed.dk

    Undersøgelsen udvides til hele landet
    I 2005 bliver undersøgelsen, der har fået navnet ”Unges hverdag” udvidet, idet alle skoler i hele landet med elever i 7. klasse er inviteret til at deltage. Statens Institut for Folkesundhed forventer besvarelse fra 20.000 elever. De bliver alle bedt om at udfylde et spørgeskema en gang om året, når de går i 7., 8. og i 9. klasse.
    Resultaterne fra dataindsamlingen blandt 7. klasser i hele landet forventes at blive publiceret i sommeren 2005.
    Læs mere om undersøgelsen på Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside på www.si-folkesundhed.dk

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 21.01.2005

    Branchefællesskabet udvides med endnu et medlem

    Søgaards Bryghus har netop meldt sig ind i Bryggeriforeningen. Direktør Claus Søgaard begrunder her indmeldelsen og fortæller om de fremtidige planer for det nystartede restaurantbryggeri i Aalborg.

    Hvorfor har I meldt jer ind i Bryggeriforeningen?
    Fordi vi har lyst til at ’sidde med til bords’. Vi ser foreningen som et fagligt fællesskab, hvor vi får mulighed for at mødes med andre i branchen og udveksle erfaringer. Samtidig kan vi være med til at præge sager og problemstillinger, der angår os alle.

    Hvad ser du som hovedfordelen ved medlemskab?
    Ud over at skabe netværk til kolleger, får vi mulighed for at blive orienteret om, hvad der sker på lovgivningsområdet, særligt inden for fødevareregler. Når man er et lille bryggeri, kan det være svært at følge med i, hvad der lovgivningsmæssigt sker inden for branchen.

    Hvordan tror du, det vil gå de mange små bryggerier, som i øjeblikket skyder op i landet?
    Der er i øjeblikket en stor interesse for øl i befolkningen og en blomstrende ølkultur. Efterspørgslen er stor, så umiddelbart tror jeg, der er god fremtid og stort vækstpotentiale for de små bryghuse. Så længe man laver et godt produkt af høj kvalitet, så er der plads til både store og små på det danske ølmarked.

    Hvad er dine ambitioner med bryghuset?
    Søgaards Bryghus startede op i august 2004, og ambitionen med projektet var at lave et multihus med bryggeri, restaurant og kødudsalg. Idéen til multihuset opstod på en rejse til Sydafrika. Jeg har mange års erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen, og derudover er jeg uddannet butiksslagter. Så på sin vis var konceptet meget nærliggende.

    Har du selv erfaring med at brygge øl?
    Jeg har mest erfaring med at smage øl. Derfor har vi ansat en uddannet brygmester, Per Sander, som har mange års erfaring fra bl.a. Thor og Urban. Det er Per, der er ansvarlig for brygget, men jeg forsøger at se godt efter, hvad han laver. Man kan godt sige, at jeg er i lære hos Per.

    Har I planer om at sælge øl på flaske?
    I øjeblikket er vi ved at undersøge muligheden for at sælge bryghusets øl på flaske i detailhandlen. Vi ved endnu ikke, om det bliver til noget, så indtil videre sælger vi øllet på flasker fra slagterbutikken. Vi sælger 1 & 2 liters flasker samt 5 liters fustager.

    Du er kendt som lidt af en iværksætter – hvad bliver næste projekt?
    I øjeblikket venter vi på en tilladelse fra kommunen til at åbne et hotel med 12 værelser på C.W. Obels Plads i forlængelse af bryghuset. Vi håber på, at det kan lade sig gøre.

    Derudover vil vi som før nævnt gerne i gang med at sælge øl på flasker til detailhandlen. Vi kan godt lide at have mange bolde i luften heroppe i Ålborg.

    Produktion: 100.000 liter om året.
    Ansatte: 1 i bryghuset, i alt 16 personer i hele virksomheden inkl. køkken og restaurant.
    Øllet: “Jomfruhumle” (pilsner), “Naverbryg” (classic), “Skipper Stowt”, “Klosterbryg”, “Prior Ale”, “Madam Ale”, “C.W” (røgøl), “Malin Head” (lys ale), “Madam Wit” (hvedeøl) . Dertil kommer varierende sæsonøl.

    Læs mere om bryghuset på www.soegaardsbryghus.dk

    Søgaards Bryghus – øl med meget mere
    Søgaards Bryghus åbnede i august 2004 og ligger i centrum af Aalborg på C.W.Obels Plads. Bag bryghuset står ægteparret Lisa & Claus Søgaard, som begge har en fortid i hotel & restaurations branchen.
    Bryghuset er fordelt på 2 plan. I Stueplan er det første man møder de 2 store kobberkedler, der sender en liflig humleduft ud i lokalet på de dage, der brygges. Her findes restauranten med plads til ca. 125 spisende gæster og baren med plads til ca. 50 personer.

    I kælderplan findes selve bryggeriet, hvor man gennem glasvæggen kan følge brygprocessen og få et kig ned i de åbne gærkar. Her findes tillige et selskabs-møde-smagslokale, som kan rumme ca. 80-100 personer.
    Fra restauranten kan man gennem en glasrude se ind til den tilhørende butik, hvorfra der sælges bl.a. kød, pålæg, kaffe, chokolade – og ikke mindst bryghusets øl.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 21.01.2005

    Øl mindsker risikoen for demens

    Ældre kvinder, der drikker et glas øl eller to om dagen, har 20% mindre risiko for at blive ramt af demens. Det viser en undersøgelse, som netop er offentliggjort i det seneste nummer af "New England Journal of Medicine".

    Undersøgelsen er baseret på studier af 11.000 tidligere amerikanske sygeplejersker i alderen 70 til 81 år. Resultatet viser, at ældre kvinder, der nyder et moderat forbrug af alkohol (max 15 gram alkohol pr. dag) har 20% mindre risiko for at blive demente, end hvis de slet ikke havde drukket alkohol.
    Kvinderne deltog bl.a. med års mellemrum i en test, der målte hukommelse og intellektuel formåen. Og resultaterne var entydige: de kvinder, som drak alkohol i moderate mængder, klarede opgaverne bedre end de kvinder, som slet ikke drak, skriver Dagens Nyheter.

    Øl øger HDL kolesterol
    Forskerne, som bl.a. kommer fra Harvard Medical School, tror, at sammenhængen mellem den mindskede demensrisiko og et moderat alkoholforbrug, skyldes, at alkohol øger indholdet af det gode kolesterol (HDL), mens mængden af det dårlige kolesterol (LDL) sænkes. Derudover kan faktorer som livsstil og social baggrund også forklare forskernes resultat.
    Læs artiklen ”Effects of Moderate Alcohol Consumption on Cognitive Function in Women”, publiceret i The New England Journal of Medicine.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 21.01.2005

    Bryggerierne bakker op om de gældende genstandsgrænser

    Gennem de seneste år er der i Danmark gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til genstandsgrænserne for risikabelt alkoholforbrug. Bryggeriforeningen bakker op om genstandsgrænserne og advarer imod at skabe usikkerhed om genstandsgrænserne, som er unikt forankrede i befolkningen.

    Siden 1990 har Sundhedsstyrelsen hvert år afholdt alkoholkampagnen ”Uge 40” med information om de anbefalede maksimale genstandsgrænser på 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder. Evalueringer af kampagnen viser, at det i meget høj grad har været muligt at formidle de anbefalede genstandsgrænser til danskerne.

    – Vores seneste måling fra september 2004 viser, at hele 61% af de adspurgte uhjulpent kunne gengive deres genstandsgrænse, udtaler sociolog Morten Wiberg fra Sundhedsstyrelsen til Bryggeriforeningens nyhedsbrev.

    Bryggerierne bakker op om 14/21 genstandsgrænserne
    Bryggerierne finder det positivt, at kendskabet til Sundhedsstyrelsens anbefalinger af grænserne for indtagelse af alkohol er så højt. Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, udtaler:
    – Bryggerierne er imod al form for misbrug af vores produkter, og derfor har vi altid bakket fuldt op om 14/21 genstandsgrænserne. Det illustreres bl.a. ved, at vi har valgt at genstandsmærke emballagen, så forbrugerne kan se på etiketten, hvor mange genstande produktet indeholder.

