Miljøgodkendelse

De store og mellemstore danske bryggerier og tapperier er miljøgodkendte i henhold til miljøbeskyttelsesloven, således at deres miljøindsats løbende optimeres i tæt samarbejde med de lokale miljømyndigheder. Cirka 95% af alt øl og læskedrik, der i dag fremstilles i Danmark sker på miljøgodkendte bryggerier og tapperier. De resterende ca. 5% fremstilles på især mindre bryggerier, der reguleres via de generelle miljøregler og kommunale forskrifter.

Bryggeriernes og tapperiernes miljøindsats er primært fokuseret på at begrænse forbruget af ressourcer ved:

  • Optimering af energiforbrug
  • Begrænsning af vandforbrug
  • Reduktion af udledning af spildevand
  • Begrænsning af emballageforbrug

Indsatsen sker dels via kravene i virksomhedens miljøgodkendelse, dels gennem virksomhedens egen kvalitetssikring og miljøstyringssystem, fx ISO/EN 14001. Derudover kan der være specifikke krav fastsat i fastsat i virksomhedens spildevandstilladelse.

CSR-redegørelse om klima og miljø

Store bryggerier med over 500 ansatte supplerer den årlige ledelsesberetning med en CSR-redegørelse, hvis virksomheden har politikker herfor. Redegørelsen omfatter blandt andet en redegørelse for virksomhedens miljø- og klimaforhold.

Et særligt dansk krav om at udarbejde grønt regnskab blev ophævet i 2015. I stedet indrapporterer virksomhederne årligt til EU’s PRTR-register (Pollutant Release and Transfer Register) om de vigtigste udledninger, når udledningen når op på en vis størrelse.

Bryggerier, der er ISO/EN 14001 certificeret udarbejder årligt en miljøredegørelse.

Genanvendelse

Cirka 90% af alt affald genanvendes, fx:

  • Frasorteret glas bruges til fremstilling af nye glasflasker, mens frasorterede plastflasker sendes til genanvendelse til fx fremstilling af nyt plastmateriale.
  • Etiketter (etiketpulp) kan bruges til papirfremstilling eller til kompostering
  • Kielselguhr kan bruges som jordforbedringsmateriale
  • Spildevandet kan have et højt organisk indhold, hvorfor spildevand fra bryggerier er efterspurgt hos de lokale rensningsanlæg, der kan bruge spildevandet som en slags ”gødning” til at holde den biologisk proces i gang – og sparer dermed penge.

Biprodukter:

  • Maltspirer og mask er biprodukter, der bruges som dyrefoder eller anvendes i brødmel.
  • Overskudsgær kan ligeledes bruges som dyrefoder. Gær har et højt protein- og vitaminindhold, og er godkendt af EU som en funktionel fodertilsætningsstof, der fremmer fordøjelsen af fibre.
  • Mask kan også bruges som biomasse til brændselsformål.
  • Under brygning dannes kulsyre. En del genbruges under tappeprocessen i den færdige øl og kan bruges til (kulsyreholdige) læskedrikke. Kulsyren er dannet under en biologisk proces (fra gæringen) og er således klimaneutral. Andre anvendelser for kulsyre er frysning af fødevarer (tøris), som drivmiddel i brandslukningsmateriel, neutralisering af spildevand, beskyttelsesgas under svejsning mv.