Spritkørsel

Bryggeriforeningen sætter ind mod spritkørsel i fællesskab med vores samarbejdspartnere; de danske regioner, Færdselssikkerhedsudvalget, Vig Festival og FC Midtjylland. Gennem anderledes, holdningsdannende kampagner til unge fortæller vi, hvorfor spritkørsel er uacceptabel.

Landsholdspillere og musikstjerner
Vi har blandt andet allieret os med landsholdspillere fra FC Midtjyllands superligahold i fodbold, kvindelige håndboldspillere, Paw fra Infernal og DJ Kato. Med deres hjælp har vi skabt opmærksomhed om spritkørsel.

Vi inspirerer internationalt
Bryggeriforeningens anderledes kampagnetiltag har skabt opmærksomhed ud over landets grænser. Derfor var vi og vores samarbejdspartnere inviteret til Bruxelles for at inspirere andre Europæiske organisationer på en international konference.

Trafiksikkerhedens årti
FN har kåret har 2010-2020 til trafiksikkerhedens årti. Bryggeriforeningen har formandskabet i en europæisk task force mod spritkørsel og er underskriver af EU Kommissionens ”European Road Safety Charter” for at optimere arbejdet for trafiksikkerheden.

Indsatser og kampagner nytter
Bryggeriforeningen er enig med vores gamle samarbejdspartner Rådet for sikker Trafik i, at kampagner mindsker spiritusulykker, og vi glæder os over, at antallet af spiritusulykker i første kvartal af 2010 faldt til det laveste niveau i fem år.