    Advarer imod at skabe usikkerhed om genstandsgrænserne
    Der har fra flere sider været skabt debat om de gældende genstandsgrænser og en arbejdsgruppe bestående af eksperter, nedsat af Sundhedsstyrelsen, er i øjeblikket ved at revurdere genstandsgrænserne. Resultatet bliver fremlagt om få måneder.

    Niels Hald advarer imod at skabe usikkerhed om genstandsgrænserne:

    – Man skal være forsigtig med at ændre en meget velkendt anbefaling, som er unikt forankret i befolkningen med mindre, der er god dokumentation for en sundhedsgevinst ved at gøre det. Det er vigtigt at huske på, at der er en række positive effekter ved et moderat alkoholforbrug, f.eks. den beskyttende effekt på hjerte-kar-sygdomme.

    Stigende kendskab gennem årene
    Hvis man ser på befolkningens kendskab til genstandsgrænserne over en tiårig periode, har kendskabet været støt stigende gennem årene. 13 års massiv og tilbagevendende kampagne har således været med til at resultere i, at kendskabet til genstandsgrænserne er mere end fordoblet.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 21.01.2005

    WHO: Danske børn drikker sjældnere sodavand end børn i andre lande

    En omfattende undersøgelse fra WHO viser, at danske børn - sammenlignet med børn fra 35 andre lande - ligger i bund med hensyn til andel af børn, der drikker sodavand hver dag. Til gengæld ligger danske børn kun omkring gennemsnittet, når det gælder fysisk aktivitet.

    Ifølge rapporten fra WHO kommer danske børn ind på en absolut bundplacering, når det gælder andel af børn, der drikker læskedrikke hver dag.
    Ud af de 35 lande, der deltog i undersøgelsen, ligger de danske 11-årige – både drenge og piger – på næstsidstepladsen, når man måler på, hvor hyppigt de drikker sodavand. De 15-årige drenge ligger fjerdesidst, mens de 15-årige piger ligger tredjesidst i undersøgelsen.

    Rapporten fra WHO bygger på undersøgelser af 160.000 skolebørn på henholdsvis 11,13 og 15 år fra 35 lande eller regioner. Undersøgelserne har fokuseret på en lang række sundhedsfaktorer som f.eks. kost- og måltidsvaner, drikkevaner, rygevaner, motion og fysisk inaktivitet. Undersøgelsen er gennemført med fire års mellemrum fra 1986-2002.

    Gennemsnitligt niveau af fysisk aktivitet
    Mens danske børn ligger i bund med hensyn til andel af børn, der drikker sodavand hver dag, ligger de mere gennemsnitligt, når man måler på deres fysiske aktivitet.
    Når man måler på, hvor mange børn og unge, der opfylder målet om at dyrke moderat til hård fysisk aktivitet en time om dagen på fem eller flere af ugens dage, ligger danske børn i alle aldersgrupper meget gennemsnitligt. Drengene er i absolut forstand lidt mere aktive end pigerne, men når man sammenligner med drenge i andre lande, ligger de danske drenge under gennemsnittet. Omvendt ligger de danske piger lidt over gennemsnittet for piger i andre lande.
    Se rapporten ”Young peoples health in context. Health Behaviour in Schoolaged Children (HBSC) study: International report from the 2001/2002 survey”.

    Det mener Bryggeriforeningen
    WHO-Rapporten illustrerer, at danske børn og unge ligger i bund med hensyn til sodavand sammenlignet med andre lande. Det er således ikke udelukkende her, svaret på fedmeproblematikken skal findes.

    Det er nødvendigt med en helhedsorienteret tilgang til fedme og sundhed med inddragelse af fysisk aktivitet, familien, skolen, kost osv., hvis man vil påvirke udviklingen i hensigtsmæssig retning.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 17.01.2005

    Højt kendskab til genstandsgrænser

    Gennem de seneste år er der i Danmark gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til grænserne for risikabelt alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsens seneste måling fra september 2004 viser, at indsatsen har virket, og at genstandsgrænserne er godt forankrede i befolkningen.

    Siden 1990 har Sundhedsstyrelsen hvert år afholdt alkoholkampagnen ”Uge 40” med information om de anbefalede maksimale genstandsgrænser på 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder. Evalueringer af kampagnen viser, at det i meget høj grad har været muligt at formidle de anbefalede genstandsgrænser til danskerne.

    – Vores seneste måling fra september 2004 viser, at hele 61% af de adspurgte uhjulpent kunne gengive deres genstandsgrænse, udtaler sociolog Morten Wiberg fra Sundhedsstyrelsen.

    Stigende kendskab gennem årene
    Hvis man ser på befolkningens kendskab til genstandsgrænserne over en tiårig periode, har kendskabet været støt stigende gennem årene. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal kendte blot 32% af de adspurgte genstandsgrænserne i februar 1993, hvorimod hele 67% kendte dem i februar 2003. 13 års massiv og tilbagevendende kampagne har således været med til at resultere i, at kendskabet til genstandsgrænserne er mere end fordoblet, og at genstandsgrænserne er unikt forankret i den danske befolkning.

    Alkoholkampagner øger kendskab til genstandsgrænser
    Alt tyder således på, at alkoholkampagner øger kendskabet til genstandsgrænser. Tendensen bekræftes af et ti-årigt studie af landsdækkende alkoholkampagner i Danmark, som blev publiceret i 2002*. Studiet konkluderede bl.a., at oplysningskampagner netop har stor indflydelse på niveauet af bevidsthed i befolkningen. Yderligere nås de, som drikker mere end de anbefalede 21 og 14 genstande om ugen, med disse kampagner.

    * “Betydningen af ti års landsdækkende alkoholkampagne i Danmark for kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser” af: M.N. Grønbæk, U. Strøger, H. Strunge, L. Møller, V. Graff & L. Iversen; Ugeskrift for Læger 2002; 164: 5782-6.

    Det mener Bryggeriforeningen om genstandsgrænser
    – Bryggeriforeningen bakker fuldt op om de af Sundhedsstyrelsens fastsatte maksimale genstandsgrænser for voksne mænd og kvinder på hhv. 14 og 21 genstande om ugen.

    – Selvom de anbefalede maksimale genstandsgrænser henviser til det ugentlige forbrug, skal forbruget ikke “spares op”, således at man indtager mange genstande på én gang.

    – Redaktion


  • Læs hele artiklen 17.12.2004

    Sænkelse af ølafgiften vedtaget

    Lov om ændring af ølafgiften blev i dag endeligt vedtaget. Det betyder, at ølafgiften sænkes med 4,25 kr. pr. kasse. Bryggeriforeningen udtrykker tilfredshed med vedtagelsen.

    Folketinget har i dag endeligt vedtaget lov om ændring af ølafgiften, L 125. Det betyder konkret, at ølafgiften sænkes fra 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol til 50,90 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol – svarende til en reduktion på 12,7 pct. Reduktion træder i kraft fra og med den 9. januar 2005.
    Vigtigt skridt i den rigtige retning
    Bryggeriforeningen udtrykker stor tilfredshed med vedtagelsen af lovforslaget. Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen, udtaler:
    – Det er utroligt positivt, at der nu er taget hul på at få sænket ølafgiften. Vi er meget glade for, at aftalepartnerne bag finansloven har taget de konkurrenceforvridende effekter alvorligt, og således prioriteret afgiftslettelser af øl.
    – Sænkelsen giver ganske vist ingen chokeffekt på grænsehandel og illegal handel, men hvert eneste nøk er afgørende, idet ølafgiften er den primære kilde til illegal handel med øl, som er eksploderet i de seneste år.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 24.11.2004

    Salget af light-sodavand eksploderer

    Gennem de seneste år er forbruget af light-sodavand i Danmark steget markant, og i øjeblikket oplever salget af sukkerfri sodavand en sand eksplosion.

    Selvom light-sodavand har været på det danske marked i mange år, synes light-bølgen netop i denne tid for alvor at skylle over danskerne. Indenfor læskedrikke har andelen af light-sodavand i mange år ligget stabilt omkring 12-13% af markedet, dvs. hver 8. sodavand. Men light-salget er netop nu i en voldsom vækst.

