Den danske flaskepark

Den danske “flaskepark” er ganske betragtelig. Hvert år sælges cirka 1,5 mia. enheder, hvoraf øl og læskedrikbranchen tegner sig for de godt 95%. Da genbrugsflasker kan bruges flere gange i løbet af et år, er antallet af flasker, der cirkulerer, betydeligt lavere. Det skyldes, at flasken indsamles og genpåfyldes flere gange i løbet af et år – det såkaldte triptal er således ca. 4 – 5 gange om året. Ifølge emballageforsyningen er mængderne:

Materiale

Type

Produkt

Antal brug
pr. år

Antal enheder
i cirkulation

Årligt forbrug
i tons

Glas

Flasker

Øl

859.840.800

171.968.160

257.952

Glas

Flasker

Læskedrikke

262.353.000

52.470.600

52.471

Plast

Flasker

Læskedrikke/øl

270.816.000

54.163.200

17.603

Plast

Kasser

Øl/læskedrikke

40.000.000

8.000.000

80.000

Plast

Bakker

Øl/læskedrikke

8.000.000

960.000

32.000

Metal

Fustager

Øl

8.000.000

960.000

80.000

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2007, Miljøprojekt 1299, 2009.

Ved at genbruge flasken spares emballage og mængden af affald reduceres, og dermed spares cirka 300.000 tons affald eller det der svarer til cirka 20% af den samlede mængde husholdningsaffald. Slidte eller beskadigede glasflasker bliver frasorteret og typisk smeltet om til fremstilling af nye glasflasker, mens frasorterede PET-flasker kan genanvendes til f.eks. fremstilling af “Fleece”-trøjer, plastikmøbler, tagrender m.m.

Mængden af genbrugsflasker er faldende som følgende af den stigende mængde engangsemballage til øl og læskedrikke, og i dag sælges lige så meget øl og læskedrikke i engangsemballage som i genbrugflasker.

udv-emb