Den gode ølkultur

Den gode ølkultur er at nyde øl med måde og ansvar i situationer, hvor øl naturligt kan have sin plads: Til mad, ved en afslappet stund, ved festlige lejligheder eller andre sociale lejligheder i godt selskab.

Det er vigtigt at understrege, at god ølkultur indebærer respekt for personer, som ikke indtager alkohol.

Den gode ølkultur demonstreres ved at servere alkoholfrie og alkoholsvage alternativer til de alkoholholdige drikkevarer, f.eks. vand, letøl eller alkoholfrit øl.

Øl kan bidrage til livsglæde og kan også være en del af en sund livsførelse og kan indgå i moderate mængder i en sund kost.

Bryggeriforeningen er imod misbrug af vores produkter og modarbejder ethvert misbrug.

Misbrug skaber menneskelige, sociale og samfundsmæssige problemer og ulykker, som skal forhindres.

Misbrug og overforbrug miskrediterer desuden branchen og produkterne.