    I oktober 2004 var 20,7% af alle Bryggeriforeningens medlemmers læskedrikke, der bl.a. inkluderer Coca-Cola og Pepsi, således sukkerfri. Det svarer til mere end hver 5. sodavand, som drikkes. Den sukkerfri andel af læskedrikke for 2003 var 17,2%, hvilket illustrerer den voldsomme vækst.

    Hvis man oveni disse tal lægger naturligt mineralvand, kildevand og danskvand med og uden kulsyre og citrussmag, betyder det, at 25,4% af alle læskedrikke og hvide vande, der drikkes i dag, er uden sukker.

    Produktudviklingen afgørende
    Direktør i Bryggeriforeningen, Niels Hald peger på to hovedforklaringer på tendensen:

    – Jeg tror, at den store vækst i salget af sukkerfri sodavand primært skyldes, at vores medlemmer har satset enormt meget på produktudvikling indenfor de sukkerfrie læskedrikke og markedsføring af netop disse produkter, og der er derfor lanceret mange nye velsmagende produkter i løbet af året.

    – En anden forklaring er formentlig, at det store fokus på kalorieindtag har gjort, at stadig flere vælger light-alternativer.

    – Selvom jeg mener, at sukkerholdige sodavand uberettiget er blevet tildelt en skurkerolle ude af proportioner i fedme-debatten, så er det positivt, at udvalget indenfor light-segmentet er blevet så stort og varieret, som det er i dag, udtaler Niels Hald.

    Udvikling i salg af lightprodukter i procent af læskedrikmarkedet (%) ekskl. hvide vande
    1997:
    13,0
    1998: 13,0
    1999: 12,7
    2000: 12,9
    2001: 13,4
    2002: 14,8
    2003: 17,2
    Oktober 2004: 20,7

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 01.11.2004

    Bliv en bedre ølsmager

    Hvordan bør øl bedømmes, hvis det skal foregå på den helt rigtige måde? Hvad er forskellen på en triangeltest, en rangordenstest og en beskrivende ølsmagning?

    Få svar på dette og blive en bedre ølsmager med “Bryggeriforeningens kit til ølsmagning”, som indeholder alt, hvad man skal bruge for at gennemføre en ølsmagning “helt efter bogen”.

    Bryggeriforeningens kit til ølsmagning består af:
    – 6 smageglas, hvoraf de tre er håndfarvede i blå
    – 7 små kolber med prøver på øllets råvarer, hhv. pilsnermalt. münchenermalt, karamelmalt, farvemalt og hvedemalt, en kolbe med humlepellets og en kolbe med humleblade
    – Der indgår 7 laminerede ark, som kan kopieres, og som giver anvisninger på beskrivende ølsmagning, triangeltest, rangordenstest og blindsamgning samt 10 gode råd om ølsmagning.
    – Endelig vedlægges Bryggeriforeningens ølguide: “Guide til det danske ølunivers”, som udkommer i boghandlere den 18. november.

    Kittet vil fra mandag den 15. november kunne købes til 299 kroner hos følgende forhandlere:
    Gl. Strand Øl & Vin, Naboløs 6, 1206 København K, tlf. 3393 9344
    H.J. Hansen, Vingårdsgade 13-15, 9000 Aalborg, tlf. 9812 5290
    Skjold Bourne, Store Torv 18, 8000 Århus C, tlf. 8612 5577
    H.J. Hansen, Vestergade 97-101, 5100 Odense C
    – eller hos Bryggeriforeningen, Gl. Carlsbergvej 16, 2500 Valby.

    For yderligere informationer kontakt Pia Funch Braskhøj, pfb@bryggeriforeningen.dk, tlf. 7216 24 29

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 21.10.2004

    Endnu en undersøgelse viser, at børn begynder at drikke alkohol senere

    Endnu en undersøgelse viser, at børn begynder at drikke alkohol senere

    En Gallup-undersøgelse viser, at andelen af 9-16-årige, som har prøvet at drikke alkohol er faldet markant i løbet af de seneste 10 år.
    En Gallup-undersøgelse foretaget på foranledning af Berlingske Tidende viser, at der sket en markant positiv ændring af danske børns omgang med alkohol.

    Gallup-undersøgelsen viser, at andelen af 9-16-årige, som har prøvet at drikke alkohol er faldet fra 67 pct. i 1994 til 44 pct. i 2004.

    Undersøgelsen viser samtidigt, at mens 88 pct. af 15-16-årige har smagt alkohol, så er dette kun tilfældet for 15 pct. af de 9-10-årige.

    Undersøgelsen er en af en række undersøgelser, som alle viser, at danske børn/helt unge begynder at drikke senere og hvis de drikker, så drikker de mindre.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 17.10.2004

    Hvorfor sænke læskedrikafgiften?

    Erhvervskommentar i Berlingske Tidende , 17. oktober 2004 Af Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen

    En Gallup-undersøgelse har for nylig draget den forstemmende konklusion, at den illegale handel med læskedrikke i hovedstaden fortsat buldrer afsted, og at mere end hver tredje københavnske kiosk eller grønthandler sælger læskedrikke uden afgifter, pant og korrekt varedeklaration.

    Derfor glæder det branchen meget, at skatteministen har løftet sløret for, at regeringen nu har bestemt sig for, at gøre hvad der skal til for at komme problemet til livs. Bl.a. at give ToldSkat mulighed for at konfiskere ulovlige varepartier.

    Hvis man vil illegal handel til livs kræver det imidlertid to spor. Hvor øget og bedre kontrol er symptombehandling på et problem, så er høje afgifter, og deraf følgende incitament til afgiftssnyd, kilden til problemet.

    Danmark har EUs suverænt højeste læskedrikafgift, som udover at have igangsat og opretholdt den illegale handel, samtidig medfører en enorm grænsehandel med sodavand, som i dag er den næstmest efterspurgte vare i grænsehandelen efter øl. Både den illegale handel og grænsehandelen rammer de danske tapperier hårdt, fordi der købes udenlandsk producerede læskedrikke, som er ensbetydende med direkte omsætningstab og tab af danske arbejdspladser.

    Det undrede mig derfor meget at, at skatteminsteren samtidig har givet udtryk for, at han anser læskedrikke som værende en kilde til overvægt hos børn og unge og at han derfor vil være varsom med at sænke læskedrikafgiften. Selvom ministerens udtalelser måske er taget ud af en sammenhæng, er jeg nødt til at slå fast, at en kobling mellem afgiftsniveauer og sundhed er en fundamental vildfarelse.

    Med fri handel over grænserne i EU, kan vi ikke regulere forbrug via afgifter. Folk køber de læskedrikke, de ønsker, og jo længere tid vi opretholder den absurd høje læskedrikafgift, jo mere bider grænsehandelen og den illegale trafik sig fast.

    Hvis argumentet for at opretholde læskedrikafgiften er fedme, er der iøvrigt ingen konsistens i, at kaloriefri light-sodavand og kulsyreholdige hvide vande er pålagt læskedrikafgift. Og hvis man kigger på alkoholholdige drikkevarer er der ingen konsistens i, at regeringen sidste efterår favoriserede stærk spiritus med en markant afgiftslettelse i stedet for at satse på det lavalkoholholdige øl, som børn og unge har langt lettere ved at styre forbruget af.

    Jeg er desuden nødt til at pointere, at fedme er et hyperkomplekst problem, som skyldes en kombination af for lidt fysisk aktivitet og usunde kostvaner, hvor ingen enkeltstående fødevare med rimelighed kan hænges ud som hovedansvarlig.

    Man skal derfor være meget påpasselig med at pege på læskedrikke som årsagen til fedmeudviklingen blandt børn og unge. Faktisk viser WHOs seneste opgørelse over hvor hyppigt børn drikker sodavand, at danske børn er absolut ”bundskrabere” i sammenligning med børn i andre I-lande.

