Danmark har nu 197 bryggerier

30 danske bryggerier og kontraktbryggerier debuterede med øl i 2017. Dermed har Danmark nu 197 bryggerier.

Danmark har nu 197 åbne bryggerier og kontraktbryggerier, som har lanceret øl. Med 30 nye bryggerier og kontraktbryggerier i 2017 – er der sat ny rekord. Der er tale om næsten en fordobling i forhold til 16 debutanter i 2016. Den hidtidige rekord er fra 2013, hvor der opstod nye 22 bryggerier og kontraktbryggerier.  Kontraktbryggerier får brygget deres øl på andre bryggeriers anlæg.

”Mange af bryggerierne opstår i mindre byer og på små øer, og de bidrager væsentligt til både lokal sammenhængskraft, beskæftigelse og økonomi. Samtidig glæder vi os over, at de forkæler de danske øl-nydere med rekordmange øl for enhver smag”, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, med henvisning til, at bryggerierne i 2017 sendte hele 1622 nye øl på markedet.

Denne oversigt over de 30 nye bryggerier og kontraktbryggerier er udarbejdet af Beerticker.dk for Bryggeriforeningen:

• Amass Brewing Co. (bryggeri)
• BenzoBrew (bryggeri)
• Brew42 (bryggeri)
• Brewers Inc. (kontrakt)
• Brewify (kontrakt)
• Bryghuset Den Gamle Præstegård (bryggeri)
• Christiansfeld Bryghus (bryggeri)
• Chrøøl (bryggeri)
• Dansk Bryghus (bryggeri)
• Dispensary (kontrakt)
• Fri Bryg (bryggeri)
• Gislinge Bryghus (bryggeri)
• Grønskov Bryg (kontrakt)
• Hjort Beer (kontrakt)
• Hyldals Bryghus (bryggeri)
• Juels Bryg (bryggeri)
• Nida Beer (bryggeri)
• Nr. Nissum Håndbryg (bryggeri)
• People Like Us (kontrakt)
• Sidekick Brewing (kontrakt)
• Taarbæk Mikrobryggeri (bryggeri)
• The Man Behind (kontrakt)
• Thorning Bryghus (bryggeri)
• Tikøb Bryghus (bryggeri)
• Væggerløse Håndbryg (bryggeri)
• Ølhunden (bryggeri)
• Øllebryg (bryggeri)
• Ølluminati (bryggeri)
• Åben (bryggeri)
• Ålbæk Håndbryggeri (kontrakt)


Læs flere artikler