Arbejdsmiljø – tilsyn og krav

Arbejdstilsynet kontrollerer arbejdsmiljøet på de danske virksomheder. Frem til 1. januar 2012 besøges alle virksomheder med en screening og evt. et opfølgningstilsyn. Fra januar 2012 besøges virksomheder ud fra en samlet vurdering af arbejdsmiljøet i branche og den konkrete virksomhed.

Arbejdstilsynet kan give påbud om forbedringer af arbejdsmiljøet. I visse tilfælde kan Arbejdstilsynet give påbud om rådgivning til virksomheder. Resultatet af Arbejdstilsynets tilsyn på den enkelte virksomhed kan ses af den arbejdsmiljø-smiley, som Arbejdstilsynet tildeler virksomheden.

Bryggeriforeningen arbejder for et bedre arbejdsmiljø på bryggerierne og søger gennem rådgivning af medlemmerne at finde optimale løsninger på de arbejdsmiljømæssige udfordringer.