    Hvor presserende en sænkelse af læskedrikafgiften er, er alene et fiskalt spørgsmål. Og med den udvikling på illegal handel og grænsehandel, som vi kan konstatere, er der næppe tvivl om, at læskedrikafgiften vil være en af de mest rentable afgifter at ajourføre med afgiftsniveauerne i de omgivende lande.

    Det må skatteministeren meget gerne skrive sig bag øret, når han går ind til finanslovsforhandlingerne senere på måneden.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 15.07.2004

    Køb frisktappet øl med hjem fra restauranten

    Det har i lang tid været et stærkt ønske fra restauranter med eget bryggeri at etablere detailsalg fra restauranten og bl.a. sælge frisktappet øl på flasker - men det er ikke tilladt pga. forbuddet mod samdrift i Restaurationsloven. Et nyt lovforslag fra regeringen åbner nu op for, at forbuddet afskaffes.

    Køb en flaske frisktappet fadøl med hjem fra Nørrebro Bryghus – eller bestil en fustage ”Ravnsborg Rød” til sommerfesten.

    Det er i dag ikke tilladt pga. Restaurationslovens forbud mod samdrift. Men et nyt lovforslag fra regeringen, som fremlægges til januar, åbner op for, at mindre butikker kan få en alkoholbevilling, og at restaurationer kan sælge andre varer end mad og drikke.

    Formålet med forslaget er at sikre øget konkurrence og opmuntre nye forretningskoncepter.

    Køb glas, bøger og øl på flaske i restauranten
    Hvis lovforslaget går igennem og forbuddet mod samdrift afskaffes, vil det bl.a. betyde, at restaurationer får lov til at sælge andet end fødevarer og drikkevarer. Det må de ikke i dag, medmindre de overholder en række regler, som sikrer adskillelse af forretningsområde og restaurationslokale.

    Anders Kissmeyer fra Nørrebro Bryghus har længe ønsket at drive detailsalg fra forretningen og kender begrænsningerne i den nuværende lov. Derfor håber han på, at lovforslaget går igennem, så han får mulighed for at sælge bl.a. frisktappet fadøl på genpåfyldelige flasker, fadølsfustager og merchandise som glas, bøger og lign. til gæsterne i restauranten.

    Nye regler hilses velkommen i Bryggeriforeningen
    I Bryggeriforeningen er erhvervspolitisk konsulent, Lotte Engbæk Larsen, også positivt stemt overfor lovforslaget.

    – Vi mener, det er på tide at afskaffe forbuddet mod samdrift og støtter fuldt op om lovforslaget. Det giver nogle åbenlyst spændende muligheder, at restaurationsbryggerier som f.eks. Nørrebro Bryghus får mulighed for at sælge andre varer end mad og drikke, udtaler hun.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 08.06.2004

    Indvielse af Faxehus

    Bryggeriforeningen, Den Skandinaviske Bryggerhøjskole og Foreningen Gode Alkoholdninger (GODA) er flyttet sammen i et nyt domicil. Det blev fejret med en stor reception torsdag den 3. juni i husets gamle have, hvor bl.a. skatteminister Svend Erik Hovmand og sangerinden Søs Fenger var på programmet.

    Skyfri himmel, 250 gæster og koldt fadøl fra landets bedste bryggerier. Stemningen var i top, da Faxehus blev indviet torsdag den 3. juni.

    Skatteministeren som gæst
    Skatteminister Svend Erik Hovmand havde trods den igangværende afslutningsdebat i Folketinget, taget tid til at komme forbi og fejre indvielsen af huset.

    Skatteministeren bød velkommen og glædede sig til et fortsat godt samarbejde og en konstruktiv dialog med branchen. Svend Erik Hovmand glædede sig også over den boblende ølkultur, som han troede ville blive yderligere forstærket ved efterårets omlægning af ølafgiften.

    Udvidet branchefællesskab
    Det var ikke alene det nye domicil, som skulle fejres, men også medlemstilstrømningen til Bryggeriforeningen.

    Ved årsskiftet meldte Mineralvandsfabrikken Frem sig ind i foreningen, og i slutningen af maj meldte yderligere to bryggerier sig ind – bryggeriet Fuglsang i Haderslev og det nyligt startede Nørrebro Bryghus.

    – Det er ikke altid let at være brygger eller læskedrikproducent. Og jeg tror, at det i disse år er enormt vigtigt med et forum for et branchesamarbejde, hvor vi kan drøfte de mange fælles udfordringer og problemer, som vi deler, selvom vi til daglig er konkurrenter, sagde Bryggeriforeningens formand og adm. direktør i Carlsberg, Lars Påhlson i sin velkomsttale.

    Bryggeriforeningens jubilæumslegat
    Lars Påhlson overrakte ved samme lejlighed Bryggeriforeningens jubilæumslegat 2004 til brygmester Leif Typkær fra Albani Bryggerierne for hans brændende engagement og mangeårige indsats i øllets tjeneste.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 08.06.2004

    Bryggeriforeningens jubilæumslegat 2004 til Leif Typkær

    Torsdag den 3. juni uddelte Bryggeriforeningen sit jubilæumslegat til brygmester Leif Typkær fra Albani Bryggerierne for hans brændende engagement og mangeårige indsats i øllets tjeneste.

    Solen skinnede på brygmester Leif Typkær, da han blev hædret og overrakt Bryggeriforeningens jubilæumslegat 2004 i forbindelse med indvielsen af bl.a. Bryggeriforeningens, Den Skandinaviske Bryggerhøjskoles og GODAs nye domicil i Valby.

    – Du er en meget velfortjent modtager af prisen. Du er en branchens mand helt ud til fingerspidserne, og du har i mange år knoklet for at få udbredt kendskabet til øl og dets mange anvendelsesmuligheder. Uden din indsats havde tusindvis af danskere kun vidst en brøkdel af det, de i dag ved om øl, sagde Bryggeriforeningens formand og adm. direktør i Carlsberg, Lars Påhlson, da han overrakte legatet på 25.000 kroner til Leif Typkær.

    En særlig indsats
    Bryggeriforeningens jubilæumslegat uddeles, når foreningen finder trang til at hædre en person, som har gjort en særlig indsats for branchen. Legatet har ikke været uddelt i en årrække, men i år fandt foreningen anledning til at uddele det til Leif Typkær, som i hele sit voksne liv har arbejdet i bryggeribranchen.

    – Det er altid en stor ære at blive hædret, men at blive hædret af sine egne er en endnu større ære, sagde en beæret Leif Typkær, da han modtog prisen.

    Blå bog – Leif Typkær
    Brygmester fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole 1964
    – Brygmester på Neptun Bryggerierne 1965 – 1968
    – Adm. Direktør Bryggeriet Vestfyen, Assens 1968 – 1978
    – Adm. Direktør Bryggeriet Slotsmøllen, Kolding 1978 – 1988
    – Teknisk Direktør på Albani Bryggerierne 1988 – 2000
    – Direktør i Albani Fonden 2000-
    – Teknisk Konsulent i Bryggerigruppen, område Litauen 2001-
    – Bestyrelsesformand i Dansk Brygmesterforening 1995-2004
    – Næstformand i den Skandinaviske Bryggerhøjskole
    – Formand for Bryggeriforeningens Brygmesterkorps

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 01.06.2004

    Aldersgrænsen hæves

    Fra 1. juli er det ikke længere muligt at købe alkohol og cigaretter for personer under 16 år. Dermed hæves aldersgrænsen for køb af alkohol med et år. Bryggeriforeningen bakker op om loven.

    Folketinget vedtog torsdag den 11. marts ”Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 30 år” med et bredt flertal. Dermed er det fra 1. juli slut med, at unge under 16 år kan købe øl, vin og spiritus med en alkoholvolumenprocent på mere end 1,2 % alk.vol. samt tobak i landets kiosker, supermarkeder og andre butikker, hvor der foregår detailsalg.
    Lovforslaget er en del af regeringsudspillet ”Bedre sundhed for børn og unge”, og med en aldersgrænse på 16 år ønsker regeringen at sende et klart signal til de unge om, at alkohol og tobak ikke hører til i folkeskolen og børneårene.

    Bøde for lovovertrædelse
    For at sikre en effektiv og konsekvent håndhævelse af den nye aldersgrænse gør loven det muligt for personer, som er fyldt 16 år, at erhverve sig et billedlegitimationskort. Legitimationskortet kan bestilles hos kommunen af de unge mod egenbetaling, som skal dække omkostningerne til udstedelse af kortet. Derved kan butikspersonalet spørge efter ID-kortet, hvis de vil være sikre på, at køberne er gamle nok.
    Selvom det er de butiksansatte, der skal håndhæve loven, så bliver det butiksindehaveren, der skal betale bøden, hvis der finder ulovligt salg sted. Ved udmåling af bøde vil der blive taget hensyn til, om butiksindehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af loven.

    Bryggeriforeningen støtter op om loven
    Bryggeriforeningen bakker fuldt op om loven, og mener det er vigtigt, at der er en klar adskillelse mellem børne-, unge og voksenmiljøer:
    – Der er næppe tvivl om, at loven gør, at det bliver sværere for de helt unge at få adgang til alkoholholdige drikkevarer. Børn skal ikke drikke alkohol, og den nye salgsforbudsalder kan være med til at understøtte adskillelsen mellem børne- og ungekultur. Det mener vi er yderst positivt, udtaler direktør i Bryggeriforeningen, Niels Hald
    Niels Hald påpeger, at den nye aldersgrænse bør indgå i overvejelserne om revisionen af lukkeloven, som regeringen har bebudet i den kommende Folketingssamling:
    – Nu har børn ikke længere adgang til at købe alkoholholdige drikkevarer. Derfor giver det heller ikke længere mening at opretholde salgsforbuddet for alkohol mellem kl. otte om aftenen og seks om morgenen, udtaler han.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 29.03.2004

    Europæerne drikker mere hjemme

    Ny rapport viser, at flere europæerne nyder alkohol i eget hjem i stedet for på barer.

    I Storbritannien har pubber og barer altid været førstevalget, når det gjaldt stedet, hvor man nød sin øl eller ”pint”. Men sådan er det i stadig mindre grad. Briterne køber i stedet deres drikkevarer i supermarkeder, og nyder øl i hjemmet i stedet for at gå ud.

    En ny rapport fra Canadean, et analyseinstitut, der overvåger det internationale drikkevaremarked har dokumentation for, at trenden er den samme i andre europæiske lande som Frankrig, Tyskland og Spanien, og meget tyder på, at billedet er identisk i de fleste europæiske lande.

    En af de væsentlige forklaringer på dette giver Kim Slater fra Faraday Consulting i Financial Times d. 23. marts 2004. Han påpeger, at den væsentlige reduktion i antallet af arbejdere med hårdt fysisk arbejde, såsom minearbejdere m.m. i Europa, som traditionelt har været stamkunder i barer, er en væsentlig forklaring.

    Dertil kommer, at komforten i hjemmene og underholdningsudbuddet bl.a. fra det brede udvalg af TV-programmer er steget markant. Endelig bruger de kæmpestore supermarkedskæder ofte øl som slagtilbud for at trække kunder til, hvilket udvider prisforskellen på øl i supermarkeder og øl i restaurationssektoren yderligere.

    Patrick Ricard, indehaver af det franske Pernod Ricard antyder derudover til Financial Times, at øget opmærksomhed på at undgå spirituskørsel kunne være en faktor, der påvirker udviklingen.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 18.12.2003

    “Pladsen til kassen” frikendes af Konkurrencerådet

    Konkurrencerådet har d. 17. december godkendt arbejds-miljøprojektet "Pladsen til Kassen", som gennemføres i samarbejde mellem medlemmerne af Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter, mhp. at forbedre leverings-vejene for øl og sodavand.

    Der er mellem medlemmerne af de to foreninger fastsat en række konkrete retningslinjer med afsæt i arbejdsmiljølovens krav til løft og transport af tunge ting.

    Det er meningen, at adgangsforholdene til alle udskænkningssteder i Danmark skal gennemgås. Hvis der er behov for forberedninger af læsse- og transportforholdene, så de opfylder Arbejdstilsynets nor-
    mer, skal forbedringerne gennemføres inden en vis frist.

    Konkurrencestyrelsen har i forbindelse med projektet modtaget en klage fra Horesta over den måde, aftalen praktiseres på. Klagen går på, at der er blevet stillet unødvendigt vidtgående krav til bygnings-
    ændringer, og Horesta mener tilmed, at de fælles leverings-
    betingelser dækker over, at aftalen skal bidrage til at sænke omkostningerne i forbindelse med levering.

    Konkurrencerådet vurdering, som blev offentliggjort d. 17. december i en pressemeddelelse er imidlertid, at:
    “kravene til adgangsforholdene må anses for saglige under hensyn til at undgå arbejdsmiljøskader for medarbejderne. Kravene fastlægges efter en bestemt proces, som kunderne har været orienteret om i god tid. De har samtidig rimelig adgang til at gøre indsigelse og få disse indsigelser vurderet konkret”.
    “Vurdering af adgangsforholdene sker i tæt samarbejde med Bedriftssundhedstjenesten efter Arbejdstilsynets retningslinier. Der er intet, der tyder på, at bryggerierne og læskedrikfabrikanterne i øvrigt har samordnet deres almindelige leveringsbetingelser. Konkurrencerådet har derfor afvist Horesta’s klage og godkendt aftalen.”

    Projektleder for “Pladsen til Kassen” Peter Thomsen udtaler:

    – Vi er meget tilfredse, men ikke overraskede over Konkurrence-
    rådets opbakning til projektet. Projektet har aldrig haft noget med begrænsning af konkurrencen at gøre. Det handler udelukkende om at forbedre arbejdsmiljøet for en af de hårdest belastede grupper på arbejdsmarkedet.

    – Der bliver fortsat konkurreret på levering, men de virksomheder, som deltager i projektet har besluttet, at de ikke ville konkurrere på ulovlig og farlig levering, der med sikkerhed nedslider vores medarbejdere.

    – HORESTAs klage og forsøg på at bringe projektet i miskredit har virket krampagtigt, og jeg er glad for, at Konkurrencerådet med deres klare afvisning af klagen dermed definitivt lukker for de evindelige diskussioner og beskyldninger, der overraskende er udgået fra HORESTA i denne sag.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 17.12.2003

    Branchefællesskabet udvides

    Mineralvandsfabrikken Frem A/S ved Ribe har fra den 1. december meldt sig ind i Danske Læskedrik Fabrikanter. Vi bringer her et miniportræt af læskedrikfabrikken ved Ribe.

    Mineralvandsfabrikken Frem A/S har efterhånden i mange år været drevet med sunde overskud som et lille tapperi i det vestlige Jylland. I mange år har fabrikken været drevet uden stor offentlig bevågenhed, og det er på ingen måde ønsket om større offentlig bevågenhed, der har fået virksomheden til at melde sig ind i Danske Læskedrik Fabrikanter fra den 1. december 2003 og deltage i et bredere branchefællesskab.
    Indmeldelsen skyldes ifølge direktør Egon Nielsen, at det er stadig mere komplekst at fungere som tapperi med den megen lovgivning, og de mange krav der stilles til virksomhedsdrift af både Folketinget og EU, som kan være både svære og tidskrævende at sætte sig ind i.
    Egon Nielsen forklarer herunder, hvordan det er at være et mindre tapperi i dagens Danmark og om begrundelserne for at indgå i et bredere branchefællesskab.

    Hvorfor har I valgt at melde jer ind i Danske Læskedrik Fabrikanter?
    Den væsentligste årsag til, at vi har meldt os ind i foreningen er, at vi har indset, at det er vigtigt at være velinformeret om, hvad der planlægges politisk, og hvordan man i praksis skal fortolke den lovgivning, som kommer. Derudover regner vi med, at medlemskab af foreningen vil give os vigtig rådgivning i fødevare- og
    miljøspørgsmål.

    Skyldes det, at I er blevet mere politisk interesserede?
    Det kan du godt sige. I dag er man tvunget til at interessere sig for, hvad der sker politisk. Selvom vi er et mindre tapperi, føler vi, at den politiske verden kommer stadig tættere på os og vores dagligdag. Vi ligger både geografisk og psykologisk langt væk fra alle de politiske beslutninger, der træffes i København, men som har afgørende indflydelse på vores virksomhed og levebrød.
    Der kommer jo ofte større politiske bølgeskulp med korte frister, som man gerne vil varsles om så tidligt som muligt. Som nu f.eks. emballageafgiftnedsættelsen. Det er en meget stor ændring, og vi kommer til at brænde inde med en stor mængde emballage, som pludselig bliver meget mindre værd. Derfor kommer vi til at bære et tab ved det. Havde vi fået varslinger om det tidligere, havde vi helt sikkert disponeret anderledes i vores emballageindkøb.

    Hvordan er det at være et mindre tapperi i dag?
    Det er blevet stadig mere vigtigt at kunne omstille sig hurtigt til alt det, der sker i den omgivende verden. Det håber vi, at medlemskab af Danske Læskedrik Fabrikanter kan hjælpe os med at blive bedre til. Desuden er man som mindre tapperi nødt til at blive større, hvis man vil opretholde sit levebrød. Ellers dør du. Førhen har vi opfattet os selv som et lokalt tapperi. Det kan vi ikke længere. Vi har derfor udvidet til at have leverancer over hele landet.

    Hvordan ser du udviklingen på læskedrikmarkedet?
    Det er jo meget oppe i tiden, at alting skal være udenlandsk. Også indenfor vores produkter. Det er særligt de store lande, der kommer med en masse fremmede ”soft drinks”, og jeg tror, at der kommer flere udenlandske vande fremover. Det har nok meget at gøre med, at folk har fået bedre råd.
    Vi kigger ofte til Amerika, når vi skal vurdere, hvad der kommer til at ske i Danmark om ti år. Sådan har det i hvert fald været indtil nu. Derovre bruger man jo stort set kun engangsemballager, og det bruger vi derfor også stadig mere af i vores produktion. Hvis du spørger mig, så tror jeg ikke, at det danske returflaskesystem eksisterer om ti år.

    Hvor kommer jeres vækst til at ligge fremover?
    Det går godt med vores forskellige økologiske produkter, f.eks. økologisk solbærsaft og økologisk tranebærsaft. På æblemost mener jeg, at vi er stærkere end de fleste. Desuden går cidersalget pænt. Det er et produkt, der er kommet for at blive, men det er en decideret sommervare. Der er nu ikke tvivl om, at cola er det største og vigtigste produkt for os. Det vil det også være fremover.

    Hvad er det mest presserende politiske problem i jeres øjne?
    Det er helt klart grænsehandel. Vi ligger skidt for det, og det er det, vi mærker allermest tydeligt. Når det kan betale sig, at en mand fra Århus starter sin bil, og kører til grænsen for at hente danskproducerede drikkevarer, fordi han skal holde en fest, så er der noget galt. Det er fjoget og tragikomisk at være vidne til.
    Vi kan se, at folk køber stort ind. Ikke bare til eget forbrug men også til videresalg, f.eks. i sportsklubber og foreninger. Det er særligt dåser, der er populære.

    Mener du, at der gøres nok fra politisk side for at komme det til livs?
    Nej. Regeringen vender det blinde øje til. Jeg tror nok, at regeringen har indset, at der skal ske noget, men der sker bare for lidt. De skubber snebolden foran sig, og så er det os producenter, der kommer til at sidde tilbage med sorteper. Vi har verdens højeste læskedrikafgift. Det er ulykkeligt, at det kan finde sted i EU.
    Der er gennemført nogle afgiftslettelser, og det er godt, men det som regeringen har foretaget sig hidtil, stopper ikke grænsehandelen. Jeg tror faktisk, at handelen fortsætter med at stige lige indtil den dag, hvor regeringen sætter både øl- og læskedrikafgifterne ned, så de matcher niveauet i Tyskland.
    —————————————————————————–
    Mineralvandsfabrikken Frem A/S
    Hundegade 41
    6760 Ribe
    tlf. 7542 4222
    www.fremvand.dk
    Produktion 2003: 12 mio. liter sodavand / læskedrikke
    Produktportefølje: 41 produkter (cider, isthe, sodavand, juice, energidrik og danskvand). Virksomheden forhandler desuden 11 forskellige øl.
    Ansatte: 28 personer
    Mineralvandsfabrikken Frem A/S blev grundlagt i 1949 af Egon Adelhardt Nielsen. Han drev virksomheden frem til 1978, hvor to af hans sønner Egon Nielsen og Palle Adelhardt Nielsen overtog virksomheden.
    Frem fremstiller i dag forskellige varianter af mineralvand, cidere og æblemost. Der tappes både på glas og i PET flasker i størrelserne 25 cl, 50 cl, 150 cl.
    Endvidere forhandler Frem øl og juice. Frem sælger sine produkter gennem butikker, frie brugsforeninger og købmandskæder, hvoraf Edeka er den største. Ribe-virksomheden sælger derved sine produkter i hele landet.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 22.10.2003

    EU-retssag mod tysk pantsystem rykker nærmere

    EU-Kommissionen holder et skærpet øje med situationen på det tyske returpantmarked. EUs kommissær for det indre marked har modtaget mange klager over det tyske pantsystem, og en EU-retssag synes stadig mere sandsynlig.

    Beslutningen om at lægge pant på dåser og anden engangsemballage til øl, mineralvand og kulsyreholdige læskedrikke i Tyskland fra årsskiftet, har været kritiseret kraftigt af både den tyske detailhandel, industrien og de tyske forbrugerorganisationer. Men også EU-Kommissionen er nu på vej til at gå ind i sagen.

    Kommissionen frygter, at det især er de udenlandske producenter, der kommer i klemme, når der ikke samtidig er etableret et landsdækkende pant- og retursystem, der kan indsamle tom engangsemballage og foretage en clearing af panten.

    Når der ikke er et fungerende og landsdækkende pant- og retursystem til rådighed, vil langt den største del af dagligvarebutikkerne fravælge øl og kulsyreholdige læskedrikke i engangsemballage, for kun derved kan de undgå at tage tomme emballager retur som de ikke selv har solgt og fået pant for. Da udenlandske producenter i højere grad end tyske producenter vælger at bruge engangsemballage, vil pantkravet især ramme de udenlandske producenter, når der ikke er et pant- og retursystem i funktion. Derfor kan pantkravet være i strid med reglerne for fri konkurrence i EUs indre marked.

    Overgangsperioden udløbet
    Den nuværende situation er præget af kaos, dels fordi der ikke er etableret et landsdækkende indsamlingssystem, dels fordi forbrugerne kun mod forevisning af en kvittering kan få pant udbetalt – og udelukkende de steder, hvor emballagen er købt. Overgangsperioden udløb 1.oktober, og nu har samtlige tyske butikker, der sælger engangsemballage, pligt til at tage imod pantdåser og -flasker. Også selv om de ikke sælger det mærke, som kunden vil aflevere.

    EU-Kommissionen har i starten af oktober holdt en række krisemøder om retursystemet, hvor muligheden for at rejse en traktatkrænkelsessag har været diskuteret heftigt, og stadig overvejes. Frankrig, Storbritannien, Spanien, Italien, Portugal og Luxembourg har allerede rejst indsigelser overfor lovudkastet til systemet, som er blevet notificeret overfor Kommissionen.

    Dåser væk fra hylderne
    Sandsynligheden for, at retursystemets problemer ender med en traktatkrænkelsessag skærpes ved, at stadig intet tyder på, at parterne kan enes om at etablere et landsdækkende pant- og retursystem for engangsemballage. Foreløbig har to af de suverænt største dagligvarekoncerner, Edeka og Metro, fjernet dåserne fra hylderne.

    Mere skelsættende er imidlertid, at de to største discountkæder, Aldi og Lidl, overvejer at indføre deres egen emballage, som kun kan returneres i deres egne butikker. Dermed nærmer man sig skabelsen af totalt lukkede salgssystemer, hvor forbrugerne tvinges tilbage til den butik, hvor produktet er købt, og det udelukker andre producenter fra at sælge sine produkter i kæden. Denne model betragtes som et miljømæssigt, forbruger- og erhvervsmæssigt mareridt.

    – Situationen i Tyskland viser, hvor vigtigt det har været, at tapperierne og bryggerierne i Danmark valgte at lægge kapital bag etableringen af et landsdækkende retursystem. Vi kan i dag glæde os over, at vi har undgået det kaos, vi i dag ser i Tyskland, udtaler Niels Hald, direktør i Danske Læskedrik Fabrikanter.

    Tysk dåsesalg falder drastisk
    Tysk detailhandel har hidtil solgt ca. 7,3 mia. dåser om året, men talsmanden for den tyske detailhandelsorganisation HDE, Hubertus Pellengahr, har spået, at salget ved årets udgang vil være reduceret til en tiendedel.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 15.10.2003

    Helbredsmæssige gevinster v. moderat ølforbrug

    Pressemeddelelse 15. oktober 2003

    Øl nydt i moderate mængder kan virke forebyggende på hjertekarsygdomme og knogleskørhed. Det var blandt hovedkonklusionerne på et stort videnskabeligt symposium, som blev afholdt i dag i Bruxelles under overværelse af nøgleembedsmænd i EU-Kommissionen, nationale politikere og en lang række Europa-parlamentarikere.

    Symposiet med overskriften “The benefits of moderate beer consumption – The latest scientific evidence” blev arrangeret af Brewers of Europe, den europæiske bryggerisammenslutning, med det formål at give et overblik over den nyeste forskning om beviste og potentielle helbredsmæssige fordele ved et moderat ølforbrug.

    Ordstyreren ved symposiet, professor Vittorio Silano, medlem af European Food Safety Scientific Commitee, sagde i sin åbningstale;

    – “Øl er den mest populære alkoholholdige drik i verden, og der er mange positive helbredsmæssige fordele forbundet med et moderat ølforbrug. Øl er en nærende drik brygget på byg, som kan have flere positive effekter på helbredet. Ikke desto mindre er det en udbredt opfattelse, at det blandt alkoholholdige drikkevarer kun er rødvin der gavner helbredet”.

    Symposiets hovedkonklusioner var:
    – Et moderat ølforbrug giver nydelse til millioner af europæiske forbrugere og kan afhjælpe stress.
    – Et moderat ølforbrug reducerer – på linje med andre alkoholholdige drikkevarer – risikoen for hjertekarsygdomme.
    – Epidemiologiske studier har vist en nedsat forekomst af type 2 diabetes bland personer med et moderat alkoholforbrug.
    – Øl er lavet på naturlige ingredienser, som bibringer vitaminer og mineraler til det færdige produkt, hvilket kan bidrage til en sund kost.
    – Øl indeholder en stor koncentration af silicium, som tilsyneladende kan være med til at styr- ke knoglerne.
    – Øl har markant færre kalorier end andre alkoholholdige drikkevarer og kan – når det nydes i moderate mængder – sagtens indgå i en afbalanceret kost og være en del af en sund livsstil.

    For mere information og/eller interviewaftaler med nogle af oplægsholderne kontakt kommunikationschef i Bryggeriforeningen Tobias Zacho Larsen, # 21 28 24 94

    Bilag
    Centrale udsagn fra oplægsholdere på symposiet: “The benefits of moderate beer consumption – the latest scientific evidence” Bruxelles, 15. oktober 2003

    The Benefits of moderate consumption” – a cardiologist’s perspective
    Prof. Dr. Med. Ulrich Keil, Professor and Chair of the Department of Epedemiology and Social Medicine at the Universität Münster said:
    – “Epidemiologic studies indicate that light to moderate alcohol consumption from beer, wine or spirits is associated with a reduction in all-cause mortality, owing primarily to a reduced risk of coronary heart disease.”
    – “German data confirm these findings in the predominantly beer drinking region of southern Germany”.
    – “The question whether beer, wine, or spirits differ in their impact on cardiovascular health and all-cause mortality is still open for debate”.

    “The Benefits of moderate consumption” – a diabetologist’s perspective
    Professor Ivo De Leeuw, Professor Emeritus at the University of Antwerp, Belgium said:
    – “Recommendations from American and European Associations permit the moderate consumption of beer and wine in the diabetic diet”.
    – “Diabetic patients can enjoy the physical and psycho-social benefits of moderate consumption of alcoholic drinks as do the general population. Diabetics who consume alcoholic drinks moderately may also be subject to fewer complications of their disease than non-drinkers”.
    – “Alcoholic drinks may also have a protective effect against type II diabetes in the general population. Most epidemiological studies show a decreased incidence of type II diabetes in moderate drinkers but the favourable effect of daily low alcohol consumption (15g minimum) on the incidence of this form of diabetes is still a matter of research and discussion”

    “Nutritional aspects”
    Dr. Henk Hendriks, Project Manager at TNO Nutrition and Food Research in Zeist, the Netherlands said:
    – “The fact that the majority of the beneficial effects associated with light to moderate consumption of alcoholic drinks are similar for the three main beverage types indicates that alcohol is the active compound rather than other substances present in alcoholic beverages.
    – Other constituents, like B vitamins in beer, may convey additional beneficial effects by decreasing the risk factors like homocysteine.
    – All these physiological data are in favour of a causal relationship between moderate drinking and protection for coronary heart disease”.

    “The Benefits for bone”
    Dr Jonathan Powell a Senior Lecturer in Nutrition and Medicine at King’s College London, UK said:
    – “Recent data indicate that moderate consumption of alcoholic beverages is positively associated with bone mineral density – a marker of bone health”.
    – “One of the possible explanations for this benefit is the presence of silicon in beer. A series of experiments strongly suggest that silicon plays a vital role in bone health”.
    – “Cereals are the major source of dietary silicon and beer contains high levels in an easily absorbable form. Hot mashing during the brewing process is chiefly responsible for the release of soluble silicon from the cereal husks into the final beverage.”

    “Alcohol and body weight”
    Dr Ascensión Marcos scientific researcher at the Department of Metabolism and Nutrition of the Instituto del Frío. High Council of Scientific Research (CSIC), Spain, said:
    – “Beer is a drink made from natural ingredients. It contains relatively little alcohol and has only 45 calories per 100 millilitres, far fewer calories than other alcoholic drinks and fewer or similar to fruit drinks. Drinking one beer a day would only account for 3.5% of the recommended daily calorie intake”.
    – “Scientists in Switzerland have stated that people who wish to lose weight need not cut out their usual drink as long as their consumption is moderate.”

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 14.10.2003

    ØL OG FEDME: “Ølmaven” er en myte

    Det er en udbredt opfattelse, at øldrikkere - udfra gennemsnits-betragtninger - er mere overvægtige end afholdsfolk eller vin/spiritusdrikkere. Dette reflekteres i gængs tale bl.a. i kraft af udtrykket "ølmave.

    Imidlertid tåler denne opfattelse ikke videnskabelig test.

    En tjekkisk undersøgelse, netop offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift “European Journal of Clinical Nutrition” har eksamineret sammenhængen mellem øl-indtag og hhv. Body Mass Index (BMI) samt taljemål (Waist-Hip ratio).

    Næsten 2000 mænd og kvinder fra Tjekkiet (verdens mest øldrik-kende land) i alderen 25-64 år deltog i undersøgelsen. Forskerne har kortlagt faktorer som livsstil, ølforbrug og drikkemønster, og deltagerne har gennemgået en lægelig undersøgelse.

    Resultaterne taler deres tydelige sprog. Når man korrigerer for ydre faktorer som f.eks. rygning, er der ingen sammenhæng mellem øldrikning, taljemål og BMI. I stedet hævder forskerne, at fedme hænger sammen med andre faktorer, såsom manglende motion og et for højt kalorieindtag.

    Derudover viste resultaterne overraskende, at kvinder, der drikker øl, i gennemsnit vejer mindre, end kvinder, der ikke drikker øl.

    Undersøgelsen er udarbejdet af bl.a. Martin Bobak fra Department of Epidemiology and PublicHealth fra University College i London.

    Kilde: “Beer and obesity: a cross-sectional study”. Af M. Bobak, Z. Skodova og M. Marmot i: European Journal of Clinical Nutrition, October 2003, pp.1250-1253.

    Læs abstract af undersøgelsen

    Læs undersøgelsen i sin helhed

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 05.09.2003

    Grænsehandelen med sodavand eksploderer

    Grænsehandlen har nået hidtil usete højder, og øl og læskedrikke er suverænt de mest efterspurgte varegrupper i grænsehandelen. Salget af læskedrikke er nærmest eksploderet, viser ny rapport fra Institut for Grænseregionsforskning.

    Handelen med sodavand eksploderet
    Det mest bemærkesesværdige ved undersøgelsen er, at grænsehandelen med sodavand er eksploderet. Fra at hjemtage 45 millioner liter om året i 2001, skønner instituttet på baggrund af sine undersøgelser, at vi i 2003 vil hjemtage 118 mio. liter sodavand. Det svarer til en vækst på 162 %.

    Den store vækst giver sig da også udslag i, at hele 57% af alle der handler ved grænsen hjemtager sodavand. For 2 år siden var det kun 32%. Disse tal tyder samtidig på, at de grænsehandlende hver hjemtager større mængder sodavand. Det gør sodavand til den næstmest populære vare i grænsehandelen.

    Grænsehandelen med læskedrikke udgør ikke bare et stort provenuproblem for staten. Stort set alle læskedrikke, som købes i grænsehandelen er produceret i Tyskland, og derved rammes både detailhandelen og de danske tapperier meget hårdt af grænsehandelen.

    Handelen med øl vokser fortsat støt
    Rapporten peger også på, at grænsehandelen med øl er steget 16-17% i de sidste 2 år, og hele 72 pct. af alle, der grænsehandler i Tyskland, køber øl med hjem.

    Direktør for Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter, Niels Hald udtaler om rapporten:

    – Det forekommer os paradoksalt, at regeringen er villig til at bære det provenutab, som er en følge af, at opretholde et så markant afgiftsforskel i forhold til Tyskland. Hvis regeringen ønsker grænsehandelen begrænset, som den har bebudet, så kommer den ikke udenom en sænkelse af ølafgiften og en yderligere sænkelse af læskedrikafgiften.

    – Rapporten er – set med tapperiernes øjne – meget sørgelig læsning. De kæmpe afgiftsforskelle betyder, at tapperierne må leve med, at arbejdspladser langsomt, men i stadigt højere tempo siver ud af virksomhederne.

    – Ganske vist kommer der en glædelig læskedrikafgiftslettelse til oktober. Men det ændrer ikke ved, at vi stadig har EU’s højeste læskedrikafgift, mens tyskerne ingen har. Så selv efter 1. oktober vil det være overordentligt attraktivt at handle sodavand ved grænsen.

    – Vi tror, at estimatet af den samlede grænsehandel med øl er for højt sat i rapporten. Men vi hæfter os ved udviklingstendenserne, og i så fald tror vi, at handelen ligger på omkring 160 mio. liter. Dvs. at det ikke er hver tredje, men snarere knap hver 4. øl, som købes syd for grænsen. Det er stadig meget store mængder.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 24.06.2003

    Alkohol-debutalderen steget markant

    Ny undersøgelse viser, at debutalderen for at drikke alkohol er steget markant blandt danske børn og unge.

    En undersøgelse offentliggjort i dag, d. 24. juni, viser, at debutalderen for at drikke alkohol er steget markant blandt danske børn og unge. Undersøgelsen er udarbejdet af Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og omfatter knap 5.000 danske 11-, 13- og 15-årige.

    Debutalderen steget markant
    Debutalderen for at drikke alkohol er steget markant blandt danske børn og unge – både i forhold til da undersøgelsen blev foretaget første gang i 1984 og i forhold til den seneste undersøgelse i 1999.

    – De 11-årige drenge: I 1984 havde 86 pct. af de 11-årige drenge prøvet at drikke alkohol. I 2002 var tallet faldet til 47 pct. af de 11-årige drenge.
    – De 11-årige piger: I 1984 havde 86 pct. af de 11-årige piger prøvet at drikke alkohol. I 2002 var tallet faldet til 29 pct. af de 11-årige piger.
    – De 13-årige drenge: I 1984 havde 93 pct. af de 13-årige drenge prøvet at drikke alkohol. I 2002 var tallet faldet til 76 pct. af de 13-årige drenge.
    – De 13-årige piger: I 1984 havde 93 pct. af de 13-årige piger prøvet at drikke alkohol. I 2002 var tallet faldet til 67 pct. af de 13-årige piger.

    Omgang med alkohol
    Undersøgelsen viser, at der er meget stor forskel mellem de 11-åriges og de 15-åriges omgang med alkohol. Mens 1-2 pct. af de 11-årige drikker alkohol ugentligt, oplyser 39 pct. af de 15-årige piger at de drikker alkohol ugentligt, mens 50 pct. af drengene drikker alkohol ugentligt.

    Undersøgelsen peger på, at skoleeleverne oplever, at hvis deres forældre accepterer, at de drikker alkohol, så er deres alkoholforbrug større, end hvis forældrene var modstandere af deres alkoholforbrug.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 16.06.2003

    Unge drikker mindre – og debutalderen stiger

    Ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at unge har det laveste alkoholforbrug, der nogensinde er målt.

    Unge mellem 11 og 15 år har i løbet af de seneste seks år ændret alkoholvaner, viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen af de 11-15-åriges alkoholforbrug. For de yngste aldersgrupper er forbruget det laveste, der nogensinde er målt.

    Færre har prøvet at være fulde og hvis de drikker, drikker de færre genstande viser undersøgelsen, som omfatter 1.400 11-15-årige.

    – Tendensen er meget glædelig, og helt i overensstemmelse med de initiativer, bryggerierne – bl.a. via foreningen GODA – støtter i relation til unge, udtaler konsulent i Bryggeriforeningen, Lotte Engbæk Larsen.

    Udviklingen skyldes – ifølge Sundhedsstyrelsen – oplysningskampagner og loven om, at butikker ikke må sælge alkohol til unge under 15 år. Andelen af 11-14-årige, som har købt alkohol i butikker er faldet kraftigt siden loven trådte i kraft i 1998.

    Alkohol-debutalderen steget markant
    Undersøgelsen viser også, at første gang de unge drikker sig fulde, er de i dag lidt ældre end tidligere, og de drikker sig sjældnere fulde.
    Der er bragt interviews med flere unge i Radioavisen, der bekræfter tendensen: Vi har aldrig været fulde, siger de – og understreger også, at de sagtens kan gå i byen uden overhovedet at drikke alkohol.

    I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen, har embedsmændene i Sundhedsstyrelsen – som en del af forklaringen på tendensen – lagt meget stor vægt på forældrenes indflydelse som rollemodeller og forbilleder for deres børn . Styrelsen mener således, at forældres drikkevaner har meget stor indflydelse på tidspunktet for børns alkoholdebut.

    – Redaktionen


  • Læs hele artiklen 22.05.2003

    Laveste alkoholforbrug i 25 år

    Danskernes forbrug af alkohol er faldet stille og roligt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at forbruget i 2002 var nærmest rekord lavt.

    Sidste år drak danskerne 49,5 mio. liter ren alkohol. Det er 900.000 liter færre end året før og svarer til et gennemsnitligt forbrug for alle indbyggere på 9,2 liter. Man skal helt tilbage til 1978 for at finde et lavere alkoholforbrug.

    Fald i forbruget af vin
    Det lavere alkoholforbrug skyldes at vinforbruget er faldet med 3,1 pct. i forhold til i 2001 – for at finde lignende nedgang i vinforbruget skal man tilbage til 1980´erne.
    Forbruget af øl – opgjort udfra salget på hjemmemarkedet – faldt med 1,4 procent sammenlignet med 2001. Ølsalget på hjemmemarkedet har været faldende siden 1995, men faldet sidste år har været det mindste fald i perioden.

    Spiritusforbruget er til gengæld steget med 2,4 procent i forhold til året før målt i ren alkohol. Dvs. spiritusprodukter har taget markedsandele fra både vin og øl på hjemmemarkedet.

    – Redaktionen